Formålet med revision

Mange virksomheder lader deres regnskaber påtegne af en uafhængig revisor, da lovgivningen foreskriver, at de har pligt til dette⁹. Dog vælger mange virksomheder også at få revideret årsrapporten frivilligt, da de ønsker at vise et troværdigt billede af virksomhedens økonomi, og styrke dennes troværdighed over for dennes interessenter. Dette er også det primære formål med en revision ifølge ISA 200, som bl.a. beskriver den uafhængige revisors overordnede mål.

3.3.1 Revisors overordnede mål

Revisor har primært til formål at udtrykke en konklusion om hvorvidt regnskabet i alle henseender er udarbejdet i overensstemmelse med en relevant regnskabsmæssig begrebsramme. For årsrapporter udarbejdes disse oftest ud fra en generel begrebsramme, hvorfor revisor skal udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsrapporten giver et retvisende billede, som ifølge generalklausulen i Årsregnskabsloven. En revision, der er udført efter de internationale revisionsstandarder (ISA), vil gøre det muligt for at revisor at kunne afgive en sådan konklusion¹⁰. Som grundlag for revisors konklusion kræver ISA’erne, at revisor opnår høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed ikke indeholder væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl¹¹. Hertil skal det bemærkes, at en høj grad af sikkerhed ikke nødvendigvis er lig med en absolut sikkerhed for at regnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Med væsentlig fejlinformation forstås en forskel mellem beløb for klassificeringen, præsentationen eller oplysningerne om en rapporteret regnskabspost og det beløb, den klassificering, den præsentation eller de oplysninger, der kræves, for at posten er i overensstemmelse med den relevante begrebsramme. Fejlinformation kan skyldes både besvigelser (tilsigtede fejl) og utilsigtede fejl¹². 3.3.2 Kunde- og opgaveaccept

ISA’erne kræver ydermere, at revisionsfirmaer fastlægger regler og politikker til vurdering af accept af nye og eksisterende kunder. Formålet med disse regler er udelukkende at sikre revisionsprofessionens integritet, således at revisor ikke er forpligtet til at tiltræde en revisionsopgave, der kunne være skadende for professionen.

Handlinger i forbindelse med kunde- og opgaveaccept omfatter typisk (liste ej udtømmende):

• Hvidvaskningshandlinger.

• Review af tidligere perioders finansiel information samt tidligere revisors påtegninger.

• Kommunikation med tidligere revisor for identifikation af risikobetonede områder.

• Kontrol af uafhængighed af revisor og revisionsfirmaet.

Ud over de ovenstående handlinger bør revisor opnå en grundlæggende forståelse for kunden forud for revisionens påbegyndelse. Kendskabet til kunden og opgaven giver revisor en mulighed for at yde professionelle ydelser til kunden og samtidig opretholde integriteten bag professionen.

9 Små virksomheder har dog fra 2006 kunne fravælge revision, såfremt en række betingelser var opfyldt.

10 ISA 200, pkt. 3

11 ISA 200, pkt. 5

12 ISA 200, pkt. 13 (i)

3.3.3 Revisors planlægning og risikovurdering

Revisor skal gennemføre en række planlægningshandlinger i forbindelse med tilrettelæggelsen af en revision.

Disse handlinger er beskrevet nærmere i ISA 300 - Planlægning af revision af regnskaber, hvorunder udarbejdelsen af en revisionsplan er beskrevet.¹³ I forbindelse med udarbejdelsen af en revisionsplan skal revisor gennemføre risikovurderingshandlinger, som foreskrevet i ISA 315 - Identifikation og vurdering af risici for væsentlig fejlinformation igennem forståelse af virksomheden og dens omgivelser, pkt. 5. Risikoen for væsentlig fejlinformation skal vurderes i forbindelse hermed. Denne risiko vurderes på både regnskabs- og revisionsmålsniveau for hver regnskabspost og består af to komponenter: den iboende risiko og kontrolrisikoen.¹⁴

Kilde: Egen tilvirkning

Den iboende risiko udgør risikoen for, at et revisionsmål tilknyttet en bestemt regnskabspost, er fejlbehæftet, forud for overvejelsen af eventuelle internt beroende kontroller. Revisor vurderer derfor den iboende risiko ud fra kompleksiteten af regnskabsposten eller virksomhedens kompetencer inden for den pågældende regnskabspost.

Kontrolrisikoen beskrives bedst som risikoen for, at mulig fejlinformation, vedrørende en regnskabspost, ikke forebygges eller opdages og rettes i tide af virksomhedens egen interne kontrol¹⁵.

Ud over risikoen for væsentlig fejlinformation skal revisor i overensstemmelse med ISA 240 vurdere risikoen for besvigelser i regnskabet¹⁶. Dette kan gøres baseret på en vurdering ud fra besvigelsestrekanten på hver enkelt regnskabspost og regnskabet som helhed. Herudover foreskriver ISA 240, at der blandet andet som udgangspunkt altid er en besvigelsesrisiko forbundet med indregning af indtægter¹⁷.

Regnskabsniveau og revisionsmålsniveau

Som tidligere beskrevet skal risikovurderingshandlingerne foretages på både regnskabs- og revisionsmålsniveau.

Risici på regnskabsniveau påvirker regnskabet generelt samt gennemgribende, og påvirker derfor ofte flere revisionsmål. Eksempler herpå kunne være risiko for at virksomheden ikke kan fortsætte driften, eller et svagt kontrolmiljø hos virksomheden.

13 ISA 300, pkt. 9

14 ISA 200, pkt. 13 (n)

15 ISA 200, pkt. 13 (n), i og ii

16 ISA 240, pkt. 5

17 ISA 240, pkt. 26

Iboende

risiko

Kontrol-risiko

Risiko for væsenlig fejlinfor-mation

Risici for væsentlig fejlinformation på revisionsmålsniveau skal vurderes per regnskabspost, og er forskellige alt efter, om der er tale om en resultatopgørelsespost, en balancepost eller noteoplysninger. En oversigt over de forskellige revisionsmål samt forklaring af disse forefindes i bilag 7.

Revisor kan med udgangspunkt i revisionsmålene erklære sig om, at et regnskab er i overensstemmelse med den gældende regnskabsmæssige begrebsramme. Revisor kan anvende revisionsmålene som en slags målestok for, hvornår der er opnået høj grad af sikkerhed for regnskabets korrekthed. Det vil sige, at såfremt revisor har opnået sikkerhed for hvert enkelt revisionsmål for hver regnskabspost, kan revisor afgive en konklusion på revisionen.¹⁸ 3.3.4 Revisionsrisikomodellen

Revisors overordnede mål for revisionen er at opnå høj grad af sikkerhed for, at et regnskab er uden væsentlig fejlinformation. Revisor opnår udelukkende høj grad af sikkerhed for, at et regnskab er uden væsentlig fejlinformation ved at have opnået tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis til at reducere revisionsrisikoen.

Revisionsrisikoen er risikoen for at revisor udtrykker en upassende konklusion, når regnskabet indeholder væsentligt fejlinformation.¹⁹

Revisionsrisikoen kan udtrykkes som en funktion af risiciene for væsentlig fejlinformation, som forklaret ovenfor, samt risikoen for, at de handlinger som revisor har udført, ikke fører til opdagelse af en fejlinformation i regnskabet - også kaldet opdagelsesrisikoen.²⁰

Kilde: Egen tilvirkning

Revisionsrisikoen skal i forbindelse med en revision mindskes til et acceptabelt lavt niveau. Hermed bemærkes det, at risikoen ikke kan mindskes til nul, men blot skal være på et acceptabelt lavt niveau. Vurderingen af, hvornår revisionsrisikoen er mindsket til et acceptabelt lavt niveau, foretages ligeledes af revisor ud fra en vurdering af, hvorvidt de foretagne revisionshandlinger har givet tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis til at opnå høj grad af sikkerhed for regnskabets korrekthed.

18 ISA 315, pkt. A128

19 ISA 200, pkt. 5

20 ISA 200, pkt. 13 (c) og (e)

Opdagelsesrisikoen

• De udførte handlinger fører ikke til opdagelse af fejlinformation, der kan være væsentlig.

Risiko for væsentlig fejlinformation

• Iboende risiko

• Kontrolrisiko

Revisionsrisikoen

• Upassende konklusion når regnskabet

indeholder væsentlig fejlinformation