Regnskabssektoren

5.1.1 Dansk Industri

Sonja Ernstsen, som er seniorchefkonsulent og ansvarlig for foreningsøkonomi og –finanser hos Dansk Industri, er interviewet for at give indblik i de regnskabsudarbejdende virksomheders holdninger til Blockchain-teknologien. Interviewparten omtales i det følgende afsnit ”DI”.

Overordnet set er DI positivt indstillet på Blockchain-teknologien, særligt som følge af, at fordelene herved er lette at identificere og påføre på adskillige processer i de fleste organisationer. Man har endnu ikke nogen konkret plan for, hvornår eller hvordan Blockchain skal integreres i værdikæden, men emnet har været drøftet.

Observationer om Blockchain

DI spår selv, at man vil indarbejde Blockchain ind i det næste ERP-system, som tiltænkes at skulle implementeres i DI i 2022. Pt. anvender DI Axapta 2009. DI bemærker, at særligt Blockchains karakteristika omkring uigenkaldelighed og transparent historik er egenskaber, som vil styrke og forbedre de fleste processer i organisationen.

DI bemærker, at datasikkerhed er af særlig høj prioritet for organisationen. Ikke blot som følge af den nye persondataforordning, men også grundet tidligere erfaringer med besvigelser. Som eksempel gives fakturaforfalskning, hvor en udefrakommende person forsøgte at få overført midler til sin private konto, ved at påføre sit eget kontonummer på falske fakturaer, som blev behandlet på almindelig vis i DI’s kreditorbogholderi.

DI bemærker, at selvom den pågældende eksterne besvigelse blev opdaget og behørige tiltag efterfølgende blev igangsat, så vil netop sådanne typer besvigelser helt kunne undgås, såfremt en teknologi som Blockchain implementeres i finansfunktionerne i en organisation.

DI bemærker, at i takt med at organisationen udvikler sig, og den offentlige bevågenhed og skepticisme generelt øges, implementeres yderligere nye kontroller i de fleste organisationer, herunder også DI. Ifølge DI forhaler øget kontrol mange processer som følge af, at der er visse procedurer, som skal følges. Derudover er der eksempelvis til brug for rapportering (herunder årsrapporter) behov for en betydelig manuel, opfølgende indsats på kontrollernes hensigtsmæssighed og effektivitet.

Om samfundet generelt bemærker DI, at særligt banksektoren er moden til opbrud, særligt som følge af, at deres forretningsmodel ikke har ændret sig markant siden de første banker blev etableret i det gamle Rom. Bankerne

forsøger at være så meget på forkant med ny teknologi, som de kan, særligt ved at investere i nye startup-virksomheder, netop fordi bankerne ved, at de vil sakke bagud, hvis ikke disse investeringer foretages.

Muligheder

Netop i regnskabsfunktionen og de dertilhørende afdelinger har en af organisationens største udfordringer hidtil bestået af underbemanding. DI mener, at der i øjeblikket sker stor udskiftning i virksomhederne, hvad angår bogholderifunktioner, og disse ressourcer er således talrige. De ressourcer, som organisationen særligt mangler, er folk, der har et analytisk mind-set. Såfremt man kunne implementere Blockchain i finansfunktionen, som kunne varetage nogle af de manuelle og administrative opgaver, mener DI at dette kan frigive visse medarbejdere for i stedet at give råderum til analyserende medarbejdere. Disse kunne med udgangspunkt i data, som er sikret ved en Blockchain opsætte Smart Contracts på Blockchainen og vurdere disses output, analysere trends og sikre mere rettidig varetagelse af visse ledelsesmæssige handlinger.

Et af de områder, som DI har større, operationelle problemer med, er kreditrisici i forbindelse med, at der handles og ydes bistand til mindre virksomheder og erhvervsdrivende omkring rådgivning i personalejuridiske og overenskomstmæssige forhold. Ofte er disse virksomheders likviditet begrænset, og debitorafdelingen anvender adskillige ressourcer på inddrivelse. Forud for interviewet fremsendtes eksempler på, hvorledes Blockchain kan implementeres i rapporteringsprocessen, herunder princippet om Triple-entry accounting. Dette princip, som er eksemplificeret tidligere, vil effektivt eliminere modpartskreditrisikoen for DI. Dette som følge af, at virksomhederne ikke kan disponere sig i en sådan grad, at de bliver insolvente, såfremt aftalen mellem virksomheden og modparten (her DI) er sikret på en Blockchain. Særligt denne egenskab skabte stor begejstring hos DI, da det udover at eliminere visse operationelle risici også vil spare medarbejdere og omkostninger i debitorafdelingen, som i stedet kan bruges på analytiske medarbejdere, hvis ansvar kan være at spotte trends og forebygge økonomiske skader.

DI ser store effektiviseringsmuligheder inden for håndtering af værdipapirforvaltning. Interviewpersonen hos DI er udover at være involveret i rapporteringsprocesserne også ansvarlig for håndtering af organisationens værdipapirbeholdning på omtrent 5 mia.kr. Organisationens investeringsmandat og –retningslinjer kunne udformes som Smart Contracts, der selv justerer porteføljen baseret på investeringsmandatet, selv identificerer trends og alarmerer om utilsigtede udsving, og selv rapporterer til organisationens ledelse. Ydermere vil det ikke være nødvendigt at afstemme porteføljen til opgørelser fra depotbanken, idet værdipapirbeholdningen er registreret på Blockchainen, og dermed per definition stemmer overens med organisationens egne registreringer.

DI mener, at et land som Danmark, hvor digitalisering er i højsædet og – relativt til andre lande – er meget udbredt, er ideelt til at teste teknologier som Blockchain, førend man implementerer det i hele den civiliserede verden.

På et makroøkonomisk plan stiller DI spørgsmål til, hvorvidt kriser som eksempelvis Finanskrisen i 2008 kunne have været afværget, såfremt man havde fuld, verificeret og øjeblikkeligt indblik i, hvad der foregik i bankerne i årene op til krisens begyndelse. Efter drøftelser med DI blev konklusionen, at tilsynsmyndighederne i al fald ville

have mere rettidig information om skadelig udlånsadfærd, og deraf afledt ville have bedre mulighed for at intervenere i bankerne, førend disse kørte sig selv i sænk.

Udfordringer

I modsætning til de førnævnte muligheder påpeget DI også en række udfordringer, som teknologien skal overkomme, førend udbredt implementering kan realiseres.

En af de største udfordringer, DI ser med Blockchainen er tankegangen om konstant overvågning og øjeblikkelig offentlig indsigt i alt, hvad der foregår i organisationen. DI og mange andre virksomheder er på nuværende tidspunkt ikke interesseret I, at alle skal vide alt, hvad der foregår. Såfremt virksomhedens transaktioner bliver offentligt tilgængelige, vil interessenter og særligt investorer have hver sin måde at fortolke disse informationer på. Direktion og bestyrelse i en virksomhed kan have velbegrundede tanker med visse dispositioner, som foretages i en virksomhed, hvis effekt først vil ses på et senere tidspunkt. Adfærden, som interessenterne vil udvise som følge af det bedre indblik i virksomheden kan – teoretisk set – skade virksomheden i en sådan grad, at dennes opbakning fra interessenterne forsvinder.

DI perspektiverer videre omkring muligheden for, at Danmark kunne være foregangslandet for at anvende Blockchain i udbredt grad, og pointerer, at det vil skabe betydelige udfordringer at fortsætte samhandlen med udlandet, såfremt disse samhandelsparter ikke også har integreret Blockchain-baserede værdikæder. Den danske økonomi er stærk baseret på samhandel med udlandet, og hvis dette grundlag ikke kan eksistere i en Blockchain-baseret økonomi, vil teknologien ikke få fodfæste.

DI pointerer, at en af udfordringerne ved implementering af Blockchain vil være, at såfremt det skal have succes, vil det kræve, at alle er med. Processen besværliggøres, såfremt der skal udarbejdes undtagelsesregler for visse virksomheder eller befolkningsgrupper, som kræver forskelligartede systemer eller manuel intervention. Dette bliver ifølge DI besværligt i et land som Danmark, foranlediget af, at der er så mange små virksomheder og erhvervsdrivende, som ikke er digitale. Det offentlige har gradvist forsøgt at ”tvinge” disse til at blive mere digitale, eksempelvis ved at tvinge alle virksomheder til at modtage meddelelser fra det offentlige gennem E-Boks³⁸.

DI bemærker yderligere, at disse virksomheder formentlig ikke alle har den fornødne likviditet til at investere i nye Blockchain-baserede IT-systemer samt oplæring i brugen heraf.

Et makroøkonomisk problem, som DI påpeger, er endvidere, at såfremt man implementerer Blockchain og andre teknologier til at varetage nogle af de ”traditionelle” opgaver, vil der forekomme nogle personalegrupper, som ikke effektivt vil kunne opkvalificeres til et mere analytisk niveau. Dette eksempelvis som følge af, at disse medarbejdere ikke har tankegangen omkring det dobbelte (eller tredobbelte) bogholderi i baghovedet i arbejdsgangen. Dette kan resultere i, at disse personalegrupper overflødiggøres, og samfundet må finde et andet behov for disse befolkningsgrupper.

38https://www.e-boks.com/danmark/da

Fremtidsvisionerne om Blockchain-teknologien

DI fastslår, at det forventes, at Blockchain i et udefineret omfang vil implementeres i organisationen inden for de næste 6-7 år. Som nævnt vil dette formentlig ske i takt med, at organisationen skifter det nuværende ERP-system ud med et nyere.

DI forventer, at særligt den finansielle sektor vil være de første til at tage teknologien i brug, netop fordi en stor del af deres forretninger afhænger af data om deres kunder, som pt. ikke er let tilgængeligt.

Særligt forsikringsselskaber vil kunne få gavn af, at de kan få indblik i deres kunders adfærd, for til gengæld at kunne stille bedre præmier og dækninger.

DI prognosticerer endvidere, at mange af deres mindre medlemmer – særligt dem, som handler B2C³⁹ – vil få gavn af teknologien, som følge af, at der ikke eksisterer effektive debitorafdelinger, som kan sørge for, at virksomhederne får de penge, som de har krav på.

DI har selv samvejet muligheder og udfordringer for teknologien, og har konkluderet, at såfremt Blockchain skal have relevans i Danmark, må forløberen for teknologien være den offentlige sektor. Ifald at den offentlige sektor overgår til Blockchain-baserede systemer, tvinger det de øvrige virksomheder og erhvervsdrivende, som har omgang med den offentlige sektor, til også at anvende Blockchain i deres forretningsgange. Dog bemærker DI, at man bør se på den historiske succesrate med at få implementeret nye, digitale tiltag i den offentlige sektor og deraf konkludere, at det ikke vil blive en let opgave at implementere Blockchain-teknologien generelt.

Tanker omkring fremtidens revisor

DI er tilfredse med de ydelser, som leveres af organisationens revisor. Samtalen om Blockchain ledtes hen på DI’s billede af revisors rolle og arbejdsopgaver i en Blockchain-baseret verden.

Ligesom at DI mener, at omfanget af regnskabsmedarbejdere i virksomhederne vil mindsket betydeligt, mener DI, at man vil se den samme tendens i revisionsbranchen. De ”traditionelle” afstemningsmæssige revisionsopgaver vil blive overflødiggjort. Man vil formentlig ikke længere ansætte uerfarne medarbejdere, da der ikke er behov for disses lavpraktiske arbejdskraft. I stedet er der behov for mere erfarne revisorer, hvis ansvar eksempelvis vil blive at fortolke det output, som eksempelvis genereres af Smart Contracts og Smart Controls.

Revisor vil få en rolle, som blandt andet vil være at sikre, at kontrollerne - forud for, at data eksisterer på Blockchainen - fungerer effektivt.

DI mener, at i takt med, at processerne hos både virksomhederne og revisor digitaliseres, vil professioner som eksempelvis revisorer miste meget af den menneskelige omgang, som de har i dag. I stedet vil revisor have fjernadgang til data, som befinder sig på en Blockchain, og kan til brug for revisionen selv udarbejde analyser, opstille trends og undersøge svarene på afvigelser i forhold til forventet.

Revisor vil ydermere få et langt større ansvar for at efterprøve, at IT-elementerne (databaser, applikationer mv.) er fornuftigt sikret, og at der er implementeret tilstrækkelige kontroller i IT-drift og vedligeholdelsesmiljøet.

Formålet hermed vil blandt andet være at kunne udtale sig om, at virksomhedens tilførsel af data til Blockchainen

39 B2C = ”Business to Consumer”. Direkte handel med forbrugerne.

sker på en forsvarlig måde for på den måde at kunne forsvare, at visse afstemningsmæssige handlinger er overflødige.

Slutteligt nævner DI, at revisors handlinger relateret til at udfordre ledelsens skøn og estimater vil få langt større betydning, idet omfanget og antallet af skøn alt andet lige vil øges i takt med, at flere af virksomhedens aktiver og forpligtelser opbevares på en Blockchain.