Det sidste SPOT i kapitlet forsyner dig med værktøjer til at analysere din indsamlede viden. Du bliver bl.a. præsenteret for målgruppe- og SWOT-analyse.
SPOT 1: Desktopresearch
Desktopresearch henviser til den form for research, som du og din gruppe kan foretage bag et skrivebord, i et klasselokale eller lignende. Det er viden, I får adgang til via nettet, i aviser og bøger, og som I bearbejder internt i gruppen. Denne form for research skal hjælpe jer med at afdække jeres projekts stofområde og undersøge, om jeres idé allerede eksisterer. Dette SPOT forsyner jer både med konkrete øvelser og tips&tricks til jeres desktopresearch. Når I laver projektarbejde, er det jer selv, der skal finde frem til relevant viden.
Infosøgning på nettet
Det første go-to-sted, når du og din gruppe skal søge viden om jeres emne eller problemfelt, vil formentlig være internettet. I griber jeres laptops og får lynhurtigt adgang til oceaner af viden.
Det er meget let at finde viden på nettet, det er straks sværere at begrænse vidensstrømmen og finde de gode artikler, indlæg og kilder. Her er tre tips til din søgning:
Tip 1!
Bruger du Google som søgemaskine, skal du sørge for at afgrænse din søgning. Beskæftiger du dig fx med klimaforandringer, så præciser din søgning. Handler det om konsekvenser, mulige løsninger, eller har du fokus på klimaforandringer og dyreliv? Skriver du blot klimaforandringer i søgefeltet, får du uoverskueligt mange hits. Omvendt skal du ikke bruge for mange ord i din søgning. Hvis du skriver hele sætninger i søgefeltet, får du meget få hits.
Tip 2!
Brug Infomedia til at finde avisartikler. I denne database kan du finde webartikler fra alle store dagblade, ugeaviser og medier. Du kan afgrænse din søgning på mange forskellige parametre.
Skal artiklen fx være skrevet inden for de seneste to år? Er du kun interesseret i bestemte aviser? Skal søgeordet indgå i titlen? Alt det kan du bestemme ved at sætte kryds i forskellige bokse, når du søger. Faktalink.dk kan også være behjælpelig med artikler. Her er artiklerne både sorteret alfabetisk og efter tema.
Tip 3!
Brug biblioteksvagten.dk. I denne chatservice kan du få hjælp af en bibliotekar til din informationssøgning. En bibliotekar er ekspert i informationssøgning og kan hjælpe dig med at finde gode websites og artikler om dit emne. Biblioteksvagten er klar på tasterne alle dage, også om aftenen.
Kildekritik på nettet
Når I søger viden om et emne på nettet, er det meget vigtigt, at du og din gruppe tager detektivbrillerne på og vurderer de informationer og websites, I finder frem til. Med andre ord skal I sørge for at være kildekritiske. Det skal I, fordi hvem som helst kan lægge informationer ud på nettet, ikke kun eksperter og officielle myndigheder, også privat personer og kommercielle virksomheder. Kildekritik handler om at vurdere kvaliteten af de informationer, der indgår, eller ligger til grund for, dit projekt. Her får du en række tips til at blive en god kildekritiker:
1 2 3 4 5 Tid
Åben
Lukket
DU ER HER
72 73
Tip1!
Vær opmærksom på, hvornår siden sidst er blevet opdateret. Oplysninger på nettet bliver lynhurtigt forældede. Sigt efter aktualitet.
Tip 2!
Undersøg, hvem der er afsender på informationerne. Fremgår det tydeligt, hvem der har skrevet det? Er vedkommende kvalificeret til at skrive om emnet? Virker kilden objektiv? Eller udtrykker den personlige, politiske, religiøse eller kommercielle interesser? Du kan sagtens bruge ikke-objektive kilder, hvis dit formål fx er at belyse forskellige vinkler på emnet. Det vigtigste er at forstå, at afsenderen kan have intentioner om at fremstille noget på en bestemt måde. Vær derfor kritisk, og tag ikke alle oplysninger for gode vare.
Tip 3!
Vær opmærksom på, om siden er skrevet af fagfolk eller om alle og enhver kan skrive og redigere i indholdet. Wikipedia er et eksempel på sidstnævnte. Denne side kan være god til at skabe overblik over et område, men de færreste lærere bliver glade, hvis du bruger Wikipedia som kilde. Det hænger sammen med, at man ikke altid kan vide, hvem der står bag. Prøv i stedet at forfølge nogle af de links, der er angivet under wikiens kildehenvisninger og se, om det fører dig hen til nogle mere anerkendte kilder, fx aviser, offentlige instanser, NGO’er, Danmarks Statistik mv.
Tip 4!
Vurder kildens troværdighed. Har andre, du stoler på fagligt, anbefalet kilden? Fx en lærer eller bibliotekar? Hvad synes du selv om indholdet? Hvordan harmonerer kilden med det, du ellers ved om stofområdet?
Tip 5!
Argumenter for dit kildevalg. Bruger du fx en personlig blog frem for en statistisk kilde, skal der være en mening med det. Det ene er ikke nødvendigvis mere rigtigt end det andet – det kommer an på, hvad du vil vise med din kilde.
(Udarbejdet med udgangspunkt i Skrivopgave.dk, 2014 og EMU, 2013)
Orienteringslæsning
Med store bunker information - og måske begrænset tid – kan du og din gruppe i researchfasen anlægge en læsestrategi, der hedder orienteringslæsning. Det betyder, at I samler alle de artikler, tekster, bøger og informationer, I har fundet, og orienterer jer i dem med henblik på vurdere, om de er relevante i jeres videre forløb. I griber orienteringslæsningen an på følgende måde:
1.
Læs bogens bagsidetekst, artiklens resume, eller manchetten på avisartiklen.2.
Skim indholdsfortegnelsen, hvis der er tale om en bog.3.
Læs overskrifter.4.
Tjek illustrationer, figurer og grafer ud.5.
Læs indledningen og konklusionen.6.
Skriv et par noter til artiklens/bogens hovedpointer.7.
Vurdér herudfra, hvilke tekster der skal nærlæses.(Inspiration fra EMU, 2015)
Researchøvelser
Researchøvelse: Mindmap
Hvorfor?
Denne øvelse har til formål at samle al den viden, du og din gruppe har om jeres stofområde og problemfelt. At mindmappe er en god metode til at strukturere jeres viden og skabe overblik.
Overblikket opstår bl.a. fordi I deler jeres viden med hinanden og visualiserer det på mind-mappet.
Hvordan?
Notér jeres idé eller overordnede emne på et stort flipoverpapir. Notér alt den viden, I kan komme i tanke om, som relaterer sig til projektet på post-its, enten som ord, illustrationer eller udklip fra aviser. Inddrag også al den viden, I har fået gennem internetsøgningen. Forsøg så, om I kan finde nogle mønstre eller underemner på jeres mindmap. Omrokér jeres post-its og billeder, så de forskellige mønstre træder tydeligt frem. Til sidst kan I bruge mind-mappet til at diskutere, om I har behov for at afgrænse jer og fokusere mere på nogle underemner end andre.
Hvad skal jeg bruge?
Skriveredskaber, post-its, flipoverpair, aviser og ugeblade, saks.
MIND MAP
74 75
Researchøvelse: Vidensvæggen
Hvorfor?
Dette værktøj egner sig godt, hvis du og din gruppe løbende samler informationer og modificerer jeres projekt. Samtidig er det er godt værktøj til at dele viden internt i gruppen.
Hvordan?
Hæng løbende jeres indsamlede viden op på væggen. Tekst, billeder, tegninger, grafer, diagrammer, ideer mv. Det handler ikke om, at det skal se flot ud. Væggen er tværtimod et arbejdsredskab. Afslut alle jeres projektdage ved væggen. Er der kommet noget nyt op at hænge? Skal noget fjernes? Kan I fornemme nogle mønstre?
Alternativt kan I lave væggen online, fx i en lukket gruppe på Facebook eller på Pinterest.
Sidstnævnte egner sig bedst til billeder.
Hvad skal jeg bruge?
En bar væg, skriveredskaber, papir, post-its, tape/elefantsnot, saks, computer.
Researchøvelse: Virksomhedstavle
Hvorfor?
Når du laver projektarbejde, vil det ofte være i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Disse kan fx fungere som opdragsgivere og stille jer en opgave – et opdrag – som de gerne vil have jeres hjælp til at løse. Derfor har du behov for en masse baggrundsviden om virksomheden eller organisationen. Du skal forstå deres behov, ønsker, målsætninger, værdigrundlag mv. for at kunne finde frem til en løsning, der er spot-on.
Hvordan?
Opsøg viden om jeres samarbejdspartner på nettet. Hæng det hele på en bar væg eller et flipover-papir. Vend løbende tilbage til tavlen for at orientere jer, og opdatér den, hvis I falder over nye informationer.
Hvad skal jeg bruge?
Flipoverpapir, skriveredskaber, tape/elefantsnot, post-its.
Når I senere skal kontakte jeres opdragsgiver, kan virksomhedstavlen blive nyttig. Læs meget mere om at samarbejde med virksomheder og organisationer på side 99-105.
SPOT 2: Opsøgende research
Dette spot sætter fokus på den form for research, som involverer andre mennesker. Det kræver, at du selv skal være opsøgende, både i dit eget netværk og udenfor. Du får både værktøjer til, hvordan du kan kortlægge og udnytte ressourcerne i dit eget netværk, og du bliver også præsenteret for nogle metoder, du kan bruge, når du laver opsøgende research og forsøger at udvide dit netværk. Det sidste kaldes networking.
Brug dit netværk
Når du skal lave opsøgende research, vil du erfare, at du har mange ressourcepersoner i dit netværk, du kan trække på. Derfor er første skridt, at du og din gruppe kortlægger jeres netværk.
Researchøvelse: Kortlæg dit netværk
Hvorfor?
Med denne øvelse kortlægger du dit netværk og skaber overblik over, hvilke ressourcepersoner du og din gruppe kan trække på i projektforløbet.
Hvordan?
Udfyld netværksmodellen hver især. Bagefter udfyldes nedenstående skema, hvor I beskriver, hvad I kan bruge personerne i jeres netværk til. Det er ok at sortere nogle fra, som ikke er relevante for jeres projekt.
MIG SELV
FAMILIE
VENNER
BEKENDTE
BEKENDTES BEKENDTE
76 77
Gennemgå i fællesskab jeres netværk og aftal, hvilke personer I skal tage kontakt til, og hvem der er ansvarlig for kontakten. Tal også om, hvorvidt I har behov for at tale med nogen, som ikke umiddelbart findes i jeres netværk.
Hvad skal jeg bruge?
Netværksskabelon og netværksskema.
Find udskriftsvenlige PDF’er på www.ryslinge-modellen.dk.
Her følger en gennemgang af fire væsentlige personer, som højst sandsynligt er at finde i dit netværk, samt en guide til hvordan du kan bruge dem i relation til dit projekt.
Kammeraterne
Dine skolekammerater, som måske også selv er i gang med at lave et projekt, er gode at trække på i forhold til at få feedback på jeres ideer, prototyper (jf. side 63) og vidensindsamling. I kan eventuelt aftale med en anden gruppe, at I bliver hinandens faste opponentgruppe. En opponentgruppe har til opgave at tage kritiske briller på og give konstruktiv feedback.
Netværkstavle
Hvis I lægger jeres netværk sammen med jeres kammeraters netværk, har I endnu flere muligheder for at få adgang til en masse viden. Lav derfor en netværkstavle i et klasselokale eller online på de sociale medier. På denne tavle kan I udbyde og efterlyse ressourcepersoner i hinandens netværk.
Vejlederen
Når du laver projektarbejde i skolen, skal din lærer opfattes som en del af dit netværk. I projektforløbet har læreren en lidt anderledes rolle, end han/hun plejer at have. Når du og din gruppe laver projektarbejde, handler det om jeres idé. Det er jer, der får ideen, udvikler den, søger viden om den og handler på den. Med andre ord er det jer, der skal lede projektet igennem alle faserne. Læreren er til rådighed for jer som en vejleder og som en facilitator. Her skal det handle om vejlederrollen, og hvordan du og din gruppe bruger jeres vejleder bedst muligt. For mere info om facilitatorrollen, se side 34-42.
Vejlederens rolle
Vejlederen har til opgave at hjælpe jer igennem jeres projektforløb ved at skabe refleksion, både omkring jeres gruppe, proces og produkt. Vejlederen klæder jer på til at vurdere, om jeres idé er holdbar, peger på steder, der kræver mere arbejde, og stiller uddybende spørgsmål. Med andre ord giver vejlederen feedback og konstruktiv kritik på jeres projekt. Ved at gå i dialog med dig og din gruppe får vejlederen jer til at tænke selv. Vejlederen er ikke ekspert i jeres emne, men kan pege på, hvor I skal gå hen for at opsøge relevant viden. I kan derfor forvente at få en sparringspartner i vejlederen, ikke en facitliste. Gennem samtale med vejlederen bliver det tydeligt for jer, hvad der skal være næste skridt i jeres proces.
Projektgruppens rolle
Når du og din gruppe har fået tildelt en vejleder, er det jeres opgave at lave en dagsorden over, hvad I har behov for vejledning omkring. Husk at tage rammerne for vejledningen med i betragtning, når I laver jeres dagsorden. Hvor meget tid er der afsat til vejledningen? Skal I sende noget tekst inden mødet? Vejledermødet foregår som en dialog mellem jer og vejlederen.
Vejlederen bedømmer jer ikke til møderne, og I skal derfor sørge for at stille alle de spørgsmål, I har brug for at få afklaret.
Få hjælp til at lave en god dagsorden på side 36-37.
Tip 1!
Brug vejledningsmøderne som milepæle: ”Okay, vi skal til vejledning kl. 11. Inden da vil det i hvert fald være godt, hvis vi har udvalgt en idé og lavet et udkast til projektbeskrivelse”.
Tip 2!
Sørg for at nå rundt om alle jeres planlagte punkter på mødet.
Tip 3!
I slutningen af mødet er det en god idé at opsummere de punkter, I har været igennem, og aftale en tid for det næste møde.
Tip 4!
Hvis I sidder og arbejder i et åbent kontormiljø uden faste vejledningstidspunkter, kan du og din gruppe med fordel bruge Fingeren. Fingeren er en form for behovstermometer, som I kan bruge til at signalere til læreren, om I har behov for vejledning. Er fingeren oppe, har I akut behov for hjælp, er fingeren nede, vil I ikke forstyrres. Fingeren kan også placeres et sted midt imellem. Vær opmærksom på, at I ikke kan frabede jer vejledning hele
tiden. Vejledning kan være med til at forbedre jeres proces og åbne øjnene for nye muligheder.
FAMILIe NAVN
NAVN
NAVN
HAR VIDEN OM
HAR VIDEN OM
HAR VIDEN OM VENNER
BEKENDTE
Kommunikationschef Arbejder i miljøministeriet
Far Onkel Tom
Benny Tilfældige
Pensioneret fysisklærer
Ved noget om markedsføring Er vores idé bæredygtig?
Passer til målgruppen, kan bruges som testpersoner
Kan måske bruges som ekspert
78 79
Eksperten
Eksperten er en person, som har stor viden om og erfaring med jeres emne. Det kan fx være en ingeniør, en frivilligkoordinator eller en læge. Som regel kan der findes en ekspert blandt forældre eller lærere. Som en del af researchfasen kan I vælge at interviewe eksperten som supplement til jeres desktopresearch. Selvom I kender eksperten mere eller mindre personligt, skal I altid sørge for at forberede jer grundigt til et interview.
Researchøvelse: Ekspertinterview
Hvorfor?
Ved at foretage et ekspertinterview kan du og din gruppe opnå indsigt i og viden om projektets emne.
Hvordan?
1.
Inden interviewet:a.
Forbered en interviewguide:► Lav hvorfor-spørgsmål – det givere bedre og bredere svar.
► Stil åbne spørgsmål, der ikke kan besvares med ja eller nej – det vil give jer adgang til langt mere viden.
► Lav forholdsvis korte spørgsmål.
► Kategoriser spørgsmålene, og lav en naturlig rækkefølge.
b.
Øv jer ved at interviewe hinanden. Er spørgsmålene forståelige? Overlapper de?Fungerer rækkefølgen?
2.
Under interviewet:a.
Spørg om lov til at optage interviewet,b.
Præsenter projektet (læs mere om præsentation af projektet, side 115-119)c.
Lad ét gruppemedlem stille spørgsmålene. Vedkommende skal sørge for, at I når hele vejen rundt om jeres interviewguide. Lad et andet gruppemedlem tage noter.d.
De resterende gruppemedlemmer lytter godt efter og sørger for at stille uddybende spørgsmål, hvis det bliver nødvendigt, fx ”Hvad mener du, når du siger ontologisk?”e.
Tak af for mødet.3.
Efter interviewet:a.
Lyt svarene igennem og diskutér dem i gruppen – har I fået nye indsigter? Var der noget, der overraskede jer?b.
Vil I citere jeres ekspert i en fremlæggelse eller skriftlig opgave, er det altid en god idé at sende citatet til eksperten og få ham/hende til at godkende det. Så er I sikre på, at I citerer korrekt. Ingen eksperter har lyst til at blive fejlciteret.Hvad skal jeg bruge?
Telefon med optagefunktion, skriveredskaber, notepapir, jeres interviewguide.
Målgruppen
Til sidst kan I højst sandsynligt finde en eller flere repræsentanter for den målgruppe, jeres idé henvender sig til, i jeres netværk. Eller også kan I let opsøge dem i jeres lokalsamfund.
Repræsentanterne fra målgruppen omtales i de følgende øvelser som brugerne, da de netop skal bruge den idé, I har fundet på.
Researchøvelse: En dag i brugerens fodspor
Hvorfor?
Hvis I virkelig vil lære jeres brugere at kende, må I forsøge at tilnærme jer deres verden så godt som muligt. Med denne øvelse tilbringer du en dag (eller et par timer) med din bruger for at få et indblik i hans/hendes liv. Du kan bruge denne viden til at videreudvikle din idé.
Hvordan?
Arranger dato og tidspunkt med brugeren fra jeres netværk.
På selve dagen følger I brugeren i hans/hendes hverdag. I tager noter undervejs og får svar på eventuelle spørgsmål gennem uformel samtale med jeres bruger.
Diskutér efterfølgende jeres oplevelser i gruppen og hæng jeres væsentligste indsigter op på vidensvæggen (jf. side 74).
Kan I ikke skaffe en repræsentant for jeres målgruppe, kan I forsøge at sætte jer i brugerens sted ved at opleve nogle af brugerens udfordringer på jeres egne kroppe. Er jeres bruger fx kørestolsbruger, kan I forsøge at låne jer til en kørestol og tilbringe et par timer i den. Det kræver dog, at I er bevidste om brugerens udfordringer på forhånd.
Hvad skal jeg bruge? Notepapir og skriveredskaber.
En god netværker:
► Skal kunne lytte og samtale
► Skal være åben og interesseret
► Ser vidensdeling som en styrke
► Mener, at alle har noget at byde på
► Er også selv villig til at hjælpe andre
► Skal ikke hele tiden gøre op, hvad han/hun får ud af det
80 81
Researchøvelse: Observation af målgruppen
Hvorfor?
Selvom du ikke kender en repræsentant fra din målgruppe, kan det ofte være let at komme i kontakt med dem. Måske færdes de brugere, din idé henvender sig til, ofte på et særligt sted?
Opsøg dem i så fald, fx i supermarkedet, på biblioteket eller andre offentlige steder. Ved at være tilstede på målgruppens territorium har du mulighed for at observere og komme i tale med dem uden at lave formelle aftaler. Brug indsigterne fra dine observationer til at forbedre og modificere din idé.
Hvordan?
Slå jer ned på et sted, hvor jeres målgruppe ofte færdes. Det er en god idé at fortælle, hvem I er, og hvorfor I er der. Observer brugerne og stil dem evt. spørgsmål, hvis I har mulighed for det.
Hvad skal jeg bruge?
Notesblok og skriveredskaber.
Researchøvelse: Voxpop
Hvorfor?
I en voxpop udtrykker en række personer i kort form deres holdning til et emne. Hvis I ikke kender jeres bruger særlig godt, er dette en god metode at anvende til at danne sig et hurtigt overblik, både over brugertyperne og deres holdninger til projektets emne. Handler jeres projekt eksempelvis om at få flere til at bruge de offentlige skraldespande, kan I begive jer ud på gaden og interviewe tilfældige personer om deres skraldepraksisser i det offentlige rum.
Hvordan?
Forbered tre spørgsmål, I gerne vil have besvaret. Spørgsmålene skal være personlige og lette at svare på. Stil 20-30 tilfældige personer de samme tre spørgsmål. Lyt materialet igennem, når I kommer hjem, og diskutér, hvad I kan bruge det til? Kan I se nogle mønstre i svarene?
Har I fået et bedre indblik i projektets udfordringer? Kan I sige noget overordnet om jeres målgruppe?
Hvad skal jeg bruge?
Diktafon eller telefon med optagefunktion og jeres spørgsmål.
Få mere viden om, hvordan du tager kontakt til (mulige) samarbejdspartnere og folk udenfor dit netværk i kapitel 4, side 99-105.
SPOT 3: Analyse
Det sidste SPOT i dette kapitel sætter fokus på at analysere jeres ideer og indsamlede viden ved hjælp af konkrete modeller og øvelser. Nogle af modellerne er lette at gå til, andre kræver lidt mere øvelse. Jo mere rutinerede I bliver, des mere detaljerede kan I lave modellerne.
Analyseøvelse: Risikostafetten
Hvorfor?
Formålet med øvelsen er at sammenholde din idé med den viden, du har tilegnet dig om emnet og foretage endnu en vurdering af ideens svagheder og mangler. Hensigten er ikke at kassere ideen, men at spotte mulige problemer og lægge en strategi for, hvordan I som gruppe kan imødekomme dem.
Hvordan?
(Kromann-Andersen & Jensen, 2009)
I toppen af arket noterer I jeres idé/emne. Så lader I arket gå på runde blandt gruppemedlemmerne.
Mulige problemer noteres og uddybes på skift. Til sidst samler I op og taler om, hvordan I som gruppe kan komme problemerne i forkøbet, inden I kommer for langt i projektforløbet.
Hvad skal jeg bruge?
Risikoskabelon og skriveredskaber.
Find en udskriftsvenlig udgave af skabelonen på www.ryslinge-modellen.dk.