Former for frihedsberøvende straffe

afso-82

nerne, og at sikre en positiv normoverførsel fra de ikke-straffede. En effektevaluering af denne sær-lige afsoningsform viser, at recidivet for dømte, som har afsonet på Pension Skejby, er 21 pct. lave-re end lave-recidivet for dømte, som har afsonet på øvrige pensioner. Evalueringen viser desuden, at dømte, som har afsonet på Pension Skejby i højere grad påbegynder eller fastholdes i et uddannel-sesforløb end dømte, som har afsonet på øvrige pensioner (Minke 2006). En nyere undersøgelse viser desuden, at de ikke-straffede, som bor på Pension Skejby, tilsyneladende omvendt ikke er ble-vet negativt påvirkede af at bo sammen med personer, der er straffede, idet der ikke har kunnet kon-stateres øget kriminalitet i gruppen (Minke 2012).⁵³

83

ten af boot camps for kvinder og for mænd, men der konkluderes, at datagrundlaget ikke indeholder de nødvendige informationer for at kunne foretage en sådan separat analyse (ibid.).⁵⁵ I en anden og enkeltstående undersøgelse af en boot camp for kvinder, hvor kvinderne tilbydes særlige program-mer og behandlingstilbud, finder man ikke en præventiv effekt af at have afsonet i boot campen (Camp & Sandhu 1995).

Der er også udarbejdet et Campbell review af effekten af boot camps i forhold til almindelig fæng-selsstraf (Wilson et al. 2008). Reviewet omfatter 32 enkeltundersøgelser og viser, at der ikke er en større kriminalpræventiv effekt af boot camps end af fængsler, idet boot camps afsonere har samme recidivrisiko som fængselsstraffede. Det gælder både boot camps for voksne lovovertrædere og boot camps for unge lovovertrædere. Analysen peger videre på, at unge, som har afsonet i boot camps, der ikke tilbyder behandling, har større recidivrisiko end unge, som har afsonet i boot camps, som tilbyder behandling.

Et review fra 2010 når til samme resultat, for så vidt angår den overordnede præventive værdi af boot camps (Meade 2010). Konklusionen er baseret på 23 effektevalueringer af boot camps til alene unge lovovertrædere og 24 effektevalueringer af boot camps til både unge og voksne lovovertræde-re. Reviewet inkluderer også nogle cost-benefit betragtninger, idet der påpeges, jf. det tidligere, at det kortere institutionsophold, boot camps indebærer i forhold til en traditionel fængselsstraf, bevir-ker, at boot camps er billigere end fængsler. Det kan tilføjes, at i og med boot camps ikke mindsker recidivrisikoen – nogle evalueringer peger som nævnt på det modsatte – må det vel konkluderes, at den cost-benefit, boot camps indebærer, antagelig i lige så høj grad vil kunne opnås ved kortere fængselsstraffe.

Sidstnævnte review omfatter også et ret nyt kontrolleret, randomiseret forsøg med boot camps (Bierie 2009). Det omtales her, fordi det metodemæssigt er godt, og fordi det inkluderer en mere omfattende cost-benefit analyse. Forsøget er gennemført, fordi staten Maryland ville vide, om de ekstra omkostninger ved boot camps kunne forsvares. De – young adult – lovovertrædere, der i en periode blev dømt til afsoning i en boot camp, blev derfor tilfældigt fordelt mellem et fængsel og en boot camp. Den boot camp, de blev anbragt i, lagde ikke alene vægt på den militære disciplin og struktur, men også på undervisning, erhvervsuddannelse og misbrugsbehandling. Disse tiltag fand-tes også i det fængsel, hvor kontrolgruppen afsonede, men færre af de indsatte der benyttede sig af disse muligheder.

I modsætning til langt de fleste effektevalueringer af boot camps viser denne, at de, der har afsonet i en boot camp, har en signifikant mindre risiko for recidiv end dem, der har afsonet i et fængsel (ibid.). Forfatteren understreger da også, at man bør være forsigtig med at generalisere, da

55 De tre undersøgelser af boot camps for alene kvinder, som det er muligt at identificere i metaanalysen, peger dog ikke i retning af, at effekten af denne type straf er anderledes for kvinder end for mænd.

84

gelsens resultater kan være relateret til særlige forhold ved netop den undersøgte boot camp. Sam-menholdt med anden forskning på dette område er der god grund til at antage, at det er den sociale og behandlingsmæssige indsats, der har medført et mindre recidiv, frem for den militære disciplin.

Der skal i denne forbindelse henvises til en nyere sammenfatning, der især fokuserer på tiltag, der kan have en direkte skadelig effekt (Welsh & Rocque 2014). Her indgår boot camps som et af de områder, hvor relativt mange undersøgelser påviser en direkte kriminogen effekt. Af de 43 effekt-studier af boot camps, der er omfattet af dette review, påviser fem skadelige effekter, mens fire på-viser positive effekter og de resterende ingen effekt.

Her skal også omtales et engelsk program – Hign intensity training (HIT) – da programmet siges at svare til boot camps (Jolliffe et al. 2013). Det er et 25 ugers program for unge lovovertrædere i alde-ren 18-21 år, og lægger – som ovenomtalte eksperiment – en megen vægt på resocialisealde-rende tiltag.

HIT er ikke en selvstændig sanktion, men programmet kan indgå som en del af unge lovovertræde-res afsoning af en fængselsstraf. Programmet er meget intensivt, idet det kun inkluderer 14 unge ad gangen. Det er inddelt i fem 5-ugers faser: initial vurdering, basal træning, erhvervsfaglig træning,

’pre-release’, og ’community work placement’. Som et del af programmet indgår kognitiv træning, og programmet forestås af et særligt veluddannet og motiveret team. En effektevaluering, der er gennemført med en observationsperiode på 10 år, inkluderer en kontrolgruppe, der består af unge, der også er fundet egnede til at gennemføre HIT, men som ikke har fået mulighed herfor, da deres tilbageværende straf var for kort. Evalueringen viser, at den effekt, der blev påvist kort efter pro-grammets gennemførelse, med tiden er mindsket, men at der efter 10 år dog stadig kan spores en effekt, idet det kan beregnes, at der efter 10 år sammenlagt er sparet godt tre domfældelser pr. ung, der har deltaget i programmet.

I Holland blev der i 2004 indført en særlig sanktion til højfrekvente lovovertrædere. Dvs. lovover-trædere, der inden for de seneste fem år var blevet arresteret mindst 11 gange for at have begået lovovertrædelser (Tollenaar et al. 2014). Den nye sanktion – Inrichting voor Stelselmatige Daders (ISD) eller: Institution for vaneforbrydere – indebærer, at de højfrekvente lovovertrædere kan blive straffet med op til to års fængsel for selv mindre alvorlige lovovertrædelser, hvis de igen arresteres.

Sanktionen kan på denne måde siges at være en særlig europæisk afart af Three-Strikes lovgivnin-gen i USA.

Sigtet med den nye sanktion i Holland er både at mindske omfanget af nye lovovertrædelser via den inkapacitering, den længere straf indebærer, samt at mindske risikoen for tilbagefald via de resocia-liserende elementer, sanktionen omfatter. Der igangsættes således forskellige behandlingsprogram-mer – herunder behandling for stofmisbrug – under sanktionen, og det længere forløb antages at give bedre mulighed for at få gennemført behandlingen.

85

Sanktionen er effektevalueret, idet den persongruppe, der inden for en femårig periode er løsladt efter ISD, sammenlignes med dels en historisk kontrolgruppe og dels en samtidig kontrolgruppe.

Begge kontrolgrupper opfylder betingelserne for at tilhøre den højfrekvente gruppe, idet der dog ikke redegøres nærmere for, hvorfor personer i den samtidig kontrolgruppe ikke er idømt den nye sanktion. Tilsyneladende er det op til den enkelte dommer at afgøre dette. De to kontrolgrupper har afsonet i gennemsnit 108 og 102 dages fængselsstraf, mens de, der løslades efter ISD, har afsonet i gennemsnit 834 dage.

Med hensyn til recidiv viser undersøgelsen, at ISD-afsonere i gennemsnit har 12-16 pct. lavere reci-div.⁵⁶ I rapporten understreges, at det ikke er muligt at vide, i hvilket omfang den påviste effekt af ISD-sanktionen beror på resocialisering som følge af behandlingstiltag under sanktion eller på af-skrækkelse som følge af den længere straf.