Restorative justice

65

alle tilsynsførende med udgangen af første kvartal 2015 vil være uddannet i brugen af risiko- og behovsvurderingsredskabet LS⁴¹/RNR. Derudover uddannes alle tilsynsførende i den nye tilsyns-model Motiverende Samtaleintervention i Kriminalforsorgen (MOSAIK), som er inspireret af og udviklet på baggrund af den canadiske tilsynsmodel STICS. Uddannelse af tilsynsførende i den nye tilsynsmodel MOSAIK er påbegyndt ultimo 2014 og afsluttes i første halvår 2016. RNR i KiF ud-rulles efter en såkaldt stepped-wedge model, som betyder, at implementeringen foregår tidsmæssigt forskudt. Den trinvise implementering skaber et godt grundlag for en evaluering af den kriminal-præventive effekt af den nye tilsynsmodel. De første resultater af en effektevaluering forventes at foreligge i starten af 2016.⁴²

66

og circles. VOM svarer til de danske konfliktråd med undtagelse af at fungere som alternativ til almindelig domstolsbehandling og sanktion. ’Conference’ og ’circles’ er en slags udvidet mægling, hvor offer og gerningsperson har mulighed for at medbringe deres pårørende eller andre, som er blevet berørt af konflikten.⁴³

Der er gennemført to evalueringer, som omhandler erfaringerne med konfliktråd i Danmark. I 2003 blev der foretaget en evaluering vedrørende forsøgsperioden 1998-2002, mens en evaluering fra 2012 angår den landsdækkende, permanente ordning (Henriksen 2003; Hansen 2012). Begge evalu-eringer, der bl.a. er baseret på interview med ofre og gerningspersoner, som har deltaget i kon-fliktråd, viser, at begge parter har haft stort udbytte af at deltage, og at de i altovervejende grad an-ser konfliktråd for at være vellykkede. Herudover er der gennemført et dansk ph.d.-projekt, som bl.a. omhandler de roller, ofre og gerningspersoner indtager i mæglingssituationen (Asmussen 2013). Ingen af disse undersøgelser omfatter spørgsmålet om effekten af konfliktråd, men Justits-ministeriets Forskningskontor er i gang med at effektevaluere den permanente, landsdækkende ord-ning. Evalueringen forventes færdig inden udgangen af 2015.

En litteraturgennemgang af effektevalueringer af RJ viser, at tiltagene i særdeleshed er lovende i forhold til unge lovovertrædere (Clausen 2006). Der er endvidere flere internationale metaanalyser, der peger på, at RJ mindsker recidivrisikoen for unge med omkring 30 pct. (Bradshaw et al. 2006;

Nugent et al. 2004; Bradshaw & Roseborough 2005). I en canadisk metaanalyse, der inkluderer 32 RJ-programmer, som primært er baseret på VOM og rettet mod unge lovovertrædere, findes tilsva-rende en generel effekt af RJ. Her er effektstørrelsen dog mere beskeden (-0,07) (Latimer et al.

2001)⁴⁴, og i en senere international metaanalyse findes en ikke-signifikant tendens (p=0,06) til mindre recidiv blandt unge, der har deltaget i RJ (Aos et al. 2011). Det skal påpeges, at sidstnævnte analyse er baseret på et mindre datagrundlag, idet kun seks studier er inkluderet.

En effektevaluering af de tre former for RJ-programmer, der anvendes i England, og som inkluderer lovovertrædere i alle aldre, viser, at programmerne samlet set reducerer recidivet målt ved antallet af nye lovovertrædelser. Der er dog ikke signifikant forskel i omfanget af recidivister eller i antallet af nye alvorligere lovovertrædelser (Shapland et al. 2008). Da et af RJ-programmerne er gennem-ført som et egentligt eksperiment, er dette af særlig interesse. Her er potentielle sager tilfældigt for-delt mellem RJ – i form af ’conferences’ – og en kontrolgruppe, som ikke modtager RJ. Fordelingen sker efter, at både offer og gerningsperson har indvilliget i at deltage i RJ, således at der ikke er forskelle i motivationen hos de to grupper. Resultaterne af dette forsøg svarer til det ovenstående, nemlig en reduktion i omfanget af ny kriminalitet, men ikke en signifikant mindskning i andelen af recidivister eller antallet af alvorligere lovovertrædelser. Reduktionen i antallet af nye lovovertræ-delser er på knap 30 pct. (ibid.).

43 Der henvises til bilag 3 i Betænkning nr. 1508 (2009) angående konfliktrådsordninger i de øvrige nordiske lande.

44 Den angivne effektstørrelse er phi koefficienten, hvorfor reduktionen i recidivet er omtrent 14 pct., jf. afsnit 1.3.

67

Også i Australien er der gennemført egentlige forsøg på dette område. I en evaluering af de forsøg, som vedrører voksne spiritusbilister (RJ-conferences, the ReIntegrative Shaming Experiments), findes ingen klar kriminalpræventiv effekt, hverken når recidiv måles ved selvrapporteret kriminali-tet eller ved registreret kriminalikriminali-tet. RJ lader dog til at påvirke de dømtes opfattelser og holdninger, idet de, der har deltaget i RJ, i højere grad end dem i kontrolgruppen giver udtryk for, at de har gjort en indsats for ikke at køre spirituskørsel, at de anser loven for at være legitim, og at de mener, det vil være problematisk, hvis de begik ny kriminalitet (Tyler et al. 2007). Analyser af de øvrige au-stralske eksperimenter finder heller ingen signifikante kriminalpræventive effekter af RJ vedrørende unge, der har begået ejendomsforbrydelser, og unge, der alene har begået butikstyveri. For unge, der har begået voldskriminalitet, ses efter en etårig observationsperiode en tendens til mindre krimi-nalitet blandt dem, der har modtaget RJ, og efter en toårig observationsperiode en signifikant reduk-tion i recidivet på 41 pct. (Sherman & Strang 2007; Sherman 2003).

I en forskningsoversigt, der ikke inkluderer en metaanalyse, sammenfattes erfaringerne med RJ – primært i form af ’conferences’ – i en gennemgang af 25 studier, der primært angår unge lovover-trædere (Sherman & Strang 2007). Oversigten påpeger, at RJ virker bedre, når der er tale om alvor-lig kriminalitet frem for mindre alvoralvor-lig kriminalitet, og når sagen vedrører voldskriminalitet frem for ejendomsforbrydelser. I de studier, som kun vedrører voldskriminalitet, findes i intet tilfælde, at RJ øger recidivet, men i knap halvdelen af studierne er RJ forbundet med en signifikant mindsket recidivrisiko. Samme tendens til positive resultater findes ikke i de studier, der angår ejendomsfor-brydelser og forejendomsfor-brydelser uden ofre.⁴⁵

Senest er der i regi af Campbell Systematic Review gennemført en metaanalyse af 10 effektevalue-ringer af RJ-conferences i USA, England og Australien. Samtlige evalueeffektevalue-ringer har et randomiseret design, hvor både ofre og gerningspersoner har indvilliget at deltage i RJ, før de er blevet tilfældigt fordelt i kontrol- og eksperimentalgrupperne (Strang et al. 2013). Analysen viser et markant lavere recidiv blandt de lovovertrædere, der har deltaget i RJ, end blandt de øvrige efter en observationspe-riode på to år (-0,155). I tråd med de tidligere analyser gælder det særligt i sager om vold, mens effekten er relativt begrænset, når det drejer sig om ejendomsforbrydelser. Den kriminalpræventive effekt af RJ lader herudover til at være en smule større for voksne lovovertrædere end for unge, idet effektstørrelserne er henholdsvis -0,15 og -0,12. Dette står i modsætning til tidligere resultater. Ud-over at måle effekten af RJ-conferences i forhold til recidiv måles effekten i to af studierne i forhold til ofrenes tilfredshed med sagsbehandlingen m.v. Resultaterne viser, at de ofre, som deltager i RJ, er langt mere tilfredse med forløbet end ofrene i de øvrige sager (0,327). De bekymrer sig i mindre grad om, at gerningspersonen vil gentage forbrydelsen over for såvel dem som andre, og de føler i højere grad, at de har fået en oprigtig undskyldning af vedkommende for det, der er sket. Det lader

45 De her nævnte resultater af mægling står umiddelbart i modsætning til et af dem, der er omtalt ovenfor i forbindelse med kognitive programmer. Her blev det nævnt, at en metaanalyse påpeger, at programmer med moduler med ’victim impact’ har tendens til at give mere negative resultater end andre programmer. De i øvrigt positive resultater af mægling tyder på, at der med ’victim impact’ skal forstås noget andet end mægling.

68

således til, at RJ-conferences i højere grad end den almindelige domstolsbehandling formår at hjæl-pe og støtte ofrene for kriminalitet til at lægge hændelsen bag sig (Strang et al. 2013).

RJ i Nordirland har fået særlig stor opmærksomhed herhjemme. I Nordirland er RJ-conferences en del af det strafferetslige system for unge lovovertrædere mellem 10 og 18 år, der erkender deres skyld. Med undtagelse af sager om mord og grov voldtægt kan RJ-conferences anvendes i alle straf-fesager med unge gerningspersoner. RJ anvendes også over for voksne lovovertrædere i fængsler og via lokale, ikke statslige organisationer (Barr 2013; Leonard & Kenny 2011). Justitsministeriet samarbejder aktuelt med Ulster Universitet om at udvikle et mere formelt pilotprojekt, hvor RJ-conferences kan erstatte den traditionelle domstolsbehandling i straffesager med voksne gernings-personer. Der er gennemført en række undersøgelser af RJ i Nordirland, men det drejer sig i alle tilfælde om kvalitative interview- eller observationsstudier eller om simple recidivmålinger m.v.

(Campbell et al. 2005; Tate & O’Loan 2009). Der er ikke gennemført en selvstændig effektevalue-ring af RJ-conferences i Nordirland, men pilotprojektet med voksne lovovertrædere fungerer på samme måde som i England, hvor der som nævnt er gennemført en solid evaluering indeholdende et egentligt eksperiment, jf. ovenfor.

I Sverige anvendes mægling bl.a. i det sociale, kriminalpræventive arbejde med unge. Der er gen-nemført en evaluering af effekten af mægling i forhold til recidiv i sager med gerningspersoner fra otte til 18 år, der har erkendt deres kriminalitet (Sehlin 2009). I evalueringen sammenlignes recidi-vet blandt unge, der har deltaget i mægling i enten Hudiksvall eller Örnsköldsvik, med unge fra nabokommunerne, der ikke gjorde brug af mægling i undersøgelsesperioden. Af evalueringen frem-går, at mægling mindsker recidivrisikoen blandt de unge, men på baggrund af oplysningerne i rap-porten er det dog vanskeligt at vurdere sammenligneligheden af kontrol- og eksperimentalgruppen.

Årsagen er, at der indgår unge i kontrolgruppen, som ikke indgår i eksperimentalgruppen, herunder dem, som ville havde afslået mægling, hvis de have fået det tilbudt.