Return on Invested Capital

ROIC (Return On Invested Capital¹²⁷) måler, hvor effektiv en virksomhed er til at udnytte og implementere sine netto driftsaktiver til at skabe driftsoverskud. Med andre ord: ROIC viser hvor meget, Vestas har tjent ved hver investeret krone¹²⁸.

Hvis en virksomhed har en høj ROIC i forhold til sine konkurrenter, er det et udtryk for at de udnytter deres ressourcer bedre, og dermed får mere afkast på deres investerede kapital.

ROIC kan også beregnes ved at gange overskudsgraden (PM) og aktivernes omsætningshastighed (ACT).

Disse to nøgletal er ROICs to drivere. Både PM og ACT er faldet de seneste år, hvilket har resulteret i ROICs negative udvikling med et fald på ca. 50% i perioden 2016 til 2020.

Udviklingen i de to drivere, og hvordan de påvirker ROIC, vil blive beskrevet nedenunder.

4.4.2.1 Assets Capital Turnover

Assets Capital turnover (ACT) er på dansk ”aktivernes omsætningshastighed”. ACT er et nøgletal, der viser en virksomheds evne til at skabe omsætning i forhold til hvor mange penge, der har bundet i aktiverne¹²⁹.

Hvis den investerede kapital (NDA) stiger mere end omsætningen, vil det have en negativ påvirkning på omsætningshastigheden, hvorimod en mere stigende omsætning i forhold til NDA vil være positivt. ACT har, ifølge udarbejdede nøgletal med udgangspunkt i reformuleringen, været faldende de sidste tre år. Dette skyldes, at nettodriftsaktiver er steget procentvis mere end omsætningen.

126 https://debitoor.dk/ordbog/egenkapitalens-forrentning

127 Formel: Samlet driftsoverskud/nettoomsætning

128 På dansk = afkastningsgrad

129 Formel: Salg/netto driftsaktiver (NDA)

Omsætning er steget med 12% fra 2016 til 2020, hvor NDA er steget med 14,5%. Vestas har derfor de seneste fire år bundet flere penge i deres driftsaktiver.

Stigningen i nettodriftsaktiverne skyldes blandt andet, at der er bundet mere kapital i Vestas varebeholdning og deres immaterielle aktiver. ¹³⁰

Dette er grundet igangsættelse af større projekter til udvikling og test af nye vindmøller.

Mange af de penge som har været bundet i immaterielle aktiver skyldes investeringer i datter- og associerede selskaber inklusiv joint venture jf. note 3.1 i årsrapporten for 2020.

Herudover vidner den stigende varebeholdning om et stigende salg og dermed vækst, hvilket afspejler sig i udviklingen i omsætningen.

Hvornår en omsætningshastighed ses som værende acceptabel afhænger af branchen.

Vindmøllebranchen arbejder med store og tunge projekter, og vil derfor i de færreste tilfælde have en lige så stor omsætningshastighed som f.eks. supermarkeder.

4.4.2.2 Operating profit margin

Operating profit margin (PM) er på dansk ”overskudsgraden”. Nøgletallet måler nettoomsætningen set i forhold til det samlet driftsoverskud, og viser dermed hvor meget af omsætningen, der reelt bliver til et overskud¹³¹.

Figur 11: PM drivere, procentmæssig fordeling mod omsætning, egen tilvirkning

Indledningsvist kan det, jf. skema for niveau 3, ses, at PM-margin for hele perioden har været faldende, hvilket er negativt da driftsoverskud dermed udgør en mindre del end

130 Vestas Annual Report 2020 s 66

131 Driftsoverskud i alt/netto omsætning

tidligere. Det ses også at produktionsudgifterne generelt udgør den største del af udgifterne i forhold til nettoomsætningen.

I nedenstående tabel er der foretaget en opgørelse over udviklingen af de forskellige poster i resultatopgørelsen i form af en indeksanalyse. Ved en indeksanalyse, eller trendanalyse, kan der dannes et overblik over udviklingen i regnskabsposterne over tid. I indeksanalyse fastsættes et basisår, som i denne analyse er regnskabsåret for 2016.

Figur 12: Indeksanalyse af resultatopgørelsen, egen tilvirkning

Som det kan ses i ovenstående tabel, har Vestas omsætning siden 2016 været stigende i hele perioden, hvor den steg med 21% fra 2019 til 2020. Det er værd at bemærke at posten

“service” der er en del af Vestas’ omsætning er steget procentvis mest i perioden af indtægtsposter.

Dog kan det ses at produktionsomkostningerne er den post der i perioden fra 2016 til 2020 er steget mest, med en stigning på 28,5% fra 2019 til 2020.

Udviklingen er en indikation på at Vestas fra 2019 til 2020 har skaleret sin forretning.

Udviklingen i produktionsudgifterne skal blandt andet findes i 2 kvartal. af 2020, hvor der blev foretaget ekstraordinære hensættelser til garantibestemmelser på vindmølleturbinerne, med henblik på reparationer og opgraderinger af turbineblade.¹³² Hensættelsen skyldes blandt andet udfordringer ved eventuelle fejl og mangler, der er forekommet i dele af komponenter af vindmølleturbinerne. Henrik Andersen udtaler i årsrapporten at Vestas’ har oplevet problemer med kvaliteten af vindmølleturbinens vinger i deres igangværende projekter, der har været ressourcekrævende og omkostningsfuldt.¹³³

Derudover er det værd at bemærke at distributionsudgifterne ligeledes er steget mere end omsætningen. Stigningen skal blandt andet findes i forsyningskæden, hvor der opstod et

132 Vestas annual report s. 5

133 Vestas annual report s. 4

pres på grund af COVID19-Pandemien, der skabte flaskehalse og dermed logistiske udfordring ved udgående logistik af vindmølleturbinerne.¹³⁴

Vestas nævner selv i årsrapporten:

“COVID-19 has challenged the entire energy value chain and restrained global mobility, but during 2020 renewables and wind in particular ensured that production and installation

schedules remained on track”¹³⁵.

Værdikæden har dermed været påvirket af forhindringer i mobiliteten, hvilket har medvirket til større omkostninger. De siger dog selv, at de er kommet på rette spor igen i løbet af året.

Det kan på baggrund af ovenstående analyser dermed konkluderes, at faldet i ROIC i perioden fra 2016 og frem til 2020 overordnet set, har skyldes en negativ udvikling i både ACT og PM. Mest påvirker at PM, der i hele perioden er faldet med 40%, mens AOH har oplevet et mindre fald på 16%.

4.4.3 Finansiering aktiviteter

Egenkapitalforrentning er også påvirket af finansieringsaktiviteterne, der skaber finansielle indtægter eller omkostninger¹³⁶.

4.4.3.1 Finansiel gearing

Driftsaktiviteterne er finansieret igennem netto finansielle forpligtelser og/eller egenkapitalen. Finansiel gearing (FGEAR) måler forholdet mellem gæld og egenkapital¹³⁷. Jo højere en gæld virksomheden har i forhold til egenkapitalen, jo mere gearet er den og dermed mere risikofyldt.

Vestas netto finansielle forpligtelser var i årene 2016-2019 meget lave i forhold til egenkapitalen, hvilket betød, at Vestas havde en lav gearing. Deres finansielle gæld steg med 65% procent i 2020, mens egenkapitalen kun steg med ca. 40%, hvilket betyder, at Vestas’ gearing er steget.

134 Vestas annual report s. 14

135 Vestas annual report s. 14

136 Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang, Ole Sørensen, 5. udgave, Gjellerup, side 281

137 Formel: Gns. netto finansielle forpligtelser/Gns. ordinær egenkapital

På trods af den stigende finansielle gearing og det faktum, at Vestas er mere sårbar over for økonomiske kriser, er Vestas gearing fortsat på et fornuftigt niveau.

Dette også set i forhold til, at Vestas har en høj likviditetsreserve, jf. balancen, som gør, at de er mere modstandsdygtige overfor for fremtidige usædvanlige begivenheder. ¹³⁸

4.4.3.1 SPREAD

SPREAD er forskellen mellem ROIC og den gennemsnitlige lånerente i procent(r).

Vestas har haft en positiv SPREAD de fleste år, hvilket betyder, at de opnår et positivt afkast på den optagede gæld. Med andre ord er afkastet på driften (ROIC) større end lånerenten.

Trods den negative SPREAD i 2018 i tabel 17, er det alt andet lige et tilfredsstillende afkast på deres investeringer.

4.5 Opsamling på regnskabsanalyse

Regnskabsanalysen viste, at ROE har været faldende i perioden 2016-2020. Faldet skyldes primært ændringerne i ROIC. Det negative fald i ROIC, var grundet påvirkningen af dens drivere ACT og PM.

Det kan ud fra analysen af disse nøgletal ses, at PM har haft det største fald i perioden. Ved at foretage en indeksanalyse af PM-margin kan det konkluderes, at Vestas generelt har skaleret deres forretning væsentlig fra 2018 til 2020.

Dog er udviklingen i produktionsudgifterne og distributionsudgifterne i 2020 højere, sammenlignet med nettoomsætningen.

Produktionsomkostningerne er blandt andet påvirket af ekstraordinære hensættelser til garantibestemmelser på vindmølleturbinerne pga. udfordringer med kvaliteten af deres igangværende projekter.¹³⁹ Stigningen i distributionsudgifterne skyldes et pres i forsyningskæden pga. COVID19-Pandemien, der skabte flaskehalse og dermed logistiske udfordring ved udgående logistik af vindmølleturbinerne. ¹⁴⁰ Pandemien har dermed været med til at sætte et større pres på Vestas værdikæde i form af sikkerhedsforanstaltninger ved distribution og produktionsprocessen, og dermed forringet udvikling af Vestas økonomiske

138 https://www.invested.dk/encyclopedia/gearing?fbclid=IwAR3GVaO5PD-eA8f56W5FY5_FIpL_Se02mlnvmkjT5vTcAnmMeb-m_-BJhxQ

139 Vestas annual report, s 4

140 Vestas annual report, s 14