ders sønner, hvorved de sidste får en fjerdedel af Ærø mod at betale 5.500 rdlr

GI. sign.: Gott. membr. Fase. LXIII, sen. Gliicksb. A.

2. 1634

6/2

Delingstraktat

vedr. Ærø

mellem hertugerne Frede

­ rik, Philip, Joachim Ernst og

Johan

Christian i

henhold til

arveforliget af 1633 24/8.

GI. sign.: Gott. membr. Fase. LXIV, sen. Gliicksb. A.

Sagerpå papir.

1.

1627-1628 Ærø amtsregnskab... 1 pk.

GI. sign.: Reg. 110 s. 117.

Indhold:

Jordebog St. Hans 1627 til fastelavn 1628.

Fortegnelse over indtægt og udgift af hvede, rug, byg, malt, havre, får, lam, gæs, høns, smør, ost, humle, sennep og ærter St. Hans 1627 til fastelavn 1628.

Summarisk ekstrakt af samme.

Fortegnelse over indtægt og udgift af hvede, rug, byg, malt, havre, får, lam, gæs, høns, humle, sennep og ærter fra fastelavn 1628 til St. Hans samme år.

Summarisk ekstrakt af samme.

Pengeregnskab fra St. Hans 1627 til fastelavn 1628.

Fortegnelse over indtægt og udgift af penge St. Hans 1627 til faste­

lavn 1628.

Summarisk ekstrakt af samme.

Fortegnelse over indtægt og udgift af penge fra fastelavn 1628 til St. Hans samme år.

Summarisk ekstrakt af samme.

Godsregnskab for Søbygård St. Hans 1627 til St. Hans 1628.

Godsregnskab for Voderup St. Hans 1627 til St. Hans 1628.

Godsregnskab for Gråsten St. Hans 1627 til St. Hans 1628.

Godsregnskab for Gudsgave St. Hans 1627 til St. Hans 1628.

Foderregnskab St. Hans 1627 til Fastelavn 1628.

Foderregnskab fastelavn 1628 til St. Hans 1628.

Opfodret på de 3 hovedgårde (Gudsgave, Søbygård og Voderup) med den store skæppe fastelavn 1628 til St. Hans samme år.

Ærter opfodret og spist St. Hans 1627 til fastelavn 1628.

Ærter opfodret og spist fastelavn 1628 til St. Hans samme år.

Bage- og bryggeregnskab St. Hans 1627 til fastelavn 1628.

Bage- og bryggeregnskab fastelavn 1628 til St. Hans samme år.

Olden- og bedesvinsregnskab St. Hans 1627 til fastelavn 1628.

Brænde solgt 20. januar 1628.

Brænderegnskab fastelavn 1628 til St. Hans 1628.

Mælkepengeregnskab St. Hans 1627 til 1. søndag i fasten 1628.

Mælkepengeregnskab 1. søndag i fasten 1628 til St. Hans s. år.

»Sædfæste«regnskab St. Hans 1627.

Toldregnskab St. Hans 1627 til fastelavn 1628.

Toldregnskab fastelavn til St. Hans 1628.

Bøder fra tingbogen fra Mortensdag 1627 til Mortensdag 1628.

Bøder og husfæste fra amtsregisteret St. Hans 1627 til fastelavn 1628.

Regnskab over forsømte hovdage St. Hans 1627 til St. Hans 1628.

2.

1633-1640 Aktervedr. skiftet efter hertug Christian af Ærø

og

Ærøs

deling 1634 ... 1 pk.

GI. sign.: Reg. 110 s. 117.

Anm.: Jf. også Sønderborg Pap. 2, 4 og Gliicksborg Pap. 75.

SØNDERBORG

Ved delingen 1622 fik hertug Alexander, Hans d. Yngres næstældste søn, Sønderborg by og slot med den sydlige halvdel af Als med hoved­

gårdene Sønderborg Ladegård (eller Langen Vorwerck), Rønhave (Ron- hof), Hjortholm (Hirschholm), Nygård (Neuhof), Kegnæsgård og Gammelgård samt i Sundeved Dybbøl og dele af Asbøl og Sottrup sogne med hovedgården Sandbjerg. 1623 solgte hertug Hans Adolf af Nordborg hovedgårdene Østerholm, Rumohrsgård og Melsgård til hertug Alexander, og salget stadfæstedes af kongen, men da Hans Adolf året efter døde, nægtede hans efterfølger, hertug Frederik, at anerkende salget, idet han henviste til hertug Hans’ testamente. Ved kongens mæg­

ling kom det 1624 26/11 til et forlig, hvorved Hertug Alexander beholdt Rumohrsgård (Notmark sogn), mens hertug Frederik af Nordborg fik Østerholm og Melsgård. Grænsen fulgte derefter i det hele den nuvæ­

rende grænse mellem Nørre- og Sønderherred, kun helt mod øst gik den lidt sydligere. 1640 oprettedes endnu en hovedgård på Als, Majbøl- gård, af hertug Hans Christian af 5 nedlagte bøndergårde.

Allerede under hertug Alexander begyndte den belastning af hertug­

dømmet med gældsstifteiser, som hurtig førte til dets ruin. I sit testa­

mente bestemte han, at hans ældste søn Hans Christian skulle overtage regeringen efter ham, men at han ikke måtte gifte sig og de yngre sønner ikke få deres deputater udbetalt, før gælden var betalt. Alexander døde allerede 1627, og hans enke Dorothea overtog foreløbig administra­

tionen. Kort efter fulgte imidlertid besættelsen af de kejserlige tropper, hvorved hertugdømmet blev yderlig forarmet, og i stedet for at afbetale gælden, måtte hun optage nye lån. 1633 sluttedes en overenskomst mel­

lem Alexanders 5 voksne sønner og hertuginde Dorothea, hvorefter jus primogenituræ indførtes. Hans Christian skulle overtage regeringen og være forpligtet til årlig at udbetale deputater på 1000 rdlr. til hver af brødrene, 2000 til enkehertuginden og 600 til søsteren samt underholde moderen og søsteren med deres hofstater på 24 personer på Sønderborg slot og udrede søsterens udstyr og medgift, når hun blev gift. Bestem­

melsen i Alexanders testamente om gældens afbetaling så man bort fra.

De økonomiske forhold forværredes hurtigt, hvortil ikke mindst kongens og hertugen af Gottorps krav om kontributions- og defensionspenge bi­

drog. Hertil kom krigen 1644 og den fornyede besættelse af fjendtlige tropper. 1634 fik Hans Christian ved forliget i Eckernforde som arv efter hertug Christian af Ærø Gudsgaves len på Ærø, men optog straks

et lån på 20.000 rdlr. på det hos hertuginde Augusta af Gottorp, og 1648 solgte han det til broderen Ernst Giinther for 43.000 rdlr. Da Hans Christian døde 1653, overtog hans enke Anna administrationen, indtil sønnen Christian Adolf blev myndig. Den nye krig 1658 for­

værrede yderligere forholdene, og hertuginde Anna måtte optage nye lån mod pant i godserne. Da Christian Adolf overtog administrationen, ind­

trådte et fuldstændigt sammenbrud. Kreditorerne henvendte sig til den øverste lensherre, kongen, og også farbrødrene, som ikke fik deres deputater udbetalt, klagede til kongen. Efter at flere kommissioner havde undersøgt forholdene, blev hertugdømmet taget under konkurs­

behandling. Dec. 1667 faldt dommen. Den kgl. statholder Fr. Ahlefeldt tog Sønderborg slot i besiddelse på kongens vegne, og godserne udlagdes til kreditorerne, men med tilbagekøbsret for kongen. De fleste af dem blev efterhånden overtaget af kongen, og en stor del af dem erhvervedes senere af hertugen af Augustenborg. Godset Sandbjerg i Sundeved blev 1673 af Christian 5. solgt til storkansler Conrad Reventlow, som deraf oprettede grevskabet Reventlow-Sandbjerg, det udstykkedes 1787. God­

serne Nygård (Neuenhof) og Hjortholm (Hirschholm) på Kegnæs for­

blev i kongens besiddelse og udstykkedes 1765.

Hertug Christian Adolf erhvervede senere ved sit giftermål med en datter af hertugen af Lauenburg godset Franzhagen, hvor han tog bolig.

Slægten uddøde 1709.

Arkivet må være kommet til København efter kongens overtagelse af Sønderborg slot. Det kom 1855 til Geheimearkivet fra Slesvigske mini­

sterium (se Reg. 90). En del af det var indordnet i Gliicksborgarkivet.

Det har senere delvis været registreret i Registrant 110, men en del sager har ikke tidligere været registreret. Arkivet indeholder kun få kam­

mersager.

Pergamentsbreve.

A. Fyrstehuset

1623-1650.

a.

Overenskomster

mellem

hertugerne 1623-1648

1. 1623

18/12 Hertug

Johan

Adolf

af

Nordborg

sælger til sin

broder, hertug Alexander

af Sønderborg, godserne Øster-holm,

Rumohrsgård og

Melsgård

for

125.000

rdlr, med en årligudbetaling af 2000 rdlr.

Hvad

der af

købesummen

ikke

er

betalt ved

hans død,

skænkes

hertug

Alexanders

sønner.

GI. sign.: Gott. membr. Fase. LXI, fra Tyske Kane.; sen. Gliicksb. A.

2.

1624

8/1 Christian4. stadfæster

salget af

Østerholm,

Rumohrs­

gård og Melsgård.

GI. sign.: Gott. membr. Fase. LXI, sen. Gliicksb. A.

3. 1624 26/11 Forlig ved Christian 4.s mægling mellem

hertug Alexander oghertugFrederik afNordborgvedr. de 3 godser,

som

hertug Alexander havde købt af afdøde hertug Johan

Adolf,

men som hertug Frederik gør krav på

i

henhold til faderens

testamente.

Ved

forliget beholder

hertug

Alexander

Rumohrsgård, hvorimod hertug

Frederik får Østerholm og Melsgård.

GI. sign.: Gott. membr. Fase. LXI, sen. Gliicksb. A.

4.

1633 17/12

Arveforlig efter hertug Alexanders

død

mellem

In document Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. (Sider 163-167)