Niels Brock

Den samlede Niels Brock-institution har en forholdsvis stor gymnasieafdeling, som faktaboksen på næste side indikerer:

74 Danmarks Evalueringsinstitut

Fakta om Niels Brock hhx (februar 2006) Antal elever: ca. 1250

Antal lærere: 120 fuldtidsansatte

Ledelse: en forstander og fem mellemledere. Niels Brock hhx er en del af Niels Brock som ud over hhx udbyder erhvervsuddannelser, korte videregående uddannelser og kurser Andel af tosprogede: ca. 25 %, andelen har været stigende gennem 1990’erne Andet: I 2004 fusionerede Niels Brocks tidligere tre gymnasieafdelinger

Skolens fokus og strategi i forhold til tosprogede elever

Det er evalueringsgruppens overordnede indtryk at Niels Brock har et lille fokus på og få initiativer for de tosprogede. Der er dog enkelte lærere som allerede har eller/og gerne vil arbejde mere med de tosprogede elever.

Det overordnede indtryk af at Niels Brock har et lille fokus på de tosprogede elever, må dels ses i forhold til at de tosprogede i 2006 udgør omkring 25 % af eleverne, dvs. omkring 300 elever, dels i forhold til de faglige og sociale vanskeligheder som de tosprogedes karaktergennemsnit, refleksioner i selvevalueringsrapporten og interview tyder på. Disse vanskeligheder ligner dem som er beskrevet i resten af rapporten. I årene fra 2002/03 til 2004/05 var de tosprogede studen-ters karaktergennemsnit fx i gennemsnit en halv karakter lavere ved studentereksamen end de etnisk danske elevers, og de har fået lavere årskarakterer i skriftlig og mundtlig dansk, fra 0,5 til 1,1 karakter lavere.

Skolen har i modsætning til det generelle billede i denne evalueringsrapport også haft disciplinæ-re problemer med de tosprogede, blandt andet i form af konflikter mellem etniske grupper, grupper af tosprogede drenge som ”hænger ud” på gangene i stedet for at være til time, og to-sprogede som forstyrrer undervisningen.

Ifølge interview med ledelsen på Niels Brock ønsker skolen ikke at tiltrække en endnu større andel af tosprogede elever fordi det kan give skolen et ry for at være en ”sort skole”. Niels Brock har valgt at sætte en række projekter i gang rettet mod ressourcestærke elever. Skolen har fx opret-tet en eliteklasse hvor eleverne blandt andet skal have seks fag på A-niveau, og opretopret-tet E-Brock, som er distanceundervisning. Men skolen har fx ingen læsevejleder og har først for nylig lavet en lektiecafe. Skolen har desuden haft en dårlig økonomi hvilket ifølge selvevalueringsgruppen har betydet at den har fravalgt nogle tiltag som allerede var planlagt for tosprogede elever.

Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever 75

Endvidere beskriver selvevalueringsrapporten og interview med skolens parter at der ikke har væ-ret et markant fokus fra ledelsens side på gruppen eller et pres fra den brede lærergruppe for at bringe diskussioner om tosprogede op.

Både lærere og ledelse vurderer at hvis der skal rettes mere opmærksomhed mod de tosprogede elever, skal ledelsen sætte emnet på dagsordenen og sende et klart signal til medarbejderne om at tosprogsgruppen skal prioriteres.

Men dokumentationen peger også på at lærernes holdninger skal bearbejdes. Der er som nævnt en gruppe lærere der er engageret i tosprogsområdet, men selvevalueringsrapporten og interview med selvevalueringsgruppen indikerer at mange af de andre lærere ikke umiddelbart er motiveret for at sætte de tosprogede øverst på prioriteringslisten. Interview og selvevalueringsrapport giver forskellige forklaringer på dette. Lærerne har haft andre opgaver at se til med fusionen i 2004 og gymnasiereformen i 2005. Desuden vurderer selvevalueringsgruppen at lærerne kan være berø-ringsangste over for at diskutere de tosprogede elever, og at der mangler en erkendelse af de faglige og sociale vanskeligheder de tosprogede har.

Evalueringsgruppen mener at skolen med sin geografiske placering midt i København og størrelse har et ansvar for at løfte de opgaver der hører med til det at være en storbyskole hvor der blandt andet er mange tosprogede elever.

Evalueringen viser at skolen står over for en række faglige, sociale og disciplinære problemstillin-ger omkring de tosprogede elever som den endnu ikke målrettet har sat sig for at løse. Skolens organisering synes at være sådan at ledelsen spiller en afgørende rolle i at sætte processerne i gang. For en skole der har haft en dårlig økonomi, er det naturligvis heller ikke en let opgave at prioritere de ressourcer der skal til for at sætte gang i nogle af initiativerne. Men skolen har en forholdsvis stor andel af tosprogede der får lavere karakterer end de etnisk danske elever, og som har en række sociale udfordringer, og derfor bør Niels Brock prioritere at fokusere på de tospro-gede i højere grad.

Evalueringsgruppen anbefaler

- at Niels Brock i højere grad prioriterer at sætte integration/tosprogede på dagsordenen i pæda-gogiske debatter og i konkrete handlinger. Initiativet skal komme fra eller markant støttes af le-delsen, men alle medarbejdere bør involveres for at alle kan få medansvar.

76 Danmarks Evalueringsinstitut

Kapitel 6 uddyber og argumenterer for hvorfor et overordnet fokus på de tosprogede elever er en anbefaling skolerne bør følge.

Tiltag

Niels Brock har i sin selvevalueringsrapport beskrevet nogle tiltag som skolen har for de tosproge-de. Her er skolens på papiret mest omfattende initiativ en studiekreds som fungerede i 2002/03.

En gruppe lærere diskuterede tosprogsproblematikken ved en række møder, de holdt oplæg på pædagogisk rådsmøde og udarbejdede handlingsplaner for blandt andet lærernes efteruddannel-se. Alt dette havde ledelsens opbakning og støtte, og der var afsat ressourcer til arbejdet.

Ifølge selvevalueringsrapporten blev initiativet med efteruddannelse af lærere dog aldrig sat i værk pga. Niels Brocks økonomiske situation. Studiekredsen stoppede derefter sit arbejde.

Denne evaluering har bidraget til at skolen er blevet inspireret til at nedsætte en ny tosprogs-gruppe i efteråret 2005. Gruppen er stadig ny og derfor ikke nået langt med sit arbejde. Der ind-går en person fra hvert lærerteam i gruppen. Ledelsen har besluttet at de enkelte lærerteam skal sætte fokus på et særligt område de vil arbejde med, og integration kan udgøre et sådant områ-de.

Evalueringsgruppen vurderer det som meget positivt at gruppen igen fungerer, men fremhæver at den skal have ledelsesopbakning for at have en effekt, kunne føde ind til brede pædagogiske debatter på skolen og for at arbejdet kan munde ud i konkrete handleplaner og retningslinjer.

Der er derfor flere tiltag som skolen bør tage for at støtte tosprogsgruppen. Skolen har indført alkoholfri introture for at sikre større deltagelse af specielt muslimske piger som enten ikke må eller vil deltage når der drikkes alkohol. Som beskrevet i afsnit 4.1, er alkoholfri aktiviteter en god måde at få involveret flere tosprogede piger. Niels Brock anbefales derfor at overføre sine gode resultater fra introturene til andre sociale aktiviteter (se afsnit 4.1 for inspiration).

Desuden bør Niels Brock fokusere på de tosprogedes faglige danskkundskaber. Niels Brock har en screening, men ifølge interviewene på skolen ingen opfølgning på screeningen. Evalueringsgrup-pen vurderer at en screening uden en formaliseret opfølgning nærmest er meningsløs. Skolen har heller ingen andre specielle støttetiltag i forbindelse med de tosprogedes danskkundskaber som fx læsevejleder og kompenserende undervisning, hvilket både er uheldigt for tosprogsgruppen og for etnisk danske svage læsere (se afsnit 3.3).

Endvidere bør Niels Brock være opmærksom på hvilken betydning det kan have for tosprogede at have en velfungerende samtalepartner i form af fx en studievejleder, kontaktlærer eller en men-tor. Eleverne på skolen nævner blandt andet at der er flere ugers ventetid på at få en aftale med

Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever 77

studievejlederen. I afsnit 4.2 uddybes betydningen af en god kontakt mellem de tosprogede og skolen.