Relationer til lærerne og skolen

Elevernes følelse af tryghed i klassen har generelt stor betydning for hvor meget og hvordan de tosprogede deltager i timerne. Her kan lærerne spille en stor rolle for at fremme trygheden.

Elevundersøgelsen viser at flere tosprogede føler sig utrygge i deres klasse. Det er der sandsynlig-vis også en del etnisk danske elever som gør, men de tosprogede kan føle sig sårbare, udsatte og utrygge fordi de føler sig anderledes. Det kommer, ifølge elevundersøgelsen, til udtryk ved at de ikke tør deltage i timerne fordi de er nervøse for at blive til grin ved ukorrekte formuleringer eller

”dumme spørgsmål”. Dokumentationsmaterialet, herunder selvevalueringsrapporter og interview med lærere og tosprogede elever, peger også på at de tosprogede i mindre grad spørger lærerne til råds fordi de ikke vil vise lærerne at de har faglige problemer. Men de tosprogede har behov for at stille mange spørgsmål, fx når der bliver brugt termer i undervisningen de ikke forstår.

Behov for tættere lærerkontakt

Den utryghed som flere tosprogede oplever, kan naturligvis blive forstærket hvis de føler sig isole-ret blandt kammeraterne. Men det har også en afgørende betydning hvordan deres relation er til lærerne. Flere af både de frafaldne og nuværende tosprogede elever ønsker ifølge elevundersø-gelsen at lærerne er mere opmærksomme på dem, at de udviser en større forståelse og er mere engageret i dem som personer. Specielt de frafaldne ville gerne have haft mere individuel vejled-ning under uddannelsen. Flere udtrykker at et dårligt forhold til lærerne er en af grundene til at de forlod gymnasiet, og de ville gerne have været ”samlet op” af deres lærere eller andre på sko-len. På den måde har de tosprogede måske i større grad end de etnisk danske elever en forvent-ning om at lærerne tager ansvar for dem.

Nogle af de deltagende skoler udtrykker i den forbindelse at skolen og de enkelte lærere kan ha-ve svært ha-ved at forstå motiha-verne bag de tosprogede eleha-vers handlinger og få en indsigt i hvad de-res behov er. Vestre Borgerdyd begrunder det sådan:

Vi har fælles kultur, historie, sprog, ”forståelsesramme” med de danske elever og kan der-for lettere afkode deres signaler og gennemskue deres behov. Derimod kan det være svæ-rere at gennemskue, for slet ikke at tale om overskue, de problemer og behov, de etniske elever har. (Selvevalueringsrapport, side 17)

Eksempler på øget tryghed gennem dialog

En øget dialog kan give lærerne og eleverne et bedre kendskab til hinanden, og den kan øge ele-vernes følelse af at være trygge i klasseværelset. Skolerne har forskellige eksempler på hvordan de har skabt god dialog.

Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever 41

På Vestre Borgerdyd havde en klasse store problemer. Den havde mange tosprogede, og de etni-ske danetni-skere der var i klassen, valgte at søge andre steder hen. Alligevel endte klassen med at fungere og få rimeligt gode resultater – blandt andet et karaktergennemsnit på over 9 i historie ved studentereksamen, som ellers er et svært fag for mange tosprogede elever (jf. tabel 1 i afsnit 3.2). Ifølge en af klassens lærere skyldtes det at lærerne formåede at være ressourcepersoner. De fungerede både som fagpersoner, men de var også ”mennesker” som eleverne kunne komme til med faglige spørgsmål og problemer af personlig karakter.

Et andet eksempel er Selandia htx. Her nævner de interviewede lærere, studievejledere og selv-evalueringsgruppen at de har en meget tæt kontakt til eleverne. Det betyder at der kan blive ta-get specielt hensyn til eleverne som enkeltpersoner. Den tætte kontakt bunder i flere forhold.

Skolen var indtil fusionen med Selandia hhx en lille skole der var organiseret så der var mulighed for en uformel kontakt mellem lærere og elever. Desuden har skolen meget værksteds- og labo-ratorieundervisning hvor elever og lærere har mulighed for mange uformelle samtaler og dermed for at lære hinanden personligt at kende. Endvidere har skolen mere formaliserede samtaler med eleverne i form af startsamtaler og årlige udviklingssamtaler.

Et tredje og mere formaliseret eksempel på at skabe en øget kontakt og forståelse er på Århus Købmandsskole. Skolen har en mentorordning specielt for førsteårseleverne. Dette tiltag blev blandt andet sat i værk fordi, som skolen skriver:

Studievejledningen [oplevede] ofte at eleverne gav udtryk for lærernes manglende delta-gelse på et mere personligt plan. Evalueringer viste at frafald i nogle tilfælde kan mindskes ved mere kommunikation mellem skolen og eleven. (Selvevalueringsrapport, side 19) Ordningen består i at en lærer afholder individuelle samtaler med hver elev. Samtalerne tager ud-gangspunkt i hvordan den enkelte elev har det på skolen. Læreren og eleven kan dermed disku-tere faglige, personlige og sociale forhold som har relevans for elevens skolegang. Ordningen be-skrives og vurderes yderligere i afsnit 9.8.

Evalueringsgruppen vurderer at mentorordningen er en god måde at styrke kontakten mellem lærerne og eleverne på. Teamsamarbejdet, der er en følge af den nye gymnasiereform, er en god platform for mentorsamtalerne. Ordningen kan styrkes på nogle områder. Først og fremmest er det vigtigt at lærerne har de fornødne kompetencer til at gennemføre samtalerne professionelt.

Det betyder ofte at lærere skal opkvalificeres, fx gennem efteruddannelse. Det er sandsynligvis heller ikke alle lærere som kan eller vil gennemføre den slags samtaler med elever, så lærerne skal udvælges specielt til rollen som mentor.

42 Danmarks Evalueringsinstitut

Skoler kan naturligvis også vælge andre måder at få en tættere kontakt til eleverne, blandt andet kan studievejlederne spille en større rolle. Men skolerne bør skabe denne kontakt til eleverne da den kan være med til at fastholde eleverne, gøre dem mere aktive i timerne og mere fortrolige med lærerne og samtidig give lærerne en bedre mulighed for at få et godt kendskab til de to-sprogede elever – og også de etnisk danske.

Evalueringsgruppen anbefaler

- at gymnasieskolerne skaber mulighed for en tættere kontakt mellem lærere og elever. Det kan fx være med en formaliseret mentorordning med udgangspunkt i lærernes teamstruktur. Ideelt kræver det at lærerne bliver opkvalificeret til at kunne gennemføre samtalerne.

Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever 43