Elevforudsætninger og -opfattelser
Idrætslærerne er generelt opmærksomme på at tage hensyn til elevernes forudsætninger. De giver dog udtryk for at det er vanskeligt at undervise en elevgruppe som er forskellig hvad angår fx køn, kultur, religion, kondition, fysisk formåen, interesser og færdigheder. Ofte er mange elever fra flere klasser samlet.
På nogle skoler arbejder lærerne med at inddele eleverne i mindre hold. Det giver bedre mulig-heder for at samle dem i grupper efter interesser og forudsætninger. Fx opdeles eleverne helt ned til 3. klasse efter køn i perioder, bestemt af aktivitetsudbuddet. En sådan opdeling giver ofte flere valgmuligheder i timerne, og eleverne kan vælge aktiviteter der interesserer dem. Andre gange skal alle elever gennem en række ”stationer” (poster hvor der skal laves forskellige aktiviteter). Der bliver dog ikke fulgt op på metoderne ved at fastsætte mål for eleverne. Lærerne anvender
metoderne dels for bedre at overskue hvordan eleverne arbejder, dels for at give eleverne mulig-hed for at deltage i noget der interesserer dem.
De fleste 9. klasseelever foretrækker at blive inddelt i forskellige niveauer i idræt. På den måde befinder alle sig godt; både dem der går hårdt til den, og dem der tager det mere roligt. Flere elever oplever store forskelle i både undervisningen og deres udbytte når piger og drenge undervi-ses sammen, og når de er kønsopdelt. De vil gerne have valgmuligheder, og de er enige om at netop variationen i opdeling er vigtig. Specielt lægger eleverne vægt på at valgmuligheder øger chancen for at alle deltager med interesse og intensitet. Eleverne er utilfredse på de skoler hvor de ikke bliver inddelt efter forudsætninger som fx kondition, færdigheder eller interesser.
Idrætslærerne opfordrer eleverne til at undervise i dans eller andet som de er gode til. Ofte går eleverne til en særlig sportsgren som fx taekwondo, og her kan de på en fin måde inddrages og samtidig opleve at deres færdigheder påskønnes. Det kan også ske ved at fx gode boldspillere fungerer som medinstruktører, en metode som flere lærere har peget på.
Anbefaling
Idrætslærerne skal forstærke deres arbejde med undervisningsdifferentiering fx ved at tage hensyn til elevernes forudsætninger gennem holddeling og kønsadskilt/kønsintegreret idrætsundervisning.
3.5.1 Medbestemmelse
Lærerne involverer eleverne i undervisningen på flere forskellige måder. Alle er enige om at det er en vigtig del af god undervisning. Samtidig fastholder de fleste lærere at der er naturlige grænser for medbestemmelsen. Fx er idrætslærerne ikke parate til at gå på kompromis med kravet om alsidighed, bortset fra i de ældste klasser. Interviewene med eleverne viser at de ofte har svært ved at forstå hvorfor de skal lave det ene eller det andet. Der sker så en af to ting. Lærerne insisterer, og en del elever trækker sig ud af undervisningen. Eller lærerne opgiver at tage kampen, og eleverne kan vælge hvad de synes er mest interessant her og nu.
På nogle skoler får eleverne lov til at være med til at bestemme indholdet i årsplanen. De kan komme med ideer og foreslå aktiviteter hvorefter læreren planlægger forløbet. Eleverne kan også præge undervisningssituationen. Enten som før nævnt ved at en elev forbereder en præsentation af en særlig sportsgren, eller ved at to elever får ansvar for i fællesskab at forberede opvarmnin-gen til næste time. Lærerne anvender også nogle af idræts særlige arbejdsmetoder som fx
opga-veløsning, eksperimenteren med forskellige bevægelsesmønstre mv. I disse situationer er det i vidt omfang op til eleverne selv at afprøve ideer og tage udfordringer op.
Medbestemmelsen ændrer sig hen over skoleforløbet. Fra de yngste klasser hvor lærerne styrer, til de ældste klasser hvor næsten hver time kan starte med at eleverne selv bestemmer hvad de vil lave denne gang. I det sidstnævnte tilfælde kan medbestemmelsen nogle gange blive så omfat-tende at lærerens rolle som underviser ændrer sig til at være bestyrer af en række aktiviteter.
Dette sker især på de ældste klassetrin og i situationer hvor læreren smider en bold på banen og lader eleverne om resten. Flere klasser gav klart udtryk for at de i perioder i 9. klasse havde nærmest totalt frit valg. Forskellen mellem valgfrihed og medbestemmelse udviskes, og balancen tipper til fordel for valgfrihed. Det er ikke acceptabelt.
Eleverne er ikke i tvivl om at medbestemmelse motiverer. De oplever at blive taget alvorligt og få lov til at bidrage både med erfaringer og med ønsker. De vil samtidig ikke undvære den lærer der stiller krav og fastholder et bestemt mål. Medbestemmelse og lærerstyring skal altså blandes i et optimalt forhold som ikke kan defineres entydigt.
Kvalitetssikring af undervisningen i forhold til mål er imidlertid lærerens ansvar. Eleverne kan ikke overskue faget i dets helhed. Alligevel er det efter evalueringsgruppens opfattelse vigtigt at gå i dialog med eleverne om begrundelser for faget, mål, krav osv. Det kan bidrage til at eleverne bedre forstår hvorfor der er grænser for medbestemmelsen. Samtidig er medbestemmelse i idræt i høj grad med til at motivere til deltagelse, og lærerne kunne i højere grad fokusere på dette blandt andet inspireret af det nyeste faghæfte for idræt.
I kortlægningen er det blevet undersøgt hvordan elevernes medbestemmelse gennemføres.
Tabel 4
Deltager eleverne...
I høj grad I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke I alt
% % % % Antal svar
i valg af undervisningens indhold? 21 70 9 0 623 i valg af arbejdsformer og metoder i undervisningen? 5 53 36 5 620 Kilde: Kortlægning, UNI*C, tabel 26
91 % af lærerne svarer at eleverne i høj eller nogen grad er med til at vælge undervisningens indhold. Derimod er det kun 58 % af lærerne der i høj eller nogen grad giver eleverne medbe-stemmelse i valg af arbejdsformer og metoder.
Anbefaling
Idrætslærerne skal i faggruppen drøfte hvordan de kan motivere eleverne i de ældste klasser til idræt gennem medbestemmelse og ved at involvere dem i tilrettelæggelse og gennemførelse. Det er herunder vigtigt at afklare forskelle på valgfrihed og den medbestemmelse som er fastlagt i folkeskoleloven.
3.6 Fælles Mål
August 2003 trådte bestemmelserne i Fælles Mål i kraft (fagformål for idræt samt trin- og slut-mål). I foråret 2004 er det nye faghæfte for idræt udsendt til alle skoler, og de faglige tekster træder i kraft august 2004. Alle skoler er klar over at det nye regelsæt er kommet, og paratheden til at komme i gang er til stede. På nogle få skoler er faggruppen gået i gang med at drøfte hvad målene betyder for undervisningen i idræt. Et sted har lærerne fx taget hensyn til de nye bestem-melser i deres årsplaner. Nogle skoler har nedsat, eller har planer om at nedsætte, arbejdsgrupper som skal drøfte Fælles Mål og komme med udspil til hvordan det skal gennemføres på skolen.
Eksemplerne er dog undtagelser. De fleste skoler var ikke begyndt at drøfte eller arbejde efter Fælles Mål i foråret 2004. Nogle steder afventede man evalueringen af idræt med henblik på at bruge den som startskud, mens andre bare ikke var gået i gang endnu. Nogle skoler havde planer om at arbejde i fagteam, mens man andre steder havde besluttet at det er op til den enkelte lærer hvordan han eller hun vil gøre.
Fremtiden
Fælles Mål vil være en god anledning for alle skoler til at udvikle undervisningen i idræt. Alle lærere skal nu arbejde med centralt fastsatte slut- og trinmål. Den ændring sker ikke fra den ene dag til den anden. Der vil være behov for at en faggruppe drøfter den nye praksis, blandt andet sammenhængen mellem faghæftets undervisningsmål og de læringsmål som fortsat er lærernes ansvar. Videns- og erfaringsdeling bliver af stor betydning i denne forbindelse. Mange vil have brug for efteruddannelse, mens det for andre i første omgang vil være tilstrækkeligt med et forum for samtale.
Dokumentationen har i flere sammenhænge peget på at ledelsens indsats er af stor betydning for at idræt ikke bliver glemt. Nogle skoler har i forbindelse med Fælles Mål lavet særlige arbejds-grupper i fx dansk og matematik. Et sådant fokus er også vigtigt i idræt så faget ikke bliver overladt til sig selv og enkelte læreres praksis.
Anbefaling
Skolens ledelse skal tage initiativ til at idrætslærerne i fællesskab drøfter hvordan Fælles Mål skal gennemføres i idrætsundervisningen, fx ved at give et fagteam ansvaret for at drøfte forandrin-gerne og udarbejde handleplaner for implementering.