Projektiler
132 133 Kapitel 6: Projektiler
Værktøjerne, der bliver præsenteret i dette kapitel, hører ikke til i en bestemt fase i projektforløbet. Tværtimod er det værktøjer, du kan bruge i alle faser. Fælles for værktøjerne er, at de tilfører fasen og gruppemedlemmerne et ekstra skud energi. Der kan være behov for et ekstra skud energi af flere årsager. Måske er I trætte og har brug for en hurtig opkvikker, måske har I samarbejdsvanskeligheder og har behov for at styrke gruppen, eller måske har I brug for at reflektere over jeres egen rolle i gruppen. Alt sammen kan fungere som en energitilførsel til jeres projekt. Bliver vi i luftsfartsmetaforen fra introduktionen kan projektilerne give luft under vingerne.
I modsætning til de forrige kapitler består projektilkapitlet ikke af tre SPOTS. I stedet bliver du præsenteret for to forskellige slags projektiler:
1. Kropslige projektiler
Disse projektiler sætter kroppen i bevægelse og skaber god energi i gruppen.
2. Refleksionsprojektiler
Disse projektiler hjælper dig og din gruppe med at reflektere over jeres gruppe og proces. Disse refleksioner kan med fordel gemmes i portfolioen.
Kropslige projektiler
Projektilerne i dette afsnit skaber lynhurtigt energi i gruppen. Øvelserne kan fx foretages som start på arbejdsdagen, som en afveksling midt på dagen eller som afslutning på en time eller en hel arbejdsdag. Nogle af projektilerne fungerer bedst i store grupper, andre i små. Begge typer er repræsenteret i afsnittet. I modsætning til de teambuildingøvelser, der blev introduceret i samarbejdsfasen SPOT 2, kræver disse øvelser ikke opsamling og refleksion efterfølgende.
Vær opmærksom på, at mange af øvelserne kræver en facilitator (læs mere om facilitering på side 34-42).
Parvis tælleøvelse
Hvorfor?
Dette projektil er en hurtig og effektiv energiskaber i gruppen.
Hvordan?
Gå sammen to og to og stil jer overfor hinanden.
1. runde: A siger 1, B siger 2, A siger 3, B siger 1, A siger 2 osv.
2. runde: Klap i stedet for at sige 2
3. runde: Klap i stedet for at sige 2 og stamp i gulvet i stedet for at sige 3.
Hvad skal jeg bruge?
Du skal kun bruge dig selv og din makker.
Associationsøvelse
Hvorfor?
Dette projektil er en hurtig og effektiv energiskaber og en god booster til processer, der mangler kreativ energi.
Hvordan?
Stil jer i en rundkreds. Første deltager starter med at sige det første ord, der falder ham/hende ind. Den næste i rundkredsen skal finde på et ord, han/hun associerer med den første deltagers ord. Ordet siges videre til den næste i rækken, som på samme måde skal finde på et ord. Det handler om at holde et hurtigt tempo, ikke om at finde på noget genialt. Som variation kan I forsøge jer uden en fast rækkefølge. Kast i stedet en bold rundt til tilfældige personer i cirklen.
Hvad skal jeg bruge? Du skal bruge 5-10 deltagere
Klappeleg
Hvorfor?
Dette projektil er en hurtig og effektiv energiskaber.
Hvordan?
Gå sammen to og to og stil jer overfor hinanden. Følgende udføres i et roligt tempo: Klap først på egne lår, klap så i egne hænder, klap så i makkerens venstre hånd, klap så i makkerens højre hånd. Når I har øvet jer lidt i denne rytme, aftaler I en kategori (fx frugt, musikere, dyr). Hver gang I klapper i jeres egne lår, skal I nævne en ting indenfor den pågældende kategori. Det gælder om at blive ved med at finde på nye ting og samtidig holde rytmen.
Hvad skal du bruge?
Du skal kun bruge dig selv og en makker.
Popcorn
Hvorfor?
Dette projektil er en hurtig og effektiv energiskaber.
Hvordan?
Stil jer i en tæt cirkel. Sig i kor ”Sizzle sizzle sizzle, POPCORN” og træd et lille skridt tilbage.
Herefter skal I poppe som popcorn ved at hoppe og samtidig klappe en enkelt gang i hænderne for at markere, at I popper. Det gælder om ikke at poppe samtidig. Popper I samtidig, er I ude.
Bliv ved med at poppe, til der kun er én person tilbage.
Hvad skal jeg bruge?
Du skal kun bruge dig selv og din gruppe. Øvelsen fungerer både i større og mindre grupper.
134 135
Kluddermor
Hvorfor?
Dette projektil er en hurtig og effektiv energiskaber Hvordan?
Stil jer i en cirkel med hinanden i hænderne. Udnævn en deltager til at være Kluddermor.
Kluddermor stiller sig uden for rundkredsen og lukker øjnene. De øvrige deltagere filtrer sig nu sammen. Herefter kalder I på Kluddermor: ”Kluddermor, kluddermor, kom og hjælp”.
Kluddermors opgave er nu at filtre jer ud, så I igen står i den oprindelig rundkreds. I må på intet tidspunkt slippe hinandens hænder.
Hvad skal jeg bruge?
Øvelsen egner sig bedst til en stor gruppe. Du skal bruge 10-50 personer.
Sikkert over sumpen
Hvorfor?
Dette projektil styrker gruppedynamikken i din gruppe. Den skærper koncentrationen og den fælles orientering mod et mål.
Hvordan?
På gulvet ligger der 20 stykker papir (4x5). Området med papir repræsenterer en sump.
Målet er nu at transportere dig selv og din gruppe sikkert fra den ene side af sumpen til den anden. Nogle af papirarkene er sikre øer, som godt kan betrædes. Men det ved I ikke, før I står på dem. Skiftevis skal gruppemedlemmerne forsøge at finde den rigtige vej gennem sumpen. I må både gå frem, tilbage og diagonalt. Hvis et gruppemedlem træder forkert, båtter facilitatoren med båthornet, og gruppemedlemmet går tilbage til resten af gruppen. Det er nu et anden deltageres tur til at prøve. Husk, at forrige gruppemedlem formentlig allerede har lokaliseret nogle sikre felter. De er vigtige at huske. Øvelsen er slut, når I har lokaliseret den rette vej gennem sumpen, og alle gruppemedlemmer er kommet igennem.
Tip!
Skal du facilitere denne projektil for andre, skal du starte med at notere den sikre rute på et stykke papir. Eksempel:
Når du har sat øvelsen i gang, skal du markere med et båthorn, hvornår deltagerne betræder et ikke-sikkert felt. Find flere faciliteringstips på side 34.
Hvad skal jeg bruge?
20 ark A3-papir, malertape, båthorn. 4-5 gruppemedlemmer. Øvelsen fungerer bedst, når forskellige grupper dyster mod hinanden.
Fem hilsner på fem minutter
Hvorfor?
Dette projektil er en hurtig og effektiv energiskaber.
Hvordan?
Stil jer i en cirkel. Facilitatoren vælger en frivillig, som skal hjælpe ham/hende med at demonstrere er kreativt håndtryk eller hilsen. Facilitatoren og den frivillige demonstrerer håndtrykket, og herefter har I ca. 1 minut til at gå rundt og hilse på de andre med den viste hilsen. Efter 1 minut præsenteres I for en ny hilsemåde og har igen 1 minut til at hilse på hinanden. Sådan fortsætter I fem gange i alt.
Eksempler:
► Klap-klap-klap-skulderne mødes: Klap højre hånd mod makkerens venstre hånd og herefter venstre hånd mod makkerens højre hånd. Klap højre hånd mod makkerens venstre hånd igen og lad så jeres skuldre mødes, mens I siger ”bing”.
► Malk en ko: Den ene folder hænderne, men lader tommelfingrene stikke nedad.
Makkeren tager nu fat i dine tommefingre og lader som om, det er et yver, der skal malkes.
► Legetøjsoptræk: Hold makkeren i hånden og lav tre cirkelbevægelser med hænderne udefra og ind. Herefter skal I lade som om, I er et stykke legetøj, der lige er blev trukket op.
► Larve, larve, larve, sommerfugl: Tag fat i makkerens ene hånd og lav en bølgende bevægelse med jeres arme, men I siger ”larve, larve, larve”. Herefter danner I en sommerfugl med jeres hænder ved at holde fast i hinandens tommelfingre og bevæge de øvrige fingre vildt, mens I udbryder ”sommerfugl”.
Tip!
Skal du selv facilitere øvelsen, så sørg for at være kreativ, når du opfinder de forskellige håndtryk.
Hvad skal jeg bruge?
Øvelsen egner sig bedst til en stor gruppe. Du skal bruge 15-30 personer.
SLUT
START 1
3 2
6 5
7 8 9 13
4 10 12 11
14
136 137
Bevægelsesleg
Hvorfor?
Dette projektil er en hurtig og effektiv energiskaber og en god booster til processer, der mangler kreativ energi.
Hvordan?
Stil jer i en cirkel. Der udvælges en deltager, som sætter en valgfri bevægelse i gang. En efter en gør de andre deltagere bevægelsen efter. Du må første starte, når din sidemand er gået i gang. Ligeledes må du først gå over til en ny bevægelse, når sidemanden laver en ny. Den udvalgte deltager sætter hele tiden nye bevægelser i gang. Hvis vedkommende finder det rette flow, kan der til sidst være ligeså mange bevægelser i gang som antallet af deltagere i legen.
Hvad skal jeg bruge?
Øvelsen egner sig bedst til en større gruppe. Du skal bruge 15-30 personer.
Total Ninja Destruction
Hvorfor?
Dette projektil har til formål at skabe ny energi i gruppen.
Hvordan?
Stil jer i en cirkel. Alle siger ”TOTAL NINJA DESTRUCTION” og indtager en ninjaposition.
En deltager i cirkelen starter legen. Deltagerne skiftes så til at lave en ninjabevægelse med det formål at ramme en anden deltagers hånd. Turen går med uret. Det er vigtigt at huske sin plads, da de forskellige bevægelser kan lave rod i den oprindelige cirkel.
Efter turen stivner deltageren i sin bevægelse. Du må kun bevæge dig, hvis en anden deltager forsøger at slå ud efter din hånd, eller hvis det er din tur. Når det er din tur, kan du også vælge at lade være med at forsøge at ramme en anden deltagers hånd, men i stedet skifte position med henblik på at komme ud af en faretruende position. Bliver din hånd ramt, skal den placeres bag på ryggen. Du er ude af legen, når begge dine hænder er blevet ramt, eller hvis du mister balancen. Legen fortsætter, til der er én deltager tilbage i cirkelen.
Hvad skal jeg bruge?
3-9 deltagere, hurtige reflekser og seje ninjamoves.
Evolutionslegen
Hvorfor?
Dette projektil er en hurtig og effektiv energiskaber.
Hvordan?
Øvelsen går ud på, at alle deltagere skal forsøge at bevæge sig fra evolutionens første stadie Ægget gennem Urfuglen og Dinosaurussen for at ende som Superhelt.
Alle deltagere starter med at gå rundt på gulvet som æg. Ægget udføres ved, at man folder hænderne over hovedet, krummer sig sammen og går rundt og siger ”æg-æg-æg-æg”. Når et æg møder et andet æg, stopper de op og laver sten-saks-papir. Vinderen udvikler sig til næste evolutionsstadie, som er urfuglen. Taberen forbliver æg, men kan fortsætte med at opsøge andre æg. Urfuglen er kendetegnet ved at den basker med armene, mens den med en skinger stemme siger ”Uuurfugl-uuurfugl”.
Når urfuglen møder et æg, sker der ikke noget, men når en urfugl møder en anden urfugl, laver de sten-saks-papir igen. Vinderen udvikler sig til en dinosaurus, men taberen forbliver urfugl.
Dinosaurussen er kendetegnet ved, at den ene arm er bøjet bagud og ned som en hale, mens den anden er bøjet foran og op som et hoved på en hals. Mens man går rundt på denne måde, siger man ”dinosaurus-dinosaurus”.
Når en dinosaurus møder en urfugl eller et æg, sker der ikke noget. Når en dinosaurus møder en anden dinosaurus, laver de sten-saks-papir. Vinderen når evolutionens højeste stadie, som er superhelten, mens taberen forbliver dinosaurus.
Når man bliver superhelt, stiller man sig i en rundkreds omkring de øvrige i superheltepositur (fx som supermand med en knyttet næve i vejret) og synger eller nynner superheltetemasange.
Legen er færdig, når der kun er ét æg, én urfugl og én dinosaurus tilbage, og alle andre står som superhelte.
Tip! Skal du facilitere denne øvelse, så sørg for at forklare legen grundigt, inden I går i gang.
Få hjælpere til at lave de forskellige figurer, så I bedre kan huske dem, når legen kører. Udvid evt. evolutionsrækkefølgen med flere stadier f.eks. Neandertaleren eller Goplen. Læs mere om facilitatorrollen på side 34.
(Moving Minds, 2015)
Hvad skal jeg bruge?
Du skal bruge mere end 10 personer. Øvelsen fungerer bedst i en stor gruppe.
138 139
En kold fornøjelse
Hvorfor?
Dette projektil sætter fokus på gruppens samarbejdsevner og gruppedynamik. Samtidig bliver der sat skub i de kreative tanker.
Hvordan?
Hver gruppe får udleveret en frossen t-shirt. Opgaven er nu at blive det hold, der først iklæder et gruppemedlem sin t-shirt. Der er ingen regler, det gælder om at være kreativ.
Øvelsen er tidskrævende og kan med fordel foretages sidst på dagen. Den fungerer bedst som en dyst mod andre grupper.
Hvad skal jeg bruge?
Du skal bruge det samme antal frosne t-shirts, som der er grupper, plasticposer og vand.
Sådan fryser du t-shirten ned:
1.
Fold t-shirten pænt sammen.2
. Læg den i en frysepose.3.
Fyld vand i posen og luk. Sørg for der ikke er luft i posen.4.
Frys posen med t-shirten ned.5.
Opbevar den på frost indtil deltagerne får den udleveret.Tip!
Find flere projektiler på www.ryslinge-modellen.dk
Refleksionsprojektiler
De projektiler, der figurerer i dette afsnit, handler om at reflektere over jeres proces, over gruppen og over jeres egen læring. Når projektilerne er placeret bagerst i bogen, er det ikke ensbetydende med, at øvelserne skal gemmes til allersidst i projektforløbet. De skal ikke bruges som en form for slutevaluering. Tværtimod er det netop projektiler, fordi refleksionerne kan give jeres proces et nyt skud energi. Sagt på lærersprog skal øvelserne bruges som en form for feedforward i stedet for feedback, dvs. at I bruger øvelserne til at forbedre jeres proces løbende, frem for at evaluere en allerede afsluttet proces. Refleksionerne, som øvelserne skaber, er velegnede til at gemme i din portfolio (jf. side 26). Vær opmærksom på, at nogle af øvelserne kræver en facilitator. Læs mere om facilitering på side 34.
Folkevognen
Hvorfor?
Formålet med dette projektil er at sætte gang i refleksionerne omkring gruppens proces. Som sidegevinst sættes der skub i de kreative tankebaner.
Hvordan?
Med udgangspunkt i billedet af folkevognsrugbrødet skal hvert gruppemedlem fortælle de andre, hvordan han/hun opfatter sin egen rolle i gruppen. Eksempler:
► Jeg ligger nok lidt for meget på soltaget og danderer den.
► Jeg synes, jeg er den, der sidder med GPS’en.
► Jeg skubber bag på, når bilen går i stå.
► Jeg er chaufføren.
► Osv.
Giv derefter respons på hinandens svar.
Hvad skal jeg bruge?
Du skal kun bruge dig selv og din gruppe
140 141
Walk’n’talk
Hvorfor?
Dette projektil sætter fokus på refleksion over en igangværende proces, samtidig med du får frisk luft og aktiverer kroppen – og dermed hjernen.
Hvordan?
Gå udenfor, fx en tur rundt om jeres skole. Fordel jer parvis og tal om følgende spørgsmål:
- Hvad er godt ved jeres samarbejde?
- Hvad vil I gerne forbedre?
- Hvis jeres samarbejde var en ting i naturen, hvad skulle det så være?
Efter hvert spørgsmål bytter I makker. Når I har været alle spørgsmålene igennem, finder I et sted og taler sammen i hele gruppen om jeres svar.
Hvad skal jeg bruge?
Du skal kun bruge dig selv og din gruppe.
Silent feedback
Hvorfor?
Dette projektil er en hurtig og effektiv måde at få reflekteret over din egen og gruppemedlemmernes indsats i processen.
Hvordan?
Sæt jer i en cirkel på gulvet. I stilhed skal I nu notere to positive kommentarer og én udviklingsmulighed til hvert gruppemedlem. Én post-it, én kommentar. Udveksl så post-its og tag jer tid til at reflektere over gruppemedlemmernes inputs. Hvis der er uklarheder, må man gerne spørge ind til den pågældende post-it, men tanken er, at du hovedsageligt modtager dine post-its i stilhed. Herefter arbejder du og din gruppe videre med kommentarerne in mente.
Gem de modtagne post-its i din portfolio. Er det de samme kommentarer, du får næste gang I foretager øvelsen? Hvorfor/hvorfor mon ikke?
Hvad skal jeg bruge?
Post-its og skriveredskaber.
Værdilinjen
Hvorfor?
Dette projektil sætter fokus på refleksion over en igangværende proces, samtidig med at du aktiverer kroppen – og dermed hjernen.
Hvordan?
Forestil jer, at der på gulvet er tegnet en lang linje. Den ene ende repræsenterer enig, den
anden ende repræsenterer uenig. Facilitatoren læser nu, et af gangen, en række udsagn op, som har med jeres proces og samarbejde at gøre. I skal placere jer det sted på linjen, som viser, hvor enige eller uenige I er i det pågældende udsagn. Eksempler på udsagn:
- Det går godt med at samarbejde i gruppen.
- Jeg trives i gruppen.
- Vi kan gøre mere for at forbedre vores proces.
- Jeg er tilfreds med min egen indsats i projektforløbet indtil videre.
Efter hvert udsagn skal I begrunde jeres placering på værdilinjen. På den måde træner I jer i at danne jeres egen mening, formidle den til andre og lyttte til andres synspunkter.
Tip! Skal du facilitere denne øvelse, så vær opmærksom på, at refleksionsdelen er meget vigtig. Det er her, deltagerne får mulighed for at begrunde deres svar. Læs mere om facilitering side 34-42.
Hvad skal jeg bruge?
Du skal kun bruge dig selv, din gruppe og en facilitator.
Djævlens advokat
Hvorfor?
I projektforløbet oplever du sikkert, at dine lærere fokuserer meget på, at du og din gruppe hele tiden skal have ja-hatten på. Dette projektil tilbyder et frirum fra ja-hatten, hvor I kan reflektere over de ting, der ikke fungerer i gruppen, og som I gerne vil forbedre.
Hvordan?
Hvert gruppemedlem noterer to ting – en post-it til hver – som vedkommende ikke synes fungerer i gruppen eller processen. Herefter forklarer alle gruppemedlemmerne sine post-its. Til sidst skal I ud fra sedlerne udarbejde en fælles handleplan over ting, I kan gøre for at forbedre jer. Gem handlingsplanen i jeres portfolio.
Hvad skal jeg bruge?
Post-its, skriveredskaber, flipoverpapir.
SUMO
Hvorfor?Dette projektil er en variation af SWOT-analysen, som du blev præsenteret for på side 84. Det er en variation, hvor det ikke handler om en virksomhed eller opdragsgiver, men tværtimod gruppedynamikkerne i din gruppe. Øvelsen kan bruges til at identificere gruppens styrker og områder, der skal arbejdes mere på.
142 143
Hvordan?
SUMO står for Styrker, Udviklingspotentialer, Muligheder og Opmærksomhedspunkter.
Hermed lægger øvelsen vægt på positive aspekter – hvor kan vi udvikle os, og hvad kræver særlig opmærksomhed? – frem for at fokusere på Svagheder og Trusler som i den traditionelle SWOT-analyse (jf. side 84).
Styrker
Her identificerer I de styrker og succeser, der allerede nu findes i projektgruppen, som I gerne vil bevare.
Udviklingspotentialer
Her identificerer du og din gruppe områder, som til dels fungerer, men som kan udvikles og blive endnu bedre. I kan bruge jeres styrker til at udvikle disse potentialer.
Muligheder
Her identificerer I de muligheder, der ligger udenfor jeres team. Fx noget I skal finde ud af at bruge mere optimalt for at skabe den gruppe og det projekt, I drømmer om. Det kan fx være vejledning eller teambuildingøvelser.
Opmærksomhedspunkter
Her ser I på de eksterne opmærksomhedspunkter, som spiller ind i jeres proces, og som I ikke umiddelbart mener at kunne påvirke. Fx tidsbegrænsninger eller projektopdrag.
Start med hver især at skrive et par post-its til hver felt. Tag derefter en runde og forklar jeres sedler til hinanden. Herefter har I til opgave i fællesskab at lave en prioriteret rækkefølge over jeres sedler og tale om, hvordan I kan bruge jeres styrker til at imødekomme udviklingspotentialerne og opmærksomhedspunkterne. Lad SUMO-modellen fungere som en strategi for jeres gruppe. Gem hver især et eksemplar i jeres portfolio.
Hvad skal jeg bruge?
Flipoverpapir, post-its, skriveredskaber.
(Med inspiration fra Kompetencesekretariatet, 2015)
Litteratur
MOVING MINDS (2015): Evolutionslegen Tilgængelig på:
http://www.movingminds.dk/sites/forside/vaerktoejskassen/energizers/evolutionslegen.aspx [15.07.2015]
KOMPETENCESEKRETARIATET (2015): SUMO –anerkendende SWOT Tilgængelig på:
http://www.kompetenceudvikling.dk/content/sumo-%E2%80%93-anerkendende-swot