Forsalget indeholder besparelser for ca. 217 mio. kroner eller godt 6 procent af professionshøjskoler-nes samlede budget:
• 133 mio. kr. tages fra kvalitets-sikring og udvikling af uddannel-serne
• 33 mio. kr. tages fra videncen-trene
• cirka 36 mio. kr. tages ved at tvinge institutionerne til at op-spare taxameter tilskud
• cirka 15 mio. kr. tages ved ind-købsbesparelser
”Der er et kæmpe misforhold mellem finansie ringen og ambitionen om at skabe forskningsbaserede uddannelser i verdens-klasse”, siger Hans Beksgaard, formand for seminarielærerne i DM.
FInanslov 2008
kraftige besparelser truer reform
Med trepartsaftalen i juni rakte regerin-gen de offentligt ansatte en lillefinger og lovede udstrakte forbedringer af arbejds-vilkårene for 400 millioner kroner om året de næste fire år.
Med forslaget til en Finanslov for 2008, som lægger op til en procents besparelse i centraladministrationen, trækker Lars Løkke Rasmussen ikke kun lillefingeren, men hele hånden tilbage.
Det mener Peter Grods Hansen, der er formand for DM’s knap 5.000 medlemmer ansat i offentligt administrative stillinger.
Han undrer sig over den slingrekurs, som
regeringen med sin seneste udmelding de-monstrerer.
“En såkaldt bunden opsparing, der for ministeriernes resortområder i 2008 samlet bliver på over en milliard kroner, kan ikke klares ved, at de ansatte bruger fire i stedet for fem kuglepenne. Det er et håndkantslag, der rammer lige ned i cen-tralnervesystemet – og det kommer uden tvivl til at koste job”, vurderer Peter Grods Hansen.
Gavner ikke forhandlingsklimaet
“Det er svært at forstå, at finanslovsudspil-let kommer fra samme regering, som for kun syv måneder siden med trepartsaftalen afsatte pæne beløb til at løfte arbejdsvilkå-rene i sektoren og dermed kvaliteten i den offentlige service. Alene i Miljøministeriet, hvor embedsmænd tidligere på året beskrev en situation, hvor medarbejderne allerede var på hælene, skal man skære næsten 17 millioner i år. Det hænger ganske enkelt ikke sammen”.
Peter Grods Hansen, der i sin egenskab af formand for DM’s Overenskomst- og
Arbejdspladsudvalg samtidig forhandler overenskomst for DM-medlemmer i staten, regionerne og kommunerne, kan kun se finanslovsforslaget som et udspil, der skal medvirke til at stække de offenligt ansat-tes meget markante lønkrav, som snart skal til forhandling.
“Forhandlingsklimaet ved overenskomst-bordet bliver bestemt ikke venligere, når regeringen med den anden hånd via be-sparelser underminerer indsatsen for mere kvalitet og et bedre arbejdsmiljø. Det er på den baggrund vanskeligt lige nu at se muligheden for et hurtigt og acceptabelt overenskomstforlig”, siger Peter Grods Hansen.
En besparelse på over
en milliard klares ikke ved, at ministerierne skærer i forbruget af kuglepenne, advarer formanden for DM Offentlig.
af Pernille Siegumfeldt · psi@dm.dk foto: Henrik Petit og Scanpix
et håndkantslag, der koster job
FInanslov 2008
“Det hænger ikke sammen, at rege-ringen i dag vil spare en milliard kroner og for syv måneder siden gav det offentlige 400 millioner om året til mere kvalitet og et bedre arbejds-miljø, siger Peter Grods Hansen, formand for DM Offentlig.
Universiteterne bliver ramt hårdt af regeringens krav om tvungen opsparing, som fremgår af forslaget til ny finanslov for 2008.
Opsparingen på 1 procent kræver, at Videnskabsministeriet finder 157 mio. kr.
Langt de fleste penge, omkring 125 mio.
kr., skal findes på landets universiteter, hvor sparekravet vil ramme med fuld kraft.
”Universiteterne har ingen økonomisk buffer. De er hårdt spændt for i forvejen.
Jeg frygter, at regningen bliver sendt videre til medarbejderne og fører til nedlæggelse af stillinger”, siger Leif Søndergaard, der er formand for DM’s universitetslærere.
Bristede forudsætninger
Søndergaard mener, at universiteternes ledelser bør kræve en genforhandling af de udviklingskontrakter, der er indgået mel-lem Videnskabsministeriet og det enkelte universitet.
Kontrakterne beskriver en række mål for universitetets produktion af for eksempel
ph.d.-studerende, forskernes videnskabe-lige publikationer, antal udenlandske stu-derende, og i hvilken grad universiteternes forskningsmidler skal i intern konkurrence.
“Kontrakterne binder hvert enkelt universitet så hårdt, at der ikke er noget spillerum. Man kan ikke få det samme for færre penge. Hvis universiteterne skærer i undervisningen, rammer det kontraktens krav til undervisningens omfang og kvalitet.
Hvis man skærer i forskningen, rammer det kontraktens krav til antal videnskabelige publikationer. Lige meget hvad man gør, får det negativ effekt. Derfor bør videnskabs-ministeren nu anstændigvis fortælle univer-siteterne, hvor ministeriet agter at skære ned på sine krav”, fremhæver Søndergaard.
Han tilføjer, at ikke blot universiteternes økonomi, men også forskernes og undervi-sernes arbejdsliv er uden buffer.
“Folk er i forvejen ved at gå ned med stress, fordi kravene vælter ned over dem, og der er for lidt tid. De kan ikke yde me-re, end de gør i dag”, konstaterer han.
Tungt låg på fonde
I en pressemeddelelse fra videnskabsmini-steriet forklarer minister Helge Sander, at den tvungne opsparing på 1 procent ikke betyder noget for universiteternes økonomi.
De får angiveligt 689 millioner kroner eller 6 pct. mere i 2008 end i 2007.
“Videnskabsministeriet har en måde at regne på, som er meget svær at genkende ude i virkeligheden”, siger DM’s Leif Søn-dergaard.
Han peger på RUC som eksempel, hvor dårlig økonomi har fået ledelsen til lige inden jul at orientere om risiko for fyringer.
RUC tvinges nu til en indefrysning af yder-ligere 5,2 mio. kr.
Regeringens krav om indefrysning af 1 pct. rammer også de fonde, der bidrager til finansiering af dansk forskning. Højtek-nologifonden og Grundforskningsfonden får besked om at uddele 80 mio. kr.
mindre i 2008 og 210 mio. kr. mindre i 2009.
“Succesraten er i forvejen lav for an-søgninger til råd og fonde. Nu bliver den endnu lavere”, påpeger DM’s universitets-lærerformand, der undrer sig over regerin-gens seneste træk.
“Regeringen plejer at hævde, at det er forskning og uddannelse, der skal redde Danmark i fremtiden. Set i det lys er det stærkt foruroligende, at man vil spare på de to områder”, siger Leif Søndergaard.
nedskæring giver ny
risiko for
fyringer
“Jeg frygter, at regningen bliver sendt videre til medarbejderne og fører til nedlæggelse af stillinger”, siger Leif Søndergaard, formand for DM’s universitetslærere.Videnskabsministeriet skal finde 157 mio. kr.
som følge af regeringens krav om tvungen opsparing på 1 procent.
”Universiteterne har ingen økonomisk buffer. Nye sparekrav betyder nedlæggelse af stillinger”, frygter DM’s formand for universitetslærere.
af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk foto: Henrik Petit og Scanpix
FInanslov 2008
fra www.dm.dk
Fredag den 1. februar 2008 blev det andet delforlig mellem KTO og Regio-nernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) indgået. Delforliget gælder – under forudsætning af at man senere opnår et samlet overenskomstforlig – alle ansatte i regionerne.
Med delforliget er man nået til enig-hed om anvendelse af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling og forbedrede barselsvilkår – herunder øremærkning af barsel til mænd. Derimod nåede man ikke til enighed om initiativer for senio-rerne og arbejdstagersidens krav om indførsel af ret til frihed i forbindelse med barns anden sygedag. Forhandlin-gerne om disse krav fortsætter.
Kompetenceudvikling
Midlerne fra sidste års trepartsaftaler udgør i alt 118 mio. kr. på det regionale område.
Pengene deles op efter hovedorga-nisation, og der etableres derfor i hver region en pulje reserveret til akademi-kere. Alt i alt er der cirka 32 mio. kr. til rådighed for akademikerne. Anvendel-sen af midler sker efter godkendelse i et udvalg, bestyrelse eller lignende, hvor repræsentanter for akademikerne og ledelsen sidder.
Det har været en forudsætning, at midlerne anvendes til nye kompeten-ceudviklingsaktiviteter og dermed ikke til finansiering af den kompetenceud-viklingsaktivitet, der allerede finder sted. Pengene kan i øvrigt, efter lokal enighed, anvendes til (fortrinsvis) kom-petencegivende kurser/efteruddannelse
hos anerkendte udbydere. Undtagel-sesvist kan der dog anvendes penge til vikarudgifter under medarbejdernes kurser.
Aftalen er gældende for perioden 1.
april 2008 – 30. juni 2011, hvor alle de afsatte midler skal være anvendt.
Barsel
Den maksimale periode med fuld løn under barsel udvides, og en del af udvi-delsen øremærkes til fædrene.
Hver af forældrene får ret til 6 ugers orlov med fuld løn efter barnets 14.
uge. Herudover har de ret til 6 såkaldte deleuger – dvs. uger med fuld løn, hvor forældrene kan dele afholdelsen mel-lem sig. Er det kun den ene forælder, der er ansat i den regionale sektor, kan vedkommende dog anvende de 6 uger, uanset om den anden forælder også holder barselsorlov.
Da den nye ordning erstatter den hidtil gældende ordning efter barnets 14. uge (10 deleuger + 2 uger reser-veret til faren), vil udvidelsen af den maksimale periode med fuld løn for forældrene tilsammen i praksis være for-skellig, afhængig af om begge forældre er ansat i den regionale sektor eller ej.
Er begge forældre ansat i en region, vil udvidelsen således udgøre 6 uger, mens den vil udgøre 2 uger, hvis kun moren er regionalt ansat. Er kun faren ansat i en region, er der ikke tale om en ud-videlse af den maksimale periode med fuld løn under barsel.
Forbedringen gælder tilsvarende for adoptanter.
Ændringerne gælder for fødsler/
modtagelse af barnet den 1. april 2008 eller senere.
Det var man uenighed om
Efter planen skulle man også have aftalt initiativer for seniorerne – ikke mindst anvendelsen af de penge, som ved tre-partsaftalerne var afsat til dette formål.
Det lykkedes dog ikke – selvom blandt andet DM havde forventet, at RLTN havde ladet sig inspirere af den aftale om seniorrettigheder, der blev indgået med KL den 25. januar 2008. RLTN bad om, og fik, imidlertid betænkningstid, hvorfor der forhandles videre om dette emne i uge 6. Lykkes det heller ikke her at indgå en aftale, vil forhandlingerne blive videreført ved de såkaldte “organi-sationsborde” – dvs. at emnet i stedet for at blive forhandlet af KTO vil blive forhandlet af blandt andet AC.
Det lykkedes heller ikke at opnå enighed om indførsel af ret til frihed i forbindelse med barns anden sygedag. Ganske som det skete ved KL-forhandlingerne, er det-te emne udskudt til senere forhandlinger – stadig mellem KTO og RLTN.
Alle forhandlinger skal efter planen være afsluttet med udgangen af februar må-ned.
Hele forligsteksten af både det første og andet delforlig på det regionale område kan læses på www.dm.dk/ok08, hvor du også kan følge med i overenskomstforhand-lingerne på såvel det kommunale som det statslige område.
andet delforlig på det regionale område
ingen kvinder i Sanders elite
De har markeret sig med forrygende vi-denskabelige gennembrud, imponerende nytænkning og stor vedholdenhed. De er forskere i international særklasse. Og så er de mænd. Alle 12.
Både i år og sidste år er titlen som Dan-marks dygtigste forsker under 45 år en ren maskulin konkurrence. Videnskabsminister Helge Sanders særlige hæderspris, Elite-Forsk-prisen, tilfaldt sidste år fem mandlige forskere. I år er prisen gået til syv mand-lige eliteforskere.
“Vores opgave var at finde de bedste forskere, og det har vi gjort. Vi kunne ikke vælge anderledes blandt de indstillinger, vi har modtaget”, understreger Jens Chri-stian Djurhuus, der er formand for Det Frie Forskningsråds bestyrelse.
Forskningsrådets bestyrelse har begge år stået for den videnskabelige vurdering af kandidater efter indstilling fra landets universiteter og andre forskningsinstitu-tioner. Videnskabsministeriet har begge år fulgt rådets prioritering.
Flest forskende mænd
Jens Christian Djurhuus fremhæver, at man i rådets bestyrelse er opmærksom på den skæve kønsfordeling.
“Vi håber, at der næste år bliver grund-lag for at give priser til kvindelige forskere også”, siger Djurhuus.
Han fremhæver, at den skæve kønsfor-deling ikke kun ses blandt eliteforskere, men er generel for mange miljøer i dansk forskning.
“Det er et problem, at vi som forsk-ningsinstitutioner og som samfund går glip
af intellektuelle ressourcer. Kvinder er ofte mere forsigtige og grundige i forberedel-sen, hvor mandlige forskere kan være mere udfarende. Tit er der også forskelle i de to køns valg af forskningsemner. Mænd og kvinders forskellige tilgang til forsknings-projekter supplerer hinanden, og derfor bør der på mange niveauer gøres en ekstra indsats for at få flere kvinder i toppen af dansk forskning”, understreger Djurhuus.
Han mener, at rekruttering af kvindelige forskere blandt andet skal stimuleres gen-nem særlige programmer og nævner rådets egen støtte til fremme af kvindelige forsk-ningsledere som eksempel.
Mindre skævhed blandt unge EliteForsk-prisen har eksisteret i to år. Hver pris er på en million kroner. 800.000 kroner skal bruges inden for forskerens forskningsfelt, mens 200.000 kroner er en personlig hædersgave.
Samtidig med den store pris har Det Frie Forskningsråd hvert år givet mindre priser til en lang række unge eliteforskere under 35 år, og Videnskabsministeriet har ved samme lejlighed givet rejsestipendier til ph.d.-studerende.
I de yngre grupper er der lidt flere kvin-der blandt prismodtagerne.
Blandt 24 unge eliteforskere, der hver får 200.000 kroner, er der i år 20 unge mænd og fire unge kvinder.
Blandt 19 ph.d.-studerende, der har fået rejsestipendier på hver 250.000 kroner, er 12 mænd og syv kvinder.
Dermed ligner fordelingen af forskerpri-ser mellem mænd og kvinder til forveksling
fordelingen af stil-linger, penge og prestige på danske universiteter.
Få kvinder i toppen
En nylig rapport fra Videnskabsministeriet viser, at de senere års akademiske an-sættelser på danske universiteter kun har rykket ganske lidt på kønsfordelingen blandt professorer, lektorer og adjunkter. Den er stadig pilskæv. Og skævest i toppen.
Rapporten “Forny-else af forskerstaben”
fortæller, at kvinder nu udgør 12 pct. blandt
12 ud af 12 danske eliteforskere er mænd. Helge Sanders hæderspriser til Danmarks dygtigste forskere er for andet år i træk uden kvindelige modtagere.
af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk
Ole Sigmund – eliteforsker 2008.
Søren Nielsen – eliteforsker 2007.
Klaus Mølmer – eliteforsker 2007 Jens Hjorth – eliteforsker 2008.
professorer, 25 pct. blandt lektorer og 41 pct. blandt adjunkter.
En stor del af forklaringen findes i ansø-gerbunkerne. I løbet af tre år har universi-teterne ansat omkring 1.800 professorer, lektorer, adjunkter og post doc.’er. Under halvdelen af stillingerne har haft kvalifice-rede kvindelige ansøgere. I øvrigt er der ikke tale om ansøgerbunker. Fire ud af ti stillinger har kun en enkelt ansøger. Oftest en mand.
“Konkurrencen finder sted inden opsla-get. Derfor bør man se på bedømmelses-udvalgenes sammensætning og på opsla-genes formulering, hvis man vil have flere kvinder i forskning”, fremhæver Charlotte Palludan, koordinator for DM’s netværk for ligestilling.
Hun peger på, at hvert andet bedøm-melsesudvalg på danske universiteter ude-lukkende består af mænd.
“Man bør ikke anfægte de enkelte med-lemmers videnskabelighed eller motiver.
Men at de fleste udvalg kun består af mænd, fortæller noget om stillingernes indhold. De matcher åbenbart ikke kvinders viden og interesse, siden der ingen
kvinde-lige forskere er på området. Hvis der var kvindelige forskere, ville de vel være med i
udvalgene”, siger Charlotte Palludan.
Hun tilføjer, at konkurrencen om aka-demiske stillinger er hård. Den strækker
sig typisk over mange år, den er især benhård i de år, hvor akademikerkvinder
typisk vælger at få børn.
Flest mænd i bunken
Det Frie Forskningsråds bestyrelse har således stået i en velkendt situation, da man har lagt indstilling efter indstilling
på mødebordet om EliteForsk-priser.
Rådets to kvinder og syv mænd har arvet en skæv kønsprofil fra de univer-siteter og forskningsinstitutioner, der har indstillet deres dygtigste forskere.
Sidste år skulle rådet finde fem eli-teforskere i en bunke på seks kvinder
og 36 mænd. I år skulle rådet vælge mellem fire kvinder og 29 mænd.
Af de 12 eliteforskere, der fik priser i år og sidste år, er 11
profes-sorer.
Ole Sigmund – eliteforsker 2008. Poul Nissen – eliteforsker 2008. Rasmus Nielsen – eliteforsker 2007.
Søren Nielsen – eliteforsker 2007. Claus Hviid Christensen – eliteforsker 2007. Dan Zahavi – eliteforsker 2007.
Morten Bennedsen – eliteforsker 2008.
Foto:
POLF OTO
Bo Thamdrup – eliteforsker 2008.
eforsker 2008. Vincent F. Hendricks – eliteforsker 2008.
Foto:
Henrik
petit Foto:
POLF OTO
Foto:
POLF OTO Foto:
AU-f
oto
Foto:
AU-f oto
Foto:
AU-f oto
Foto:
AU-f oto
fra www.dm.dk
Overenskomstforhandlingerne følger planen med indgåelsen af det andet del-forlig på det kommunale område fredag den 25. januar 2008. Forliget er indgået mellem KL (Kommunernes Landsfor-ening) og KTO (Kommunale Tjeneste-mænd og Overenskomstansatte) og gælder derfor – under forudsætning af, at man senere opnår et samlet overens-komstforlig – alle ansatte i kommunerne.
Med delforliget er man nået til enighed om initiativer for seniorer og kompe-tenceudvikling, og man har taget hul på forbedringer for kommunalt ansatte med børn.
Seniorrettigheder
Som noget helt nyt indføres der med virkning fra 1. januar 2009 egentlige rettigheder for seniorer. Fra det fyldte 60. år får kommunalt ansatte ret til et antal dages frihed med løn (seniordage).
Antallet af dage er stigende med alde-ren og kan efter den enkeltes eget valg konverteres til pensionsindbetaling eller bonus.
Antallet af seniordage (eller tilsvaren-de pension eller bonus) er følgentilsvaren-de:
I det år, vedkommende fylder 60 år:
2 dage/år
I det år, vedkommende fylder 61 år:
3 dage/år
Fra og med det år, vedkommende fyl-der 62 år: 4 dage/år
Der indføres også ret til en senioraf-tale, hvor bl.a. anvendelse af de eksiste-rende seniorpolitiske muligheder (for eksempel seniorordning og retræteafta-le) kan drøftes, og hvor der i øvrigt kan fokuseres på medarbejderens ønsker og forventninger til det videre arbejdsliv.
Der er også afsat yderligere midler til seniorerne. Der er her tale om de såkaldte trepartsmidler, som blev afsat ved aftale mellem regeringen og bl.a.
AC sidste år. Midlerne afsættes i de enkelte kommuner og er opdelt således, at der bl.a. i hver kommune afsættes en særlig pulje til akademikere. Pengene skal anvendes til initiativer, som kan
bi-drage til fastholdelsen af seniorer, men den nøjagtige anvendelse besluttes af et dertil nedsat udvalg, bestyrelse eller lignende, hvor repræsentanter for de ansatte akademikere og ledelsen sidder.
De aftalte initiativer gælder for perioden 2009-2011.
Kompetenceudvikling
Med delforliget er man enige om anven-delsen af trepartsmidlerne til kompeten-ceudvikling.
Midlerne deles op efter hovedorga-nisation, og der etableres derfor i hver kommune en pulje reserveret til akade-mikere. Alt i alt er der ca. 24 mio. kr. til rådighed for akademikerne. Anvendel-sen af midler sker efter godkendelse i et udvalg, bestyrelse eller lignende, hvor repræsentanter for akademikerne og ledelsen sidder.
Det har været en forudsætning, at midlerne anvendes til nye kompeten-ceudviklingsaktiviteter og dermed ikke til finansiering af den kompetenceud-viklingsaktivitet, der allerede finder sted. Pengene kan i øvrigt, efter lokal enighed, anvendes til (fortrinsvis) kom-petencegivende kurser/efteruddannelse hos anerkendte udbydere. Undtagel-sesvist kan der dog anvendes penge til vikarudgifter under medarbejdernes kurser.
Aftalen er gældende for perioden 1.
april 2008 – 30. juni 2011, hvor alle de afsatte midler skal være anvendt.
Barsel og børns sygdom Den maksimale periode med fuld løn under barsel udvides, og en del af udvi-delsen øremærkes til fædrene.
Hver af forældrene får ret til 6 ugers orlov med fuld løn efter barnets 14.
uge. Herudover har de ret til 6 såkaldte deleuger – dvs. uger med fuld løn, hvor forældrene kan dele afholdelsen mellem sig. Er det kun den ene forælder, som er ansat i den kommunale sektor, kan vedkommende dog anvende de 6 uger, uanset om den anden forælder også holder barselsorlov.
Da den nye ordning erstatter den hidtil gældende ordning efter barnets 14. uge (10 deleuger + 2 uger reser-veret til faren), vil udvidelsen af den maksimale periode med fuld løn for forældrene tilsammen i praksis være for-skellig, afhængig af om begge forældre er ansat i den kommunale sektor eller ej.
Er begge forældre ansat i en kommune, vil udvidelsen således udgøre 6 uger, mens den vil udgøre 2 uger, hvis kun moren er kommunalt ansat. Er kun faren ansat i en kommune, er der ikke tale om en udvidelse af den maksimale periode med fuld løn under barsel.
Forbedringen gælder tilsvarende for adoptanter.
Ændringerne gælder for fødsler/
modtagelse af barnet den 1. april 2008 eller senere.
Næste forhandling mellem KTO og KL finder sted fredag den 8. februar 2008 (efter dette nummers deadline), hvor blandt andet trivsel, tryghed, ud-viklingsmæssige aktiviteter og lønstati-stik er på dagsordenen.
På www.dm.dk/ok08 kan du læse hele for-ligsteksten og i øvrigt følge med i overens-komstforhandlingerne fra dag til dag.