biobrændstof gennem miljøgavens figur og sikkerhedsfiguren, fejler også disse forsøg på at indskrive biobrændstof som en vinderløsning i det politiske system. Dette sker, da ingen af figurerne lykkes med at håndtere de præmisser, som politikerne arbejder efter i det politiske system.
Så selvom vi kan iagttage en erkendelse fra Novozymes om det politiske system og kommunikationens polyfoni, tager deres argumentationsfigurer ikke højde for kompleksitetens præmis. Vi kan alene spekulere over, om Novozymes ikke formår at acceptere, at kommunikationen ikke lader sig styre. Men vi kan konstatere, at de ikke finder en løsning på denne præmis og dermed heller ikke formår - i synderlig grad - at påvirke præmisserne for de kollektive bindende beslutninger, til biobrændstofs fordel.
baggrund overveje en nedtoning af de tekniske aspekter i deres produkt, og alene fokuserer på at kommunikere effekterne af deres teknologi.
Konstruktionen om lobbyisten på afveje, giver en kærkommen mulighed for Novozymes til at genoverveje deres indgang til det politiske system. Modsvarene fra det energipolitiske subsystem viser med al tydelighed den kompleksitet ved det politiske system, som Novozymes gør sig selv sårbar overfor, ved fortsat at fokusere på klima- og energipolitikken, som grundlag for politiske støtte. For at kunne profitere på denne kompleksitet, kan Novozymes overveje udvikling af argumentationsfigurer på øvrige politiske områder - såsom erhvervspolitik, som Lykke Friis anbefaler - i jagten på politisk støtte. Et eksempel på hvor Novozymes allerede lykkes med denne strategi, er det forskningspolitiske område. Her tiltrækker Novozymes midler fra offentlige forskningspuljer, der indgår i virksomhedens produktudvikling.
I den politiske opfattelse af Novozymes som en virksomhed der indtræder i det parlamentariske styringskæde, finder vi et flertal af mulige tiltag fra Novozymes’ side. Ét af de mulige modsvar på denne konstruktion fra politisk side af Novozymes, er opbygningen af en kunde-leverandør relation mellem Novozymes og det politiske system. Dette kan skabes igennem krav til den politiske ledelse om konkrete opgaver i form af arbejdspladser, løft af regionale yderområder, markedsdannelse indenfor landbruget (aftagning af halm) eller andre opgaver af politisk interesse. Dermed kan Novozymes opnå retning i deres strategiske arbejde på markedsdannelsen for biobrændstof. I denne kunde-leverandørrelation kan Novozymes i højere grad anvende den kommunikative differentiering af biobrændstof i klimatiltag, jobskabelse eller teknologiske udvikling. Ligeledes kan Novozymes i relationen trække på den politiske kapital, som Novozymes allerede besidder qua virksomhedens størrelse og betydning for dansk erhvervsliv. I en kunde-leverandør relation, kan politikerne udstede de ovennævnte opgaveeksempler, og vælge efter hvilke virksomheder der bedst evner at løse dem. I kunde-relevandør relationen opstår der dermed en indirekte hensynstagen og derfor et tilnærmelsesvis partnerskab mellem politikere og Novozymes igennem denne rene kunderelation, med gensidig gevinst. Et problem i dette modsvar er derimod, at få politikerne til at forpligte sig til en aftale over et længere tidsrum.
Et andet muligt modsvar er, for Novozymes, at gøre sig nødvendig som alliancepartner i det politiske spil. Her skal Novozymes gå aktivt ind og agere i det politiske spil, som vi så virksomheden også gjorde med Steen Risgaards optræden på SFs landsmøde, samt fælles
kronik med SF formand Villy Søvndal i 2010. Målet er således, at det ikke skal kunne betale sig for en politiker at vælge Novozymes fra, da politikeren så risikerer at miste virksomheden som partner. Som aktiv spiller i det politiske system, risikerer Novozymes dog også med denne strategi, at skabe politiske modstandere, og dermed sætte sig uden for den politiske indflydelse, såfremt andre politikere - end Novozymes alliancepartnere - kommer til magten.
En risiko som Novozymes tidligere har sat sig ud over.
Fremtidskampen i energisektoren
Novozymes befinder sig i to selvstændige konkurrencesituationer.. Den ene er konkurrencen mellem biobrændstof og fossile brændstoffer. Denne konkurrencesituation bunder i diskussionen om landets olieafhængighed, hvilket er et centralt element i den omtalte risiko for energiforsyningen i Danmark. Novozymes konstruerer dele af konkurrencesituationen, ved at beskrive nødvendigheden af, at Danmark - som olienettoimportør - får en strategi for hvordan vi bliver fri for olieafhængigheden. Denne konstruktion understøtter den åbenlyse interesse i at skabe et marked for biobrændstof. Konkurrencen mellem olie og biobrændstof bliver således en konkurrence, hvor bl.a. Novozymes, Dong og Landbrug & Fødevarer, introducerer politiske elementer i konkurrencen, for at vinde fordele i valget mellem biobrændstof og fossile brændstoffer. Blandt de eksisterende fordele er iblandingskravet mest iøjefaldende.
Den anden konkurrencesituation, er kampen om valget af fremtidens energikilder. Her er Novozymes i konkurrence med andre teknologiske løsninger, der kan erstatte eller medvirke til erstatning af de fossile brændstoffer, som landet er afhængige af. Konkurrencen er en fremtids-konkurrence, hvor de forskellige teknologier konkurrerer om politisk støtte til deres teknologiske løsningsforslag, da de grønne teknologier i større eller mindre omfang kræver investeringer eller godkendelser fra politisk hold. Dette gør konkurrencesituationen særlig interessant, da virksomheder herigennem skal sælge deres produkt politisk, i en nutidig kontekst - hvor nutidige interesser plejes.
I denne konkurrencesituation har Novozymes vanskeligt ved at positionere sig overfor mere etablerede aktører i energisektoren. Eksemplet på dette er den ’fløj-krig’ mellem elbils tilhængere og biobrændstof fortalere, som omtalt i specialet. Dette viser hvorledes
Novozymes bliver anset som konkurrent til teknologier indenfor vindmølle- og bilindustrien, der må kendetegnes som stærke aktører indenfor hhv. energi- og transportsektoren.
I de konkurrencesituationer, som Novozymes indgår i, har virksomheden modsatrettede interesser for positionering. I nutid-fremtid konkurrencen mod fossile brændstoffer, er opgaven at Novozymes’ enorme potentiale fremstår som en reel mulighed for at forsyne Danmark med brændstof til transportsektoren. I konkurrencesituationen fremtid-fremtid, skal Novozymes tilgodese politiske interesser på nationalt plan, hvilket begrænser mulighederne for internationale investeringer. Samtidig har Novozymes en modstand i den etablerede del af energisektoren, der allerede er blevet udvalgt som et politisk projekt, og nyder fordelene heraf.
Den hegemoniske kamp
Afslutningsvis vil vi se på er par af de teoretiske perspektiver vi kunne have benyttet os af i specialet. Et muligt udgangspunkt er, at vi med Ernesto Laclaus diskursanalyse kan anlægge et alternativt teoretisk perspektiv på kampen mellem elbilsbranchen og biobrændstoftilhængerne. Med Laclaus diskursteori som redskab, kan vi gå ind og se på selve kampen som iagttagelsespunkt (Hansen, 2005: 178-181).
Diskursanalysen kan således bidrage med et syn på den hegemoniske kamp om at blive fremtidens grønne teknologi. Her vil diskursteorien bl.a. været frugtbar i forhold til at belyse skiftet i synet på biobrændstof. Flere aktører har gjort opmærksom på, at biobrændstof i halvfemserne blev tiljublet og set som den hellige gral blandt grønne teknologier og løsningen på hele transportsektorens CO2-udledning. Herefter kom, som bekendt, debatten om førstegenerations biobrændstof, også kendt som debatten om ”food vs. fuel”. Laclaus diskursanalyse kan således benyttes til at se, hvilke forskellige aktører, der ser en dislokation i lyset af biobrændstof-debatten. Det kunne f.eks. være Greenpeace, som vi i temaet miljø så, præsentere sig som en kritiker af biobrændstof. Som vi senere har set, artikulerer aktørerne en ny diskurs, der sedimenterer det nuværende syn på elbilerne som den dominerende løsning for transportsektoren. Diskursanalysen kan vi benytte til at se, hvordan dette skifte opstår og hvem, der i dag forsøger at artikulere et nyt skifte. Ligeledes kan diskursanalysen også belyse, hvilket subjekt der dukker op som bærende argument. I vores speciale har CO2-reduktion som subjekt, således gjort sig gældende for beslutninger om fremtidens grønne teknologi.
Biobrændstof i et genealogisk perspektiv
Foucault genealogiske analyse er et andet analysemetodisk udgangspunkt, vi også kunne have brugt i specialet. Med den genealogiske analyse kunne vi have se på hvordan omtalen af biobrændstof ændres gennem tiden. Her vil fokus være på at undersøge bevæggrunden for den måde biobrændstof omtales og konstrueres i kommunikationen i dag. Dermed går den genealogiske analyse ind og ser hvilke praksisser og fænomener der medvirker til disse ændringer. Også kaldet historiske brud. (Triantafillou, 2007: 204-20). Med den genealogiske analyse vil det være oplagt at tage udgangspunkt i hvilke politiske praksisser der har skabt den kritiske tilgang til biobrændstof i dag og se på hvordan f.eks. ”food vs. fuel” debatten kan være have medvirkende til et brud med en tidligere positiv kommunikation af teknologien.
Et alternativt udgangspunkt for den genealogiske analyse vil være med Novozymes som iagttagelsespunkt, og dermed se på virksomhedens processer i politiseringen af biobrændstof.
Her vil den genealogiske analyse have øje for, hvilke problemer Novozymes henviser til, når de omtaler biobrændstof som løsningen. Ligeledes kan der ses på, hvilke teknikker Novozymes har brugt i politiseringen og med hvilket udgangspunkt de begrunder virksomhedens behov for at agere politisk. Gennem nogle af disse indgangsvinkler vil genealogien kunne kortlægge og identificere de historiske brud, og dermed se på hvordan Novozymes politisering af biobrændstof har udviklet sig, og om virksomheden har ændret strategi og udgangspunkt for politiseringen - og i fald hvad der ligger til grund for disse ændringer.