Dette SPOT forsyner dig med en hurtig guide til markedsføring af projektet. Du kan også finde et eksempel på et succesfuldt markedsføringsprojekt.
1 2 3 4 5 Tid
Åben
Lukket
DU ER HER
SPOT 1: Pitch
I dette SPOT er der fokus på at formidle din idé til en opdragsgiver, samarbejdspartner eller andre interessenter ved hjælp af en forberedt pitch. En pitch er en superkort præsentation, som har til formål at ”sælge” en idé, et koncept eller lignende til en interessent. Pitchen skal være så kort, at den i princippet kan præsenteres for interessenten i elevatoren, når I kører fra en etage til en anden, heraf synonymet elevatortale. Med værktøjerne i dette afsnit kommer din pitch til at sidde lige i øjet. Du får hjælp til pitchens komposition og indblik i grundlæggende retoriske virkemidler, du kan bruge i pitchen. Til sidst følger et eksempel og en række tips til at lave en god pitch.
Komposition og grundlæggende retoriske virkemidler
Øvelse: Udtrykselementer
Hvorfor?
En pitch bliver for det meste præsenteret mundtligt. Denne øvelse har derfor til formål at gøre dig bevidst om, hvor mange forskellige elementer der spiller ind, når du udtrykker dig mundtligt. Udtrykselementerne skal du have i baghovedet, når du fremfører din pitch.
Hvordan?
Gå sammen to og to. Øv oplæsningen af nedenstående oplæsningstekst. A læser for B, som skriver responsnoter ud fra følgende udtrykselementer:
Tempo – hurtigt eller langsomt?
Styrke – kraftigt eller svagt?
Tryk – Fremhæves vigtige ord eller pointer med tryk?
Toneleje – dybt eller lyst og hvad passer til det oplæste?
Artikulation – tydelighed?
B giver A respons. Derefter læser B for A, som skriver responsnoter ud fra udtrykselementerne.
A giver B respons. Hvad skal jeg bruge?
Du skal bruge følgende oplæsningstekst:
Er kreativitet en medført evne, eller noget der kan fremmes hos alle og enhver? Er der nogle omgivelser, der fremmer kreativitet i særlig høj grad? Og findes der en kreativ værktøjskasse?
Sådan lød nogle af de spørgsmål, eleverne blev stillet efter at have gennemgået en kreativ projektlederuddannelse. Journalisterne var ivrige og spørgelysten var stor blandt de fremmødte.
Derudover skal du bruge notepapir og skriveredskaber eller computer.
116 117
Øvelse: Kropssprog
Hvorfor?
Når du fremfører din pitch, spiller dit kropssprog også en rolle i forhold til at overbevise lytteren om, at din idé er fantastisk. Denne øvelse stiller skarpt på at udøve og fortolke kropssprog.
Hvordan?
Gå sammen to og to. Den ene vælger én ud af seks mulige følelser, og udtrykker den for sin makker via sit kropssprog. Makkeren skal gætte, hvilken følelse der er valgt. Byt og gentag øvelsen igen.
Vælg mellem følgende følelser:
► Glad
► Frustreret
► Vred
► Forelsket
► Modløs
► Hysterisk Hvad skal jeg bruge?
Du skal kun bruge dig selv og din makker.
Fiskemodellen
Fiskemodellen er en model, som kan anvendes, hvis man skal skrive en tale eller en pitch. Som du kan se, er modellen tredelt:
1.
Hoved (anslag): Fisken viser tænder og bider fast i lytteren. Anslaget skal være fængende og pirre lytterens interesse.2.
Krop (substans): Her sidder alt kødet, dvs. pitchens substans. Her præsenteres hovedpointerne, og det bliver åbenlyst for lytteren, hvad ideen går ud på, og hvorfor den er unik.3.
Hale (afslutning): Fisken giver et afsluttende svirp med halen. Dette er pitchens punchline.Fiskemodellen er en god hjælp, når du skal lave en disposition over din pitch, dvs. når du skal finde ud af, hvordan pitchen skal bygges op og tilrettelægges. Sørg for, at alle tre dele er repræsenteret i din pitch.
Øvelse: Pitchtræning
Hvorfor?
Denne øvelse har til formål at udvikle dine evner i at pitche. Med øvelsen træner du pitchens komposition og får feedback på din opbygning og mundtlige fremstilling.
Hvordan?
Forbered et minuts pitch om et ar, du har et sted på din krop. Hav fiskemodellen i baghovedet, når du forbereder dig. Fremfør pitcheen for dine medstuderende, som alle rækker hånden i vejret. Undervejs i fremførelsen skal du sørge for at få øjenkontakt med alle lytterne. Når du har haft det, må lytteren tage hånden ned.
Efter hver fremførsel giver lytterne feedback ud fra nedenstående noter.
Hvad skal jeg bruge?
Du skal bruge følgende skema til at opbygge din pitch. Skemaet skal også bruges som udgangspunkt for at give respons til andre pitchere.
Hoved KROP Hale
Anslag Substans Afslutning
Anslag
(Svarer til fiskens hoved)
Substans, Uddybning, Point of no Return, konfliksoptrapning
(Svarer til fiskens krop)
Klimaks, udtoning, afslutning
(Svarer til fiskens hale) Start på en af følgende måder:
- Anekdote - En Medias Res - Et spørgsmål - Et citat - Et problem
Hovedindholdet:
- Brug direkte eller indirekte tale - Brug tillægsord til at beskrive tingene - Spændingen skal stige
Afslut på en af følgende måder: - Punchline
- Et spørgsmål - Et citat - Anekdote - Et slående faktum - Et ordsprog (Dalsgaard Kristensen et. al, 2010: 1090)
118 119
Appelformer
Den græske filosof Aristoteles (384 f.Kr. – 322 f.Kr) formulerede tre forskellige appelformer, som han mente, retorikere kunne bruge i deres forsøg på at overvise deres modtagere. En appel er en bøn eller en kraftig anmodning til nogen om at handle på en bestemt måde (Den Danske Ordbog, 2015a). Appelformerne handler med andre ord om forskellige måder at argumentere for en sag. Din pitch kan trække på flere af appelformerne.
1.
Appelform: Logos - Logos er en appel til fornuften. Talerens argumenter er godt underbyggede med forskellige former for fakta. Logos-appeller henviser fx til undersøgelser og statistikker.2.
Appelform: Etos - Etos er en troværdighedsappel. Troværdighed kan fx opnås ved at være en ekspert på det område, du taler om, eller ved at henvise til andre eksperter. Etos kan også etableres ved at vise velvilje og fremstå som en troværdig karakter.3.
Appelform: Patos - Patos er en appel til følelserne. Det handler om at vække modtagernes følelser, fx afsky, sympati eller kærlige følelser, afhængig af hvilket budskab du vil igennem med.Eksempel på en pitch
Her følger et eksempel på en pitch om konceptet Pelle Projektleder, som er udarbejdet af en projektgruppe på Ryslinge Efterskole i skoleåret 14/15 med Efterskoleforeningen som opdragsgiver. Læs mere om projektet på side 103.
100% af de adspurgte elever på Ryslinge Efterskole har været igennem et projektledelsesforløb.
Det er de ret alene om, da resten af landets 9. og 10. klasser ikke har haft et lignende forløb.
Det vil vi, i samarbejde med Efterskoleforeningen, gerne gøre noget ved! Derfor har vi designet
’Pelle Projektleder’!
Pelle Projektleder er hovedpersonen i den filmserie, vi har skabt for at undervise elever og lærere i projektledelse i hele landet. Vi har valgt at sætte kvalitet i højsædet, så vi har derfor besluttet at fokusere på den første af filmene som vores produkt til i dag. Vi har valgt en tegnefilmsstil for at komme nogle af de ulemper til livs, der ofte forbindes med en live-action-film med rigtige mennesker og håndholdt kamera. Det kan fx. komme til at se rigtig uprofessionelt ud, og det kan virke forvirrende med mange ansigter, farver og indtryk.
Det har vi undgået ved at køre en helt anden og mere undervisningsvenlig stil. Et minimalistisk design med en voice-over, som forklarer og skærer tingene helt ud i pap. I de forskellige film kommer vi til at gennemgå emner som: Gruppedannelse, Idéskabelse, Networking, Pitch og Modtagerrettet kommunikation. Så selvom man aldrig har hørt ordet “projektledelse” før, kan man sagtens være med og lære at blive en rigtig Pelle Projektleder.
Hvad virker?
► Pitchen starter med en tydelig forklaring på det problem, gruppen ønsker at løse.
► Gruppens motivation skinner igennem.
► Gruppen forklarer kort og præcist, hvad løsningen går ud på.
► Pitchen er holdt i talesprog.
► Pitchen slutter af med en god punchline.
Se flere pitcheksempler på www.ryslinge-modellen.dk.
Gode tips til din pitch
Tip 1!
Hav altid publikum for øje. Brug al den viden, du har om modtageren, og målret pitchen til denne. Træk fx på virksomhedstavlen (jf. side 74) og SWOT-analysen (jf. side 84).
Tip 2!
Kend din idés målgruppe. Er du usikker på dette punkt, bliver dit publikum det også. (jf side 82, målgruppeanalyse).
Tip 3!
Vær konkret og giv eksempler. På den måde bliver jeres projekt mere nærværende og forståeligt.
Tips 4!
Øvelse gør mester. Pitchen skal ofte fremføres mundtligt. Derfor er det afgørende, at du øver dig på pitchen både alene og sammen med dine gruppemedlemmer. Når du har nedfældet din pitch, så start med at læse den højt. Er der nogle ord eller sætninger, der ikke ligger godt i munden? Der er stor forskel på skrive- og talesprog. Sørg for at pitchen præsenteres i talesprog.
Det vil virke mere naturligt.
Tip 5!
Dit kropssprog er også med til at sælge ideen. Find inspiration i gode TED-talks og aflur talerens kropssprog. Hvad virker, og hvad virker ikke?
Tip 6!
Tilpas pitchen til situationen. Det er ikke sikkert, at du kan bruge den samme pitch hver gang.
En ny interessent skal behandles som en ny modtager med nye behov.
120 121
Modtagerrettet kommunikation
Formidling og modtagerrettet kommunikation, som du sikkert kender fra danskundervisningen, er nært beslægtede discipliner. Formidling handler netop om at finde en formidlingsform til dit projekt, som passer til modtageren. Når du arbejder med modtagerrettet kommunikation, vil du typisk skrive breve, ansøgninger, læserbreve eller informationsskrivelser, hvor du forsøger at kommunikere et bestemt budskab til din modtager med henblik på at informere eller anmode modtageren om noget, eller som et forsøg på at ændre deres holdning til noget. De erfaringer, du har gjort dig i danskundervisningen, kan du derfor sagtens bruge i formidlingsfasen, hvor det handler om at kommunikere og formidle dit projekt. Du kan eksempelvis overveje disse spørgsmål, når du skal finde ud af, hvordan du vil formidle projektet:
► Hvad ved modtageren om projektets emne?
► Hvad skal modtageren vide om projektet?
► Hvem er modtageren/målgruppen?
► Hvad mener modtageren om projektets emne?
► Hvad er budskabet og hensigten med formidlingen?
► Hvilken kommunikationssituation foretages formidlingen i (en fremlæggelse, en skriftlig henvendelse, et møde osv.)?
► Hvordan skal sproget være, så det passer til modtageren og budskabet?
(Bearbejdet udgave af Danskfaget, 2015)
SPOT 2: Presse
En pressemeddelelse uden nyhedsværdi er som en krimi uden en forbrydelse.
(Line Haar, medielærer på Ryslinge Efterskole)
Dette SPOT er for dig, der gerne vil promovere dit projekt i medierne. Pressemeddelelser er en af de mest anvendte metode til at gøre medier og interessenter opmærksomme på dit projekt.
Derfor får du her værktøjer til, hvordan du skriver og udsender en god pressemeddelelse.
Opskrift på en god pressemeddelelse
En pressemeddelelse er en meddelelse, der sendes ud til pressen og andre medier i håb om at opnå offentliggørelse eller anden opfølgning fra pressens side (Den Danske Ordbog, 2015b).
At lave en pressemeddelelse handler i høj grad om at kunne finde og formidle nyhedsværdien i dit projekt. Her får du en opskrift på, hvordan du gør.
(Inspiration fra Startvækst, 2014)
Brainstorm på pressemeddelelse
For at hjælpe dig med at strukturere din pressemeddelelse kan du med fordel anvende nedenstående punkter. Start med at skrive stikord til hver kategori, og skriv derefter stikordene sammen til en sammenhængende tekst.
► Overskrift (kort og præcis)
► Underrubrik (kort resumé)
► Pressemeddelelsen (husk de vigtigste elementer først i teksten)
► Udvalgte billeder
► Kontaktoplysninger
1.
RelevansJournalisterne bedømmer din pressemeddelelses nyhedsværdi ud fra fem kriterier:
2.
Nyhedstrekanten3.
Citater4.
Kilder5.
Billeder6.
KontaktoplysningerByg pressemeddelelsen op efter nyhedstrekanten. Placér de allervigtigste informationer først i meddelelsen og det mindre væsentlige nederst. På den måde er det let for journalisterne at vurdere indholdet og omdanne det til en rigtig nyhedsartikel, fx til deres avis.
Udvælg interessante citater og skriv dem ind i din pressemeddelelse, fx en opdragsgivers reaktion på dit projekt.
Saml væsentlige oplysninger i din pressemeddelelse, og henvis til, hvor journalisten skal gå hen for at finde flere informationer. Det gør journalistens arbejde nemmere.
Udvælg nogle billeder, og send dem med pressemeddelelsen eller link til billederne, hvis de ligger online.
Tilføj dine egne kontaktoplysninger samt oplysningerne på de kilder, du citerer i pressemeddelelsen.v
Jo flere kriterier, din pressemeddelelse opfylder, des større sandsynlighed er der for, at journalisterne bider på krogen og lader pressemeddelelsen gå igennem nåleøjet.
a.
Aktualitet: Er det noget, der er sket nu, som snart vil ske eller generelt er meget oppe i tiden?b.
Væsentlighed: Er nyheden i din pressemeddelelse væsentlig for nogen bestemte grupper eller samfundet som helhed?c.
Sensation: Formidler pressemeddelelsen en vild nyhed eller andet ukendt?d.
Konflikt: Er der nogen, der er uenige om noget?e.
Identifikation: Kan mediets målgruppe identificere sig med historien i pressemeddelelsen?122 123
Eksempel på en pressemeddelelse
Her er et eksempel på en pressemeddelelse, som Fonden for Entreprenørskab sendte ud til pressen i forbindelse med konkurrencen Danish Entrepreneurship Award 2014:
6000 innovative unge festede i Fredericia
Danmarks entreprenante unge konkurrerede torsdag på gode idéer og kreative løsninger i Fredericia. 13 imponerende idéer kom igennem nåleøjet, og de unge idémagere bag blevet hædret på scenen af tusindvis af deltagere ved Danish Entrepreneurship Award 2014.
Der var dømt hård konkurrence, da elever og studerende fra hele landet dystede om at overbevise de knivskarpe dommere fra erhvervslivet om, at deres idé var den bedste. 13 priser fordelt på seks konkurrencer er blevet uddelt til de bedste idéer, projekter og produkter, og vinderne blev honoreret med blomster, pengechecks og klapsalver.
”Niveauet har været imponerende højt i dag. Der er rigtig mange gode idéer med stort potentiale, og det viser bare, at vi har mange unge mennesker i Danmark, der har evnerne til at skabe fremtidens vækstvirksomheder. Jeg håber, at dagen i dag har givet de unge en masse viden og læring, som de kan tage med hjem, og som de kan bruge til at arbejde videre med deres idé,” siger Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.
Selvom mange af de unge deltager i en konkurrence, handler Danish Entrepreneurship Award ikke kun om at vinde og være den bedste. Dagen bød også på masser af læring fra inspirerende foredrag, spændende workshops og kompetent rådgivning, hvor de unge fik hjælp til at komme videre med deres idé. Blandt vinderne var blandt andet en indkøbsvogn med touchskærm til tilbudsaviser og indkøbssedler, en lampe der lyser ved udrykninger og en elektrisk flaskeåbner til skruelåg til folk, der har gigt i fingrene.
Kongeligt besøg
I år var det ikke kun landets elever og studerende, lærere og undervisere samt erhvervsfolk og politikere, der havde taget turen til Fredericia for at deltage. H.K.H. Prinsesse Marie kom også på besøg, hvor hun blandt andet mødte konkurrencedeltagerne fra Designtalent 2014, Vækstspringer 2014, Edison og Da Vinci. Derudover hørte hun, hvordan lærere i grundskolen arbejder med innovation og entreprenørskab i deres undervisning.
Fakta
Danish Entrepreneurship Award 2014 er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise i samarbejde med Trekantområdet Danmark, og er en del af Danmarks Vækst- og Iværksætteruge. Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise – arbejder for, at flere elever og studerende på alle uddannelsesniveauer introduceres for og deltager i entreprenørskabsundervisning. Ifølge Fonden er entreprenørskab, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Værdien kan være af økonomisk, kulturel eller social karakter. I alt er 13 priser fordelt på seks konkurrencer blevet uddelt på dagen. Det er Plakatkonkurrencen, Vækstspringer 2014, Grøn Vækstspringer 2014, Årets Designtalent, Da Vinci (1., 2. og 3. pladsen), Edison (1., 2. og 3. pladsen) og Idékonkurrencen for henholdsvis videregående uddannelser, ungdomsuddannelser og grundskolen.
Læs mere på www.award2014.dk.
Kontakt NavnMobil E-mail
(Fonden for Entreprenørskab, 2014)
Kontakt til pressen
Når du har forfattet din pressemeddelelse, skal den sendes ud. Her får du tre tips til udsendelsen.
Tip 1!
Kend journalisternes rutiner. De fleste mediehuse holder redaktionsmøder kl. 9 om formiddagen.
Inden da skal journalisten have læst din pressemeddelelse, ellers kommer den ikke med i betragtning, når dagens nyheder skal prioriteres. Sørg derfor for at sende pressemeddelelsen ud i god tid.
Tip 2!
Journalister og mediebureauer modtager mange pressemeddelelser hver dag, og mange bliver dagligt sorteret fra. Sørg derfor for at din pressemeddelelse ikke fylder mere end en side, og at den indeholder alle opskriftens ingredienser (jf. side 121).
Tip 3!
Målret din pressemeddelelse til det pågældende medie. Der er forskel på, hvad Illustreret Videnskab og Ekstrabladet bider på. Overvej hvilke medier, der passer til dit projekt.
SPOT 3: Markedsføring
Dette SPOT er for dig, der vil promovere dit projekt på andre måder end via pressen.
Markedsføring handler i bred forstand om at gøre noget kendt, anerkendt eller populært. I mere snæver forstand henviser ordet markedsføring ofte til de aktiviteter en virksomhed gennemfører for at fremme efterspørgsel og salg af sine produkter, fx annoncering og reklame (Den Danske Ordbog, 2015c). I dette SPOT får du en hurtig guide til markedsføring på et stramt budget.
Ligesom de øvrige SPOTS i dette kapitel er omdrejningspunktet formidling. Markedsføring handler nemlig i høj grad om forskellige formidlingsformer, du kan anvende for at promovere og ”sælge” din idé.
Markedsføring på et stramt budget
Som studerende eller ny iværksætter kan man let blive intimideret over tanken om at skulle markedsføre sit produkt eller sin ydelse. Især hvis man sammenligner sig med store virksomheder, som har tårnhøje reklamebudgetter og tusindvis af dygtige folk ansat alene til at stå for markedsføringen. Det er en forståelig tanke, men faktisk behøver god markedsføring ikke være lig med store budgetter. Simpel markedsføring kan også være effektiv. Det handler om at tænke kreativt og om at se nye muligheder.
Markedsføringsformer
Det første du skal gøre, er at overveje formålet med markedsføringen. Det afhænger helt og holdent af dit projekt. Har du lavet et konkret produkt, som skal sælges? Eller har du lavet et socialt innovationsprojekt, som handler om at styrke integrationen af flygtninge i lokalområdet?
Forskellige projekter kræver forskellige markedsføringsstrategier. Her følger en række forskellige markedsføringsformer, du kan gøre brug af:
124 125
Flere af disse markedsføringsformer er omkostningstunge. Gå efter de former, der henvender sig direkte til din målgruppe og vælg online markedsføring som alternativ til dyre tryksager. En flyer kan også spredes på de sociale medier.
Gratis grafiske løsninger
Markedsføring er ofte forbundet med flotte grafiske løsninger. Selvom du ikke er grafiker eller webnørd, kan du sagtens gøre kunsten efter med en række gratis programmer, som hjælper dig med at få dit produkt, information eller andet til at se toptjekket ud.
Eksempler:
Der bliver hele tiden udviklet nye gratis løsninger. Google er din bedste ven i forhold til at finde frem til det nyeste.
Storytelling
Det er gratis at skabe og fortælle en historie omkring din idé eller produkt. Storytelling handler om at skabe den gode historie, som kan tilføre produktet andre værdier end de rent praktiske og indlysende. Storytelling gør det lettere for målgruppen af identificere sig med produktet eller ydelsen, bl.a. fordi fortællingen gør produktet mere personligt. Desuden er fortællinger nemmere at huske og forstå end abstrakte budskaber.
Et eksempel på storytelling, du allerede er blevet præsenteret for, er anvendelsen af Pelle Projektleder som formidlingsfigur (jf. side 103). Her skabte projektgruppen en konkret figur,
som blev brugt til at illustrere de kompetencer, deres projekt havde til opgave at formidle. På samme måde lykkes det ofte virksomheder, fx via tv-reklamer, at skabe gennemslagskraftige figurer og fortællinger, som får virksomhedens budskab igennem på en personlig og ofte humoristisk måde. Du kender måske Nyboligs blå og lilla snegle eller L’EASY’s Luffe og Sjanne? Et andet eksempel er IKEAs reklameserie Kvalitetstestet af hverdagen. Frem for genkendelige karakterer formidler IKEA sit budskab via en række hverdagsproblemer, som de fleste kan relatere til. En af reklamefilmene hedder fx ’Vi-synes-du-er-for-ung-til-at-ta’-til-Sunny-Beach’-testen. Her viser virksomheden ved hjælp af en klassisk forældre/teengager-konflikt, at deres skabslåger kan tåle at blive smækket med. I dette tilfælde af en fornærmet og vred teenagedatter, som ikke har fået lov af sine forældre til at tage på ferie til Sunny Beach. På den måde kan Danmarks børnefamilier se sig selv i IKEAs køkkener, og derfor vil IKEA måske blive deres fortrukne valg, næste gang de skal have et nyt køkken.
Du kan finde alle reklamerne på Youtube. Desuden har de omtalte karakterer været så gennemslagskraftige, at de har fået deres egne Facebooksider med tusindvis af følgere.
Sådan skaber du en god fortælling omkring dit projekt
For at skabe en god historie omkring jeres projekt kan du og din gruppe med fordel følge disse tre trin:
Eksempel på et markedsføringsprojekt: Spring over hvor hækken er lavet Her følger et eksempel på et markedsføringsprojekt, som en gruppe elever foretog i skoleåret 13/14 på Ryslinge Efterskole. Projektet trak på flere af de ting, der er stillet skarpt på i dette SPOT, nemlig storytelling og stramme budgetter.
Om projektets opdrag
Projektgruppen havde fået et opdrag af Møllegårdens Planteskole i Ringe, som gik ud på udvikle en kreativ markedsføringsvideo, som virksomheden kunne bruge på sin hjemmeside og på Facebook. Møllegården forhandler et produkt, de kalder Prima Færdig Hæk®, dvs. fuldvoksne hække, der er parat til at blive plantet. Dette produkt skulle være omdrejningspunktet for markedsføringen.
1.
Tryksager (flyers, foldere, brochurer)2.
Annoncer (i aviser, på tv, reklamer i det offentlige rum, fx på busser)3.
Direkte marketing (brev eller nyhedsbrev udsendt direkte til målgruppen)4.
Promotion (messer, events eller lignende)5.
Online markedsføring (websites, blogs, sociale medier)6.
Publikationer om projektet/emnet7.
Viral markedsføring (en selvforstærkende proces, hvor andre spreder din idé via sociale medier)1.
Pixlr: Et gratis online billedbehandlingsprogram, som er nemt og brugervenligt.2.
Gimp: Et gratis offline billedbehandlingsprogram.3.
Piktochart: Et gratis onlineværktøj som hjælper dig med at skabe flotte infographics.Du kan Vælge mellem en masse forskellige skabeloner og lynhurtigt forvandle centrale pointer fra dit projekt til flotte illustrationer.
4.
Wordpress: Har du brug for en hjemmeside eller blog for at promovere dit projekt, findes der mange forskellige gratis CMS-systemer, som kan hjælpe dig på vej. I Wordspress kan du vælge mellem hundredvis af forskellige skabeloner og udseender, så du ikke selv skal opfinde den dybe tallerken eller hyre teknisk assistance.5.
Go Animate: Med Go Animate kan du lave professionelle animerede videoer.6.
Prezi: Et gratis præsentationsværktøj, som er mere interaktivt og dynamisk end det traditionelle Powerpoint.1.
Tag jeres projekt med i idéfasen (jf. side 36-67) og lad den divergente tænkning herske for en stund.2.
Når du og din gruppe er kommet op med et godt koncept, fx en figur, karakter eller univers, kan det være en god idé at gå mere analytisk til værks og trække på viden, I har fra jeres danskundervisning. I kan fx finde inspiration i aktant- og berettermodellen og desuden bruge storyboardteknikker, hvis I skal lave en reklame eller en film.Appelformerne kan også være behjælpelig, jf. side 118.
3.
Kendskab til målgruppen er alfa og omega, når I skaber jeres fortælling. Hvad vil jeres målgruppe mon identificere sig med? En nuttet elefant eller en computernørd?Træk på jeres viden om målgruppen fra side 79-80 og 82-83 og hent hjælp i jeres samarbejdspartnere, som ofte har stort kendskab til målgruppen.