Ordensregler der relaterer til religion og multietnicitet

Formål

Formålet med ordningen er at opbygge et tolerant fællesskab med plads til dialog og et inklude-rende miljø der bidrager til at udvikle sociale, faglige og demokratiske kompetencer.

Eksempel

Vestre Borgerdyd har indført ordensregler. De er med til at sætte overordnede rammer for hvor-dan eleverne skal omgås på skolen, og de afspejler Vestre Borgerdyds fokus på åbenhed og dia-log samt plads til forskellige kulturer. De beskriver at de foretrukne omgangsformer – ”borgerdy-derne” som de bliver kaldt – blandt andet består af dialog, accept, hensynsfuldhed og respekt for forskellighed. Mens fx fundamentalisme og intolerance ikke er velset – det er ”borgerlasterne”.

Ordensreglerne indeholder også regler for påklædning. Hovedbeklædning såsom hat, hue eller tørklæde er i orden, men ansigtet skal være frit så eleverne kan deltage i en åben dialog. Det er vigtigt da netop dialogen og åbenhed er grundstenen i Vestre Borgerdyds overordnede strategi. I idræt må tøjet ikke hæmme egen eller andres bevægelsesfrihed.

Derudover indeholder regler hvad man kan forvente ved en almindelig skole, det vil sige forbud mod pjæk, tyveri, snyd, mobning og lignende.

114 Danmarks Evalueringsinstitut

Vurderinger

Eleverne ser ifølge elevundersøgelsen både fordele og ulemper ved tiltaget. Blandt ulemperne er at ordensreglerne har fået nogle piger til at falde fra uddannelsen, og flere bliver væk fra idræt fordi de ikke kan have deres sædvanlige klædedragt på. Eleverne oplever at reglerne betyder at de ikke kan klæde sig som deres religion foreskriver, og de efterlyser større respekt for religionen.

Evalueringsgruppen vurderer at ordensregler der er relateret til religion og multietnicitet, er et godt initiativ. De afspejler skolens overordnede strategi om accept af forskelle, åbenhed og dia-log. Ordensreglerne kan hermed ses som en konkretisering og udmøntning af gymnasiets værdi-grundlag. De markerer desuden en grænse for hvor langt skolen vil gå for at inkludere alle, fx er fundamentalisme og det ikke at ville indgå i en dialog ikke accepteret af skolen. Ordensreglerne er hermed en eksplicitering af skolens måde at handle på og et klart signal til eleverne og deres forældre.

Hvis ordensreglerne har ført til at piger holder sig væk fra idræt eller falder fra uddannelsen, er det imidlertid uheldigt. Det må drøftes på skolen hvordan den kan imødegå det uden at det nød-vendigvis betyder at ordensreglerne skal ændres.

Evalueringsgruppen påpeger at det er en vanskelig balancegang at fastsætte hvor detaljerede el-ler overordnede ordensregel-ler bør være. Hvis detaljeringsgraden er for stor, bliver ordensregel-lerne hurtigt for rigide, og er ordensreglerne for overordnede, bliver de hurtigt for luftige og udefiner-bare og dermed også vanskelige at arbejde efter hvis reglerne overtrædes. Det er op til skolerne at finde den rette balance.

9.10 Rollemodel

Der findes eksterne og interne rollemodeller. En ekstern rollemodel er en person der er hentet uden for gymnasiets egne rækker. En intern rollemodel er en elev der går eller har gået på gym-nasiet. I det følgende er der fokus på ekstern rollemodel.

Formål

En rollemodel skal inspirere og motivere tosprogede elever til at gennemføre gymnasieuddannel-sen.

Eksempel

Vestre Borgerdyd har flere gange benyttet sig af eksterne rollemodeller. Gymnasiet har blandt andet haft besøg af rollemodeller fra kampagnen ”Brug for alle unge” arrangeret af Integrati-onsministeriet. Disse rollemodeller er unge med anden etnisk baggrund end dansk som kan frem-stå som et forbillede for eleverne og være en som eleverne kan lære noget af. Rollemodellen viser

Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever 115

med sit eksempel hvordan eleverne kan møde verden og klare selv store udfordringer. Rollemo-dellen fortæller om sine personlige erfaringer med opvækst, uddannelse og arbejde og den ud-fordring det kan være at finde den rette uddannelse. Samtidig kan eleverne spørge om råd og vejledning, fx i forbindelse med praktikpladser og valg af uddannelse. For yderligere information om kampagnen se www.brugforalleunge.dk.

Vurdering

Selvevalueringsrapporten vurderer at besøget af rollemodellerne var en succes, og gymnasiet har både før og efter besøget fra ”Brug for alle unge”-kampagnen haft besøg af andre rollemodeller.

Elever fra Slagelse Gymnasium, der også har haft besøg af rollemodeller, udtaler i elevundersø-gelsen at det er godt at møde rollemodeller. Det gode er at møde unge mennesker med en bag-grund som deres egen som de kan identificere sig med. Unge der har været igennem problemer som dem selv.

Evalueringsgruppen bifalder også rollemodeller som en levende måde at give eleverne en følelse af ikke at være alene med deres eventuelle problemer. Det er godt at illustrere over for eleverne at det kan lade sig gøre at tage en uddannelse på trods af eventuelle personlige og faglige ud-fordringer. Og det er fint at rollemodellen kan formidle redskaber eller ideer til hvordan de to-sprogede kan tackle forskellige situationer.

9.11 Screening

Formål

Screeningen skal afdække den enkelte elevs faglige styrker og svagheder på et bestemt fagområ-de. Screeningresultaterne kan give læreren mulighed for en mere differentieret planlægning af undervisningen og dermed give den enkelte elev mulighed for bedre at kunne følge med og yde en mere målrettet indsats.

Det er typisk danskkompetencerne der screenes, men i realiteten kan man også screene elevernes engelsk- eller matematikkompetencer.

Eksempel

Flere af de deltagende gymnasier screener elevernes kompetencer, herunder også Århus Køb-mandsskole. Skolen har konsekvent screenet alle førsteårselevernes danskkompetencer. Scree-ningen undersøger elevernes faglige formåen inden for følgende områder:

• stavefærdighed

• læsehastighed og -forståelse

116 Danmarks Evalueringsinstitut

• grammatisk kunnen

• ordforråd

• skriftlig formuleringsevne.

Screeningens resultater giver klassens lærere et ”billede” af klassen som lærerne kan anvende i forhold til den faglige og pædagogiske planlægning.

Opfølgningen på screeningen sker både i den daglige undervisning og som et tilbud om kompen-serende undervisning, jf. afsnit 9.4.

Vurdering

Elevundersøgelsen viser at eleverne er yderst tilfredse med ordningen. De fleste elever føler at der bliver fulgt op på screeningen, og at de altid kan få den hjælp de har brug for. De ser gerne ord-ningen udvidet til at der i begyndelsen af hvert klassetrin laves screeninger så de kan følge deres udvikling og målrettet forbedre deres færdigheder.

Evalueringsgruppen påpeger at en screening naturligvis kun er ulejligheden værd så længe den følges op med en konstruktiv opfølgning. Resultaterne skal selvfølgelig formidles til relevante læ-rere og team, som også skal være i stand til at handle i forhold til dem. Det kræver faglig og di-daktisk indsigt, og har lærerne ikke de fornødne kompetencer, må læsevejlederen eller den lærer der gennemfører screeningen, vejlede de pågældende lærere.

På flere af de deltagende skoler er der ganske få tosprogede i hver klasse, og lærerne har derfor ikke altid stor erfaring med konkret at følge op på screeningen i forhold til de læsevanskeligheder tosprogede elever kan have. Evalueringsgruppen anbefaler disse lærere at danne netværk med andre lærere der også har berøring med tosprogede. På gymnasier med en meget lille andel to-sprogede, som fx Viby htx, kan det være relevant at skabe netværk uden for skolens regi, eventu-elt på tværs af Århus Tekniske Skoles forskellige afdelinger.