Et vigtigt skridt i realiseringen af projektet er ofte økonomisk råderum. I dette SPOT får du tips til, hvordan du på en nem og kreativ måde kan rejse penge til dit projekt.
SPOT 1: Projektplanlægning
Når man skal samarbejde med andre om et projekt, er planlægning et must. Processen skal planlægges, og opgaverne skal uddelegeres, så I udnytter gruppemedlemmernes kompetencer bedst muligt. Det kan tage lang tid, men tiden er godt givet ud. Er planlægningen veludført, er det nemlig meget nemmere at handle og give projektet form. Dette SPOT sætter først fokus på at skabe et fælles fundament for projektet, herefter følger en række forskellige planlægningsværktøjer, som bl.a. kan bruges til at fastsætte mål og deadlines. Til sidst stilles der skarpt på uddelegering af opgaver gruppemedlemmerne imellem. I dette SPOT er den konvergente tænkning i højsædet (jf. side 15 og 46).
Projektbeskrivelse
En projektbeskrivelse er en skriftlig beskrivelse af jeres projekt. Det er her, I samler alle de pointer, I nøje har overvejet og fundet frem til ved hjælp af værktøjerne i de forrige faser.
Projektbeskrivelsen er både til for gruppen, så I kan danne jer et overblik over projektet og sikre jer et fælles udgangspunkt, men det er i høj grad også et dokument, I kan bruge eksternt, dvs. uden for skolen. I kan fx bruge det, hvis I skal tage kontakt til en virksomhed eller en samarbejdspartner (jf. side 100), eller hvis I skal søge penge til projektet (jf. side 106-109). I skabelonen nedenfor kan du se, hvad beskrivelsen skal indeholde:
1 2 3 4 5 Tid
Åben
Lukket
DU ER HER
Projektbeskrivelse
I skal nu beskrive jeres projekt, så det kan bruges til jer selv, samarbejdspartnere og interessenter.
Kort introduktion til projektet (Beskriv kort hvad projektet går ud på)
Projektets mål
(Hvad vil vi opnå, hvad får jeres virksomhed ud af at samarbejde med jer?)
Målgruppe
(Beskriv kort hvilken målgruppe og hvorfor?)
Netværk
(Beskriv hvem/hvad I samarbejder med i forbindelse med at realisere projektet)
Kommunikation
(Beskriv hvordan og hvornår I forestiller jer at markedsføre/reklamere/informere om projektet)
92 93
Her er et eksempel på en udfyldt skabelon. Du kan bruge den som inspiration, men husk at lade jeres egne overvejelser og motivationer ligge til grund for beskrivelsen.
Find en udskriftsvenlig udgave af projektskabelonen på www.ryslinge-modellen.dk.
Husk at være bevidst om din modtager!
► Adresse og navn på modtager
► Sproget skal passe til modtager og situation
► Tydelig kontaktinformation - navn, mail, mobil, træffetid osv.
Målsætningsskema
Nedenstående skabelon er et internt skema, som du og din gruppe kan bruge til at nedfælde og reflektere over jeres målsætninger. På baggrund af målsætningerne skal I udarbejde en handleplan for realiseringen af jeres projekt. Vend tilbage til skemaet undervejs og tjek op på, om I kan spotte nogle af de tegn, I har defineret. Det er vigtigt, at målsætningerne ikke kun handler om jeres produkt, men også om jeres gruppearbejde. Gem målsætningsskemaet i din portfolio.
Projektbeskrivelse
I skal nu beskrive jeres projekt, så det kan bruges til jer selv, samarbejdspartnere og interessenter.
Kort introduktion til projektet
Projektets mål
Målgruppe
Netværk
Kommunikation Titel: Unge på flugt
Ikke siden 2. Verdenskrig har der været så mange mennesker på flugt, som der er i dag.
Vores projekt fokuserer på unge, som er flygtet til Danmark. Hvordan er det at være ung på et asylcenter? Hvordan oplever de deres nye liv? Hvad drømmer de unge om?
Disse spørgsmål ønsker vi at zoome ind på ved at lave en fotoudstilling, som portrætterer de unge flygtninges nye liv i Danmark på godt og ondt. De bliver udstyret med kameraer, og skal selv tage billeder i deres hverdag. Det er deres perspektiver, vi interesserer os for.
Vi ønsker at samarbejde med unge flygtninge, det lokale bibliotek og det lokale asylcenter. Udstillingen skal foregå på biblioteket, som har en bred brugergruppe, og i tillæg vil vi invitere unge fra de øverste trin i folkeskolen, efterskoler og unge på ungdomsuddannelserne.
Med vores projekt ønsker vi at sætte fokus på de nytilkomnes hverdag med de muligheder og udfordringer, det indebærer, fra deres eget perspektiv. Ikke fra politikernes eller mediernes. Vi ønsker at få – og give andre - indblik i ungdomslivet og dagligdagen som nytilkommen flygtning. Fotoet taler et universelt sprog, og ved at bruge fotografiet som medie får de unge mulighed for at fortælle deres historie, allerede inden de har lært at tale dansk.
I et større perspektiv skal projektet medvirke til at bygge bro mellem danske unge og unge flygtninge i vores lokalområde.
Vores primære målgruppe er unge, sekundært lærere og bibliotekets brugere. Målgruppen skal ses i lyset af vores ønske om at bygge bro mellem unge med forskellige baggrunde.
Det lokale bibliotek: Her skal selve udstillingen foregå.
Asylcenter: Hjælper os med at komme i kontakt med unge, der ønsker at indgå i projektet.
Tolke: Hjælper os med at oversætte materialer, så de unge kan få indsigt i projektets formål, og hvordan hele processen skal foregå.
Trykkeri: Vi ønsker at skaffe en sponsoraftale med et trykkeri, som vil trykke billederne på lærreder til udstillingen.
Desuden tager vi kontakt til sponsorer, som vil sponsorere digital- eller engangskameraer samt hjælpe med fremkaldelse, og til sponsorer som kunne være interesserede i at bidrage med drikkevarer/snacks til udstillingens fernisering.
Facebook.
Bibliotektets hjemmeside.
På skoler og ungdomsklubber, fx med flyers.
Mails til skoleledere.
Muligvis iværksætter vi en crowdfunding-kampagne, afhængigt af hvordan det går med at skaffe sponsorer.
PROJEKTETS MÅLSÆTNING
Projektets mål (Hvad vil vi opnå?)
Handleplan
(Hvordan vil vi gøre det?)
Tegn på succes
(Hvordan kan vi se, at vi har opnået vores målsætning?)
Projektets realiserbarhed
(Hvilke områder kræver ekstra opmærksomhed at gennemføre - hvad gør vi?)
Samarbejdspartnere
Målgruppen
(Hvem/hvad skal projektet gavne og hvorfor?)
Gruppens kompetencer
(Hvilke kompetencer mangler gruppen?)
94 95
Her er et eksempel på et udfyldt målsætningsskema fra en projektgruppe, som har arbejdet med
abstrakt teater.
Tip!
Forsøg jer alternativt med den grafiske målsætningsskabelon. Se side 40.
Find udskriftsvenlige udgaver af skabelonerne på www.ryslinge-modellen.dk.
Budget
Et centralt værktøj i projektplanlægningen er dit budget. Det er her, du kan undersøge, om der er balance mellem dine indtægter og udgifter. I budgettet planlægger du også, hvilke forskellige poster, der indgår i projektet, og hvordan projektets indtægter skal dække de forskellige udgifter.
Her er et eksempel på et budget fra forestillingen Lykkes det? afholdt af kulturvirksomheden Det Skrå Teater:
Projektets mål
Mål: Når vi har fremvist forestillingen
Vi vil gerne lave mindst 3 forestillinger, der giver publikum indsigt i abstrakt teater, og viser hvordan man formidler musik og teater sammen på en anderledes måde, samtidig med at man sætter fokus på at skabe sin egen idé og udføre den.
Delmål: I slutningen af projektugen
Vores vigtigste delmål er selvfølgelig, at forestillingen i princippet er klar til at blive fremvist, dvs. at al musik er helt klart og teater så vidt muligt klart (da der jo er andre elever på skolen, der skal spille med). Vi skal også have færdiggjort idéen omkring den efterfølgende samtale. Samtidig vil vi bruge meget af tiden i projektugen på PR, både henvendt til skoler og beboere i Ryslinge, så vi skal også være klar med diverse foldere/flyers og have inviteret alt publikum.
PROJEKTETS MÅLSÆTNING
Handleplan
Vi vil bruge projektugen på at øve og opsætte en forestilling, som vi senere på måneden fremviser for familie, elever på skolen og andre skoler eller interesserede.
Tegn på succes
At vi finder samarbejdspartnere, der gerne vil støtte os, og at forestillingen forløber uden fejl, og til sidst at vi får positiv feedback fra publikum.
Projektets realiserbarhed
Vi mener at projektet er meget realisérbart, da vi i gruppen har størstedelen af de kompetencer, der kræves for at lave en musik- og teaterforestilling. Dem vi mangler, kan vi finde blandt andre elever eller lærere på skolen.
Samarbejdspartnere
Vi kunne godt tænke os at samarbejde med gymnasier og efterskolen for at finde publikum. Vores mål med publikum er at give dem en oplevelse, og at give dem mulighed for at lære mere om de emner, vi snakker om. Vi vil også gerne kontakte Ryslinge Lysavis og få en snak omkring PR, så vi også kan nå ud til det lokale publikum.
Midtfyns Gymnasium (publikum) Ryslinge Lysavis (PR) - ikke aftalt endnu
Målgruppen
Unge mennesker fra 9. og op (efterskoler og gymnasier)
Gruppens kompetencer
Skuespil, projektledelse, trommer, keyboard, guitar, bas, sang, overblik, koncept, Vi søger en klaverspiller blandt de øvrige elever.
Vi vil også rigtig gerne have råd og vejledning fra lærere eller andre, der er gode til lyd- og lysopsætning, da det er en kompetence, vi mangler.
Budget for:
Lykkes det? Apr. 2014
Udgifter:
Posteringer Under-posteringer NoterGrafiker/reklameansvarlig 3000
- Honorar grafiker 2000
- Honorar Filmreklamemand
(reklamespots) 1000
Markedsføring 39750
- Banner til at hænge over gågaden
(vesterkopi) 19100 De skal laves så vi kan bruge dem fremadrettet
- Ophængning af Banner (Mørk
Montage) 6000
- Plakater (A2) 2150
- Postkort 3000
- Skolemateriale 2000
- Flyers 3000
- Annoncer 4000
- Samarbejde med Bylivet (Tryksager) 500
Rekvisitter/scenografi 2000
Tekniker honorar 2750
Leje af lys/lyd 6000
Forplejning 4000 De er lukket inde så der skal meget forplejning til
Transport 1000
Adminstration løn 17000 PR, billetter, økonomistyring, kontrakter,
projekt-ledelse m.m.
Kunstnerisk ledelse honorar 4000
Udgifter i alt: 79.500
Indtægter:
Billetter 4000
Odense Kommune 50000
Den Faberske Fond 10000
Ole Funch Fonden 5000
Jørchsfonden 7000
Sponsorater fra Erhverslivet (egen
finansiering) 3500
Sponsorater fra erhverslivet ser vi i Det Skrå Teater som en af vores næste store udviklingszoner, da vi allerede befinder os i et godt og erhversrelateret partnerskab. Vi ved, at det er svært, men vi har valgt at budgettere det for internt at sætte skub i udviklingen. Hvis dette ikke går som forventet, faktureres dette under Egen finansiering.
Indtægter i alt: 79.500
Saldo:
0,-96 97
Som du kan se, er budgettet inddelt i to overordnede kategorier, nemlig udgifter og indtægter.
Hver kategori er inddelt i en række posteringer og underposteringer. Der er også plads til noter.
Her kan du og din gruppe notere en bemærkning til en post, hvis der er noget, der ikke helt giver sig selv. Til sidst beregnes balancen mellem de to kategorier. Udgifterne må ikke overstige indtægterne.
Med følgende skabelon kan I lægge jeres eget projektbudget. Læs mere om, hvordan I kan skaffe indtægter på side 106-109.
Øvelsesopgave: ET FIktivt budget
Hvorfor?
Øvelsen har til formål at træne jer i at lægge budget på en hypotetisk begivenhed, før det går løs med det rigtige projekt.
Hvordan?
Forestil dig, at du og din gruppe skal arrangere en fest for hele jeres skole. Den kan ikke afholdes på skolen, så I skal finde et forsamlingshus eller en anden egnet venue. Lav budgettet over festen i Excel og sæt det op på samme måde som budgetskabelonen. Balancen skal gå i 0 eller give et lille overskud. Husk at kommentere budgettet i notefeltet, hvis posten kræver en uddybning. Sørg for at få feedback fra din projektlærer på budgettet.
Hvad skal jeg bruge?
Computer.
Tip 1!
Inddel budgettet i overskuelige kategorier – brug farver og linjer i Excel til at tydeliggøre kategorierne.
Tip 2!
Jo mere detaljeret budgettet er, des lettere er det at følge med i posterne og den samlede økonomi undervejs i projektforløbet.
Planlægningsskabelon
Nedenstående skabelon skal anvendes til detailplanlægning, dvs. planlægning, hvor I går i detaljer med, hvad der skal ske hver dag i jeres realiseringsforløb. I får konkretiseret jeres daglige arbejdsopgaver og uddelegerer dem blandt gruppemedlemmerne. Med skabelonen har I desuden mulighed for at bryde jeres projekt op i delmål, som er overkommelige at lave på en dag.
Hvem gør hvad, hvornår?
Denne skabelon er et alternativ til planlægningsskabelonen. Den sigter også mod at fastsætte og uddelegere arbejdsopgaver. Den er god at benytte, fordi den skaber overskuelighed og tvinger jer til at arbejde hen mod nogle bestemte deadlines. Deadlines – eller delmål – hjælper jer til at nå i mål med projektet et skridt ad gangen.
Budget for:
Projekt: Dato:
Udgifter:
Posteringer Under-posteringer NoterUdgifter i alt:
Indtægter:
Posteringer Under-posteringer NoterIndtægter i alt:
Saldo:
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Gruppens daglige arbejdsopgaver med navn på ansvarlige
Dagens delmål
Dagens mulige fejlkilder og løsninger
Dagens mødeleder
Dagens referent
Dagens ordstyrer
Gruppe: Medlemmer: Projekt:
98 99
Forretningsplan
En forretningsplan er en beskrivelse af dit projekt og en plan for, hvordan du realiserer det.
Din forretningsplan skal skabe overblik over projektet, så det er nemt for andre at tage stilling til, hvad det går ud på (Startvækst, 2015). Det kan fx være din lærer eller samarbejdspartner.
Forretningsplanen består af en masse delelementer, som du bl.a. har arbejdet med i dette SPOT og i andre faser. Forretningsplanen skal udarbejdes løbende under projektforløbet og skal derfor opfattes som et levende dokument indtil projektets afslutning.
Forretningsplanen skal indeholde:
1.
Forside2.
Indholdsfortegnelse (laves sidst i forløbet)3.
Opdrag eller idé4.
Projektbeskrivelse (jf. side 91)5.
Research – uddrag af desktop- og opsøgende research (jf. side 71-80)6.
Netværksanalyse (hvem er i netværket, og hvordan har I brugt dem?) (jf. side 75)7.
SWOT-analyse (jf. side 84)8.
Udfyldt målsætningsskabelon for projektet, gerne grafisk (jf. side 40 eller 93)9.
Organisering (hvem har ansvar for hvad?)10.
Budget (jf. side 96)11.
Produkt eller prototype (jf. side 63)12.
Fremtidsperspektiv13.
Pitch (jf. side 115-119)14.
Kildehenvisninger (kontakter, bøger, artikler, personer) (jf. side 71-72)SPOT 2: Samarbejdspartnere
Jeg synes, det er i samarbejdet med virksomheden, at projektet virkelig kommer til at give mening. Det var mega fedt at samarbejde med Tivoli. Som elev føler man, at man bliver taget seriøst, og at man har en masse at bidrage med. Det var en kæmpe motivation for mig og min gruppe.
(Rie, Ryslinge Efterskole, Årgang 14/15)
I mange tilfælde vil du i et projektforløb samarbejde med en virksomhed eller organisation. Det har den fordel, at du får mulighed for at beskæftige dig med problemstillinger, som nogen i den
”virkelige” verden har et reelt behov for at få løst. Dette SPOT stiller skarpt på samarbejdet med organisationer og virksomheder som en vigtig bestanddel i projektets realisering. Du får indblik i formålet med samarbejdet og værktøjer til, hvordan du skal gribe det an fra den første kontakt til den løbende dialog undervejs i projektforløbet. Til sidst bliver du præsenteret for to eksempler på, hvordan andre projektgrupper har realiseret deres projekter i samarbejde med en virksomhed eller organisation. En af grupperne havde en opdragsgiver, mens den anden selv afsøgte mulige samarbejdspartnere.
Hvorfor skal jeg have en samarbejdspartner?
Der er mange fordele ved at have en professionel samarbejdspartner i sit projektforløb. For det første bliver du og din gruppe taget seriøst og får lov til at omsætte jeres ideer til noget konkret, der potentielt kan skabe værdi for en hel masse mennesker. I får adgang til al den viden, jeres samarbejdspartnere ligger inde med, og I får mulighed for at få sparring på jeres projekt undervejs i processen. Samarbejdspartnerne vil typisk indgå i projektet, fordi de ser stort potentiale i de vilde og skæve ideer, I kan producere. Ved hjælp af jeres projekter kan de få nye indsigter i målgruppen og få ideer til tiltag, de ikke selv kunne komme på.
Ideelt set skal samarbejdet bygge på følgende egenskaber:
1.
Gensidighed: Begge parter skal have noget ud af samarbejdet.2.
Dialog: Samarbejdet skal være en dialogisk proces, hvor I løbende kommunikerer med hinanden.3.
Udnyttelse af hinandens ressourcer og kompetencer: Begge parter har noget værdifuldt at byde ind med. Det skal udnyttes i projektet.4.
Nye løsninger: Samarbejdet skal gerne føre til nye, innovative løsninger.Projekter med opdragsgiver
I projekter med en opdragsgiver får du på et tidligt stadie i projektforløbet et opdrag fra en samarbejdspartner, fx en organisation eller virksomhed. Et opdrag er en opgave, der bliver stillet af samarbejdspartneren, som er forholdsvis åben. Den ridser en problemstilling op, og herefter er det op til dig og din gruppe at finde frem til gode løsninger. Det er vigtigt at være i dialog med jeres opdragsgiver undervejs i processen, som beskrevet i de fire samarbejdsidealer ovenfor. Opdragsgiverne kan enten være små, lokale virksomheder eller større virksomheder, som arbejder i hele landet eller måske endda globalt. Der er fordele at finde i begge typer opdragsgivere. De lokale opdragsgivere er lettilgængelige. Du kan besøge dem og holde møder med dem undervejs i projektforløbet. Når du samarbejder med lokale opdragsgivere, har du mulighed for at lave projekter, som styrker dit lokalmiljø. Er det en lille virksomhed med små
Ditte Peter Pernille
Tager kontakt til opdragsgiver Laver storyboard
Laver plakat
Før kl. 12 Færdig kl. 14 Deadline i morgen kl. 10
100 101
budgetter, er der desuden et reelt behov for din hjælp. På den måde kan du komme til at spille en aktiv rolle i virksomhedens nye tiltag.
Fordelen ved at samarbejde med store, globale virksomheder er, at det formentlig er en virksomhed eller organisation, du kender i forvejen. De har veludbyggede hjemmesider, som betyder, at det er let at finde de informationer, I skal bruge. Omvendt kan det nogle gange være sværere at arrangere møder med opdragsgiveren, fordi afstanden mellem virksomheden og skolen er stor. De store opdragsgivere har ofte mange ressourcer, hvilket kan være en fordel i realiseringen af jeres projekt. Omvendt kan der være mange, der står i kø for at sælge dem unikke ideer.
Opdragene vil typisk fordele sig i tre forskellige kategorier:
1.
Kommunikation og markedsføring2.
Events3.
OpfindelserProjekter uden opdragsgiver
Hvis du laver et iværksætterprojekt på baggrund af din egen idé, er det vigtigt at finde en samarbejdspartner. Samarbejdspartneren skal opfattes som en interessent, som af forskellige årsager har interesse i at hjælpe med udviklingen af projektet eller at købe det produkt, din idé lægger op til. Du må selv ud at opsøge relevante samarbejdspartnere, og ofte skal der mange henvendelser til, før der er en, som ser værdien i jeres idé. Det kræver et stort researcharbejde at finde frem til mulige interessenter. Samtidig skal du være enormt god til at formidle din idé.
Det kan du få fif til i næste kapitel, side 114.
Kend din samarbejdspartner
Dit projekt skal passe til din samarbejdspartners behov, styrker og muligheder. Derfor er det vigtigt at kende sin samarbejdspartner godt og sætte sig ind i, hvad virksomheden kan og vil.
Få værktøjer til at foretage virksomhedsanalyser og –research på side 74 og 84 (SWOT og virksomhedstavlen).
Kontakt til samarbejdspartneren
Hvad enten du arbejder med eller uden opdragsgiver, er der en række hensyn, du skal tage, når du kontakter en professionel virksomhed eller organisation. Har får du seks tips til at varetage kontakten til din samarbejdspartner.
Tip 1!
Tænk over, hvordan I præsenterer jer, og i det hele taget hvordan I kommunikerer med jeres samarbejdspartner. Hvis I fremstår seriøse, bliver I taget seriøst. Læs mere om modtagerrettet kommunikation, side 120.
Tip 2!
Lad endelig jeres nysgerrighed og engagement skinne igennem. Samarbejdspartneren må gerne kunne mærke jer.
Tip 3!
Brug nedenstående samtaleskabeloner til at planlægge jeres kontakt til virksomheden eller organisationen. Her kan I notere, hvad I har behov for at få afklaret og efterfølgende udarbejde en handleplan på baggrund af skabelonen.
Tip 4!
Tag på besøg på virksomheden, hvis det er muligt. Personlige møder giver ofte mere end møder på telefon, Skype eller email.
Tip 5!
Følg op på kontakten. Send eksempelvis produktet, konklusionen, billeder eller lignende til samarbejdspartneren, hvis det er det, I har aftalt.
Tip 6!
Tak altid af for mødet eller korrespondancen, fx: ”Tak for en behagelig samtale. Vi ser frem til samarbejdet” eller ”Tak for jeres tid. Det var meget behjælpeligt”.
Samtaleskabelon for første kontakt
Generelt
Gruppens navn og medlemmer
Samarbejdspartneren/Opdragsgiverens navn Navn på kontaktperson
Overvejelser inden samtalen
Virksomheden/organisation - Hvad ved I om virksomheden?
- Er der yderligere spørgsmål, I har brug for få afklaret?
Projektet/opdraget
- Hvad har I behov for at få afklaret i forbindelse med opdraget?
- Hvad er virksomhedens mål med at stille jer opgaven?
- Overvej hvad I som gruppe kan byde ind med ift. at løse opgaven Kommunikation
- Hvor tit har I som gruppe behov for kontakt til jeres samarbejdspartner?
Selve samtalen
Telefon/mail/træffetid
- Hvordan ønsker I, at vores kommunikation skal foregå, hvis vi har spørgsmål til jer? (Fx via en bestemt kontaktperson, mail/telefon/Skype/
møde)
- Hvor tit kan vi tage kontakt, og hvor hurtigt kan vi forvente svar?
Forventningsafklaring - Hvad er jeres mål med opgaven? - Hvilke forventninger har I til os? Overlevering
- Udover den mundtlige præsentation, hvordan kunne I så tænke jer at få vores løsning/produkt overleveret?
Aftaler
- Hvad forventer I, der er sket, inden vi taler sammen igen?
- Hvornår taler vi sammen igen?
Godkendt af vejleder
Navn: Dato:102 103
Handleplan på baggrund af første kontakt
Samtaleskabelon for anden kontakt
Generelt
Gruppens navn og medlemmer
Samarbejdspartneren/Opdragsgiverens navn Navn på kontaktperson
Handling
Projektet/opdraget
- Kom med bud på mulige løsninger af opgaven (Idéskabelse) - Hvilke løsninger går vi videre med? (idéudvælgelse) Overlevering
- Nedfæld jeres foreløbige forslag Aftaler
- Følg op på de aftaler, I lavede med virksomheden til samtalen
Godkendt af vejleder
Navn: Dato:Find udskriftsvenlige udgaver af skabelonerne på www.ryslinge-modellen.dk.
Projekteksempler
Her følger to eksempler på, hvordan to elevgrupper har grebet samarbejdet an på forskellige måder. Den ene gruppe arbejdede med en opdragsgiver og den anden gruppe uden.
Pelle Projektleder – et formidlingsprojekt
Pelle Projektleder er et eksempel på et projekt, som en projektgruppe på fem personer løste i skoleåret 14/15 med Efterskoleforeningen som opdragsgiver. Efterskoleforeningen havde i deres opdrag efterlyst undervisningsmaterialer til et nyt undervisningsforløb for efterskoler, der skal bidrage til at udvikle skolernes lokalsamfund ved hjælp af iværksætteri og innovative kompetencer blandt unge. Mere præcist havde Efterskoleforeningen ønsket, at opgaven skulle løses visuelt ved hjælp af små filmklip, som satte spot på forskellige innovative kompetencer og værktøjer.
Sådan løste projektgruppen opgaven
Projektgruppen tog opdraget med i idéfasen og kom op med et tegnefilmskoncept med figuren Pelle Projektleder som omdrejningspunkt. Gruppen brugte figuren til at guide seeren igennem forskellige pointer om innovation og kreativitet. Det var et simpelt og effektivt koncept, som ramte hovedet på sømmet i forhold til at formidle budskaberne på en enkel og letforståelig måde. Gruppen udnyttede i processen deres forskellige ressourcer. Én stod for formidling og kontakt til opdragsgiveren, én stod for det tekniske, en stod for at tegne, mens de resterende gruppemedlemmer stod for at tilrettelægge filmens storyboard.
Generelt
Gruppens navn og medlemmer
Samarbejdspartneren/Opdragsgiverens navn Navn på kontaktperson
Overvejelser inden samtalen
Virksomheden/organisation
- Er I i processen stødt på spørgsmål omkring virksomheden, I har behov for at få afklaret?
Projektet/opdraget
- Er I i processen stødt på spørgsmål omkring opdraget, I har behov for at få afklaret?
- Har I tilstrækkeligt viden om jeres målgruppe eller har I brug fra mere viden fra virksomheden?
Selve samtalen
Sidens sidst
- Fortæl hvad I har arbejdet på siden sidst
- Lad virksomheden stille spørgsmål og komme med inputs Afklarende spørgsmål
- Stil de afklarende spørgsmål, I planlagde ovenfor Overlevering
- Fremlæg gruppens forslag til overlevering for virksomheden - Nedskriv, hvad I lægger jer fast på
Handleplan
Projektet
- Hvad mangler I, før vi er færdige - Hvem gør hvad
Overlevering og mundtlig præsentation - Har I styr på det hele?