9
H enne i H av eg an g en stod en lille 7-Aars Pige og leg ed e m ed et eller a n d e t; dér, hvor hun stod, kunde h un se over H avehæ kken ud over M arkerne til K irkebyen i en S lugt m ellem B akkerne.
D en lille P ige var m ig, og m ig var det, d er m ed et saa K irkebyen forsvinde i en tyk Sky, ikke en tæ t, hvid Sky som dem , d e r kom , naar en R æ kke Vogne kom raslende hen ad den støvede L andevej, m en en grim , tung, sort Sky, d er fyldte m ig m ed F o rsk ræ k k else og ligesom tog Lyset fra S om m erdagen.
N aturligvis tyede je g h u rtig st m uligt til F ar. ,,H vad er det for en sæ r, sort Sky, d er d æ k k er hele K irken o_g det altsam m en ?“ raab te je g hæ sblæ sende. .„H vad for n o g et ?“ F a r rejste sig lan g so m t for a t se, hvad je g m ente — m en L ang so m h ed en om sattes h u rtig t i et fo r
fæ rd e t: ,,D et der, det er jo Ild e b ra n d ", o g saa gik d e t i Løb n ed ad H avegangen og videre til B randstedet.
R æ d selsslag en stod je g og saa F a r styrte a f Sted. — Ildeb ran d , d e tm a a tte jo væ re no g et fo rfæ rd e lig t n o g e t — og en Ild eb ran d paa L a n det, hvor alt S lu k n in g sm ateriellet bestod af nogle gam le L æ d erb ran d - spande, der h a n g i V aabenhuset, og i en L andsby, hvor d er ikke en G ang var en B randdam a t h ente Vand i, v ar jo v irk elig ogsaa en m eget alv o rlig S ag — — og det blev d et da ogsaa her, hvor Ilden sp ran g fra det ene gam le straa tæ k te H us til d e t a n d e t og fæ ngede i det som m ertø rre T ræ v æ rk , saa den halve L andsby i L øbet af nogle faa T im er laa i R uiner, m edens B eboerne, m est S m aakaarsfolk, h v o r
af faa havde assu reret, fo rv irred e og ulykkelige prøvede paa a t faa de faa. red d ed e S tu m p er Bohave b ra g t i H us hos venlige N aboer.
A lt det h ø rte je g jo om b ag efter, og m in F an ta si u dm alede m ig det altsam m en endnu væ rre, end det var, og fy ld te, m it S ind m ed en p in a g tig A ngst for Ildeb ran d , som fulgte m ig hele m in B arndom o g læ nge efter, at je g var kom m et til „Skels A ar o g A ld er".
O g saa skulde vi B ørn en d d a faa n o g et svæ rt g o d t ud af den Ildebrand. Min F aster, som var G æ st hos os, var jo m ed alle de a n dre u n d tag en Mor, M orm or og m in lille B roder g aa et til Ild eb ran d , og m ens m in F aste r gik om m ellem B randstederne, stod hun p lu d se
lig overfor en ikke h elt u n g K one, d er sam m en m ed en 10— 11-Aars D re n g sad paa et D ige, om givet af forskellige S tykker re d d e t Bohave, begge g ræ d utrøsteligt, m ens K onen u stan d selig g e n to g : „A a, H e rre gud, b ette M arius, og det er en d d a D in F ødselsdaw i M orgen!" F a ster prøvede at snakke lid t m ed K onen, sp u rg te i hvilket af de b ræ n d te H use, hun havde boet, om hun havde et S ted a t ty hen, men. alt forgæ ves. K onen kom ikke læ n g ere end til sit sta d ig e: „A a, H erreg u d , bette M arius, og det er endda D in F ødselsdaw i M orgen".
H endes fo rv irred e S anser kunde slet ikke kom m e læ n g ere end til den ene T ing, som F aster im id lertid resolut b rag te ud af V erden ved at at sige: „ J a , det skal D e saam æ nd ikke bekym re D em for, fo r M arius kan kom m e ud paa H øjskolen i M orgen, saa skal vi nok fejre hans Fødselsdag.
Baade K onens og D rengens G raad standsede af bare F orbløffelse over denne uventede L øsning af denne Sag, d er syntes saa a lto v e r
skyggende og uovervindelig, og K onens sunde F o rn u ft fik O vertaget, saa hun kunde begynde a t faa’ sine S ager sam let og b ra g t i Hus.
Men stor var F orv en tn in g en næ ste D ag, da vi skulde m odtage o g
10 —
fejre F ø d selsd ag fo r denne ved alle disse O m stæ n d ig h ed er h ø jst in te r
essante frem m ede D re n g ; om han nu virk elig kom ? og hvordan han var? —- H eldigvis kom han, fo rventningsfuld og genert, og hans F o rv e n tn in g er m aa vel ikke væ re bleven skuffede, for han blev i m ange A ar d erefte r en trofast, god og venlig L egekam m erat for os Børn, d er alle var yn g re end han.
D et var d et 50-Aars M inde om en sollys Som m erdag, hvor jeg ,,læ rte at g y se“ , fo r selv om je g o m h y g g elig t skjulte m in A ngst for Ild eb ran d , saa h a r den alligevel givet m ig m ange plagsom m e S tu n der, m en som tillige b ra g te os en g o d o g tro fast L egekam m erat, som je g m indes m ed G læde.
D et næ ste M inde deler je g m ed alle de G am le, d er læ ser dette.
D et var den 4. O ktober, og D ag en eller re tte re A ftenen var im ødeset m ed sto r Interesse. M eteorologisk In stitu t havde bebudet M aanefor- m ørkelse —- det lød spæ ndende, næ sten lid t farlig t, syntes jeg. — M orm or v ar isæ r m eget o p tag et a f a t faa F æ nom enet at se paa det re tte T id sp u n k t, og je g havde tilk æ m p et m ig Lov til at blive oppe og se m ed.
J e g tro r nok, je g var tem m elig skuffet over M aaneform ørkelsen, je g havde v en tet m ig n o g et m ere in te re s s a n t m aaske n oget i R etn in g af F yrvæ rkeri. I h v ert F ald kan jeg ikke huske, at je g saa n o g et sæ r
lig t b em æ rk elsesv æ rd ig t; m en derim od h u sk er je g tydeligt, a t F ad er og M oder absolut havde m istet al Interesse fo r H im m ellegem ets F o re teelser, de gik og saa saa alv o rlig e ud, som om d er var noget, de v ar r ig tig kede af, og skønt A ftenposten var kom m en —- denne blev b rag t os p aa den M aade, a t L andposten hver D a g to g en lille L æ d ertask e m ed til S tationen, og den blev saa hver A ften fyldt m ed den ankom ne Post og af K usken paa D eligencen kastet udenfor vor D ø r — hvis da K usken ikke tilfæ ldigvis sad og sov, for saa kunde d et hæ nde, a t det blev det næ ste H us p aa Vejen, der fik vor P osttaske. U n d ertid en m aatte vi u d og lede e fte r P osttasken i S nedriver og Pløre, men hvad g jo rd e m an ikke fo r at faa sin Avis sam m e D ag, den var udkom m en, den G ang havde m an jo hverken R adio eller T elefon, hvorigennem m an kunde faa de sidste N yheder, og d erfo r vidste h eller in g en noget som h elst om , h vad der v ar sket i K øbenhavn A ftenen før —- —- A f
tenposten var kom m en; m en A visen v a r sporløst forsvunden, da M or
m or, træ t a f M aaneform ørkelsen, vilde have Avisen m ed i Seng. „D u kan m eget b ed re læ se A visen i M orgen,“ sagde M oder, „husk, vi skal tid lig t o p “ . Vi skulde nem lig paa Besøg hos nogle V enner hele D agen efter og af S ted m ed M orgentoget.
N æ ste M orgen kom M oder m idt i M orm ors og m ine travle F o r
b ered elser til B esøget ind i M orm ors Stue, hendes A nsigt v ar sta d ig t alvorligt. „M or, je g m aa fo rtæ lle DigJ noget, som stod i Avisen i A f
tes, det var derfor, vi gem te den for D ig, det e r noget, D u bliver ked af: C h ristian sb o rg Slot e r b r æ n d t!“ „A a, H erre g u d da, nej, hvor er je g d og ked af d e t‘‘, sagde M orm or og satte sig helt overvæ ldet ned, og saa g ræ d baade M or og M orm or — A tter Ildebrand, A ngsten var ø je b lik k elig over m ig, saa je g g ræ d af H je rte t m ed, selv om je g n a turligvis kun havde en h ø jst u k la r F o restillin g om , hvad C hristians
b o rg var, og hvorfo r de „ S to re “ græ d. O g d er v ar m ange af de Store, de Voksne, der kun m ed G raaden i H alsen i de D age kunde tale om
11
C h ristian sb o rg Slots B rand. Selv b lan d t D atidens „R ev o lu tio n æ re1*
fandtes der Folk, d er følte sig d elag tig e i den L an d eso rg , som denne B egivenhed var. F o r os B ørn og for b arn lig e S jæ le blev dette, at K ongens H us var b ræ n d t, til det eg e n tlig t forfæ rdelige.
F o r m ange blev denne B rand som e t Sym bol, en fo rtje n t S traf for den M aade, hvorpaa m an den G ang skaltede og v altede m ed F æ d rela n d et og v an rø g ted e dets T arv. D ette S ynspunkt kunde jo a n læ gges fra begge S ider og blev det da ogsaa. Men m ens m an fra det ene davæ rende politiske P arti, m an havde k un to politiske P artier den G ang, det var m eget le tte re end nu, følte B egivenheden som en sto r Sorg, tog m an det fra det a n d e t P a rti som en T riu m f, m an blev o v e r
m odig, saa overm odig, a t den T ids store F ø re r fo r d et ene P a rti var letsin d ig nok til a t udtale de p rofetisk klingende O rd : ,,P aa denne T o m t rejses a ld rig m ere no g et C h ristia n sb o rg !“
20 A ar efte r — i N ovem ber 1915 — vedtog det første Ministe
rium, dannet af hans Parti, a t rejse et nyt C h ristian sb o rg p aa netop den gam le T o m t — hvoraf m an kan læ re, a t m an skal a ld rig sige a l drig, selv om m an, e lle r m aaske rette re slet ikke, n a a r m an er F ø rer for et politisk P arti.
O g nu staar d er et nyt K ongebo paa det Sted, hvor A bsalon i 1 167 rejste K øbenhavns Borg, og hvor S lot e fte r S lot er re jst og n e d revet, rejst og b ræ n d t og a tte r rejst G ang e fte r G ang. L ad os haabe paa, at det C h ristian sb o rg Slot, d er nu ,er rejst, m aa faa Lov at lig g e i F re d lan g t frem gennem T id ern e, d er kom m er.
3. D ecem ber a tte r en M indedag. 250-A arsdagen for L udvig H o l
bergs Fødsel.
L udvig H o lb erg er født i B ergen 3. D ecbr. 1684 —- h an e r altsaa N o rdm and af F ødsel — m en dansk blev h an a f A and, o g d an sk v ar han i sin L ivsgerning, dog, vi deler gern e m ed N orge; d er e r Vid og Aand' nok til b eg g e Lande.
L udvig H o lb erg gik i Skole i N orge, blev S tu d en t og theologisk K an d id at deroppe, virkede en T id som H u slæ rer, in d til L ysten til a t se frem m ede L ande g reb ham , og han sagde sit B arndom s L and F a r vel for stedse.
E fter R e jse r og S tu d ier i frem m ede L ande slog L udvig H o lb erg sig ned i D anm ark fo r a t blive, fø rst som ulønnet, senere lø n n et P ro fessor ved K øbenhavns U niversitet, m ens han m y reflittig t skrev sine historiske, m oralske, filosofiske eller satiriske S k rifter, og ved Siden d eraf det, d er skulde kom m e til at kendes af alle d a n s k e : K om edierne for den danske Skueplads.
D anske K om edier, skrevne paa dansk o g fo r den lille, lid et a n sete Skuespilscene i G rønnegade i K øbenhavn. D et var n oget nyt.
G ratis overlod H o lb erg de danske S kuespillere disse K om edier, og der spilledes løs, til F o rn ø jelse og O p m u n trin g for m ange, til F o r
argelse og Æ rg re lse for endnu flere, der ikke kunde taale a t se S am tidens — det vil sige deres egne — S vagheder b ra g te frem i R a m p e lyset og la tte rlig g jo rte . T idens S k ab ag tig h ed , dens U sandhed, dens S nobberi for alt u d enlandsk og H aan m od a lt dansk, revsede han aabenlyst paa d jæ rv t og b red t D ansk. D ansk satte h an til H ø jb o rd s i en T id, d a:
E nhver, som m ed K løgt gik i L æ rdom til Bunds,
12 L atin paa P ap iret kun m alte,
m ed F ru e rn e F ran sk og T ysk m ed sin H und, og Dansk m ed sin T jen e r kun talte.
L udvig H o lb erg v ar ikke alene en klog V idenskabsm and, en stor D ig te r og K o m ed iefo rfatter, han var ogsaa en p rak tisk M and, der sam lede sig en stor F orm ue, som han købte J o rd for i Sorøegnen, hvor han paa T erslø se g aa rd , ad let som B aron von H o lb erg , henlevede sine sidste A ar og døde 28. Jan . 1754, e fte r a t have testam en teret al sin E jen d o m til Sorø A kadem i, saaledes at hans betydelige F orm ue er kom m en dansk V idenskab, F o rsk n in g og U ndervisning tilgode.
I D anm ark, i N orge, T y sk lan d og b lan d t danske i A m erika h ar m an hy ld et L udvig H o lb erg s M inde m ed festlige T h eaterfo restillin g er, hvor h ans K om ed ier e r frem ført, og som altid før h ar vist sig lige saa friske og ligesaa revsende al den U n atu r og Løgn, som han h a dede, og som h eller ikke vor T id kan sige sig fri for, saalid t som T i
den for 250 A ar siden kunde det.
H ans S tatue uden fo r det K gl. T h e a te r i K bhvn. og hans K iste i Sorø K irke er blevet sm ykket m ed L au rb æ rk ran se o g B lom ster paa 250-A arsdagen i 1934 som paa 200-A arsdagen i 1884.
O g a tte r h a r je g et p erso n lig t 50-Aars M inde, H o lbergm indefesten paa Skolen hjem m e, m it første M øde m ed H olberg.
D er var alle E leverne og m ange frem m ede, d er blev frem sagt P rolog, og E leverne sang — vist den eneste S ang, d er er skreven om H o lb erg :
F ø r var d er knap skreven paa D ansk en Bog, som re t kunde H je rte rn e hue,
kun E ventyr, b ru g b a r i K akkelovnskrog, kun Viser til Spinderskens Stue.
O g saa blev der læ st op af H olbergs K om edier. F a r læ ste Jaco b von T hybo, og F ø rste læ re re n læ ste H en rik ; de tos S tem m er passede til R ollerne, og je g m orede m ig — endnu 50 A ar efter kan je g høre R eplikkerne, hvor den fo rfæ n g elig e Jaco b von T hybo sp ø rg er sin T je n e r: „H v a d synes D ig om m in T aille, H e n rik ?“ og H enrik svarer:
,,A ch, H erren s T aille er som V im m elskaftet ud og in d “ .
H o lb erg m in d efestern e fo r 50 A ar siden e r ikke glem t, hverken de store officielle F e ste r elle r de, der fejredes i sm aa K redse i T a k n em lig h ed og Æ rb ø d ig h e d for hans Navn.
J e g m indes in te t om, at m an for 50 A ar siden fejrede M indefester for en anden stor, dansk D ig te r: Salmedigteren Thomas Kingo; men hans 200-Aars Ju b ilæ u m er i A ar m ed m egen H ø jtid e lig h e d fejret, ikke m indst paa de S teder, hvortil h an i sit Liv v ar knyttet. T hom as K ingo er dansk, det er den danske Salm etunge, d er lyder i hans Vers, og dog var hans F a r en Skotte, om hvem m an ved, a t h an v ar S ilk e
væ ver og boede i S langerup, hvor Sønnen T hom as fødtes i 1634;
m edens m an ikke ved an d et om M oderen, end a t hun v ar dansk, og a t det vel m aa væ re hende, d er h a r læ rt S ønnen a t bruge det danske S p ro g saa godt, a t han kunde blive den store S alm edigter, som han
blev. i 1
T hom as K ingo blev S tudent og T h eo lo g og i 1661 personlig M ed
h jæ lp er hos den gam le P rovst W orm i H elsinge, og efter Provstens
— 13 —
D ød g ifted e han sig, som Skik og B rug v ar den G ang, m ed E nken, som dog kun levede k o rt T id efter G ifterm aalet. K ingo v ar g ift 3 G ange, sidst m ed B irgitte Balslev til F ra u g d e g a a rd , som re jste et p ra g tfu ld t E p itafiu m over hans G rav i F ra u g d e K irke paa Fyn.
K ingo blev P ræ st i S langerup i 1662, og h e r skrev han en stor M æ ngde D ig te og Salm er. M edens Digtene fo r vor T id ly d e r o p sty l
tede og kunstige, og deres E m n e r ofte var H yldest til K ongen (C h ri
stian den 5te) eller an d re form aaende V elyndere, G riffenfeldt f. E ks., og d erfo r e r uden eg en tlig Interesse for os, h a r h an skrevet en la n g R æ kke Salm er, som h a r h aft o v ero rd en tlig stor B etydning for K riste n livet i D anm ark.
G anske paa sam m e M aade som H o lb erg , m en ad h elt an d re Veje, ønskede K ingo, at D ansk S prog skulde æ res i D an m ark , „ a t dansk A and ikke skulde bæ res paa frem m ede og u d læ ndiske V inger“, som han skriver, at D ansk ikke skulde agtes fo r „ e t V adm els S p ro g 44, som „d e ej g id er tage paa deres S ilk e tu n g e r“ .
K ingo blev i 1677 Biskop over Fyns S tift og senere D o k to r i T heologien og adlet, o g vi faar In d try k k et af en M and, der, ligesom L udvig H olberg, m eget vel kunde have Ø je fo r det p rak tisk e J o r d e liv, tillige m ed at deres A an d svang sig „ h ø jt over S tø v et14. Om en d m ange af K ingos S alm er forekom m er N utidsm ennesker alt fo r k u n stige, brede og lan g tru k n e, saa vil m an ved a t fordybe sig i dem bag alle S nirklerne finde en dyb K risten tro og en in d e rlig G rebethed, og K ingos Salm er, hvoraf vi fin d er over 80 i vor S alm ebog i D ag, h ø re r til den S alm eskat, som vi ikke kan tæ nke os at undvæ re. F. Eks.
det lille Vers, m ed hvilket je g g æ rn e vil slutte disse M indeord om F o rtid en og m ed B likket frem ad m od det, d er kom m er, sige:
L ad T id en s H ju l om drive, L ad veksle D ag og Nat.
Men lad, o G ud, os blive F ast paa dit H je rte sat!
I Je su K risti Navn L ad A aret til os bæ re
A lt, hvad dit N avn kan æ re og tjene til vort Gavn!
M ed en venlig H ilsen og Ø nsket om et g læ d elig t N ytaar til alle de G am le fra
Voldborg Ølsgaard.
14 —
De gamles Jul.
Hans og Meta var det kæreste gamle Par, man kunde tænke sig, og deres gensidige Omhu for hinanden var aldeles rørende.
Hans var fyldt sine 85, men de smaa Øjne spillede endnu mun
tert under de hvide, buskede Bryn, der dannede ligesom en Snestribe mellem Pandens utallige Rynker og de røde Kinder, som mindede om to modne Frugter i en hvid Stubmark.
Meta var en lille tynd og mager Kone. Aarene havde krummet hendes Ryg; men hun var saa mild og blid og altid net og sirlig med det store, blomstrede Sjal paa sine gamle, spidse Skuldre.
1 tresindstyve Aar havde de været gift; i tresindstyve Aar havde de elsket hinanden, uden at Hans nogen Sinde havde sagt nej, naar Meta sagde ja, eller Meta ja, naar Hans sagde nej.
I April Maaned, naar Knopperne uden for deres Vindue begyndte at briste og stikke de fine, skære Blomsterblade frem, var det, som om de to gamle Hjerter foldede sig ud ligesom Knopperne, og hvert Aar den 21. April, naar Morgenkaffen- var drukket, udspandt der sig følgende Samtale — den samme hvert eneste Aar -— imellem dem:
„Du, Meta, kan du huske i Dag for tresindstyve Aar siden!“
„Ja, Hans . . . . i Dag for tresindstyve Aar siden“, svarede den lille Kone og nikkede.
De sagde ikke andet; men alligevel fik de begge Taarer i Øjnene og tog uvilkaarlig hinanden i Haanden. I dette Haandtryk øste de Glæde, Haab og Tilllid for hele det kommende Aar.
Vinteren begyndte tidligt det Aar, jeg nu vil fortælle om.
Mens Meta spandt, røg Hans. Hans havde kun den eneste Fejl, forsikrede Meta, at han røg Pibe.
„Pyh! Din væmmelige Pibe!“ sagde hun hver evige eneste Aften og gjorde sig Umage for at hoste rigtig stærkt.
„Pyh! Saadan en væmmelig Kone jeg har“, svarede Hans og pu
stede Røgen lige hen paa Meta, saa hendes lille Skikkelse rent forsvandt.
„Ja, du hoster, Mor . . . . men jeg kan da ikke gøre ved, at den Pibe er saa sur som bare Pokker. Saadan en tosset Kridtpibe, som ikke engang kan trække ordentligt. Det var rigtig nok noget andet, da jeg havde min Pibe af Kirsebærtræ, som trak, saa Røgen duftede som Kongerøgelse/4
Den dejlige Pibe af Kirsebærtræ! Det var een af hans lange Livs største Sorger, da han havde mistet den, og eet af hans Yndlingsluft- kasteller at faa Mage til den. Men det var kun et Luftskastel, for — det har jeg vist glemt at fortælle, — Hans og Meta var ikke rige — langt fra. De maatte meget ofte nægte sig eet eller andet, som de trængte til.
Nu f. Eks. Meta. Hun havde jo i de sidste to Maaneder maattet nøjes med et Par Briller, som kun havde eet Glas.
Det var én af hendes største Sorger, at det Glas var faldet ud, og den var mindst lige saa stor som hendes Mands Sorg over Træpiben.
Det havde været saadan nogle storartede Briller. Hun mærkede slet ikke, hendes Øjne var blevet gamle, da hun havde dem. Men efter at de var gaaet itu var det rent forskrækkeligt, hvor hun maatte famle sig frem med sine rystende Hænder, naar hun skulde finde noget.