Navn: Tue Magnussen.
Alder: 52 år.
Job: Kommunikationskoordinator på Re-habiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Censor på Roskilde Univer-sitetscenter.
Uddannelse: Historiker fra Københavns Universitet, siden kandidat i geografi og internationale udviklingsstudier fra RUC. Har bidraget til at skabe netvær-ker mellem universiteter i Danmark og øvrige EU, hvortil studerende er sendt på udvekslingsophold.
Privat: Boet med den samme kvinde si-den gymnasietisi-den. De har tre døtre.
Kendetegn: Afslappet klædt. Selvom han har forladt venstrefløjen, har hans holdninger rod her. Motto: “Ingen må udsættes for tortur – end ikke min værste fjende”.
Fagforeningslisten inviterer til debat om, hvordan DM gennem sit fagpoliti-ske arbejde kan styrke kampen for vel-færden for alle i det danske samfund.
Som fagforening har DM flere strenge at spille på. En er den klassiske kamp for gode og anstændige løn- og ar-bejdsvilkår for DM-medlemmer, der arbejder med at fastholde og udbyg-ge velfærden i det danske samfund.
En anden er at bidrage til den offent-lige diskussion om bl.a. uddannelse, arbejdsmiljø og forskning.
Kom og deltag i debatten! Vi vil høre din mening og dine forslag.
Ingrid Stage, formand for DM, og Charlotte Palludan, HB-medlem
for Fagforeningslisten, vil indlede de-batten med korte oplæg.
Mødet har tidligere været berammet til onsdag den 27. februar, men er på grund af overenskomstforhandlin-gerne flyttet til onsdag den 12. marts.
kl. 19.00.
Mød op i DM’s lokaler i Nimbuspar-ken 16, 2000 Frederiksberg.
Vi serverer sandwich og øl/vand.
Med venlig hilsen Fagforeningslisten
Kampen for velfærden – DM’s rolle og bidrag
I begyndelsen af februar lancerer DR, Arbejdsmiljørådet og Videncenter for Arbejdsmiljø en kampagne, som skal moti-vere flere arbejdspladser til at skabe et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk.
Kampagnen Godt Arbejde! løber i 12 uger og består blandt andet af en række tv-programmer og et website.
I tv-programmerne kan du få indblik i forskellige arbejds-pladser og i, hvor det går godt og mindre godt med ar-bejdsmiljøet. Udsendelserne på DR2 sætter fokus på blandt andet god ledelse, stress og sygefravær, hvor mennesker, der selv har oplevet problemer som stress og dårlig ledelse på deres arbejdsplads, fortæller.
På websitet www.godtarbejde.dk kan du hver uge klikke dig klogere på arbejdsmiljø. Du kan teste din viden, få gode råd, deltage i ugens konkurrence eller se en af de mange videoer, der stiller skarpt på danskernes arbejdsmiljø.
Akademikernes Centralorganisation (AC) har deltaget i baggrundsgruppen for kampagnen.
Godt Arbejde! Sendes på DR2 fra søndag 10. februar klokken 19 og 12 uger frem.
Læs og oplev mere på www.godtarbejde.dk ad
Arbejdsmiljøkampagne ny mødeda to!
Foto: Scanpix
kritik af klausullov fra alle sider
Et skridt på vejen – men stadig ikke godt nok. Sådan var reaktionen hos Frederik Dehlholm, formand for DM’s privatansatte, da beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen for nylig offentliggjorde udka-stet til det lovforslag, der skal forhindre, at virksomhederne laver hemmelige aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
Loven skal som udgangspunkt gøre det ulovligt at lave jobklausuler uden at indgå en aftale med medarbejderen, der samtidig får krav på en godtgørelse i den periode efter fratrædelse, hvor man er berørt af jobklausulen.
Den kun delvist tilfredse holdning står DM ikke alene med. Høringsfristen for lov-forslaget er netop udløbet, og fra en række faglige organisationer er budskabet præcis det samme: Forslaget er bedre end det, der blev trukket tilbage sidste år efter pres fra de faglige organisationer. Men der bliver stadig taget alt for meget hensyn til ar-bejdsgiverne og for lidt til lønmodtagerne.
Ingen straf
I AC’s høringssvar, som dækker DM og de øvrige akademikerorganisationers holdning, gør man blandt andet opmærksom på, at konsekvenserne af at overtræde loven og undlade at lave en aftale med lønmodta-geren er svære at få øje på. De vil nemlig udelukkende være, at en arbejdsgiver ikke kan gøre jobklausulen gældende over for den berørte medarbejder og over for afta-leparten.
“Dette er en meget utilfredsstil-lende og utilstrækkelig retsvirkning, idet man kan forvente, at visse arbejdsgi-vere ud fra parolen
“går den, så går den”
hemmeligholder jobklausulen
for medarbejderen”, lyder konklusionen.
AC foreslår derfor, at medarbejderen skal have krav på en godtgørelse, der er til-strækkeligt høj til, at arbejdsgiveren får et incitament til at overholde loven.
Også hos hovedorganisationen FTF og Business Danmark, der blandt andet or-ganiserer sælgerne, efterlyser man mere mærkbare effekter, hvis virksomhederne stadig indgår tys-tys-aftaler.
“Går du over for rødt lys, vanker der en bøde. Og bryder virksomheder ligebe-handlingsloven, vanker der en bøde. Men bryder de loven og laver hemmelige gratis-aftaler om ikke at hyre hinandens ansatte, kan det fortsat ske kvit og frit”, siger for-mand for Business Danmark Jens Neustrup Simonsen i en kommentar.
Rabat til arbejdsgiveren
AC og de øvrige organisationer er også enige om, at det er uhensigtsmæssigt, at lovforslaget ikke siger noget om alle de
aftaler, der allerede er indgået eller bliver indgået op til 1. juli 2008, hvor loven efter planen skal træde i kraft, hvis den bliver vedtaget.
På den måde risikerer man nemlig, at virksomhederne skynder sig at lave en masse aftaler op til den dato. Samme ef-fekt frygter organisationerne også at få fra forslagets slagtilbud om rabat på klausuler.
Lovforslaget lægger nemlig op til, at med-arbejderen ikke har krav på kompensation, hvis han/hun i forvejen er omfattet af kunde- eller konkurrenceklausuler. I den situation vil der i fremtiden ikke være meget at betænke sig på for arbejdsgiveren. For hvorfor dog ikke smide en jobklausul oveni, hvis den alligevel er gratis?
Lovforslaget ventes at blive fremsat den 27. februar. Hvorvidt de kritiske hørings-svar vil have en effekt i Beskæftigelsesmini-steriet er derfor endnu uvist.
De faglige organisationer er enige om, at
Claus Hjorts forslag om, hvordan man skal komme jobklausu-lerne til livs, kan få den modsatte effekt. Derfor er der stadig plads til masser af forbedringer i ministerens lovforslag.
af Benedikte Ballund · bb@dm.dk foto: POLFOTO
undervisere ramt af privatisering
af Lisbeth Ammitzbøll · la@dm.dk foto: Henrik Petit
Undervisere, studerende, forskere, ledere og fagforeningsfolk. Alle må de leve med følgerne af den danske regerings stigende pres på universiteter, seminarier, gymnasier og folkeskoler.
“Uddannelsessystemet er ved at blive privatiseret. Vi har først set det inden for de videregående uddannelser, men det er ved at brede sig til de øvrige dele af uddannelsesverdenen”, sagde Anders Hamming, formand for DM’s sektor for forskning og videregående uddannelse, da
sektoren var vært for konferencen: “Priva-tiseringer af uddannelsessystemet”.
Konferencen samlede erfaringer fra ind- og udland om ledelsesformer, der er inspi-reret af den private sektor, om indførelse af selveje på universiteter og om udhuling af demokratiske traditioner.
Flere deltagere fortalte om den frustra-tion, undervisere oplever, mens deres rolle gradvis ændres som følge af nye krav. I dag skal de ikke blot være engagerede formid-lere af viden og indsigt. De forventes også og især at være managere og teknikere, der kan skabe output.
“Det kræver styrke og samling på tværs af uddannelsesinstitutioner og fagforbund at stå imod en udvikling, hvor faglig og pædagogisk kvalitet er truet af snævre hensyn til markedets krav om hurtig ge-vinst”, sagde Anders Hamming fra DM.
Han pegede desuden på risikoen for dårligere løn- og ansættelsesvilkår for un-dervisere på de danske universiteter, når ledelser skærer ned og effektiviserer i pagt med regeringens idé om universiteter som virksomheder med et afkast.
Kari Kjenndalen fra Norsk Forskerforbund: “Jeg skal sent glemme synet af hundredvis af nydelige akademikere i demonstration på Karl Johan. De stoppede pænt for rødt”. Den norske regering måtte for nogle år siden opgive at knække universiteternes autonomi. Nu prøver regeringen igen.
I New South Wales har projektet “New Schools Project” mobiliseret den private sektor, der har finansieret, tegnet og bygget ni skoler i perioden 2002 til 2005. Skolerne er bygget i en standard, der svarer til eller overstiger nationale krav.
Samtidig har de private virksomheder indgået en kontrakt med skolevæsenet
i New South Wales og sikret sig retten til at levere rengøring, vedligehold, sik-kerhed og andre serviceopgaver frem til 2032. Virksomhederne får betaling i form af et månedligt præstationsaf-hængigt vederlag. Som en del af kon-trakten skal skolerne i 2032 overdrages til det offentlige skolevæsen.
4200 underskrifter og hundredvis af akademikere i demonstrationstog på Karl Johan i Oslo fik for et par år siden den norske regering til at tøve. Ellers havde norske universi-teter og professionshøjskoler været selvejende institutioner i dag.
Siden 2002 har norske forskere, undervisere og deres fagforening Norsk Forskerforbund på forskellig vis protesteret mod regeringens ønske om at indføre ledelsesformer og -normer fra private virksomhe-der. Slaget er ofte stået i regerings-nedsatte udvalg og kommissioner, hvis arbejde er mundet ud i delte anbefalinger og bløde formulerin-ger.
Hidtil er det lykkedes for den norske forskerverden at slå angre-bene på de videregående uddan-nelsers frihed og demokrati tilbage.
Men nu er den gal igen.
Det såkaldte Stjernø-udvalg har i januar i år offentliggjort en række anbefalinger, der vil ændre drastisk på finansiering, styring og autonomi på universiteter og professionshøj-skoler. Udvalget ønsker højere grad af ekstern ledelse, stærkere statslig styring og en kvantitativ finansie-ringsmodel målt på antal beståede studerende og antal videnskabelige artikler.
Norge
Australien
DM’s formand, Ingrid Stage, (th) rykker til undsætning som simultantolk for engelske Deborah Youdell på DM’s konference om privatisering af uddannelse.
DM’s formand Ingrid Stage: “Vi må skabe debat, og vi må prøve at råbe politikerne op. I 2009 skal universitetsloven evalueres og for-håbentlig også revideres. Dele af den må rulles tilbage, så forskere, undervisere og studerende kan få mere rimelige rammer om deres arbejde”.
“Den centralisering og topstyring, vi oplever på danske universiteter, må nærme sig en verdensrekord. Jeg kender ingen andre lande, hvor staten for eksempel kan pålægge universiteterne at udføre myndig-hedsopgaver”, sagde Heine Andersen fra Københavns Universitet.
På nye landkort er Østtyskland væk og forbi. I den danske re-gering spøger drømmen om den perfekte planøkonomi endnu, mener Lars Bo Kaspersen fra CBS.
“Jeg er fra Handelshøjskolen, jeg kan godt lide privatisering og frit marked. Jeg ville ønske, at regeringen ville regere efter liberale principper. Men nej. Sådan er det ikke. Desværre. Vi er ikke på vej mod amerikanske tilstande i det danske uddannel-sessystem. Vi er på vej mod DDR-tilstande med planøkonomi, centralisering og kontrol”, sagde Lars Bo Kaspersen på DM’s konference om privatisering af uddannelser.
Hans analyse af regeringens politik lyder i stikord: Som alle regeringer ønsker også denne regering, at staten, den selv og nationen overlever. Også forskning og uddannelse er i dette perspektiv instrumenter til at udvikle kompetencer, der sikrer statens, erhvervslivets og demokratiets opretholdelse.
Den nuværende regering vurderer, at globalisering fører til øget konkurrence, og at konkurrencen skal vindes på viden.
Det er ideen i velfærdskommission, globaliseringsråd, innovati-onsråd, skattekommission, strukturreform og kvalitetsreform.
Universiteter, seminarier, folkeskoler skal ligesom alle andre institutioner i samfundet øge kvalitet og præstation for at styrke dansk konkurrenceevne. Staten ønsker at styre, måle og kvalitetssikre processen. Derfor kritiserer regeringen reform-pædagogik og forsøger med alle midler at få fagligheden i cen-trum med ranglister, benchmarking og økonomiske sanktioner.
“Stik mod forventning har globaliseringen ikke nedbrudt staterne. Den har tværtimod ført til stærke stater, magtfulde stater, omnipotente stater. Regeringen har i dag magt, som den har agt. Det betyder også, at hvis den tager fejl i sin ana-lyse af, hvordan forskning og uddannelse skal indrettes i en tid med globalisering og konkurrence, så er vi som samfund på spanden, for så står vi med de forkerte institutioner, der drives efter forkerte principper”, sagde Kaspersen.
Danmark
undervisere ramt ...
Privatisering af uddannelse kender ikke til landegrænser. Et amerikansk firma har for en million britiske pund overtaget ledelsen af et gymnasium i det nordlige London. Firmaet Edi-son Schools er den største operatør af statslige skoler i USA. Kontrakten er indgået for tre år og indeholder krav om forbedrede resultater for gymnasiet.
Samtidig i New York har USA’s største skoledi-strikt hyret et engelsk firma ved navn Cambridge Education til at indføre et system til evaluering af distriktets skoler. Cambridge Education byg-ger på engelske standarder, og firmaet er nu i fuld gang med at træne amerikanske medarbej-dere i systemet. Skoledistriktet har lidt over en million elever og studerende.
“Jeg forstod kun mit navn, det må være min tur nu?” Engelsksprogede Deborah Youdell fra University of London var første oplægsholder på DM’s i øvrigt dansk-sprogede konference om privatisering af uddannelser. Hun fortalte om privatisering af uddannelse som en global udvikling og gav eksempler fra USA, England og Australien.
“Vi er på vej mod DDR-tilstande med planøkonomi, centralisering og kontrol”, sagde Lars Bo Kaspersen fra CBS.
Den engelske regering eksperimenterer med underviseres arbejdsvilkår under titler som “Education Action Zones” og “Academies”. Eksperi-menterne går blandt andet ud på at suspendere nationale aftaler om løn- og ansættelsesvilkår. På “Academies” inkluderer regeringens ekspe-rimenter også ansættelse af undervisere, der hverken har uddannelse eller kvalifikationer til at undervise.
I 2006 gav the Houston Independent School District 14 millioner dollars i bonus til sine 7.400 medarbejdere. Hver bonus var mellem 100 og 7.000 dollars. Navnene på modtagerne og størrelsen på deres bonus blev offentliggjort i the Houston Cronicle.
Præstationsløn til undervisere er ved at blive indført i USA, Hong Kong, New Zealand, Israel, Japan og Australien.
England Globalt
USA
undervisere ramt ...
HISTORIE
Købmændenes historie Søren Mørch
og Tom Buk-Swienty
De Samvirkende Købmænd, DSK, blev stiftet den 8. sep-tember 1907. I sepsep-tember 2007 blev 100-års-jubilæet bl.a. markeret med udgivelsen af bogen “Købmændenes Hi-storie”. Hvem er den danske købmand i dag? Og hvorledes har købmændenes verden ændret sig, siden dengang der lå en købmand henne om næ-sten hvert et gadehjørne? Og ikke mindst – hvor er denne verden på vej hen? Det hand-ler ”Købmændenes Historie”
om. Gads Forlag, 2007, 284 sider, 299 kr.
KULTUR
Forankring i forandring.
Christiania og bevaring som ressource i byomdannelse Redigeret af Anne Tietjen, Svava Riesto og Pernille Skov Bogen skaber et kalejdosko-pisk billede af Christiania, der peger på mangfoldige udviklingsmuligheder og også peger ud over Christiania med det mål at bidrage til en engageret debat om fortidens potentiale i byomdannelse.
Arkitektskolens forlag, 2007, 277 sider, 250 kr.
Da økologi var hverdagskost – et slotskøkken anno 1815 Karsten Kjer Michaelsen Denne bog er ikke en ko-gebog, men en bog om en kogebog. Det drejer sig om kogebogen, der blev udgivet af slotskokken på Tranekær, C. Jacobsen, i 1815. Bogen kom i hele 9 oplag frem til 1866 – en tid, hvor meget var under forandring. Stavns-båndet var ophævet i 1788, befolkningstallet steg, byerne voksede, landbruget undergik en udvikling, der repræsente-rede et brud med traditioner rækkende tilbage til oldtiden.
Odense Bys Museum, 2007, 115 sider, 148 kr.
SAMFUNDSFILOSOFI Philosophy on the Border Robin May Schott og Kirsten Klercke
Denne antologi diskuterer forholdet mellem ondskabens problematik og reaktionerne på den. Forfatterne, der er internationale filosoffer, psy-kologer og holocaustforskere, diskuterer temaerne i forbin-delse med aktuelle spørgsmål om kolonialisme, immigration og nationale politikker over for flygtninge, Palæstina-Israel-konflikten, massemord og massevoldtægter. Museum Tusculanums Forlag, 2007, 228 sider, 198 kr.
SAMFUNDSVIDENSKAB Mangfoldighed, magt og minoriteter – introduktion til minoritetsforskningens teorier
Helen Krag
Mangfoldighed, magt og minoriteter handler om væ-sentlige temaer, tanker og diskussioner, som danner grundlaget for forståelsen af minoritetsbegrebet og
minori-teters eksistensvilkår.
Bogens røde tråd og mino-ritetsforskningens centrale nerve er det asymmetriske for-hold mellem en dominerende og en mindre dominerende kultur og politik. Samfundslit-teratur, 2007, 237 sider, 278 kr.
SPROG
Dansk Sprog – en grundbog Henrik Galberg Jacobsen og Peder Skyum-Nielsen Bogen er en almen introduk-tion i dansk sprog,, hvor nye afsnit blandt andet indeholder fonetik og fynd (sproglig koncentration). Henvender sig primært til studerende ved de videregående uddannelser i Danmark. Dansk Sprog er anvendelig som opslagsværk med kommenterede litteratur-henvisninger, navneregister, emneregister samt en oversigt over ordbøger og andre hånd-bøger. Det Schønbergske Forlag, 2007, 311 sider, 279 kr.
POLITIK RÆSON 2/07
“RÆSON”, der har eksisteret på nettet siden 2002, udkom i januar 2007 for første gang som et trykt halvårsmagasin.
Nu er nr. 2 i butikkerne. 37 artikler om dansk og interna-tional politik af og med 40 politikere, forskere og kom-mentatorer. 328 sider, 199 kr.
i forretningerne, et årsabonne-ment (to numre), 299 kr.
Social kapital som teori og praksis Paul Hegedahl og Sara Lea Rosenmeier (red.) Bogen slår fast, at social kapi-tal er en produktiv kraft, som både har positive og negative sider. Det er også en kraft, som kan påvirkes gennem
be-vidst arbejde. Som en rød tråd i antologien inddrager alle ka-pitler konkrete undersøgelser, som bidrager til en forståelse af, hvordan den sociale kapital påvirkes i positiv eller negativ retning. Emnemæssigt spæn-der bogens kapitler bredt:
fra pædagogik og integration over social kapital i bolig-områder og foreningsliv til demokrati og økonomi. Social kapital bliver også belyst i forhold til nationalstaten i et mere overordnet og globalt perspektiv.
Forlaget Samfundslitteratur, 2007, 277 sider, 298 kr.
flere bøger på side 34 >>
boglisten ®
fra www.dm.dk
OK 08: Delforlig indgået på det statslige område
Delforliget er indgået under den sam-lende titel ”Attraktive arbejdspladser”.
Samarbejdsaftalen
• SU skal evaluere sit arbejde jævnligt
• Den europæiske aftale om vold og chi-kane implementeres
• Implementering af dele af trepartsaf-talerne
• Evaluering at medarbejdersamtaler
• Målinger og forbedring af medarbej-dernes trivsel og sundhed. Målinger foretages mindst hvert 3. år
• Systematisk opfølgning på APV
• lnddragelse af medarbejdere i indsat-sen i forhold til medarbejdertilfredshed
og sygefravær m.m.
Arbejdsmiljø
• Parterne er enige om, at der skal være øget fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
• Kurser i trivsel på arbejdspladsen, her-under sygefravær, stress og sundhed
• Vejledning om opfølgning på APV, psy-kisk arbejdsmiljø og trivsel til støtte for arbejdspladsernes arbejde for et godt arbejdsmiljø
• Inspirationsmateriale til at understøtte balancen mellem arbejds- og privatliv Kompetenceudvikling
• Der etableres en ny fond – Fonden til udvikling af statens arbejdspladser.
Der afsættes i perioden 81,7 mio. kr.
til fonden
• Kompetencefonden videreføres med 134 mio. kr. i perioden
• Det iværksættes en særlig indsats ret-tet mod kortuddannede
• Styrket indsats for jobbytteordninger Trepartsmidlerne
• I alt 194 mio. kr. inden for statens område til styrkelse af kompetenceud-viklingen
• 97 mio. kr. fordeles direkte til de en-kelte ministerområder, hvor der skal være enighed om anvendelsen mellem arbejdsgiver og de faglige organisa-tioner
• 97 mio. kr. fordeles efter drøftelser mellem centralorganisationerne og Fi-nansministeriet
Delforliget er indgået under forudsætning af, at der kan opnås enighed om et sam-let forlig.
Sendes ufrankeret. Modtageren betaler portoen.
Billig Studieforsikring i LB
www.lb.dk
LB tilbyder en særlig fordelagtig studieforsikring.
Forsikringen består af to dele:
1 Familiens Basisforsikring, som forbrugerrådet anbefaler 2 Ulykkesforsikring
Familiens Basisforsikring har en udvidet dækning på en række områder:
� Brilleforsikring.
� El-skadedækning ved f.eks. kortslutning i stereoanlæg, video, PCer m.m.
� Psykologisk Krisehjælp.
� Rejseforsikring Verden inkl. Afbestillingsforsikring, som dækker hele husstanden - året rundt - på alle ferie- og studierejser i hele verden (uden for Danmark) i indtil 60 dage.
Hertil kommer den almindelige dækning som f.eks. indbo, tøj, dine bøger og andre personlige ejendele ved brand, tyveri og vandskade.
Ulykkesforsikringenhar en invaliditetssum på kr. 1mill. og giver dækning fra en invaliditetsgrad på 5%. Udgifter til tandbehandling efter ulykkestilfælde er uden summæssig begrænsning.
Øvrige forsikringer -herunder bilforsikring
Udover studieforsikringen kan vi også forsikre dit hus, fritidshus og bil.
LBs bilforsikring hører til blandt landets billigste. LBs bilister har mange fordele:
� Elitebilist efter 4-6 års kørsel - afhængig af din alder.
� Præmien nedsættes én gang årligt - uanset antal skader.
� Når elitetrin er nået, bliver du stående dér.
LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S
Igangværende uddannelse Uddannelsessted Navn Adresse
Postnr. By
Tlf. privat Træffes bedst kl.
�
Jeg vil gerne have tilsendt materiale om LBs særlige studie-forsikring.�
Jeg vil gerne kontaktes telefonisk for et uforpligtende tilbud på mine forsikringer.Farvergade 17 +++ 0580 +++ 1045 København K LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S
Mag 609
Kun for medlemmer af Magisterforeningen Mag. Stud.176x130 08 17/01/08 13:19 Side 1