Den primære metode til at evaluere elevernes udbytte er også mundtlig – nemlig dialog med eleverne om hvordan de synes det er gået. Det sker enten i situationen eller efter en time. En fordel ved denne metode er ifølge lærerne at den er hurtig og konsekvent.
Idrætslærerne er gode til undervejs i timen at opdage hvordan eleverne slår en kolbøtte eller foretager en hævning i volleyball, og her giver de umiddelbar feedback til den enkelte. Flere lærere vil dog ikke fokusere for meget på elevernes udbytte da det efter deres opfattelse kan virke pinligt at udstille elevernes (manglende) fysiske formåen. Den umiddelbare feedback skal derfor gives på basis af stor indsigt i hvad den enkelte elev behøver for at komme videre i sin udvikling.
På en enkelt skole bliver elevernes udbytte evalueret på årlige klassekonferencer hvor idrætslære-ren også er med. Den praksis sikrer at alle har et højt informationsniveau, og at problemer
opda-ges i tide, og idrætslærerne er glade for at kunne deltage. Ved forældrekonsultationer sker en samtale om elevernes udbytte hyppigst på de yngste klassetrin.
Nogle lærere arbejder med idrætstest og andre former for beviser på elevernes præstationer, fx tager eleverne mærker i svømning eller atletik. Generelt bruger de selvevaluerende skoler dog hverken mærker eller test som metode til evaluering af elevernes udbytte.
En del lærere undrer sig over at eleverne bliver vurderet i mange andre sammenhænge. De får direkte feedback om fx deres læsefærdigheder eller hvor meget de kan i matematik. I nogle fag er der karakterer og prøver, hvorimod elever som er gode til idræt, aldrig roses på den kontante facon som en karakter eller lignende er udtryk for. Disse lærere mener at eleverne har krav på vurdering i et fag som betoner det fysiske. De oplever at det kan styrke selvtilliden at få en ’god karakter’ i idræt, specielt for de elever som er svage i de boglige fag. Der er således et udbredt ønske om at kunne give karakterer i idræt. Nogle få er imod og mener at det ikke vil gavne, men snarere styre undervisningen på en måde som dræber fagets spontane dynamik. De fleste mener imidlertid at karakterer kombineret med en prøve vil betyde at elever, kolleger og forældre tager faget mere alvorligt.
En enkelt af de deltagende skoler har indført et karaktersystem i form af bogstaver. Erfaringerne er imidlertid blandede, både blandt lærerne og eleverne. Nogle lærere mener at bogstaverne skal erstattes af den kendte karakterskala hvis evalueringen skal have en funktion. Det bekræftes af eleverne som siger at de ikke har den store respekt for bogstaverne. Alligevel har skolen formået at øge idræts status over en årrække, og evalueringen med bogstaver kan være en del af forkla-ringen. De fleste er enige om at systemet giver et godt udgangspunkt for samtaler med forældre-ne, og at der generelt er bedre forældreopbakning end tidligere, selv om også forældrene er klar over at et bogstav ikke betyder lige så meget som den kendte talkarakter. Det skal bemærkes at karaktergivning efter 13-skalaen ikke er lovlig i idræt. Den førnævnte skole havde søgt dispensati-on, men fik ikke lov og måtte i stedet indføre bogstavsystemet.
I kortlægningen blev lærerne bedt om at svare på hvor ofte de evaluerer elevernes udbytte af undervisningen ved hjælp af fysiske tests, karaktergivning, skriftlige udtalelser og elevsamtaler.
Tabel 3
Hvordan og hvor ofte evaluerer du elevernes udbytte af undervisningen?
Aldrig 1 gang om
Den gængse metode er samtale med eleverne som 88 % af lærerne benytter. Fysisk test af eleverne bruges mindst en gang om året af 55 % af lærerne. Skriftlig evaluering er mindst anvendt. 26 % giver karakterer, og 20 % laver skriftlige udtalelser om elevens udbytte.
Elevernes udbytte bliver altså evalueret, men dokumentationen viser at der evalueres sjældent og usystematisk, både af den enkelte lærer og i team. Den største udfordring er ikke at blive mere skriftlig, men at tage udgangspunkt i mål.
Det grundlæggende problem udtrykkes meget præcist af en lærer som siger at han ikke har nogen garanti for at eleverne lærer hvad de skal. Han evaluerer forløbene for at afgøre om aktiviteterne er gennemført. Det gør det svært at afdække hvad eleverne har lært. Det er vanske-ligt at begynde i 8. klasse med at spørge hvordan det gik i dag. Den praksis skal indøves allerede i de yngste klasser. Lærerne vil gerne være bedre til at forklare hvorfor de lægger vægt på bestemte ting, som fx at droppe i badminton, og det kræver at lærerne kan begrunde deres valg med udgangspunkt i en evaluering af elevernes udbytte sidste gang de spillede badminton.
Mange idrætsaktiviteter kan i sig selv udgøre velegnede evalueringsformer. Nogle lærere afslutter forløb med at eleverne laver fx en opvisning eller udfører bestemte idrætsaktiviteter. Ved disse aktiviteter kan elevernes udbytte vurderes professionelt samtidig med at eleverne selv oplever fremgang. Billeddokumentation i form af foto eller video af elevernes indsats er en anden evalue-ringsmetode som er velegnet i idræt, ud over generelle metoder som fx portfolio, kvalitetstrapper og test. Samtidig vil en større inddragelse af eleverne efter evalueringsgruppens opfattelse både
bidrage til et højere elevengagement og nuancere debatten om hvor meget tid der er til evalue-ring af den enkelte elev.
Tidligere undersøgelser har vist at prøvefagene har højere status og fagligt og pædagogisk bliver håndteret anderledes end ikke-prøvefag. Denne evaluering viser at forskellene i status og faglig håndtering er meget markante i et praktisk-musisk fag som idræt.
Anbefaling
Undervisningsministeriet skal inddrage idræt i sine igangværende vurderinger af fordele og ulemper ved at nogle fag er prøvefag, mens andre fag ikke er det. Ministeriet skal på den bag-grund afgøre om idræt bør være et prøvefag.
Anbefaling
Idrætslærerne skal styrke evalueringskulturen lige fra 1. klasse. Det sker først og fremmest ved at fokusere på kæden: mål, progression og evaluering – og blive bevidst om styrker og svagheder i dette arbejde i faget idræt. Arbejdet forstærkes både i et samarbejde mellem kolleger, i den enkelte lærers praksis i klassen og ved at involvere eleverne i vurderingen af udbyttet. I den forbindelse vil idrætslærerne med fordel kunne inddrage fagspecifikke evalueringsformer.