Behandlingen

I det følgende skal de sammenhænge mellem behandling og køn, som er fundet i danske undersøgelser, nærmere afgrænses. Der skal fokuseres på korttidseffekten (gennemførelse af program og indskrivningslængde), be-handlingens mere langsigtede effekt (reduktion i stofforbrug og kriminali-teten og psykisk, fysisk og social belastning) og endelig på behandlings-modellerne.

Gennemføre program og indskrivningslængde: At gennemføre et program eller indskrivningslængde er først og fremmest interessant, når der tales om stoffri behandling. Af de kvinder og mænd, der blev udskrevet fra stoffri døgnbehandling i 2007, gennemførte 58 % af mændene og 53 % af kvin-derne (p<.095). Forskellen er ikke signifikant, men alligevel tæt nok på til at være interessant. I 2006 var det 57 % af mændene, der gennemførte, mens det var 47 % af kvinderne (p<.01), men det var 52 % af mændene og 47 % af kvinderne i 2005 (ikke signifikant). Tilbage i 2004 var det 47 % af mændene og 37 % af kvinderne, der gennemførte (p<.01). Der ses med an-dre ord en tendens til, at kvinderne i stoffri døgnbehandling ikke gennem-fører så ofte som mændene. Nogle år er det signifikant, andre år tæt på. Der ses dog ingen forskel i antal dage indskrevet.

Behandlingens effekt: Effekten af behandlingen skal i det følgende opdeles i a) reduktion i stofforbrug og illegale aktiviteter og b) reduktion i psykisk, fysisk og social belastning. I det følgende er det først reduktionen i stoffor-bruget og de kriminelle aktiviteter i forbindelse med et behandlingsforløb, der skal gennemgås.

59

I metadongruppen ses der ingen forskelle i stofforbrugsreduktion mellem kvinder og mænd. Faktisk er der antydningen af det modsatte. Kvinderne, der kommer i metadonbehandling fra et aktivt misbrug af heroin, ser ud til at få et højere forbrug af nerve-/sovemedicin (primært benzodiazepiner), mens mændene reducerer deres forbrug (p<.05). Heller ikke kvindernes cannabisforbrug reduceres, mens dette ses hos mændene. Hos begge grup-per ses der en massiv reduktion i heroinforbruget i bevægelsen fra aktivt heroinmisbrug uden behandling til metadonmodtager. I den generelle stof-belastning (EuropASI) ses der ingen forskelle. Heller ikke hvad angår ille-gale aktiviteter ses der forskel. Eftersom disse kan knyttes til forbruget af ikke mindst heroin og kokain, er dette ikke overraskende.

Sidst i 90’erne blev der i Danmark gennemført en undersøgelse af 89 kvinder og 235 mænd (se Pedersen 1999:63), som blev kontaktet et år efter, de havde forladt stoffri døgnbehandling (73 % opfølgningsprocent fordelt ligeligt mellem mænd og kvinder). Et halvt år efter behandlingens afslut-ning var 37 % af kvinderne og 26 % af mændene fortsat stoffri (for defini-tion se ibid:41). Et år efter behandlingsafslutning var 16 % af mændene og 29 % af kvinderne fortsat stoffri. Altså gik det betydeligt bedre for kvin-derne end for mændene i stoffri behandling. I året efter udskrivningen dømmes signifikant flere mænd end kvinder fra samme gruppe for krimina-litet. I øjeblikket er Center for Rusmiddelforskning ved at gentage denne undersøgelse med en anden gruppe i stoffri behandling, men med de sam-me sam-metoder.

Hos kvinderne, der er i stofmisbrugsbehandling under afsoning (Stats-fængslet ved Horserød), blev der for de 37 af 53 (svarende til 70 %) fundet en klar reduktion i stofforbrug, stofbelastning og illegale aktiviteter seks måneder efter løsladelsen (se Dahl & Pedersen 2006:55). Eksempelvis re-duceres illegale aktiviteter fra 13 dage den sidste måned før afsoning til fire dage den sjette måned efter løsladelsen (nogenlunde det samme resultat, som når en aktiv heroin-afhængig indskrives i metadonbehandling). For-bruget af heroin reduceres fra 8,2 dage (måneden før afsoning) til 2,2 dage (sjette måned efter løsladelse). I øvrigt forudsiger forskellige psykiske be-lastninger og en historie med overgreb manglende reduktion i forbruget af illegale stoffer. Også hos mændene i behandling for deres stofmisbrug i fængsel fandtes der en reduktion af stofforbrug og kriminalitet. De er dog helt usammenlignelige med kvinderne, idet de i langt højere grad fortsat bor i kontrollerede boformer efter deres afsoning på behandlingsafdelingen.

Det kan konkluderes, at kvinder profiterer af såvel substitution som stoffri behandling. Kvinder i substitutionsbehandling ser ikke ud til at profitere mere end mænd, hvad angår stof- og kriminalitetsreduktion. Til gengæld

60

profiterer de måske mere af stoffri behandling end mænd. Om dette resultat kan genfindes, undersøges i øjeblikket af Center for Rusmiddelforskning.

Som det er fremgået, er kvinderne ikke mindst mere belastede end mænde-ne på visse sociale, psykiske og fysiske områder. Man kunmænde-ne derfor fore-stille sig, at kvinderne havde større effekt på de områder, hvor de er mest belastede. For metadongruppens kvinder ser dette ikke ud til at være tilfæl-det. Således reduceres den sociale og psykiske belastning hos såvel mænd som kvinder, der deltager i udvidet psykosocial støtte, mens den ikke redu-ceres for hverken mænd eller kvinder i standard-substitutionsbehandling.

Fysisk belastning målt med EuropASI reduceres ikke for hverken kvinder eller mænd, men EuropASI som måleredskab er på dette område næppe nuanceret nok.

Hos de kvinder, der var i stoffri behandling, kunne der identificeres en klar reduktion i social og psykisk belastning for dem, der fortsat var stoffri (og dem var der, som tidligere nævnt, flere af end mænd). Kvinderne havde såvel før som efter udskrivning hyppigere end mænd en partner, som de boede sammen med. Denne partner var efter udskrivningen hyppigere eks-/

ikke-misbruger. Der kunne identificeres en meget stærk sammenhæng mel-lem samlevers status og stoffrihed 6 og 12 måneder efter afsluttet stof-fri døgnbehandling. De, der levede med eks-/ikke-misbruger, var langt hyppigere stoffri 6 og 12 måneder efter afsluttet forløb. Kvinderne havde efter behandlingen også hyppigere kontakt til børn og havde mere kontakt til sagsbehandler og misbrugskonsulent. Kvinderne rapporterede da også i højere grad end mænd, at de blev i behandlingen pga. partner, børn og fa-milie. Om kvindernes anderledes netværk og motivation er årsagen til, at de klarer det bedre efter udskrivningen, kan ikke besvares entydigt.

Det kan konkluderes, at psykiske og sociale problemer – ikke mindst i form af selvmordsforsøg og selvmordstanker, en forhistorie der inkluderer fysi-ske, psykiske og seksuelle overgreb og et samliv med en aktiv stof/alkoholmisbruger – alle er væsentlige variable til forudsigelse af prog-nosen for et behandlingsforløb. Nogle af de samme sammenhænge findes i øvrigt hos kvinder i alkoholdøgnbehandling. Sammenhængene kan dog tænkes i nogen grad at være afhængige af alder og social status.

Behandlingsmodeller: Profiterer nogle kvinder af bestemte typer behand-ling? At kvinder skulle profitere af bestemte terapeutiske metoder (fx Min-nesota, kognitive modeller, socialpædagogiske modeller mm.) er der ikke meget, der tyder på – hverken nationalt eller internationalt. Ikke desto min-dre blev der i forbindelse med undersøgelsen af den stoffri behandling fun-61

det, at kvinder, der var indskrevet på døgninstitutioner, hvor der var en ri-melig ligelig fordeling mellem mænd og kvinder, og hvor der ikke var sek-sualitets- og pardannelsesforbud, langt hyppigere gennemførte behandlin-gen. Dette ses i nedenstående tabel:

Tabel 4. Behandlingsmodeller og kvinders gennemførelse af et døgnbehand-lingsforløb

Kvinder der gennemfører

Kvinder indlæggelsestid 1) Intet eller med ringe seksualitets- og

pardannelsesforbud. Lige fordeling af kvinder og mænd

35 af 64 = 55 % 276 dage 2) Kønsopdelte institutioner 20 af 77 = 26 % 153 dage 3) Blandede institutioner med

seksuali-tets- og pardannelsesforbud 5 af 26 = 19 % 198 dage a) Forskellen mellem gennemførelse af behandlingen for de tre behandlingsmodeller er signifikant med p=.001.

b) Forskellen på indlæggelsestid for de tre behandlingsmodeller er signifikant med p=.0003.

Som det ses i tabellen, gennemførte 55 % af kvinderne, der var indskrevet på døgninstitutioner med lige fordeling af mænd og kvinder og hvor der var intet eller ringe seksualitets- og pardannelsesforbud. Måske fordi disse institutioner mere lignede ”en familie” og var mere fokuseret på de ”bløde”

værdier.

De samme resultater kan ikke udledes i metadongruppen. Det væsentlig-ste resultat fra denne undersøgelse var, at kvinders sociale og psykiske be-lastning blev reduceret ved udvidet psykosocial støtte, hvor der a) var en tættere og mere tilgængelig kontakt til behandlerne, som bl.a. inkludere flere samtaler og mere hjælp til at overholde aftaler og holde møder med systemerne (behandlerne gik ofte med), og b) fysiske rammer, hvor stof-misbrugerne kunne være sammen med hinanden i løbet af dagen og deltage i forskellige typer aktiviteter.

Særlig kontrolorienterede modeller ser altså ikke umiddelbart ud til at være gode til at reducere kvinders særlige problemer. Ikke desto mindre fandt vi i Metadon-projektet fra 2002–5 (Pedersen 2005), at kvinder oftere end an-dre blev afkrævet urinprøver til kontrol af deres sideforbrug af illegale stof-fer (p<.01). Dette kan skyldes særlige forsørgelsesforpligtelser, men der er intet, der tyder på, at denne form for kontrol havde nogen gavnlig indfly-delse på hverken at reducere stofforbruget eller kriminaliteten eller reduce-re den psykiske, fysiske eller sociale belastning.

62

63 I dag: Der findes i dag kun meget få tilbud særligt rettet mod de kvindelige stofmisbrugere. Dette på trods af at denne gruppe har særlige problemer, der ikke mindst kan knyttes til overgreb, prostitution, samlivsforhold (og de mangeartede problemer dette medfører) og forsørgelsesforhold (herunder ikke mindst inkluderende børn). Ofte forsvinder kvinderne i mængden. På nogle stoffri døgninstitutioner er der således ikke sjældent 1–3 kvinder, der behandles sammen med 12–15 mænd. En sådan fordeling er klart uhen-sigtsmæssig, og vi ser da også, at kvinderne på disse døgninstitutioner hyp-pigere forlader behandlingen, end de gør på døgninstitutioner, hvor forde-lingen er mere hensigtsmæssig. Præcis den samme fordelingsproblematik findes i den ambulante behandling. Kvinder kan derfor også i den ambulan-te behandling meget nemt forsvinde i mængden og slet ikke blevet set med de særlige problemer, de måtte have.