Realistiske mål og rollemodeller

Ambitioner og mål

Mange af eleverne har en stor motivation for skolearbejdet og uddannelse, som bunder i foræl-drenes ambitioner og egen lyst. Flere elever oplever fx at deres forældre har høje forventninger til deres faglige præstationer, og at forældrene er meget ambitiøse med elevernes uddannelses- og erhvervsmæssige fremtid. Det fortæller de både i elevundersøgelsen og i nogle af elevinterviewe-ne. Videre fremgår det at forventningerne og presset ofte hænger sammen med et stærkt ønske hos forældrene om social opstigning. Børnene skal med andre ord drive det videre end de selv har gjort. En elev forklarer her fordele og ulemper ved forældrenes pres:

(…) støtten derhjemmefra og det pres vi har, det er et plus (…). Men (…) det er et minus, hvis man bliver presset for meget. Det er jo sådan lidt dobbelt, kan man sige. (Elevunder-søgelsen, side 23)

48 Danmarks Evalueringsinstitut

Elevernes egne ambitioner og fremtidsdrømme er også en vigtig motivationsfaktor for dem. Iføl-ge elevundersøIføl-gelsen erfarer eleverne at det er godt at have et konkret mål at stræbe efter, sær-ligt i de perioder hvor de oplever gymnasietilværelsen som en kamp både fagsær-ligt, socialt og per-sonligt.

Nogle af skoler udtrykker i deres selvevalueringsrapporter at flere af de tosprogede – nok specielt pigerne – kan være utroligt motiverede for skolegangen. Evalueringsgruppen vurderer at det er vigtigt at skolerne bygger videre på elevernes ofte store motivation og støtter dem i deres opfat-telse af at uddannelse virkelig nytter.

Rollemodel

Evalueringsgruppen mener at en rollemodel for de tosprogede elever er en god måde at anskue-liggøre målet med uddannelsen på. En rollemodel kan styrke elevens tro på at studenterhuen er opnåelig, og kan give realistiske billeder af hvad der kan lade sig gøre. En rollemodel er en person som eleven kan identificere sig med, og som repræsenterer et ideal der er værd at stræbe efter.

Rollemodeller kan både være interne på skolen eller eksterne, dvs. at de hentes uden for skolen.

Enkelte af de deltagende gymnasier har allerede brugt eksterne rollemodeller. Fx har Vestre Bor-gerdyd benyttet sig af Integrationsministeriets kampagne ”Brug for alle unge” og af Københavns Kommunes kampagne ”Ung til ung”. Begge initiativer har ifølge deres selvevalueringsrapport været store succeser. For mere information se afsnit 9.10.

Men skolen kan også have en intern rollemodel, fx ved at oprette en tutorordning. Det foreslår en lærer på Århus Købmandsskole i lærerinterviewet. En tutorordning er en fast kontakt mellem en ældre elev og en eller flere yngre. Den ældre elev kan i kraft af sit kendskab til gymnasieskolen

”oplære” den/de yngre elever. Det er evalueringsgruppens vurdering at denne model specielt kan være en god idé for tosprogede elever fra ikke-boglige hjem. Disse elever kan snakke med tuto-ren om fx traditioner på gymnasiet, relationer til lærerne og akademiske koder. De kan med an-dre ord få den indføring og opbakning som deres forælan-dre ikke kan give.

Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever 49

Evalueringsgruppen anbefaler

- at gymnasieskolerne benytter sig af rollemodeller.

- at Integrationsministeriet viderefører kampagner som ”Brug for alle unge”.

- at Københavns Kommune viderefører kampagner som ”Ung til ung”, og at andre storkommu-ner/amter/regioner tager initiativ til lignende kampagner.

Formidling af realistiske mål

På nogle skoler oplever studievejlederne at eleverne og ikke mindst deres forældre har urealistiske mål for deres børns fremtid. De tosprogede elevers forældre og familie har, ifølge en del af stu-dievejlederne, ofte en stor indflydelse på elevernes uddannelsesønsker og dermed også på hvilke mål de stræber efter. Det drejer sig ofte om at forældrene ønsker at eleverne uddanner sig til læ-ger, farmaceuter eller ingeniører. Som nævnt kan disse mål motivere, men det er ikke alle elever som fagligt kan honorere forældrenes forventninger. Blandt andet er der eksempler på at tospro-gede elever har valgt naturvidenskabelige studieretninger på stx som de interviewede lærere vur-derer at eleverne ikke er i stand til at gennemføre.

Det er derfor vigtigt at nogle elevers horisont bliver bredt ud så de bliver opmærksomme på an-dre uddannelser og erhvervsretninger end dem de umiddelbart fokuserer på. Dette arbejde bør ofte også inkludere forældrene da de har en stor indflydelse på deres børns valg. Det overordne-de sigte er at eleverne stræber efter nogle opnåelige mål frem for ensidigt at gå efter bestemte professioner. Dermed kan eleven undgå en følelse af nederlag hvis karaktererne alligevel ikke rækker til eksempelvis medicinstudiet.

Det er Studievalg-centrene der informerer de unge om videregående uddannelser, mens gennem-førelsesvejledningen på gymnasiet skal sikre at de unge kommer godt igennem gymnasieuddan-nelsen. Det er dog vigtigt at de tosprogede elever allerede på et tidligt tidspunkt i gymnasieud-dannelsen får et realistisk syn på hvilke mål de skal stræbe efter, fordi det kan påvirke deres valg af studieretning. Det kan ske ved at både Studievalg-centrene og skolen støtter de elever som har behov for det, i at få mere realistiske forestillinger om fremtiden og dermed også træffe nogle bedre valg i deres gymnasieuddannelse.

50 Danmarks Evalueringsinstitut

Evalueringsgruppen anbefaler

- at gymnasieskolerne bidrager til at de tosprogede elever får realistiske forståelser af egne faglige styrker og svagheder så de kan træffe gode faglige valg i løbet af gymnasietiden, herunder valg af studieretning. Det kan blandt andet ske i samtaler med studievejleder eller lærer.

- at Studievalg-centrene støtter de tosprogede elever i realistiske valg af videregående uddannelse og job.

Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever 51

Del 2. Skoleperspektiv

Del 2 fokuserer på skolerne, nærmere bestemt på lærernes og ledelsernes indsats for de tospro-gede elever.

I det følgende vil vi beskæftige os med de forskellige holdninger og opfattelser gymnasieskolerne har til det at have tosprogede elever på skolen, og hvilke økonomiske ressourcer og fordelings-mæssige betingelser skolerne handler på baggrund af.

De to kapitler i denne del handler om skolestrategier og holdninger samt ressourcer og forde-lingspolitik.

Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever 53