Det psykiske

I det følgende skal der skelnes mellem henholdsvis destruktiv adfærd (vold/aggression), selvdestruktiv adfærd (selvmordsforsøg, selvskade), psykiske problemer (depression, angst, selvmordstanker m.fl.) og overgreb (fysisk, psykisk og seksuelt overgreb).

Destruktiv adfærd: Man kunne måske forvente, at kvinder i mindre grad end mænd udviste en aggressiv og voldelig adfærd (manglende kontrol over temperament). Det synes ikke umiddelbart at være tilfældet. Blandt de helt unge 15-17-årige synes pigerne at være lige så aggressive/voldelige som drengene (tendensen er faktisk, at de er mere udadrettede). Som tidli-gere nævnt mangler denne database dog stadig tyngde.

Blandt kvinder i stoffri behandling i 2007 var det 40 % af mændene, der i måneden op til indskrivningen havde haft problemer med aggressiv/volde-lig adfærd, mens det samme var tilfældet for 39 % af kvinderne. Altså hel-ler ikke her var der nogen forskel.

Heller ikke blandt klienter i metadonvedligeholdelsesbehandling var der forskel (13 % for kvinder og 16 % for mænd). I denne undersøgelse var der også oplysninger om manglende kontrol over aggressiv/voldelig adfærd i et livstidsperspektiv. Her blev der heller ikke fundet forskelle.

Der ses i disse tre databaser en ret så signifikant nedgang i aggressiv/

voldelig adfærd med alderen for såvel mænd som kvinder.

Endelig skal det dog nævnes, at mændene i fængselspopulationen var mere aggressive/voldelige end kvinderne (48 % for mænd og 26 % for kvinder), p<.05). Det har dog antageligt den simple forklaring, at kvinderne var signifikant ældre end mændene (28,0 for mænd og 34,1 for kvinder).

Selvdestruktiv adfærd: Forsøg på selvmord synes ikke at være højere hos kvinder end hos mænd. 13 % af kvinderne fra den stoffri døgnbehandlings-gruppe har således forsøgt at begå selvmord i måneden op til indskrivning, mens det samme er tilfældet for 11 % af mændene. Dette er et overrasken-de højt tal. Heller ikke i metadonvedligeholoverrasken-delsesgruppen ses overrasken-der forskelle 56

(13 % kvinder og 18 % mænd). Her blev der også spurgt om de i deres liv havde forsøgt selvmord. 37 % af såvel kvinderne som mændene havde i deres liv forsøgt selvmord. I fængselspopulationen fandtes der heller ingen forskelle. Her var det dog kun 4 % af mændene og 2 % af kvinderne, der havde forsøgt at begå selvmord. Tendensen for de helt unge piger og dren-ge er ikke helt den samme. De sidste 30 dadren-ge op til indskrivning er der gan-ske vist ingen forgan-skel mellem piger og drenge i selvmordsadfærd, men det er der i et livstidsperspektiv. Således har 43 % af pigerne forsøgt at begå selvmord (som defineres både som ”diskrete” og som alvorlige forsøg), mens det samme er tilfældet for 12 % af drenge (p<01). Blandt de helt unge ses der endnu en forskel. Såvel i måneden op til indskrivningen som i deres liv har pigerne i langt højere grad end drengene skadet sig selv, først og fremmes ved hjælp af cutting. 29 % af pigerne har således ”cuttet” sig selv i måneden op til indskrivning, mens det samme er tilfældet for 2 % af dren-gene (p<.001). I deres liv har 64 % af pigerne ”cuttet” sig selv og 23 % af drengene (p<.01).

Det er for tidligt endnu at sige noget om, hvorvidt en ny tendens er ved at opstå blandt de helt unge piger, men der er grund til at være opmærksom.

Umiddelbart må det konkluderes, at blandt de ældre stofmisbrugere ses der ingen forskel mellem mænd og kvinder i selvmordsforsøg, men noget tyder på, at denne forskel findes blandt de helt unge. Under alle omstændigheder ses ”cutting” i særlig grad at kunne knyttes til pigerne. Opgørelse af dette blandt voksne findes ikke, men det er uden tvivl en adfærd, der reduceres med alderen (hvilket ikke betyder, de psykiske problemer bliver mindre).

Psykiske problemer: Tendensen i forskellen mellem kvinder og mænds psykiske problemer kan fortolkes noget skræmmende. Således ser det ud til, at jo ældre stofmisbrugeren bliver og jo mere belastet, desto mere ud-lignes forskellen mellem mænd og kvinder. Ikke ved at kvinderne kommer ned på mændenes niveau – nej, desværre ved at mændene kommer op på kvindernes niveau. Således er det blandt de 15-17-årige unge mænd 6 %, der har haft selvmordstanker op til indskrivning (her tages der forbehold, n=54), mens det blandt de lidt ældre mænd i fængsel (i 20’erne) er 10 %.

Hos mændene i metadonvedligeholdelsesbehandling (38 år i gennemsnit) er det steget til 23 %, og den signifikante forskel til kvinderne er nu for-svundet. Blandt de helt unge piger var det således 29 %, der havde haft selvmordstanker i måneden op til indskrivning, blandt de noget ældre (34 år i gennemsnit) kvinder i fængsel var det 26 %, mens det i metadonvedli-geholdelsesgruppen (38 år i gennemsnit) var 21 % - altså forholdsvis sta-bilt. Den stoffri døgnbehandlingsgruppe er her en historie for sig selv. 42 % af kvinderne og 32 % af mændene fra denne gruppe har haft

selvmordstan-57

ker op til indskrivning. Det kan skyldes den situation, de er i, som for man-ge af dem indebærer metadonnedtrapning og overganman-gen til et uiman-gennem- uigennem-skueligt stoffrit liv.

På stort set alle områder – med undtagelse af koncentrationsproblemer – er kvinderne mere belastede end mændene. De er således mere deprimere-de, mere angste og mere hallucinerede. Depression og angst følger her samme bevægelse som selvmordstanker, mens hallucinationer for alle sy-nes at aftage med alderen (p<.0001, stoffri døgngruppe).

De psykiske problemer, der har med lavt selvværd at gøre (depression, angst og selvmordstanker), kan i signifikant grad knyttes til kvinderne – dog synes de ældre og belastede mænd på dette område at være på niveau med kvinderne. Hallucinationer er også mest udtalt hos kvinder (dog ikke så signifikant), men reduceres med årene hos såvel mænd som kvinder.

Dette er ikke tilfældet for koncentrationsproblemerne. Disse må betragtes som såvel et problem for kvinder som for mænd (med overvægt til mænde-ne), og de synes at forblive et stort problem for begge uafhængigt af alder.

Overgreb: I det følgende skal der skelnes mellem oplevelsen af at være blevet overgrebet psykisk, fysisk og/eller seksuelt. Blandt metadonmodta-gerne blev der fundet nedenstående fordeling.

Tabel 3. Psykisk, fysisk og seksuelt overgrebet for 261 undersøgelsesdeltagere

Psykisk Fysisk Seksuelt

n overgrebet overgrebet overgrebet Mænd 173 33 % 24 % 7 %

Kvinder 93 63 % 60 % 48 % Alle signifikante med p<.00001

Som det ses, har 63 % af kvinderne oplevet psykiske overgreb, 60 % har oplevet fysiske overgreb, mens 48 % har oplevet seksuelle overgreb. På alle områder oplever kvinderne i signifikant højere grad at bliver overgre-bet end mændene – ikke mindst, men ikke kun seksuelt. 24 % af kvinderne rapporterer at være blevet overgrebet af et nært familiemedlem (far, stedfar, søskende). Denne gruppe af metadonmodtagende kvinder kan sammenhol-des med en gruppe på 53 kvinder, som afsoner på en stofbehandlingsafde-ling i Statsfængslet ved Horserød (49 besvarede dette spørgsmål). Denne gruppe blev spurgt på samme måde som metadongruppen. Her var det 53 %, der havde været udsat for psykiske overgreb, 57 % for fysiske over-greb, mens 49 % havde været udsat for seksuelle overgreb – altså meget tæt på metadongruppen. Der foreligger ikke oplysninger fra fængselsgruppen, om hvem der har overgrebet dem seksuelt.

58

Kvinder er altså hverken mere eller mindre destruktive (aggressive, volde-lige) end mænd (men karakteren af aggressionen og volden kan selvfølge-lig være forskelselvfølge-lig). Heller ikke hvad angår selvdestruktiv adfærd i form af selvmord, synes kvinderne at adskille sig fra mænd. Alder kan dog her spil-le en betydelig rolspil-le. De helt unge piger synes såspil-ledes i højere grad end drenge at have forsøgt selvmord og været involveret i selvskadende adfærd (cutting). De psykiske problemer, der har med lavt selvværd at gøre (de-pression, angst og selvmordstanker) kan i signifikant grad knyttes til kvin-derne – dog synes de ældre og belastede mænd på dette område at være på niveau med kvinderne. Kvinder er i særlig grad udsatte for psykiske, fysi-ske og seksuelle overgreb. 24 % af kvinder i metadonbehandling er blevet overgrebet af et nært familiemedlem.