DE GOTTORPSKE HERTUGER (G OTTORP ARKIVET)

Hertug Adolf (d. 1586), som ved delingen af hertugdømmerne 1544 erhvervede Gottorp med tilhørende dele af Slesvig og Holsten, blev grundlægger af den gottorpske linie. De følgende hertuger var: Hertug Adolfs sønner Frederik 2. (d. 1587), Philip (d. 1590) og Johan Adolf (d. 1616), derefter Johan Adolfs søn Frederik 3. (d. 1659), som efter­

fulgtes af sønnen Christian Albrecht (d. 1694), og denne atter af sin søn, Frederik 4. Den sidste, som faldt i slaget ved Klissov 1702, efterlod sig ved sin død en 2-årig søn Carl Frederik, i hvis mindreårighed Gottorp administreredes af farbroderen Christian August, indtil de gottorpske besiddelser under store nordiske krig inddroges af kongen.

Den del af hertugdømmerne, som ved delingen i Rendsburg 1544 til­

faldt hertug Adolf, var et stort samlet område i Sydslesvig, Gottorp amt (med undtagelse af 4 landsbyer i nærheden af Rendsburg, Fock- bech, Borgstedt, Lembeck og Campen, som tillagdes kongens og hertug Hans’ dele) med de tilstødende områder Husum og Hütten amter, land­

skabet Stapelholm og Ejdersted, desuden i Slesvig Åbenrå amt og Var- næs birk syd for Åbenrå fjord, i Holsten en række vidt spredte små- områder, Kiel, Neumünster, Oldenburg og Tremsbüttel, Cismar, Neu­

stadt, Trittau og Reinbeck.

Det oprindelige gottorpske område udvidedes efterhånden betydeligt.

Ved Ditmarskens erobring 1559 erhvervede hertug Adolf den nordlige trediedel af Ditmarsken. En endnu større udvidelse fik besiddelserne ved delingen af arven efter Hans d. Ældre 1581, da Adolf som sin part fik Tønder amt med de frisiske øer, undtagen Rømø, samt Løgum­

kloster amt og i Holsten Bordesholm amt. Da den schauenburgske linie uddøde 1640, kom det til et forlig mellem kongen og hertug Frede­

rik 3., hvorved den sidste fik amtet Barmstedt. Dette bortbyttede han 1649 til Christian Rantzau for godserne Rantzau (som Christian Rantzau dog generhvervede 1655) og Kogsbøl, Emmerslev s., Tønder amt, samt en større kontant sum. Af Barmstedt amt fik Christian Rantzau 1650 oprettet rigsgrevskabet Rantzau. 1652 købte hertugen godset Sønder­

gård, ligesom Kogsbøl i Emmerlev s., af Casper Rudolf v. Gersdorff.

På grund af pengeforskud ydet af statholder Frederik Ahlefeldt (d.

1664) måtte Christian Albrecht overlade de to godser samt godset Solvig,

De gottorpske hertuger

105

ligeledes i Tønder amt, som Johan Adolf havde købt 1601 af Benedikt og Jørgen Rantzau, til Frederik Ahlefeldts arvinger. Ved et arveforlig 1681 kom Kogsbøl og Søndergård til sønnen Christian Albrecht Ahle- feldt og indløstes 1693 atter af hertugen, mens Solvig tilfaldt sønnen Frederik, som 1693 solgte det til godsets frie undersåtter, der atter afhændede det til hertugen. Om lensgodset Gudsgave på Ærø, som ejedes af medlemmer af det gottorpske fyrstehus 1668 til 1680, da det blev beslaglagt af kongen, og som 1700-01 var besat af Gottorp, se nedenfor s. 164 og 209.

Lige så lidt som Hans d. Ældre lagde gottorperne i øvrigt større vægt på storgodsdrift. Bortset fra avlsgården ved Tønder slot (Hestholm), Åbenrå slot med Jørgensgård og Løgumkloster, havde hertugerne nord for den nuværende grænse af større godser kun de 3 ovennævnte. Flere mindre hovedgårde blev solgt eller nedlagt; Høgebjerg, Løjt s., solgtes 1665 til sekretæren Burchard Niederstedt, Kragelund, Tinglev s. nedlag- des 1596, Omum i Varnæs s., som hertugen købte af Cai Rantzau til Hanerau ca. 1595, blev nedbrudt og udstykket, og Velby gård, Hjordkær s., som var oprettet 1639 af amtsforvalter Joachim Danckwerth af 2 fæstegårde og senere overtaget af hertugen, blev ligeledes udstykket.

Der opstod efterhånden et spændt forhold mellem Danmark og de gottorpske hertuger, som i deres stræben efter at opnå uafhængighed af den danske konge sluttede sig nær til Sverrig under stridighederne i det 17. og beg. af det 18. årh. Ved freden i Roskilde 12/5 1658 måtte kongen indrømme hertugen suverænitet i hans slesvigske besiddelser og overlade ham det omstridte slesvigske bispegods, »Svavsted amt«, samt halvdelen af kapitelsgodset, og det stadfæstedes ved freden i København 26/5 1660. Ved traktaten i Rendsborg 10/7 1675 blev hertugen tvunget til atter at give afkald på de i Roskilde og København vundne fordele, og 1676 beslaglagde (sekvestrerede) kongen hele den gottorpske del af Slesvig; men ved freden i Fontainebleau 1679 måtte kongen nødtvun­

gent tilbagegive hertugen hans besiddelser og genindsætte ham i hans rettigheder. Under de fortsatte stridigheder besatte kongen påny 1684 de gottorpske besiddelser i Slesvig, men de politiske forhold tvang ham til ved forliget i Altona 1689 atter at tilbagegive dem til hertugen. Efter at Gottorp under den fornyede store nordiske krig havde åbnet Tønning for svenskerne, okkuperede kongen 1713 atter de gottorpske lande både i Slesvig og Holsten. De holstenske dele overlod han dog 1720 atter til hertug Carl Frederik, mens de slesvigske 1721 inkorporeredes i Dan­

mark.

Det hertugelige arkiv opbevaredes på Gottorp, hvor også Fællesarkivet befandt sig. Ved besættelsen af Gottorp 1713 kom arkivet i kongens besiddelse. Forinden var det dog lykkedes hertugen at føre dele af det til Hamburg, og efter at Carl Frederik 1720 havde fået de holstenske besiddelser tilbage, overførtes de til Kiel. Efter indlemmelsen af den gottorpske del af Slesvig 1721 af fattede arkivsekretæren Eskel Loh- mann, som 1732 var sendt til Gottorp for at registrere begge arkiver, en

De gottorpske hertuger

udførlig registratur over Gottorparkivet i 5 bd. omfattende Gehejme- Conseils arkivet (med 5 hovedafdelinger, Camerae, efter de 5 kamre, hvori arkivet havde været opbevaret), det »hemmelige kammer« med diplomatiske sager og Krigskancelliets arkiv. Arkivalierne blev derefter efter ordre af 19. aug. 1735 oversendt til København, hvor de fik deres plads i Tyske Kancellis arkiv. 1855 afleveredes de til Gehejmearkivet fra Slesvigske Ministerium sammen med Tyske Kancellis ældre arkivalier og arkivalier fra det storfyrstelige arkiv i Kiel. Pergamenterne, for største delen fra det gamle schauenburgske arkiv, udskiltes af Matthiessen, som af disse sammen med andre af de fra Slesvigske Ministerium afleverede pergamenter dannede samlingen Gottorpske Membraner (Membranea Gottorpensia et ex arch. canc. Germ.). Nogle pergamenter indførte han i registranten over Gemeinschaftliches Archiv (Reg. 32). Største delen af Gottorpske Membraner sammen med dokumenter fra Thorkelins og Matthiessens supplementer til Gem. Arch. indgik senere i den af Erslev dannede gottorpske pergamentsamling med grupperne A, B og C. 1873 og flg. år afleveredes betydelige dele af Gottorparkivet til Tyskland, idet Danmark kun beholdt de familiehistoriske og politiske dele af det, men afleverede alle mere lokale akter. De bevarede dele sammen med dele af Fællesarkivet, som stammede fra Gottorparkivet, registreredes på grundlag af Lohmanns registratur i Reg. 113. En tilsvarende seddel­

registrant udarbejdet af Matthiessen ordnedes af A. D. Jørgensen på en mere systematisk måde for at tjene som grundlag for en påtænkt mere rationel ordning af Gottorparkivet (jvfr. Medd. ang. det kgl. Gehejme- arkiv 1886-88), som dog aldrig blev foretaget. Senere overførtes yder­

ligere dele af Fællesarkivet (fra Reg. 32 og 34) til Gottorparkivet og registreredes dels i Reg. 113, dels på sedler, ligesom det gottorpske rente­

kammerarkiv og de gottorpske regnskaber registreredes på sedler. I hen­

hold til konventionen af 15/2 1933 afleveredes 1937 det meste af det 1873 ff. tilbageholdte, deriblandt også det meste af pergamentsamlingen Gottorp A-B-C til Tyskland, men til gengæld modtog Rigsarkivet en del lokale akter vedr. de dele af Sønderjylland, som ved genforeningen var kommet til Danmark. Mens de gottorpske arkivalier, som var blevet i Danmark, stadig lå efter den gamle ordning og med de originale omslag fra Lohmanns tid, var de til Tyskland afleverede dele blevet omordnet og registreret under betegnelsen A XX. Ved den nu foretagne nyregistre- ring er de fra Tyskland modtagne arkivalier ordnet sammen med de dele af arkivet, som var blevet i Danmark. De gamle omslag i begge grupper er så vidt muligt bevarede.

Pergamentsbreve.

A. Stadfæstelse af privilegier 1638-99.

1.

1638

27/7 Kejser Ferdinand

3. stadfæster

for hertug Frederik

3.

af Holsten-Gottorp

kejser

Maximilian 2.s privilegium

1570 6/7

ang.

appel

til

kammerretten.

GI. sign.: Gem. Arch. XX 33 b (ikke indf. i reg.), sen. Gott. B.

2.

1699 9/10

Kejser Leopoldstadfæster for hertug Frederik 4.

af Gottorp kejser

Frederiks privilegium 1474 13/2, at ingen i

fyrstendømmet

Holsten må stævnes uden

for

landet.

GI. sign.: Gem. Arch. XX 26 b (ikke indf. i reg.), sen. Gott. B.

B.

Adkomstbreve 1584-1663.

1. 15842/5 Hans

Blome

sælgertilhertug

Adolf

sit

gods i

Storms-gaarde, Taagholm, Høgsholt,

Havsted,

Tovrup og

Homse

(?

Homsøhe) for

24.500

dir.

GI. sign.: Gem. Arch. suppl. XXIV 62, sen. Reg. 113 nr. 358, sen.

Gott. C.

2.

1592

27/2 Drude

Blome, Hans Biomes enke,

sælger sin gård

Omum

i

Sundeved

til

gott. amtm. i

Åbenrå

Kai Rantzau

til Hanerau for2800rdlr.

GI. sign.: Gem. Arch. suppl. XXIV 142, sen. Reg. 113 nr. 365, sen.

Gott. C.

3. 1592

8/3 Drude Blome,Hans Biomes

enke, pantsætter sin gård

Ornum i

Sundeved til

gott.

amtm. i

Åbenrå Kai

Rantzau

til

Hanerau for

4.000

rdlr. for

50 år.

GI. sign.: Gem. Arch. suppl. XXIV 141, sen. Reg. 113 nr. 365, sen.

Gott. C.

4.

1592

22/9

Hans

Blome, amtm.

i Haderslev

amt,

mageskifter på

kongens vegne gods

i Burkal, Abild,

Frestrup og Stollig

til

hertug Johan

Adolf mod gods

i

Snogbæk,

Bovrup,

Avn-bøl, Ullerup og Skeide

i

Sundeved

og Gaansager og

Skodsbøl i Haderslev amt.

GI. sign.: Gem. Arch. suppl. XXII 91, sen. Gott. C.

5.

1595

31/7

Peter

Rantzau afstår sit

gods

i

Åbenrå amt

i

Gen

­ ner,

»Gierdrup« (Bjerdrup?) og

Barsmark

til

hertug Johan

Adolf.

GI. sign.: Gem. Arch. suppl. XXIV 253, sen. Reg. 113 nr. 369, sen.

Gott. C.

De gottorpske hertuger

6.

1599 3/1

Broder

Andersen

til

Klixbøl

overdrager sit

gods

i

In document Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. (Sider 112-116)