Parforhold

Med få undtagelser har de kvinder, der på interviewtidspunktet var eller havde været i længerevarende parforhold, haft partnere med misbrugspro-blemer. Blandt mændene i såvel døgnbehandlings- som metadongruppen har mange derimod tidligere haft kærester/koner, som ikke brugte stoffer, eller de var på interviewtidspunktet samlevende med ikke-misbrugende kvinder.

Som nævnt har både mænd og kvinder indskrevet i stofbehandling gene-relt og deltagerne i denne undersøgelse specifikt kun i ringe omfang været tilknyttet arbejdsmarkedet. I nærværende datamateriale er det kun ganske få par, hvor begge har haft regulært lønarbejde. For de fleste har overfør-selsindkomster af forskellig art således udgjort den legale økonomiske ind-tægtskilde, hvilket ikke strækker til at dække et vedvarende illegalt stof-misbrug, når de faste udgifter er betalt. Stofmisbruget og finansieringen heraf har dermed været et betydeligt element i hverdagen, i samværet og samspillet mellem disse par og i kvindernes forhold til deres kærester og/eller skiftende mandlige partnere i det hele taget.

Kvindernes fortællinger har givet anledning til at optegne forskellige for-løb i udviklingen af stofbrug og forbrugsmønstre, som viser en tydelig ten-dens til at tilpasse sig manten-dens stofmønster, herunder ændringer i brug og skift til brug af de af manden foretrukne stoffer, mens det modsatte synes at 84

være langt sjældnere forekommende. Hvad disse ændringer typisk består i, skal belyses i det følgende.

Som nævnt i litteraturoversigten er det en udbredt erfaring, at flere kvin-der end mænd har et regelmæssigt brug af lægeordinerede, vanedannende præparater. Ganske mange af kvinderne i denne undersøgelse har som be-skrevet også haft et sådant brug i deres tidlige ungdom, og for mange er det forblevet en væsentlig del gennem livet. Andre har gjort deres tidlige stof-erfaringer med illegale stoffer og haft perioder med jævnlig eller mere in-tensiv brug af især hash, amfetamin og i mindre grad kokain. Heroin er til gengæld for de flestes vedkommende først kommet ind i billedet senere og i forbindelse med kærester og parforhold.

Kvindernes tidlige parforhold har ofte været indgået med mænd, der var en del ældre, ofte 10-12 år ældre end de selv, men i det hele taget har det været med mænd, som efterhånden havde et veletableret illegalt misbrug, herunder af heroin og typisk finansieret ved stofsalg, indbrud, tyverier eller andre kriminelle aktiviteter.

Adskillige kvinder har i den forbindelse fortalt, hvordan et ellers spora-disk brug af illegale stoffer er intensiveret og blevet hverdag igennem peri-oden med deres tidlige partnere og samlevere, også når det drejer sig om stoffer, som de ikke tidligere eller kun i begrænset omfang har brugt, især heroin.

Ingen har talt om pres eller tvang fra mandens side, til gengæld har flere fortalt, hvordan de selv har bedt eller plaget om at prøve heroin eller har måttet presse på for at lære at injicere, som det også var tilfældet i den re-konstruerede livshistorie i forrige afsnit. En del kvinder har ladet manden tilberede og lægge injektionen i den første periode (enkelte har aldrig lært eller gjort det selv), og i det hele taget har mange – i hvert fald indtil et vist tidspunkt – omtalt stofindtagelsen som en slags ritual, som parret har haft sammen. Både mænd og kvinders beskrivelser af den første periodes sam-vær om den intravenøse brug kan give mindelser om måltidets struktur:

tilberedelse, indtagelse og velvære.

Også dét at dele eller bruge det samme værktøj er blevet forklaret som et udtryk for eller en bekræftelse på samhørighed. Mange har dog understre-get, at de med kendskabet til risikoen for infektioner og smittefare altid har sørget for, at (en)hver bruger sit; for andre betyder forholdet til partneren, at man deler både stoffer og udstyr.

Med tilvænningen, og når stofindtagelsen efterhånden primært indtages for at forebygge eller lindre abstinenser, synes tilbøjeligheden til først og fremmest at sørge for sig selv at være blevet større og ritualerne og samvæ-ret omkring indtagelsen at ebbe ud. På dette tidspunkt vil den arbejdsde-ling, som har præget den første tid – manden sørger for stofferne og

kvin-85

den for det huslige – som oftest også have ændret sig. I nogle tilfælde er det sket langsomt over tid, i andre er det sket brat, fx ved at manden er blevet syg, har stiftet gæld eller er kommet i fængsel.

I sådanne situationer har kvinderne i undersøgelsen grebet til forskellige valg: behandling, ny kæreste eller selvforsørgelse. Enkelte, der har haft kontakterne og ressourcerne, er begyndt at sælge eller har fået til opgave at hente og indsmugle stoffer; de fleste har prøvet at klare til dagen og vejen ved småtyverier (ad hoc eller på bestilling), og endelig har prostitution væ-ret adgang til penge og stoffer. For langt de fleste har dette vævæ-ret et drastisk og grænseoverskridende valg og er for manges vedkommende forbundet med stor skam. En del har dog også over for intervieweren og i behand-lingssammenhænge udtrykt et ret pragmatisk syn på denne indtægtskilde, som det skal beskrives under et selvstændigt afsnit i det følgende.

Samlivet med en misbrugende mand synes for de fleste kvinder at med-føre fastholdelse i stofmisbruget, hvilket kvinderne ikke nødvendigvis har beklaget. Mange har derimod givet udtryk for, hvor vigtigt det er, ikke bare at have en mand at dele livet med, men en mand, der kan beskytte én blandt andet med henvisning til røverier, vold etc. i misbrugsmiljøet. ”Du står dig bedre ved at have en mand i det her miljø, sådan er det bare”, som en kvin-de i døgnbehandling udtrykte kvin-det.

Samlivet med en misbrugende partner kan i sig selv ses som en betydelig risikofaktor blandt andet på grund af den gensidige fastholdelse i misbru-get. I vores materiale er der således adskillige eksempler på, at den ene parts opnåelse af stoffrihed i forbindelse med afsoning eller efter døgnbe-handling næppe holder længe, hvis den anden fortsat bruger stoffer. Der er desuden en del eksempler på, at især mandlige samlevere har modsat sig eller modarbejdet samleverens ønske om behandling, fx hvis han ikke selv er motiveret, mangler tro på at behandling kan hjælpe eller nærer mistro til myndighederne, til metadon mm. Til gengæld er der også en del eksempler på, at der kan være motivation og støtte at hente hos en mandlig partner i forhold til at reducere brug og i forhold til at søge og gennemføre behand-ling. Mange af de kvinder, der har haft kortere eller længerevarende perio-der uden misbrug, har således enten begrundet dette skridt med henvisning til deres partners misbrugsophør, afsoning og/eller hensynet til og ansvaret for hjemmeboende børn.

I det følgende eksempel havde en yngre kvinde i metadonbehandling ef-ter at have mødt en tidligere kæreste, der havde været stoffri et par år, fore-slået sin nuværende kæreste, at de sammen søgte behandling og havde også fortalt, at det indebar ophør af al brug af stoffer, også hash og alkohol. Det var han ikke indstillet på; han ville godt ud af metadon og stoppe med an-dre stoffer, men han ville ikke give afkald på sin hash. Et stykke tid deref-86

ter blev han anholdt og fik en dom på et par år. Han valgte i den forbindelse at tage imod tilbuddet om at afsone på en stoffri behandlingsafdeling. Dette så kvinden som en lejlighed til at søge døgnbehandling. Samtidig begyndte hun selv at trappe sig ud af metadon og begrænse sit brug af heroin og an-dre stoffer. Om det videre forløb fortæller hun:

Kvinde 1975, stoffri behandling i fængsel

Jeg har været rigtig hardcore narkoman i 12 år... Altså, jeg har haft nogle perioder, hvor jeg har holdt en frivillig pause, men det var før, jeg begyndte at få metadonen. Der var det sådan lidt nemmere, fordi at det var jo bare heroin og piller og kokain. Det var sådan lidt nemmere dengang… at kunne købe nogen metadon og sådan på gaden og så ta-ge væk og så trappe sig selv ned, hurtigt. Det kunne jeg så ikke nu, fordi nu har jeg fået metadon i så lang tid så… omkring 4 år, og det er hårdere at komme ud af. Så det blev meget mere svært, end jeg i virke-ligheden troede, sådan lige når det endelig skulle være, ikke, selv om jeg havde motivationen (…).

Og så sad jeg bare tilbage der, ikke, og fordi han sad i fængsel, så kom han bare lige direkte i behandling, og jeg fik bare lov til at vente, næsten et år faktisk. (…). Vi skrev sammen, ringede sammen og jeg besøgte ham jo også; men så begyndte han at få nogle stikpiller i be-handlingen, altså omkring at have en kæreste der er aktiv, og jo mere tid, der gik altså, ja, han blev rigtig punket, mand, rigtig meget: om at han skulle forlade mig, og at jeg ikke er god for ham. Og jeg kørte op og ned, for jeg ville jo gerne være clean, og jeg ville jo gerne i behand-ling, men det hele blev nærmest værre, fordi det pres dér fra mig selv og med ham og det hele, ikke (…).

Men så røg jeg jo selv ind og vidste godt, at jeg ikke lige slap ud med det samme, selvom det var selvforsvar (…) Og så var der jo mulighe-den for at afsone her, og det er bare gået glat, jeg har været stoffri i to måneder.(…).

Vi er blevet forlovet og nu prøver vi at søge om at komme i døgn sammen, når jeg bliver løsladt, og hvor han så afsoner de sidste måne-der uden for i behandling, ikke.

På mange måder kan mandlige kæresters mellemkomst i forhold til kvin-ders vej ind i et misbrug ses at spille en lige så stor rolle for deres vej ud af misbrug, med den pointe at vejen ud også kan være forbundet med et brud

87

med manden og eventuelt med et voldeligt forhold, hvilket der skal der gi-ves et par eksempler på i det følgende afsnit.

I den internationale rusmiddellitteratur er det en ofte fremført antagelse, at kønsrollemønsteret blandt stofmisbrugere er mere traditionelt og rigidt end blandt almenbefolkningen med henvisning til mændene i den aktive rolle som skaffere, dealere og beskyttere af kvinden/familien/hjemmet og kvinderne i rollen som den ansvarlige for hjemmet og omsorgen for børn.

Dette er på mange måder en forsimplet forestilling, som der kun findes del-vist belæg for i de danske data, i og med at den traditionelle kønnede ar-bejdsdeling (om end i mere eller mindre udtalt grad) er kulturelt og struktu-relt funderet og gør sig gældende i alle sociale lag. Således er det fx ikke kun i blandt samlevende med illegalt stofbrug, at kvinden indtager eller forventes at påtage sig rollen som den primært ansvarlig for de huslige gø-remål og for omsorgen af mand og børn – og manden for det håndværks-mæssige, tekniske og de fysisk hårdere opgaver.

Blandt undersøgelsesdeltagerne er der en tilbøjelighed til, at kvinderne fremhæver mand, hjem og børn som deres felt, mens mændene vil fremhæ-ve deres udadfremhæ-vendte aktiviteter/arbejde (hvad enten det drejer sig om legal eller illegal beskæftigelse) og dermed fremstille sig selv i forsørgerollen. I virkeligheden er arbejdsdelingen i hverdagen som regel langt mere nuance-ret end som så, og som i den øvrige befolkning er der ikke noget skarpt el-ler stabilt varigt kønsskel mellem forsørger og forsørget. Der optræder imidlertid to undtagelser i dette materiale, som kort skal nævnes.

Den ene omhandler kvinder, hvis mænd har solgt stoffer i så stor stil, at det har kunnet forsørge begge med såvel daglige fornødenheder som stof-fer. Flere af kvinderne har således været i et sådant forhold. Det har dog som regel været en begrænset periode og er ophørt, enten ved at stofbruget har taget overhånd, så fortjenesten er sat over styr, eller der er skabt gæld til leverandøren, ved at kontakten til leverancer er ophørt – eller der er ble-vet sat en stopper for den illegale forretning af politiet. Den anden drejer sig om parforhold, hvor kvindens indtjening fra prostitution har været eller er blevet den primære kilde til at opretholde begges stofbrug. I disse tilfæl-de har tilfæl-der ofte været elementer af dominans, tvang og/eller vold fra man-dens side, et tema som også optrådte i den udfoldede livshistorie i det fore-gående afsnit.

Som optakt til diskussionen af prostitution set fra kvindernes perspektiv, vil nogle af de tunge kønsspecifikke temaer i såvel den internationale rus-middel- og behandlingslitteratur som i denne undersøgelse kort blive belyst med udgangspunkt i det danske materiale. Det handler om fysisk vold i par-forholdet og om seksuelle overgreb, som en stor del af de kvindelige inter-viewpersoner har et alt for godt kendskab til. At det her kobles sammen 88

med prostitution er ikke ensbetydende med, at det ene nødvendigvis forår-sager eller ledforår-sager det andet, selv om der i mange tilfælde er et sammen-fald. Hensigten er således snarere den at henlede opmærksomheden på, at så mange af de kvinder, vi har interviewet, har sådanne oplevelser i baga-gen, og fordi det udgør et område, hvor køn, kvinder og brug af illegale stoffer indgår i et særligt mønster med vold og overgreb som centrale ele-menter.