Særlige vilkår for faget

Omklædning og bad

Et særligt vilkår for idræt er omklædning og bad. Det er ofte årsag til problemer eller konflikt – især i de ældste klasser. Flere idrætslærere påpeger at de bruger uforholdsmæssigt mange kræfter og meget tid på elever der glemmer deres tøj, sko eller håndklæde.

På en af skolerne har idrætslærerne formuleret et regelsæt med en regel om at eleven ikke kan deltage i idræt hvis idrætstøj eller håndklæde mangler. Og kan man ikke deltage skal der arbejdes med matematik i stedet. En anden skole har ekstra håndklæder og idrætstøj som eleverne kan/skal låne. En tredje skole har mange tosprogede elever som ikke vil bade nøgne sammen med andre.

Derfor har skolen lavet kabiner til eleverne så det ikke er en undskyldning eller forhindring for at gå i bad.

Flere af 9. klasseeleverne fortæller at de går i bad derhjemme fordi de har idræt i de sidste timer.

Der er dog også nogle som bare går hjem, mens andre skynder sig i bad på skolen for ikke at lugte af sved. På skolen med regelsættet er der ikke mange af de interviewede elever der kender til reglerne for idrætstøj og håndklæde og deltagelse i idræt. De kan dog huske at de skulle gå i bad i 7. klasse, men at flere bare gjorde håret lidt vådt i håndvasken, mens læreren ryddede op. På en af skolerne fortæller eleverne at der har været problemer med mobning af de mindste i

omklædningsrummet. På en anden skole foreslår ikke-idrætslærerne at gøre badet frivilligt for at mindske fraværet.

Idrætslærerne bruger utvivlsomt mange kræfter og meget tid på at håndhæve regler om at eleverne skal klæde om og gå i bad. Badet er en del af den danske idrætstradition og lærer eleverne at det er godt at bade. Men i dag hvor børn og unge af sig selv går meget i bad, er det næppe nødvendigt at lærerne bruger så mange kræfter på at opdrage eleverne til god hygiejne.

Når eleverne får sved på panden i frikvarteret, er der ikke krav om bad. Så for eleverne kan det virke ulogisk at de skal bade i idræt hvis de fx slet ikke er blevet forpustede i idrætstimen. Dertil kommer problemer med blufærdighed og mobning af fx overvægtige børn i badet.

Den gode oplevelse og glæden ved at røre sig overskygges til tider af gentagne diskussioner om omklædning og bad. Skolerne kan med fordel diskutere regler for omklædning og bad. Ved at tydeliggøre hvad man vil opnå med badet, kan der skabes mere forståelse blandt eleverne, og idrætslærerne kan undgå nogle af slagsmålene med eleverne om bad og omklædning.

Skolens faciliteter

De syv skoler er meget forskellige hvad angår idrætsfaciliteter, både ude og inde. En storbyskole må fx nøjes med to meget små gymnastiksale samt adgang til en park med to boldbure og plæner hvor der må spilles uorganiseret boldspil. Skolen har derudover lejet en hal for 7.-9. klasserne tre km fra skolen. I den gode ende ligger to skoler som begge har en stor gymnastiksal, en hal og gode udendørsfaciliteter med fodboldbaner, multibane, basketballbane og løbe- og springbane.

Resten af skolerne ligger derimellem med eksempler på både gode og mindre gode faciliteter.

Brug af bøger er en sjældenhed i idrætsundervisningen. En enkelt skole nævner at de har brugt nogle hæfter fra Dansk Skoleidræt, men ellers er der ikke mange erfaringer med at bruge bøger i undervisningen. Der er heller ikke den store interesse for at ændre på denne praksis. Idrætslærer-ne prioriterer redskaber højere når der skal købes ind.

På to af skolerne mener ledelsen at der kan være visse fordele ved at bruge bøger. Det kan fx sende et signal om at faget tages seriøst, og være med til at hæve idræts status. Men de lægger samtidig vægt på at brugen af bøger ikke må overtrumfe det fysiske element i undervisningen.

Med så få timer er der ikke meget tid til at gennemgå læste bøger.

I vejledningen i Klare Mål står der blandt andet at der bør ”være tavle, flip-over mv. som benyttes i forbindelse med oplæg, opsamling og evaluering.” De færreste skoler lever dog op til denne

anbefaling. Kun en skole nævner at de har en tavle, og det er kun en pointtavle. På en anden skole fortæller en lærer at han har skitseret en taktik på tavlen i klassen, mens eleverne spiste frokost, og bagefter gik de ned i hallen og spillede. Flere skoler vil gerne bruge tavler, flip-over m.m. De kan være gode redskaber når fx taktik eller teknik skal forklares. Men de understreger at tavlen skal være lettilgængelig for at blive brugt. Ud over at være et signal om seriøsitet kan brug af bøger og tavle være med til at sætte fokus på det teoretiske element i idræt.

På seks af de syv selvevaluerende skoler vurderer idrætslærerne at faciliteterne er tilstrækkelige til at gennemføre en undervisning der lever op til fagets formål og bestemmelserne i de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Men på den sidste skole er idrætslærerne enige om ckf’erne ikke kan opfyldes på grund af de dårlige fysiske rammer for idrætsundervisningen.

At de fysiske rammer påvirker undervisningens indhold, bekræftes i kortlægningen. Her mener 93

% af lærerne at skolens fysiske rammer i høj eller nogen grad er med til at bestemme deres valg af indhold i idrætsundervisningen.

Tabel 8

Hvad bestemmer dit valg af indhold i idrætsundervisningen?

I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I alt

% % % % Antal svar

Elevernes interesser 27 67 6 0 % 622 Bestemmelser i faghæftet 26 57 15 3 619 Skolens fysiske rammer 52 41 6 1 622

Skolens undervisningsmaterialer 27 42 24 7 615 Aktuelle begivenheder 11 47 32 10 % 607

Forhold bestemt af kolleger eller

skolens planlægning i øvrigt 8 % 48 33 11 610 Kilde: Kortlægning, UNI*C, tabel 25

Idrætslærerne lægger vægt på at de fysiske rammer skal være i orden. Tilstrækkelige faciliteter indendørs, varierede faciliteter udendørs og et acceptabelt, tidssvarende udvalg af redskaber og udstyr er en vigtig forudsætning for alsidig, motiverende og kvalificeret idrætsundervisning.