Center for Rusmiddelforskning (CRF) har over de seneste ti år gennemført en række undersøgelser og evalueringer af de behandlingsformer, som er blevet tilbudt og anvendt over for personer med et misbrug af illegale stof-fer. Det har altovervejende drejet sig om blandingsbrug, hvor heroin og di-verse morfinpræparater har indgået i et mere omfattende forbrug med andre såvel illegale som legale rusmidler, heriblandt amfetamin, kokain, hash, sove-/nervemedicin og alkohol.
Formålet med disse undersøgelser har været flerfoldigt, men det har for det første haft til hensigt at skabe et overblik over udbud og kvalitet i de eksisterende behandlingsformer og -tilbud, altså hvilke behandlingstyper der anvendes og mere specifikt, hvad de hver især består i. Således har fo-kus været rettet mod at afdække- hvilke grundantagelser og metoder der arbejdes ud fra på feltet; hvordan behandlingen er organiseret, og hvilke elementer der indgår (terapi, samtaler, det være sig individuelt eller grup-pebaseret; substitutionsmedicin og/eller nedtrapning; undervisning, tilbage-faldsforebyggelse mm.); hvem og hvor mange der varetager behandlingen, herunder behandlernes faglige kompetencer og praksis. Ligeledes har det været afgørende at få klarhed over, hvem der visiteres til døgnbehandling, herunder afdække klientkarakteristika i form af demografiske og socio-økonomiske baggrundsdata, særlige problemfelter og belastningsgrader i forhold til stofbrug, helbred, kriminalitet og sociale relationer mm.. Endelig og ikke mindst har det været formålet ved hjælp af opfølgningsundersøgel-ser at afsøge effekten af behandling på såvel kortere som længerevarende sigt.
De omtalte CRF undersøgelser og effektstudier har omfattet stoffri døgnbehandling (Pedersen m.fl. 1997; Pedersen 1998; 1999; 2000); stoffri ambulant (Dahl m.fl. 1999; Pedersen & Dahl 2003); substitutionsbehand-ling såvel i standardudformning (Pedersen 2001) som forsøgsprojekter med intensiv psykosocial støtte (Asmussen m.fl. 2003; 2005) samt stoffri be-handling i fængsler (Storgaard 2000a; 2000b; Dahl & Pedersen 2006). Kun i sidstnævnte rapport, der omhandlede erfaringerne med at implementere og udvikle et behandlingsprogram i fængselsregi udelukkende med henblik på kvinders stofproblematikker og behandlingsbehov samt i en rent kvalita-tiv undersøgelse af kvinder, der har bruget stoffer i graviditeten (Dahl &
Hecksher 2007), har kvindespecifikke emner og vilkår været det centrale fokusområde. Dermed være ikke sagt, at køn og kønsforskelle ikke har væ-ret berørt i de øvrige CRF publikationer eller i undersøgelser fovæ-retaget af andre forskere og instanser for den sags skyld, som det også vil fremgå, om
15
end der på mange måder er tale om et felt, som først for alvor er ved at op-nå anerkendelse som særligt forsknings- og indsatsområde.
Selvom der i nyere tid overvejende har været opmærksomhed på illegalt stofbrug og alkoholproblematikker i den mandlige del af befolkningen, er kvinders brug af psykoaktive stoffer i form af alkohol og forskellige medi-cinske substanser ikke noget nyt fænomen. Kulturelt og historisk er der do-kumentation for betydelige variationer i forbruget af rusmidler køn og klas-ser imellem, herunder i kvinders forbrugsmønstre og samfundets skiftende reaktioner herpå (Berridge 1999; Kandall 1996; Palmer & Horowitz 1982).
Ændringerne i synet på kvinders brug af forskellige rusmidler, fx hvorvidt det betragtes som socialt acceptabelt eller uacceptabelt at indtage alkohol, siger i sig selv meget om, hvordan forventninger til kvinders rolle og nor-mer for ’kvindelighed’ og ’mandlighed’ er blevet fortolket og har ændret sig de forgangne århundreder (Eriksen 1999; Forth-Finnegan1991; Leigh 1995; MacDonald 1994).
Som det vil blive beskrevet i kapitel 3, er det imidlertid ikke hverken indlysende, selvfølgeligt eller ’naturligt’, at kvinder optræder i rusmiddel-litteraturen eller i forbindelse med illegalt stofbrug. Nok har der siden 1980´erne været stigende opmærksomhed på gravide kvinders brug af rus-midler med fokus på risikoen for fosterskader; men det er først inden for de seneste ti år, at der for alvor blevet sat fokus på, hvorvidt og i hvilket om-fang mænd og kvinders stofmisbrug har samme årsager, forløb og konse-kvenser og dermed også på, hvorvidt interventioner og behandling bør ud-formes under større hensyntagen til køn. Som det også vil fremgå, kan det efterhånden anses som grundigt dokumenteret og demonstreret, at stof-brugsfænomenet er kønnet - både hvad angår brug og misbrug. Herfra og til at udvikle og tilbyde relevant og attraktiv behandling for begge køn synes der dog stadig at være et stykke vej. Der synes yderligere at være belæg for at konstatere, at så længe stofferne og deres egenskaber tiltrækker sig større opmærksomhed end de vilkår, der gøder grunden for misbrug, så risikerer stofbehandling at forblive et spørgsmål om symptombehandling.
Med udgangspunkt i forskellige materialer, metoder og datatyper vil der i kapitel 4 og 5 blive optegnet forskellige billeder af mænd og kvinder, som på grund af rusmiddelproblemer1 har været indskrevet i behandlingspro-grammer i ambulant, døgn- og fængselsregi i Danmark inden for de seneste ti år. Hensigten er at sætte fokus på de problematikker, som synes at være særligt udprægede og gennemgående for kvinder, hvis brug af rusmidler har udviklet sig i behandlingskrævende retning. Dette vil dels ske på grund-lag af en kvantitativt baseret sammenlignende analyse af
1 Her defineret ved et problematisk eller afhængighedsbaseret brug af forskellige rus-midler inklusive opiater.
16
17 rer imellem forskellige grupper kvinder og mænd i forskellige former for behandling (kapitel 4), dels med udgangspunkt i kvalitative interviewdata (kapitel 5). De opridsede indsigter vil afslutningsvis blive perspektiveret og diskuteret i forhold til den viden, som den internationale rusmiddel- og be-handlingslitteratur har produceret over de sidste fire årtier.
I udgangspunkt repræsenterer de kvindelige stofmisbrugere, som det primært handler om i kapitel 4 og 5, en heterogen gruppe (aldersmæssigt, i forhold til social baggrund, misbrugs- og behandlingshistorie, livssituation på undersøgelsestidspunktet mm.). Nogle er svært belastede på bestemte områder og mindre på andre, andre har relativt gode ressourcer på flere om-råder, mens der er en gruppe, som er svært belastede på næsten alle områ-der. Den anvendte kategorisering af kvinder i tre overordnede grupper: me-tadon, døgnbehandling og fængsel, som vil være gennemgående i kapitel 4 og 5, er betinget af det behandlingstilbud, kvinderne var tilknyttet på un-dersøgelsestidspunktet. Over tid vil en mange af kvinderne være at finde i et af de øvrige behandlingstilbud.
Metadonvedligeholdelse, som i princippet sigter på livslang medicinsk understøttelse, har siden 1990´erne udviklet sig til at blive den behandlings-form, som antalsmæssigt har flest langtidsindskrevne opiatafhængige klien-ter. For både mænd og kvinders vedkommende forholder det sig dog sådan, at de i kortere eller længere perioder af deres liv bevæger sig imellem am-bulante behandlingstilbud (medicinsk nedtrapning og substitutionsbehand-ling med metadon og subutex), døgnbehandsubstitutionsbehand-ling, fængsel (m/u behandsubstitutionsbehand-ling) og aktivt stofmisbrug. Endelig er der dem, der - som regel efter døgnbe-handling eller i forbindelse med graviditet - bliver og forbliver stoffri.
Med afsæt i denne omtale af rapportens formål, kapitelindhold og bru-gergrupperinger vil det større teoretiske, empiriske og analytisk felt, som køn og rusmidler udspiller sig i, blive introduceret.