Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Lad træskoene blive hjemme

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

nr. 1 · 19. jannuar 2007

magisterbladet

nr. 3 · 15. februar 2008

Ingen kvinder i Sanders elite

side 10-11

Fyret under barsel

side 14-15

Undervisere ramt af privatisering

side 20-23

Lad træskoene blive hjemme

side 26-27

Forslag til finanslov i vejen for overenskomstforlig

side 4 og side 6-8

Faktor 4

side 39-47

(3)

(4)

NORDISKMILJØMÆR KNING 541 Tryksag 166

:

indhold

magisterbladet · 3/08

Faste rubrikker

4 Leder

Den bøjede femøre vanskeliggør OK-forlig 24 Boglisten

30 Ordspætten Spætter og flyverskjul 34 Boglisten

38 Nyt om navne 48 Vigtige råd før

ansættelsessamtalen 49 Jobsektionen

Ledige stillinger 68 Meddelelser

5 MA skraber bunden 6 Reform trues af kraftige

besparelser

7 Et håndkantslag, der koster job 8 nedskæring giver ny risiko for

fyringer

9 OK 2008: Andet delforlig på det regionale område 10 Ingen kvinder i Sanders elite 12 OK 2008: Andet delforlig

på det kommunale område

18 Kampen for velfærden – DM’s rolle og bidrag 18 Arbejdsmiljøkampagne

19 Kritik af klausullov fra alle sider 20 Undervisere ramt af privatisering 25 OK 2008: Delforlig indgået på

det statslige område 28 Facebook for forskere 32 Humanistisk højteknologi

hjælper svage læsere 36 Fakta og forskning skilt ad

Magisterbladet:

Nimbusparken16 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 (kl. 10-16) Telefax 38 15 66 65 Internet: www.magisterbladet.dk e-mail: magisterbladet@dm.dk Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: 38 15 66 00 tryk 5 eller bed om medlems afdelingen.

Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal.

Redaktion:

Mogens Tanggaard (ansvars havende) mt@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Benedikte Ballund bb@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Thomas Bøttcher tb@dm.dk

Sidse Rølle Jakobsen, sekretær srj@dm.dk

Franciska Lee Beckett (journalistpraktikant) flb@dm.dk

Direkte telefon: 38 15 66 25 Annoncer:

DG Media a·s Studiestræde 5-7 1455 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 Design og tryk:

Datagraf www.datagraf.dk

Forside: POLFOTO Oplag: 30.950 eksemplarer ISSN 0903-7349

Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 31.581 i perioden 1.7.2006-30.6.2007

Produktionsplan:

Nr. 4-2008

udkommer den 29. feb.

Deadline debat 18. feb.

Deadline annoncer 19. feb.

Deadline kalender 19. feb.

Nr. 5-2008

udkommer den 14. marts Deadline debat 3. marts Deadline annoncer 4. marts Deadline kalender 4. marts Nr. 6-2008

udkommer den 2. april Deadline debat 19. marts Deadline annoncer 25. marts Deadline kalender 25. marts

14 Fyret under barsel Biolog på barsel fik 400.000 kr. i erstatning for uberettiget fyring.

16 Han brænder for torturens ofre Tue Magnussen kritisk over for dansk inkonsekvens i tortursager.

26 Lad træskoene blive hjemme Kulturelle koder i elleve lande.

(5)

“Flytning af en bøjet femøre” var finansministerens betegnelse for de besparelser, som regeringen har ind- arbejdet i sit nye finanslovsforslag.

Både timingen og retorikken må give anledning til stor undren. Overenskomstforhandlingerne er inde i den afgørende fase. Her kræver de offentlige arbejdsgivere en større del af overenskomstmidlerne reserveret til lokale lønforhandlinger på institutionerne. Det er der i al almindelighed stor grund til at være skeptisk over for, fordi det ingen sikkerhed giver for, at alle medarbejdere rent faktisk får den lønudvikling, som de bliver stillet i udsigt.

Derfor vil DM altid være imod at reser- vere store beløb til lokalløn. Og nu kan udsigten til finanslovsreduktioner kun styrke den modstand. For hvordan sikrer vi, at overenskomstmidler ikke bare bliver brugt til at lukke de huller i institution- ernes økonomi, som bliver en konsekvens af den reducerede finanslov?

For de institutioner, som havde fået stillet i udsigt, at den underminering af økonomien, som de har været udsat for gennem mange år, ville blive afløst af en tilførsel af ekstra midler til styrkelse af kvaliteten, er finanslovsforslaget en kolos- sal skuffelse. Og den kække bemærkning om en “bøjet femøre” er en hån mod de

ansatte, der selv er gået ned med sygdom eller har måttet se deres kolleger bukke under for stress i kampen for at opretholde kvalitet i arbejdet under en anstrengt økonomi. For de penge, der nu skal henlægges til bedre tider, kunne have gjort en reel forskel og kunne have været et varsel om bedre tider. At pengene bliver frigivet igen næste år, er der næppe mange, der tror på. Dertil har regeringen i de forgangne år alt for ofte taget tilflugt i newspeak, i al for høj grad indhyllet sin politik i spin og brudt alt for mange løfter. Resultatet kan næsten kun blive desillusion og manglende engagement blandt medarbejderne i den offentlige sektor.

DM’s medlemmer på professionshøj- skolerne er blandt dem, der kommer til at mærke de negative konsekvenser af finans lovsforslaget. 220 mio. kr., som hidtil har været afsat til kvalitetsudvikling på professionshøjskolerne og erhvervs- akademierne, falder bort, og dermed for- ringes vilkårene for en god start på den nye læreruddannelse gevaldigt. Regerin- gens prioritering er bizar. Den selv samme regering, som utallige gange har udtrykt ønske om at tiltrække flere studerende til læreruddannelserne, fjerner selve grundlaget for den kvalitetsudvikling, som er forudsætningen for at gøre uddannelserne attraktive.

Finanslovsstramningerne rammer også forskningsbevillingerne på trods af glo-

baliseringsaftalen og videnskabsministe- rens gentagne forsikringer om at nå til Barcelona i 2010. I forhold til det første finanslovsudkast sker der umiddelbart en beskæring på tæt ved 400 millioner kr., og der afsættes færre frie forskningsmidler og basismidler til universiteterne end oprindeligt aftalt.

Netop som finansministeren står foran at skulle forhandle sin første overenskom- staftale med de offentligt ansatte på plads, fremsætter han et finanslovsforslag, der ikke blot underminerer indsatsen for et forbedret arbejdsmiljø og en kvalitetsudvikling i de offentlige institutioner, men som også i al sin triste tydelighed viser en regering, der ikke overholder løfter og aftaler. Finansministerens ønske om et hurtigt overenskomstforlig ser vanskeligt ud.

Flere DM-reaktioner på finanslovsforslaget på side 6-8.

Den bøjede femøre vanskeliggør OK-forlig

af Ingrid Stage

!

leder

DM – en fagforening for højtuddannede Nimbusparken16 2000 Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon 38 15 66 00 Fax 38 15 66 66 www.dm.dk dm@dm.dk

Kontortid: Man.-fre. kl. 10-16 dog tors. 10-18

Formand: Ingrid Stage Telefon 51 21 23 51

MP Pension

Pensionskassen for magistre og psykologer

Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon 39 15 01 02 mp@mppension.dk

Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade 47 2200 København N Telefon 70 20 39 71 Fax 35 86 68 25 ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl. 9-15.30, ons. kl. 13-17

Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløsheds- kasse

Århus

Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C

Telefon 70 20 39 71 (A-kassen) Fax 86 19 93 60

Åbningstid: Man., tirs. og tors.

kl. 9-15.30

Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf. 70 20 39 71 Fax 65 91 94 36

Åbningstid: Man. Kl. 9.00-12.00 og tors. Kl. 13.00-15.30

Aalborg

Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg

Telefon 70 20 39 71 (A-kassen) Fax 98 13 97 11

Åbningstid: Man. kl. 9.00-12.00 og tors. Kl. 13.00-15.30

Finansministerens ønske om et hurtigt overenskomstforlig ser vanskeligt ud”.

“

(6)

>BEEZch^dcZgk^^[jaY\Vc\bZYVi^beaZbZciZgZYZccnZeZch^dchdgYc^c\!hdb igYiZ^`gV[i[dgcnZbZYaZbbZgYZc&#_VcjVg'%%-#K^ZgWaVcYiVcYZikZYVijYk^`aZ ]ZaicnZ>I"hnhiZbZgd\jYYVccZkdgZheZch^dchgY\^kZgZi^aYZbVc\ZcnZde\VkZg#

K^VgWZ_YZg]gYi[dgVi`dbbZ^ba!d\k^]WZge[dghiZahZ!]k^hbVcdeaZkZgZc a²c\ZgZZ`heZY^i^dchi^YZcYcdgbVai#

<^kdhWZh`ZY^\dYi^Y

K^k^a\ZgcZ]VkZWZh`ZYb^cYhi'bcZYZg^cYZc!bVc³ch`ZgVi\eeZch^dc#H

`VcbVck²gZ]Zaih^``ZgeVi[h^ceZch^dci^ai^YZc#G^c\i^adhe(.&*%&%'Äh

hZcYZgk^Zideanhc^c\hh`ZbV!hdbh`VajY[naYZhd\gZijgcZgZh#

CneZch^dchdgYc^c\d\h[dgÇ\VbaZÇbZYaZbbZg

6aaZÇ\VbaZÇbZYaZbbZgdeiV\Zi^BEEZch^dc[³g&#_VcjVg'%%-[gd\hbja^\]ZY [dgViheg^c\ZeYZccnZeZch^dchdgYc^c\#HZcZgZegZijYhZcYZgk^^c[dgbVi^dch"

d\dbkVa\hbViZg^VaZhVbieZghdca^\ZWZgZ\c^c\Zg!hbVc`VchZ!]kVYZidbkVa\k^a WZinYZ[dgZcheZch^dc#

BZYkZca^\]^ahZc BEEZch^dc

EZch^dci^ai^YZc4

EZch^dch`VhhZc[dg bV\^higZd\ehn`dad\Zg

Anc\WnkZ_'%

9@"'&%%@³WZc]Vkc£

iZaZ[dc )*(.&*%&%' be5beeZch^dc#Y`

lll#beeZch^dc#Y`

MA skraber bunden

Vil man have hjælp til sin jobsøgning, skal man ikke regne med at få den i Magistrenes A-kasse (MA).

Det synes at være konklusionen i en ny undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med a-kassernes service. Blandt 30 a-kasser klarer MA sig såle- des dårligst, når det gælder evnen til at give medlemmerne indsigt i deres jobmuligheder. Konkret hjælp til selve jobansøgningen er tilsyneladende heller ikke MA’s stærkeste side. Her ligger MA næstsidst i undersøgelsen.

Resultatet peger på, at MA har haft svært ved at omstille sig til de nye opgaver, som a-kasserne det seneste år har været pålagt, herunder af- holdelse af CV- og vejledningssamtaler. Her valgte MA en dyr og offensiv vejledningsstrategi, der rækker langt ud over den lovbestemte kontrol af de lediges rådighed.

Bente Balling, direktør i MA, mener ikke, at resultatet er udtryk for, at strategien har slået fejl.

“Nej, jeg tror, det handler primært om startvanskeligheder. Det skal ikke være en undskyldning, men det er et kæmpe apparat, vi har fået op at stå.

Jeg mener, strategien er rigtig, og nu, hvor vi har fået det administrative på plads, kan vi i dialog med medlemmerne begynde at videreudvikle koncep- tet”, siger hun.

tb

Læs mere i Faktor 4 på siderne 39-47.

&AKTOR

3EKTORENFORHONORAROGTIMELNNEDEDELTIDSANSATTEOGARBEJDSSGENDE

6IRKSOMHEDERNEDPRIORITERER HJTUDDANNEDE side 44

&LERE-AGISTREIARBEJDE side 45

(VADLAVER$-(4$!

side 46 .RÀ

,EDER4AGANSVAR side 40

$kRLIGVEJLEDNINGI-!

side 41

3TRAMNINGERPkAFVEJE

SIDE

63983 Mag_3_f4.indd 39 07/02/08 15:19:31

(7)

kraftige besparelser truer reform

Kun en måned efter etableringen af pro- fessionshøjskolerne har regeringen kastet en bombe ind i den igangværende fusions- proces. Stik imod tidligere udmeldinger rummer regeringens finanslovsforslag besparelser for 220 mio. kroner – svarende til 6 procent af professionshøjskolernes samlede budget.

Hovedparten af beløbet hentes ved at fjerne den årlige bevilling til kvalitetssik- ring og udvikling af uddannelsesområdet, penge, der ifølge tidligere udmeldinger skulle sikre høj international kvalitet i de mellemlange uddannelser.

Med forslaget undergraver regeringen de politiske aftaler om globaliseringspuljen og etableringen af professionshøjskolerne, mener rektorernes formand, Laust Joen Jakob- sen, der anklager regeringen for løftebrud på et tidspunkt, hvor uddannelserne har store problemer med at tiltrække studerende, og hvor folkeskolerne skriger på lærerkræfter.

“Forslaget vender fuldstændig op og ned på de forventninger, som regeringen stillede os i udsigt. Vi har dårlig nok im- plementeret professionshøjskoleloven, og så planlægger man en massiv besparelse.

Konsekvensen bliver yderligere mangel på lærere, pædagoger og sygeplejersker til et velfærdssamfund, som regeringen ynder at tale om, men åbenlyst intet vil med”, siger Laust Joen Jakobsen.

Ender i hundeslagsmål

Også seminarielærerne undrer sig over regeringens kursskifte på et tidspunkt, hvor pro- fessionshøjskolerne gennemfører vidtgående ændringer også på selve uddannelserne.

“I forvejen har vi ikke set en øre til de midler, som man har lovet til efteruddannelse og opkvalificering af underviserne.

Oven i dette vil man nu gennemføre drastiske nedskæringer. Der er et kæmpe misforhold mellem finansieringen og ambitionen om at skabe forskningsbaserede uddannelser i verdensklasse”, siger Hans Beksgaard, formand for seminarielærerne i DM.

Steen Grode, seminarielærer på Frede- riksberg Seminarium, forudser drastiske konsekvenser, hvis regeringen gennemtvin- ger besparelserne.

“Det ender i det rene ragnarok internt på professionshøjskolerne. Pengene var afsat til at få fusionsprocessen til at fungere, og hvis man fjerner det grundlag, giver det jo næsten sig selv, at processen må køre af sporet”, siger han.

Steen Grode frygter, at professionshøj- skolerne vil henlægge størstedelen af besparelserne på seminarierne og grundud- dannelserne for stadigvæk at have midler til fusionen. Og på ny vil spørgsmålet om fyringer blive aktuelt.

“Man kan helt sikkert være meget be- kymret for, hvad det her skal ende med”.

Løftebrud: I modsætning til før valget vil regeringen nu gøre kraftige indhug i professionshøjskolernes budgetter. Rektorformanden er rasende.

af Thomas Bøttcher · tb@dmj.dk foto: Janneke Abildskov og Scanpix

Finanslovsforslag:

Professionshøjskoler

Forsalget indeholder besparelser for ca. 217 mio. kroner eller godt 6 procent af professionshøjskoler- nes samlede budget:

• 133 mio. kr. tages fra kvalitets- sikring og udvikling af uddannelserne

• 33 mio. kr. tages fra videncen- trene

• cirka 36 mio. kr. tages ved at tvinge institutionerne til at op- spare taxameter tilskud

• cirka 15 mio. kr. tages ved ind- købsbesparelser

”Der er et kæmpe misforhold mellem finansie ringen og ambitionen om at skabe forskningsbaserede uddannelser i verdens- klasse”, siger Hans Beksgaard, formand for seminarielærerne i DM.

FInanslov 2008

(8)

kraftige besparelser truer reform

Med trepartsaftalen i juni rakte regerin- gen de offentligt ansatte en lillefinger og lovede udstrakte forbedringer af arbejds- vilkårene for 400 millioner kroner om året de næste fire år.

Med forslaget til en Finanslov for 2008, som lægger op til en procents besparelse i centraladministrationen, trækker Lars Løkke Rasmussen ikke kun lillefingeren, men hele hånden tilbage.

Det mener Peter Grods Hansen, der er formand for DM’s knap 5.000 medlemmer ansat i offentligt administrative stillinger.

Han undrer sig over den slingrekurs, som

regeringen med sin seneste udmelding de- monstrerer.

“En såkaldt bunden opsparing, der for ministeriernes resortområder i 2008 samlet bliver på over en milliard kroner, kan ikke klares ved, at de ansatte bruger fire i stedet for fem kuglepenne. Det er et håndkantslag, der rammer lige ned i cen- tralnervesystemet – og det kommer uden tvivl til at koste job”, vurderer Peter Grods Hansen.

Gavner ikke forhandlingsklimaet

“Det er svært at forstå, at finanslovsudspil- let kommer fra samme regering, som for kun syv måneder siden med trepartsaftalen afsatte pæne beløb til at løfte arbejdsvilkå- rene i sektoren og dermed kvaliteten i den offentlige service. Alene i Miljøministeriet, hvor embedsmænd tidligere på året beskrev en situation, hvor medarbejderne allerede var på hælene, skal man skære næsten 17 millioner i år. Det hænger ganske enkelt ikke sammen”.

Peter Grods Hansen, der i sin egenskab af formand for DM’s Overenskomst- og

Arbejdspladsudvalg samtidig forhandler overenskomst for DM-medlemmer i staten, regionerne og kommunerne, kan kun se finanslovsforslaget som et udspil, der skal medvirke til at stække de offenligt ansat- tes meget markante lønkrav, som snart skal til forhandling.

“Forhandlingsklimaet ved overenskomst- bordet bliver bestemt ikke venligere, når regeringen med den anden hånd via besparelser underminerer indsatsen for mere kvalitet og et bedre arbejdsmiljø. Det er på den baggrund vanskeligt lige nu at se muligheden for et hurtigt og acceptabelt overenskomstforlig”, siger Peter Grods Hansen.

En besparelse på over

en milliard klares ikke ved, at ministerierne skærer i forbruget af kuglepenne, advarer formanden for DM Offentlig.

af Pernille Siegumfeldt · psi@dm.dk foto: Henrik Petit og Scanpix

et håndkantslag, der koster job

FInanslov 2008

“Det hænger ikke sammen, at rege- ringen i dag vil spare en milliard kroner og for syv måneder siden gav det offentlige 400 millioner om året til mere kvalitet og et bedre arbejds- miljø, siger Peter Grods Hansen, formand for DM Offentlig.

(9)

Universiteterne bliver ramt hårdt af regeringens krav om tvungen opsparing, som fremgår af forslaget til ny finanslov for 2008.

Opsparingen på 1 procent kræver, at Videnskabsministeriet finder 157 mio. kr.

Langt de fleste penge, omkring 125 mio.

kr., skal findes på landets universiteter, hvor sparekravet vil ramme med fuld kraft.

”Universiteterne har ingen økonomisk buffer. De er hårdt spændt for i forvejen.

Jeg frygter, at regningen bliver sendt videre til medarbejderne og fører til nedlæggelse af stillinger”, siger Leif Søndergaard, der er formand for DM’s universitetslærere.

Bristede forudsætninger

Søndergaard mener, at universiteternes ledelser bør kræve en genforhandling af de udviklingskontrakter, der er indgået mellem Videnskabsministeriet og det enkelte universitet.

Kontrakterne beskriver en række mål for universitetets produktion af for eksempel

ph.d.-studerende, forskernes videnskabelige publikationer, antal udenlandske studerende, og i hvilken grad universiteternes forskningsmidler skal i intern konkurrence.

“Kontrakterne binder hvert enkelt universitet så hårdt, at der ikke er noget spillerum. Man kan ikke få det samme for færre penge. Hvis universiteterne skærer i undervisningen, rammer det kontraktens krav til undervisningens omfang og kvalitet.

Hvis man skærer i forskningen, rammer det kontraktens krav til antal videnskabelige publikationer. Lige meget hvad man gør, får det negativ effekt. Derfor bør videnskabs- ministeren nu anstændigvis fortælle universiteterne, hvor ministeriet agter at skære ned på sine krav”, fremhæver Søndergaard.

Han tilføjer, at ikke blot universiteternes økonomi, men også forskernes og undervi- sernes arbejdsliv er uden buffer.

“Folk er i forvejen ved at gå ned med stress, fordi kravene vælter ned over dem, og der er for lidt tid. De kan ikke yde mere, end de gør i dag”, konstaterer han.

Tungt låg på fonde

I en pressemeddelelse fra videnskabsministeriet forklarer minister Helge Sander, at den tvungne opsparing på 1 procent ikke betyder noget for universiteternes økonomi.

De får angiveligt 689 millioner kroner eller 6 pct. mere i 2008 end i 2007.

“Videnskabsministeriet har en måde at regne på, som er meget svær at genkende ude i virkeligheden”, siger DM’s Leif Søn- dergaard.

Han peger på RUC som eksempel, hvor dårlig økonomi har fået ledelsen til lige inden jul at orientere om risiko for fyringer.

RUC tvinges nu til en indefrysning af yderligere 5,2 mio. kr.

Regeringens krav om indefrysning af 1 pct. rammer også de fonde, der bidrager til finansiering af dansk forskning. Højtek- nologifonden og Grundforskningsfonden får besked om at uddele 80 mio. kr.

mindre i 2008 og 210 mio. kr. mindre i 2009.

“Succesraten er i forvejen lav for an- søgninger til råd og fonde. Nu bliver den endnu lavere”, påpeger DM’s universitets- lærerformand, der undrer sig over regeringens seneste træk.

“Regeringen plejer at hævde, at det er forskning og uddannelse, der skal redde Danmark i fremtiden. Set i det lys er det stærkt foruroligende, at man vil spare på de to områder”, siger Leif Søndergaard.

nedskæring giver ny

risiko for

fyringer

“Jeg frygter, at regningen bliver sendt videre til medarbejderne og fører til nedlæggelse af stillinger”, siger Leif Søndergaard, formand for DM’s universitetslærere.

Videnskabsministeriet skal finde 157 mio. kr.

som følge af regeringens krav om tvungen opsparing på 1 procent.

”Universiteterne har ingen økonomisk buffer. Nye sparekrav betyder nedlæggelse af stillinger”, frygter DM’s formand for universitetslærere.

af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk foto: Henrik Petit og Scanpix

FInanslov 2008

(10)

fra www.dm.dk

Fredag den 1. februar 2008 blev det andet delforlig mellem KTO og Regio- nernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) indgået. Delforliget gælder – under forudsætning af at man senere opnår et samlet overenskomstforlig – alle ansatte i regionerne.

Med delforliget er man nået til enighed om anvendelse af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling og forbedrede barselsvilkår – herunder øremærkning af barsel til mænd. Derimod nåede man ikke til enighed om initiativer for seniorerne og arbejdstagersidens krav om indførsel af ret til frihed i forbindelse med barns anden sygedag. Forhandlin- gerne om disse krav fortsætter.

Kompetenceudvikling

Midlerne fra sidste års trepartsaftaler udgør i alt 118 mio. kr. på det regionale område.

Pengene deles op efter hovedorga- nisation, og der etableres derfor i hver region en pulje reserveret til akademikere. Alt i alt er der cirka 32 mio. kr. til rådighed for akademikerne. Anvendel- sen af midler sker efter godkendelse i et udvalg, bestyrelse eller lignende, hvor repræsentanter for akademikerne og ledelsen sidder.

Det har været en forudsætning, at midlerne anvendes til nye kompeten- ceudviklingsaktiviteter og dermed ikke til finansiering af den kompetenceud- viklingsaktivitet, der allerede finder sted. Pengene kan i øvrigt, efter lokal enighed, anvendes til (fortrinsvis) kom- petencegivende kurser/efteruddannelse

hos anerkendte udbydere. Undtagel- sesvist kan der dog anvendes penge til vikarudgifter under medarbejdernes kurser.

Aftalen er gældende for perioden 1.

april 2008 – 30. juni 2011, hvor alle de afsatte midler skal være anvendt.

Barsel

Den maksimale periode med fuld løn under barsel udvides, og en del af udvidelsen øremærkes til fædrene.

Hver af forældrene får ret til 6 ugers orlov med fuld løn efter barnets 14.

uge. Herudover har de ret til 6 såkaldte deleuger – dvs. uger med fuld løn, hvor forældrene kan dele afholdelsen mellem sig. Er det kun den ene forælder, der er ansat i den regionale sektor, kan vedkommende dog anvende de 6 uger, uanset om den anden forælder også holder barselsorlov.

Da den nye ordning erstatter den hidtil gældende ordning efter barnets 14. uge (10 deleuger + 2 uger reserveret til faren), vil udvidelsen af den maksimale periode med fuld løn for forældrene tilsammen i praksis være forskellig, afhængig af om begge forældre er ansat i den regionale sektor eller ej.

Er begge forældre ansat i en region, vil udvidelsen således udgøre 6 uger, mens den vil udgøre 2 uger, hvis kun moren er regionalt ansat. Er kun faren ansat i en region, er der ikke tale om en udvidelse af den maksimale periode med fuld løn under barsel.

Forbedringen gælder tilsvarende for adoptanter.

Ændringerne gælder for fødsler/

modtagelse af barnet den 1. april 2008 eller senere.

Det var man uenighed om

Efter planen skulle man også have aftalt initiativer for seniorerne – ikke mindst anvendelsen af de penge, som ved tre- partsaftalerne var afsat til dette formål.

Det lykkedes dog ikke – selvom blandt andet DM havde forventet, at RLTN havde ladet sig inspirere af den aftale om seniorrettigheder, der blev indgået med KL den 25. januar 2008. RLTN bad om, og fik, imidlertid betænkningstid, hvorfor der forhandles videre om dette emne i uge 6. Lykkes det heller ikke her at indgå en aftale, vil forhandlingerne blive videreført ved de såkaldte “organi- sationsborde” – dvs. at emnet i stedet for at blive forhandlet af KTO vil blive forhandlet af blandt andet AC.

Det lykkedes heller ikke at opnå enighed om indførsel af ret til frihed i forbindelse med barns anden sygedag. Ganske som det skete ved KL-forhandlingerne, er dette emne udskudt til senere forhandlinger – stadig mellem KTO og RLTN.

Alle forhandlinger skal efter planen være afsluttet med udgangen af februar må- ned.

Hele forligsteksten af både det første og andet delforlig på det regionale område kan læses på www.dm.dk/ok08, hvor du også kan følge med i overenskomstforhand- lingerne på såvel det kommunale som det statslige område.

andet delforlig på det regionale område

(11)

ingen kvinder i Sanders elite

De har markeret sig med forrygende vi- denskabelige gennembrud, imponerende nytænkning og stor vedholdenhed. De er forskere i international særklasse. Og så er de mænd. Alle 12.

Både i år og sidste år er titlen som Dan- marks dygtigste forsker under 45 år en ren maskulin konkurrence. Videnskabsminister Helge Sanders særlige hæderspris, Elite- Forsk-prisen, tilfaldt sidste år fem mandlige forskere. I år er prisen gået til syv mandlige eliteforskere.

“Vores opgave var at finde de bedste forskere, og det har vi gjort. Vi kunne ikke vælge anderledes blandt de indstillinger, vi har modtaget”, understreger Jens Chri- stian Djurhuus, der er formand for Det Frie Forskningsråds bestyrelse.

Forskningsrådets bestyrelse har begge år stået for den videnskabelige vurdering af kandidater efter indstilling fra landets universiteter og andre forskningsinstitutioner. Videnskabsministeriet har begge år fulgt rådets prioritering.

Flest forskende mænd

Jens Christian Djurhuus fremhæver, at man i rådets bestyrelse er opmærksom på den skæve kønsfordeling.

“Vi håber, at der næste år bliver grundlag for at give priser til kvindelige forskere også”, siger Djurhuus.

Han fremhæver, at den skæve kønsfor- deling ikke kun ses blandt eliteforskere, men er generel for mange miljøer i dansk forskning.

“Det er et problem, at vi som forskningsinstitutioner og som samfund går glip

af intellektuelle ressourcer. Kvinder er ofte mere forsigtige og grundige i forberedel- sen, hvor mandlige forskere kan være mere udfarende. Tit er der også forskelle i de to køns valg af forskningsemner. Mænd og kvinders forskellige tilgang til forsknings- projekter supplerer hinanden, og derfor bør der på mange niveauer gøres en ekstra indsats for at få flere kvinder i toppen af dansk forskning”, understreger Djurhuus.

Han mener, at rekruttering af kvindelige forskere blandt andet skal stimuleres gennem særlige programmer og nævner rådets egen støtte til fremme af kvindelige forsk- ningsledere som eksempel.

Mindre skævhed blandt unge EliteForsk-prisen har eksisteret i to år. Hver pris er på en million kroner. 800.000 kroner skal bruges inden for forskerens forskningsfelt, mens 200.000 kroner er en personlig hædersgave.

Samtidig med den store pris har Det Frie Forskningsråd hvert år givet mindre priser til en lang række unge eliteforskere under 35 år, og Videnskabsministeriet har ved samme lejlighed givet rejsestipendier til ph.d.-studerende.

I de yngre grupper er der lidt flere kvinder blandt prismodtagerne.

Blandt 24 unge eliteforskere, der hver får 200.000 kroner, er der i år 20 unge mænd og fire unge kvinder.

Blandt 19 ph.d.-studerende, der har fået rejsestipendier på hver 250.000 kroner, er 12 mænd og syv kvinder.

Dermed ligner fordelingen af forskerpri- ser mellem mænd og kvinder til forveksling

fordelingen af stillinger, penge og prestige på danske universiteter.

Få kvinder i toppen

En nylig rapport fra Videnskabsministeriet viser, at de senere års akademiske an- sættelser på danske universiteter kun har rykket ganske lidt på kønsfordelingen blandt professorer, lektorer og adjunkter. Den er stadig pilskæv. Og skævest i toppen.

Rapporten “Forny- else af forskerstaben”

fortæller, at kvinder nu udgør 12 pct. blandt

12 ud af 12 danske eliteforskere er mænd. Helge Sanders hæderspriser til Danmarks dygtigste forskere er for andet år i træk uden kvindelige modtagere.

af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk

Ole Sigmund – eliteforsker 2008.

Søren Nielsen – eliteforsker 2007.

Klaus Mølmer – eliteforsker 2007 Jens Hjorth – eliteforsker 2008.

(12)

professorer, 25 pct. blandt lektorer og 41 pct. blandt adjunkter.

En stor del af forklaringen findes i ansø- gerbunkerne. I løbet af tre år har universiteterne ansat omkring 1.800 professorer, lektorer, adjunkter og post doc.’er. Under halvdelen af stillingerne har haft kvalifice- rede kvindelige ansøgere. I øvrigt er der ikke tale om ansøgerbunker. Fire ud af ti stillinger har kun en enkelt ansøger. Oftest en mand.

“Konkurrencen finder sted inden opsla- get. Derfor bør man se på bedømmelses- udvalgenes sammensætning og på opsla- genes formulering, hvis man vil have flere kvinder i forskning”, fremhæver Charlotte Palludan, koordinator for DM’s netværk for ligestilling.

Hun peger på, at hvert andet bedøm- melsesudvalg på danske universiteter udelukkende består af mænd.

“Man bør ikke anfægte de enkelte med- lemmers videnskabelighed eller motiver.

Men at de fleste udvalg kun består af mænd, fortæller noget om stillingernes indhold. De matcher åbenbart ikke kvinders viden og interesse, siden der ingen kvinde-

lige forskere er på området. Hvis der var kvindelige forskere, ville de vel være med i

udvalgene”, siger Charlotte Palludan.

Hun tilføjer, at konkurrencen om akademiske stillinger er hård. Den strækker

sig typisk over mange år, den er især benhård i de år, hvor akademikerkvinder

typisk vælger at få børn.

Flest mænd i bunken

Det Frie Forskningsråds bestyrelse har således stået i en velkendt situation, da man har lagt indstilling efter indstilling

på mødebordet om EliteForsk-priser.

Rådets to kvinder og syv mænd har arvet en skæv kønsprofil fra de universiteter og forskningsinstitutioner, der har indstillet deres dygtigste forskere.

Sidste år skulle rådet finde fem eliteforskere i en bunke på seks kvinder

og 36 mænd. I år skulle rådet vælge mellem fire kvinder og 29 mænd.

Af de 12 eliteforskere, der fik priser i år og sidste år, er 11 profes-

sorer.

Ole Sigmund – eliteforsker 2008. Poul Nissen – eliteforsker 2008. Rasmus Nielsen – eliteforsker 2007.

Søren Nielsen – eliteforsker 2007. Claus Hviid Christensen – eliteforsker 2007. Dan Zahavi – eliteforsker 2007.

Morten Bennedsen – eliteforsker 2008.

Foto:

POLF OTO

Bo Thamdrup – eliteforsker 2008.

eforsker 2008. Vincent F. Hendricks – eliteforsker 2008.

Foto:

Henrik

petit Foto:

POLF OTO

Foto:

POLF OTO Foto:

AU-f

oto

Foto:

AU-f oto

Foto:

AU-f oto

Foto:

AU-f oto

(13)

fra www.dm.dk

Overenskomstforhandlingerne følger planen med indgåelsen af det andet delforlig på det kommunale område fredag den 25. januar 2008. Forliget er indgået mellem KL (Kommunernes Landsfor- ening) og KTO (Kommunale Tjeneste- mænd og Overenskomstansatte) og gælder derfor – under forudsætning af, at man senere opnår et samlet overenskomstforlig – alle ansatte i kommunerne.

Med delforliget er man nået til enighed om initiativer for seniorer og kompetenceudvikling, og man har taget hul på forbedringer for kommunalt ansatte med børn.

Seniorrettigheder

Som noget helt nyt indføres der med virkning fra 1. januar 2009 egentlige rettigheder for seniorer. Fra det fyldte 60. år får kommunalt ansatte ret til et antal dages frihed med løn (seniordage).

Antallet af dage er stigende med alde- ren og kan efter den enkeltes eget valg konverteres til pensionsindbetaling eller bonus.

Antallet af seniordage (eller tilsvarende pension eller bonus) er følgende:

I det år, vedkommende fylder 60 år:

2 dage/år

I det år, vedkommende fylder 61 år:

3 dage/år

Fra og med det år, vedkommende fylder 62 år: 4 dage/år

Der indføres også ret til en senioraf- tale, hvor bl.a. anvendelse af de eksiste- rende seniorpolitiske muligheder (for eksempel seniorordning og retræteafta- le) kan drøftes, og hvor der i øvrigt kan fokuseres på medarbejderens ønsker og forventninger til det videre arbejdsliv.

Der er også afsat yderligere midler til seniorerne. Der er her tale om de såkaldte trepartsmidler, som blev afsat ved aftale mellem regeringen og bl.a.

AC sidste år. Midlerne afsættes i de enkelte kommuner og er opdelt således, at der bl.a. i hver kommune afsættes en særlig pulje til akademikere. Pengene skal anvendes til initiativer, som kan bi-

drage til fastholdelsen af seniorer, men den nøjagtige anvendelse besluttes af et dertil nedsat udvalg, bestyrelse eller lignende, hvor repræsentanter for de ansatte akademikere og ledelsen sidder.

De aftalte initiativer gælder for perioden 2009-2011.

Kompetenceudvikling

Med delforliget er man enige om anvendelsen af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling.

Midlerne deles op efter hovedorga- nisation, og der etableres derfor i hver kommune en pulje reserveret til akademikere. Alt i alt er der ca. 24 mio. kr. til rådighed for akademikerne. Anvendel- sen af midler sker efter godkendelse i et udvalg, bestyrelse eller lignende, hvor repræsentanter for akademikerne og ledelsen sidder.

Det har været en forudsætning, at midlerne anvendes til nye kompeten- ceudviklingsaktiviteter og dermed ikke til finansiering af den kompetenceud- viklingsaktivitet, der allerede finder sted. Pengene kan i øvrigt, efter lokal enighed, anvendes til (fortrinsvis) kom- petencegivende kurser/efteruddannelse hos anerkendte udbydere. Undtagel- sesvist kan der dog anvendes penge til vikarudgifter under medarbejdernes kurser.

Aftalen er gældende for perioden 1.

april 2008 – 30. juni 2011, hvor alle de afsatte midler skal være anvendt.

Barsel og børns sygdom Den maksimale periode med fuld løn under barsel udvides, og en del af udvidelsen øremærkes til fædrene.

Hver af forældrene får ret til 6 ugers orlov med fuld løn efter barnets 14.

uge. Herudover har de ret til 6 såkaldte deleuger – dvs. uger med fuld løn, hvor forældrene kan dele afholdelsen mellem sig. Er det kun den ene forælder, som er ansat i den kommunale sektor, kan vedkommende dog anvende de 6 uger, uanset om den anden forælder også holder barselsorlov.

Da den nye ordning erstatter den hidtil gældende ordning efter barnets 14. uge (10 deleuger + 2 uger reserveret til faren), vil udvidelsen af den maksimale periode med fuld løn for forældrene tilsammen i praksis være forskellig, afhængig af om begge forældre er ansat i den kommunale sektor eller ej.

Er begge forældre ansat i en kommune, vil udvidelsen således udgøre 6 uger, mens den vil udgøre 2 uger, hvis kun moren er kommunalt ansat. Er kun faren ansat i en kommune, er der ikke tale om en udvidelse af den maksimale periode med fuld løn under barsel.

Forbedringen gælder tilsvarende for adoptanter.

Ændringerne gælder for fødsler/

modtagelse af barnet den 1. april 2008 eller senere.

Næste forhandling mellem KTO og KL finder sted fredag den 8. februar 2008 (efter dette nummers deadline), hvor blandt andet trivsel, tryghed, ud- viklingsmæssige aktiviteter og lønstati- stik er på dagsordenen.

På www.dm.dk/ok08 kan du læse hele for- ligsteksten og i øvrigt følge med i overens- komstforhandlingerne fra dag til dag.

andet delforlig på det kommunale område

(14)

65-Ferie · Tlf: 33 14 65 66 · www.65-ferie.dk

Rundrejse i Kina og Tibet · 14 dage

Tibet står som et ikon for enhver eventyrrejsende. Gemt bag Himalayas bjerge og lukket for omverdenen indtil midt i 1980- erne har Tibet en mystisk tiltrækningskraft, og tibetanernes historie taler til vores hjerter. Kina - verdens trediestørste land - byder på store oplevelser i små landsbyer og en tankevækken- de blanding af nyt og gammelt, rigt og fattigt.

Tag med på en 14-dages rundrejse, hvor vi bevæger os over store afstande. En rejse med oplevelser og indtryk.

Inkl: Alle fly fra København t/r, de fleste måltider, alle skatter og afgifter, alle hotelophold, transfers, udflugter, rundvisnin- ger, entréer og dansk rejseleder på hele rejsen.

Afrejse 17/5, 6/9 og 20/9 fra kr. 19.850,-

1. dag: København - Beijing.

2. dag: Besøg i Beijings gamle bydel.

3. dag: Byrundtur i Beijing til alle de store seværdigheder.

4. dag: Vi ﬂyver til kejserbyen Xian.

5. dag: Terrakottasoldaterne i Xian og kilderne i Huaqing.

6. dag: Ankomst til Lhasa - Tibets hovedstad.

7. dag: Besøg i Potala (Dalai Lamas højborg) og udﬂugt.

8. dag: Byrundtur i Lhasa med besøg i templer og parker.

9. dag: Udﬂugt i naturen. Oplev Tibets smukke højder.

10. dag: Retur til Lhasa gennem Tibets landskaber.

11. dag: Markeder og folkeliv i Lhasa.

12. dag: Vi ﬂyver til Shanghai.

13. dag: Rundtur i Shanghais gamle og nye bydele.

14. dag: Vi ﬂyver retur til København.

Den engelske Riviera · 8 dage

Klimaet på den engelske sydkyst er betydeligt mildere end i Danmark, og foråret kommer tidligt.

Rundrejse til Bournemouth, Newton Abbot, Newquay og Bath.

På rejsen besøges Stonehenge, Salisbury, St. Michal’s Mount, Cotswold Hills og Windsor Castle. Vi nyder den smukke natur i Cornwall, de idylliske landsbyer og den engelske humor.

Afrejse 27/4 kr. 9.290,-

Rom og Elba · 9 dage

4 dage i Rom og 4 dage på Napoleons lille ø, Elba.

Man får aldrig nok af Rom, der er altid noget nyt at opdage.

Byrundture til store og små seværdigheder med dygtig lokal- guide. Få ﬂere gode historier med hjem. God til på egen hånd til at nyde storbyen. Ophold på Elba med rundtur på øen og tid til afslapning på stranden eller på en hyggelig restaurant.

Afrejse 3/5 kr. 10.890,-

Altid inklusive ﬂy fra København t/r, alle transfers, skatter og afgifter, de ﬂeste måltider, hotelophold og dansk rejseleder.

REJSER FOR ALLE

(15)

Tove brænder for sagen. Siden hun var 8 år, har hun været medlem af den interesse- organisation, som de følgende begivenhe- der udspiller sig i.

Da Tove mange år senere bliver færdig som biolog, får hun hurtigt arbejde. Efter et par år søger hun job i organisationen og får det.

Siden sin første arbejdsdag i organisationen for 12 år siden har Tove arbejdet med internationalt projektarbejde. Hun har været med til at skaffe 58 millioner kroner

til en lang række projekter. Hun har elsket sit arbejde. Hun har kastet sig over de faglige udfordringer og er blevet medlem af ledergruppen.

Hun har også fået to børn

Efter sin første barsel har hun ikke fået en eneste dags efteruddannelse. Under sin anden barsel blev hun fyret.

“Det gik galt, allerede da jeg fortalte min direktør, at jeg var gravid anden gang.

Han blev vred og sagde: “Det kan du ikke

være bekendt. Men jeg er vel nødt til at sige tillykke”, fortæller Tove, der ønsker at være anonym. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.

Fyret i sofaen

Graviditeten er vanskelig. Tove har bæk- kenløsning. Hun har lang vej til arbejde og forsøger derfor at klare det meste hjem- mefra. Organisationen har en ordning om hjemmearbejde, og Tove har en opkobling til internettet. Da hun på et tidspunkt har

fyret under barsel

af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk foto: Scanpix

“Du kan godt spare dig at gå til din fagforening. Jeg har tjekket det med

en advokat. Der er ikke noget at komme efter”, sagde en direktør, da han fyrede

en biolog på barsel. Hun gik alligevel til DM. I dag er hun 400.000 kroner rigere.

(16)

to sygedage i træk, ringer direktøren hjem til hende.

“Enten går du på arbejde, eller også bliver du væk”, siger han hidsigt.

Da Tove efter fødslen kommer på arbejde for at vise guldklumpen frem, har ingen tid til at tale med hende. Hun oplever, at stemningen er dårlig og føler sig frosset ud.

Alligevel kommer fyringen som et chok Dagen inden har direktøren ringet hende op og inviteret sig selv på formiddagskaffe.

Efter kaffe, småkager og smalltalk fortæller han, at han er kommet for at varsle hendes fyring og beder hende skrive under på, at hun har modtaget fyresedlen.

“Jeg gik helt i sort. Jeg kan ikke huske, hvad han ellers sagde. Jeg sad bare der i sofaen og tænkte: Det kan man da ikke, man fyrer ikke folk, der er gravide eller på barsel, det er bare under bæltestedet!”.

Samtidig forklarer direktøren, at hun godt kan spare sig at kontakte sin fagforening. Det hele er tjekket og i orden. Der er ikke noget at komme efter, fortæller han.

Samme besked får Toves kolleger på et personalemøde om eftermiddagen.

Ansætter vikaren

Tove går alligevel til sin fagforening, DM.

Og det er klogt.

Arbejdsgiveren har planlagt fyringen.

Han tror, at han kan spare seks måneders løn, fordi Tove inden fødslen har sagt, at hun planlægger at gå på barselsdagpenge i det sidste halve år af sin barsel. Hans begrundelse for fyringen er “svigtende portefølje og deraf følgende manglende budgetgrundlag”.

At der er færre penge, lyder rigtigt nok, for det er Tove, der plejer at skaffe dem.

Og dog.

“Hvert halve år udlodder Danida nogle midler, som vi hidtil har været gode nok og heldige nok til at få del i. Inden jeg gik på barsel, havde jeg forberedt en ansøgning grundigt, så den var lige til at sende af sted, når de sidste tal kom. Det blev den bare ikke. Mens jeg var på barsel, havde direktøren givet ordre om, at den skulle holdes tilbage. Desuden var der flere pro-

jektmidler til løn gennem forlængelser og tillægsbevillinger, som kun han og jeg var bekendt med”, fortæller Tove.

Den påståede pengemangel hænger også dårligt sammen med det faktum, at organisationen ansætter Toves barselsvikar i en nyoprettet stilling, kort tid efter at Tove selv er sagt op. Opgaverne svarer stort set til Toves gamle opgaver. Da Tove bliver afskediget, viser organisationens regnskab et planlagt overskud på en halv million kroner. Desuden har man næsten to og en halv millioner kroner i reserve.

DM skaffer 400.000

DM rejser krav om godtgørelse for afskedi- gelse i strid med ligebehandlingsloven.

Dansk lovgivning pålægger arbejdsgiver en omvendt bevisbyrde i sager om af- skedigelser under barsel. Det betyder, at arbejdsgiver skal bevise, at afskedigelsen af netop den barslende medarbejder er helt uundgåelig. I praksis betyder det, at arbejdsgiver skal bevise, at organisationen ikke har tilstrækkeligt med opgaver, der svarer til den barslendes kvalifika- tioner.

På Toves tidligere arbejdsplads er der tæt ved tyve ansatte. Over halvdelen er biologer, hvoraf langt de fleste har genera- listopgaver. Arbejdsgiveren skal bevise, at han ikke ud af ti job kan strikke en stilling sammen, som Tove kan bestride. Det kan han ikke.

Da DM rejser krav om godtgørelse til Tove, tilbyder arbejdsgiver tre måneders løn. Det svarer til halvdelen af hendes ret- mæssige løn under opsigelse. DM siger nej.

Sagen bliver nu overdraget til DM’s advokat, der stævner organisationen. Ar- bejdsgiver tilbyder seks måneders løn. DM siger nej.

Da datoen for de to parters møde i byretten nærmer sig, vil arbejdsgiver alligevel hellere have et forlig. Han tilbyder ni måneder.

Tove og DM accepterer de ni måneders løn med renter samt en beklagelse fra ar- bejdsgivers side. I alt 390.000 kroner.

I mellemtiden har DM’s advokat også skaf- fet Tove andre penge, der tilkommer hende.

Det drejer sig om betaling for overarbejde, om en lønforhøjelse, der er fastsat i over- enskomsten, og om feriepenge.

Sårbar med små børn

Tilbage sidder Tove. Ked af hele historien.

“Det er fint nok med pengene, men jeg har mistet et arbejde, som jeg holdt rigtig meget af. Det har også været ubehageligt at opleve, at en leder bevidst forsøger at snyde og lyve efter så mange års daglig omgang. Jeg havde det i begyndelsen lidt underligt med at gå til min fagforening, fordi jeg var blevet så solidarisk med organisationen og hele det arbejde, vi udfører.

Det er jeg stadig, og jeg har ikke meldt mig ud. Men jeg har måttet bruge meget energi på at forstå, hvad der skete, og på at skille organisationens formål fra dens aktuelle ledelse”, forklarer Tove.

“Ni måneders løn lyder fantastisk flot, men normalt kan man bruge en opsigelses- periode til at søge et nyt job. Og det er helt umuligt, når man er på barsel med et spædbarn. Han var kun tre måneder, da jeg mistede mit job. Man er simpelthen mere sårbar i forhold til arbejdsmarkedet, når man har små børn”, siger hun.

Lov beskytter også fædre

Både mødre og fædre nyder en vis beskyttelse mod opsigelse i forbindelse med barsel og adoption i “Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.”.

Loven kræver omvendt bevisbyrde i en række tilfælde, hvor mødre og fædre er særlig sårbare. Det gælder for kvinders vedkommende under graviditet og for alle lønmodtagere, mens de for eksempel er på barselsorlov eller på lovligt udskudt barselsorlov.

Loven fastsætter desuden delt bevisbyrde, hvis forældre siges op, mens de for eksempel holder deres aftalebaserede udskudte orlov.

Læs mere om de præcise regler på www.dm.dk.

(17)

Verdensengagementet lyser fra de varme brune øjne, da Tue Magnussen tager imod på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), som han er talsmand for.

Det er torturens ofre, han taler på vegne af, og hvis sag han brænder for.

Vejen til RCT startede på Balkan. Tue Magnussen blev kendt som Albanien- ekspert efter mange rejser i landet, bl.a.

et sjældent studieophold ved Tiranas Universitet for 30 år siden. Siden har han undervist i international politik på RUC og besøgt regionen, bl.a. 10-12 gange som valgobservatør for Udenrigsministeriets Internationale Humanitære Beredskab.

“Valget i Albanien i 1996 var et skole- eksempel på valgsvindel. Her blev udfyldte stemmesedler fløjet ind til Tirana dagen før valget, samme person stemte flere gange osv. Men valget var også et skole- eksempel på, at det nyttede noget at have observatører med. Da repræsentanter fra OSCE – Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa – gik på tv, efter stemmesedlerne var talt op, og udtalte, at valget var gået udmærket trods fejl, kunne observatørerne rapportere om så store svindelnumre, at OSCE et par dage senere måtte dementere og kende valget ugyldigt over for en undrende verdenspresse. Både Europarådet og OSCE’s folk havde sovet i timen, men heldigvis havde OSCE selv anbefalet, at der kom observatører til det første valg i Albanien. Og observatørerne

havde gjort deres arbejde”, husker Tue Magnussen, der i 1999 startede som pro- jektkoordinator i RCT for Balkan og Mel- lemøsten.

Tortur light er ikke i orden

Danmark er i dag førende i arbejdet med tortursager – dvs. ambulant behandling af ofre udsat for tortur via psykologer, læger og fysioterapeuter – men også førende hvad angår forskning og oplysning om tortur. RCT har netop fejret sit 25-års ju- bilæum.

Danmark har længe været duksedreng, men er det ikke længere. Den ny sag om PET’s brug af oplysninger i forbindelse med tortur sætter Danmark i et kedeligt lys.

“Det er dobbeltmoralsk, at Danmark er imod tortur, men på grund af vores anti- terror-politik godt kan handle med oplysninger fra fanger fremtvunget under tortur i nordafrikanske lande og Mellemøsten.

Tag sagen mod den dødsdømte dansk- marokkaner, der sidder fængslet i Marokko, hvor man ved, at der foregår tortur. Her kunne PET have interesse i at få oplysninger ud af ham for at forebygge fremtidige terrorhandlinger i Danmark. Men man kan hverken bruge sådanne oplysninger til opklaring af retssager eller til at forebygge terror. Derfor advarer vi på det kraftigste mod, at oplysninger fremtvunget under tortur “videresælges”. Det er at sammen- ligne med hæleri”, siger Tue Magnussen.

“Vi vil dementere myten om, at tortur kan være et virksomt middel mod terror – at terror light kan være i orden under sær- lige omstændigheder. Faktisk forholder det sig omvendt. Israels tortur over for en stor gruppe af palæstinensiske fanger har sna- rere bidraget til en forråelse af konflikten – til selvmordsbomber og andre desperate militante terroraktioner. Selv Pentagon er begyndt at stille spørgsmålstegn ved bru-

Magister med profil

Magistre – altså medlemmer af DM – har med sikkerhed én ting til fælles: De er højtuddannede. Men derfra breder mangfoldigheden sig:

De underviser, de udvikler, de ad- ministrerer, de forsker, de markerer sig, de kommunikerer, de skriver, de skaber resultater, de debatterer, de finder nye veje, og de er kreative.

Denne bredde i beskæftigelse i DM’s medlemsskare viser vi i serien Magister med profil. Her kan du læse om en af dine kolleger, der har gjort en forskel, har fundet nye veje – og måske endda sat verden lidt på den anden ende.

han brænder for torturens ofre

Ildsjælen, Albanien-eksperten og torturbekæmperen Tue Magnussen skyder med skarpt over for dansk inkonsekvens i tortursager.

tekst og foto af Karin Bergquist · magisterbladet@dm.dk

(18)

gen af tortur”, siger han, mens lynet slår ned i de fredelige øjne.

“Der er også den aktuelle sag med CIA’s fly, der fløj ind over dansk territorium og landede i Kastrup med torturfanger om bord. Det er dybt problematisk, hvis PET bevæger sig ind i sådanne sager, for så er man jo med til at legitimere brugen af tortur. Og Abu Ghraib-sagen, hvor fanger er blevet tortureret i Irak. Danmark kunne godt rejse sagen over for FN’s komite mod tortur, men måske er det ikke sket, fordi danskerne har været med til at føre krig og derfor har et medansvar”, siger han, der på RCT’s vegne har bidraget til at få et forbud mod tortur ind i dansk straffelov.

Næste skridt er at få et forbud mod tortur ind i den militære straffelov.

Flygtninge lades i stikken

En anden mærkesag for Tue Magnussen er de flygtninge, der lades i stikken på grund af regeringens skærpede krav til at få dansk statsborgerskab.

“Flygtninge, der kommer til Danmark som konsekvens af tortur i deres hjem-

lande, kan ikke indfri de skærpede krav. De lider af post-traumatisk stress, der med- fører stærk nedsat koncentrationsevne og giver indlæringsvanskeligheder. Derfor kan de fx ikke lære dansk så hurtigt som andre indvandrere og burde få særbehandling”, understreger Tue Magnussen, der hilser den fornyede politiske interesse for de irakiske asylsøgere velkommen. “Det må vi holde den ny regering fast på”, tilføjer han.

Tue Magnussen kaster sig også gerne over fagforeningssager, som han har været involveret i et par stykker af – fx da Dansk Magisterforening var i konflikt med Gyl- dendal, hvor han på det tidspunkt arbej- dede på leksikonredaktionen.

“Faglig organisering er uhyre vigtig og giver opbakning til medlemmerne i ar- bejdskonflikter. Konflikter er af det gode.

De skal tages, fordi de fører til udvikling – i samfundet og privat”, siger han, men uanset hvor ofte emnet privatliv kommer på banen, vender han tilbage til arbejdet med politisk vigtige sager. Hjemme hos familien tanker han op.

Kontoret i RCT roder – papirer, artikler

og bøger er stablet overalt. I skuffen ligger nødrationer af Madatormix, cognac og cigaretter – de ligger der bare in case. En af bøgerne, han har været med til at sætte i værk, hedder “Himlen behøver sine stjer- ner” – han kunne selv være en af dem.

Blå bog

Navn: Tue Magnussen.

Alder: 52 år.

Job: Kommunikationskoordinator på Re- habiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Censor på Roskilde Univer- sitetscenter.

Uddannelse: Historiker fra Københavns Universitet, siden kandidat i geografi og internationale udviklingsstudier fra RUC. Har bidraget til at skabe netvær- ker mellem universiteter i Danmark og øvrige EU, hvortil studerende er sendt på udvekslingsophold.

Privat: Boet med den samme kvinde si- den gymnasietiden. De har tre døtre.

Kendetegn: Afslappet klædt. Selvom han har forladt venstrefløjen, har hans holdninger rod her. Motto: “Ingen må udsættes for tortur – end ikke min værste fjende”.

(19)

Fagforeningslisten inviterer til debat om, hvordan DM gennem sit fagpoliti- ske arbejde kan styrke kampen for vel- færden for alle i det danske samfund.

Som fagforening har DM flere strenge at spille på. En er den klassiske kamp for gode og anstændige løn- og ar- bejdsvilkår for DM-medlemmer, der arbejder med at fastholde og udbyg- ge velfærden i det danske samfund.

En anden er at bidrage til den offentlige diskussion om bl.a. uddannelse, arbejdsmiljø og forskning.

Kom og deltag i debatten! Vi vil høre din mening og dine forslag.

Ingrid Stage, formand for DM, og Charlotte Palludan, HB-medlem

for Fagforeningslisten, vil indlede debatten med korte oplæg.

Mødet har tidligere været berammet til onsdag den 27. februar, men er på grund af overenskomstforhandlingerne flyttet til onsdag den 12. marts.

kl. 19.00.

Mød op i DM’s lokaler i Nimbuspar- ken 16, 2000 Frederiksberg.

Vi serverer sandwich og øl/vand.

Med venlig hilsen Fagforeningslisten

Kampen for velfærden – DM’s rolle og bidrag

I begyndelsen af februar lancerer DR, Arbejdsmiljørådet og Videncenter for Arbejdsmiljø en kampagne, som skal moti- vere flere arbejdspladser til at skabe et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk.

Kampagnen Godt Arbejde! løber i 12 uger og består blandt andet af en række tv-programmer og et website.

I tv-programmerne kan du få indblik i forskellige arbejdspladser og i, hvor det går godt og mindre godt med ar- bejdsmiljøet. Udsendelserne på DR2 sætter fokus på blandt andet god ledelse, stress og sygefravær, hvor mennesker, der selv har oplevet problemer som stress og dårlig ledelse på deres arbejdsplads, fortæller.

På websitet www.godtarbejde.dk kan du hver uge klikke dig klogere på arbejdsmiljø. Du kan teste din viden, få gode råd, deltage i ugens konkurrence eller se en af de mange videoer, der stiller skarpt på danskernes arbejdsmiljø.

Akademikernes Centralorganisation (AC) har deltaget i baggrundsgruppen for kampagnen.

Godt Arbejde! Sendes på DR2 fra søndag 10. februar klokken 19 og 12 uger frem.

Læs og oplev mere på www.godtarbejde.dk ad

Arbejdsmiljøkampagne ny mødeda to!

Foto: Scanpix

(20)

kritik af klausullov fra alle sider

Et skridt på vejen – men stadig ikke godt nok. Sådan var reaktionen hos Frederik Dehlholm, formand for DM’s privatansatte, da beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen for nylig offentliggjorde udka- stet til det lovforslag, der skal forhindre, at virksomhederne laver hemmelige aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.

Loven skal som udgangspunkt gøre det ulovligt at lave jobklausuler uden at indgå en aftale med medarbejderen, der samtidig får krav på en godtgørelse i den periode efter fratrædelse, hvor man er berørt af jobklausulen.

Den kun delvist tilfredse holdning står DM ikke alene med. Høringsfristen for lovforslaget er netop udløbet, og fra en række faglige organisationer er budskabet præcis det samme: Forslaget er bedre end det, der blev trukket tilbage sidste år efter pres fra de faglige organisationer. Men der bliver stadig taget alt for meget hensyn til ar- bejdsgiverne og for lidt til lønmodtagerne.

Ingen straf

I AC’s høringssvar, som dækker DM og de øvrige akademikerorganisationers holdning, gør man blandt andet opmærksom på, at konsekvenserne af at overtræde loven og undlade at lave en aftale med lønmodta- geren er svære at få øje på. De vil nemlig udelukkende være, at en arbejdsgiver ikke kan gøre jobklausulen gældende over for den berørte medarbejder og over for afta- leparten.

“Dette er en meget utilfredsstil- lende og utilstrækkelig retsvirkning, idet man kan forvente, at visse arbejdsgivere ud fra parolen

“går den, så går den”

hemmeligholder jobklausulen

for medarbejderen”, lyder konklusionen.

AC foreslår derfor, at medarbejderen skal have krav på en godtgørelse, der er til- strækkeligt høj til, at arbejdsgiveren får et incitament til at overholde loven.

Også hos hovedorganisationen FTF og Business Danmark, der blandt andet or- ganiserer sælgerne, efterlyser man mere mærkbare effekter, hvis virksomhederne stadig indgår tys-tys-aftaler.

“Går du over for rødt lys, vanker der en bøde. Og bryder virksomheder ligebehandlingsloven, vanker der en bøde. Men bryder de loven og laver hemmelige gratis- aftaler om ikke at hyre hinandens ansatte, kan det fortsat ske kvit og frit”, siger formand for Business Danmark Jens Neustrup Simonsen i en kommentar.

Rabat til arbejdsgiveren

AC og de øvrige organisationer er også enige om, at det er uhensigtsmæssigt, at lovforslaget ikke siger noget om alle de

aftaler, der allerede er indgået eller bliver indgået op til 1. juli 2008, hvor loven efter planen skal træde i kraft, hvis den bliver vedtaget.

På den måde risikerer man nemlig, at virksomhederne skynder sig at lave en masse aftaler op til den dato. Samme effekt frygter organisationerne også at få fra forslagets slagtilbud om rabat på klausuler.

Lovforslaget lægger nemlig op til, at medarbejderen ikke har krav på kompensation, hvis han/hun i forvejen er omfattet af kunde- eller konkurrenceklausuler. I den situation vil der i fremtiden ikke være meget at betænke sig på for arbejdsgiveren. For hvorfor dog ikke smide en jobklausul oveni, hvis den alligevel er gratis?

Lovforslaget ventes at blive fremsat den 27. februar. Hvorvidt de kritiske hørings- svar vil have en effekt i Beskæftigelsesmini- steriet er derfor endnu uvist.

De faglige organisationer er enige ^{om, at}

Claus Hjorts forslag om, hvordan man skal komme jobklausu- lerne til livs, kan få den modsatte effekt. Derfor er der stadig plads til masser af forbedringer i ministerens lovforslag.

af Benedikte Ballund · bb@dm.dk foto: POLFOTO

(21)

undervisere ramt af privatisering

af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk foto: Henrik Petit

Undervisere, studerende, forskere, ledere og fagforeningsfolk. Alle må de leve med følgerne af den danske regerings stigende pres på universiteter, seminarier, gymnasier og folkeskoler.

“Uddannelsessystemet er ved at blive privatiseret. Vi har først set det inden for de videregående uddannelser, men det er ved at brede sig til de øvrige dele af uddannelsesverdenen”, sagde Anders Hamming, formand for DM’s sektor for forskning og videregående uddannelse, da

sektoren var vært for konferencen: “Priva- tiseringer af uddannelsessystemet”.

Konferencen samlede erfaringer fra ind- og udland om ledelsesformer, der er inspi- reret af den private sektor, om indførelse af selveje på universiteter og om udhuling af demokratiske traditioner.

Flere deltagere fortalte om den frustra- tion, undervisere oplever, mens deres rolle gradvis ændres som følge af nye krav. I dag skal de ikke blot være engagerede formid- lere af viden og indsigt. De forventes også og især at være managere og teknikere, der kan skabe output.

“Det kræver styrke og samling på tværs af uddannelsesinstitutioner og fagforbund at stå imod en udvikling, hvor faglig og pædagogisk kvalitet er truet af snævre hensyn til markedets krav om hurtig ge- vinst”, sagde Anders Hamming fra DM.

Han pegede desuden på risikoen for dårligere løn- og ansættelsesvilkår for undervisere på de danske universiteter, når ledelser skærer ned og effektiviserer i pagt med regeringens idé om universiteter som virksomheder med et afkast.

(22)

Kari Kjenndalen fra Norsk Forskerforbund: “Jeg skal sent glemme synet af hundredvis af nydelige akademikere i demonstration på Karl Johan. De stoppede pænt for rødt”. Den norske regering måtte for nogle år siden opgive at knække universiteternes autonomi. Nu prøver regeringen igen.

I New South Wales har projektet “New Schools Project” mobiliseret den private sektor, der har finansieret, tegnet og bygget ni skoler i perioden 2002 til 2005. Skolerne er bygget i en standard, der svarer til eller overstiger nationale krav.

Samtidig har de private virksomheder indgået en kontrakt med skolevæsenet

i New South Wales og sikret sig retten til at levere rengøring, vedligehold, sikkerhed og andre serviceopgaver frem til 2032. Virksomhederne får betaling i form af et månedligt præstationsaf- hængigt vederlag. Som en del af kon- trakten skal skolerne i 2032 overdrages til det offentlige skolevæsen.

4200 underskrifter og hundredvis af akademikere i demonstrationstog på Karl Johan i Oslo fik for et par år siden den norske regering til at tøve. Ellers havde norske universiteter og professionshøjskoler været selvejende institutioner i dag.

Siden 2002 har norske forskere, undervisere og deres fagforening Norsk Forskerforbund på forskellig vis protesteret mod regeringens ønske om at indføre ledelsesformer og -normer fra private virksomheder. Slaget er ofte stået i regerings- nedsatte udvalg og kommissioner, hvis arbejde er mundet ud i delte anbefalinger og bløde formulerin- ger.

Hidtil er det lykkedes for den norske forskerverden at slå angre- bene på de videregående uddan- nelsers frihed og demokrati tilbage.

Men nu er den gal igen.

Det såkaldte Stjernø-udvalg har i januar i år offentliggjort en række anbefalinger, der vil ændre drastisk på finansiering, styring og autonomi på universiteter og professionshøj- skoler. Udvalget ønsker højere grad af ekstern ledelse, stærkere statslig styring og en kvantitativ finansie- ringsmodel målt på antal beståede studerende og antal videnskabelige artikler.

Norge

Australien



(23)

DM’s formand, Ingrid Stage, (th) rykker til undsætning som simultantolk for engelske Deborah Youdell på DM’s konference om privatisering af uddannelse.

DM’s formand Ingrid Stage: “Vi må skabe debat, og vi må prøve at råbe politikerne op. I 2009 skal universitetsloven evalueres og for- håbentlig også revideres. Dele af den må rulles tilbage, så forskere, undervisere og studerende kan få mere rimelige rammer om deres arbejde”.

“Den centralisering og topstyring, vi oplever på danske universiteter, må nærme sig en verdensrekord. Jeg kender ingen andre lande, hvor staten for eksempel kan pålægge universiteterne at udføre myndig- hedsopgaver”, sagde Heine Andersen fra Københavns Universitet.

På nye landkort er Østtyskland væk og forbi. I den danske regering spøger drømmen om den perfekte planøkonomi endnu, mener Lars Bo Kaspersen fra CBS.

“Jeg er fra Handelshøjskolen, jeg kan godt lide privatisering og frit marked. Jeg ville ønske, at regeringen ville regere efter liberale principper. Men nej. Sådan er det ikke. Desværre. Vi er ikke på vej mod amerikanske tilstande i det danske uddannel- sessystem. Vi er på vej mod DDR-tilstande med planøkonomi, centralisering og kontrol”, sagde Lars Bo Kaspersen på DM’s konference om privatisering af uddannelser.

Hans analyse af regeringens politik lyder i stikord: Som alle regeringer ønsker også denne regering, at staten, den selv og nationen overlever. Også forskning og uddannelse er i dette perspektiv instrumenter til at udvikle kompetencer, der sikrer statens, erhvervslivets og demokratiets opretholdelse.

Den nuværende regering vurderer, at globalisering fører til øget konkurrence, og at konkurrencen skal vindes på viden.

Det er ideen i velfærdskommission, globaliseringsråd, innovati- onsråd, skattekommission, strukturreform og kvalitetsreform.

Universiteter, seminarier, folkeskoler skal ligesom alle andre institutioner i samfundet øge kvalitet og præstation for at styrke dansk konkurrenceevne. Staten ønsker at styre, måle og kvalitetssikre processen. Derfor kritiserer regeringen reform- pædagogik og forsøger med alle midler at få fagligheden i cen- trum med ranglister, benchmarking og økonomiske sanktioner.

“Stik mod forventning har globaliseringen ikke nedbrudt staterne. Den har tværtimod ført til stærke stater, magtfulde stater, omnipotente stater. Regeringen har i dag magt, som den har agt. Det betyder også, at hvis den tager fejl i sin analyse af, hvordan forskning og uddannelse skal indrettes i en tid med globalisering og konkurrence, så er vi som samfund på spanden, for så står vi med de forkerte institutioner, der drives efter forkerte principper”, sagde Kaspersen.

Danmark

undervisere ramt ...



Kopi fra DBC Webarkiv