Vi ser i empirien flere tilfælde hvor en række aktører offentligt vælger at gå sammen i fora og alliancer, for at sikre fremmelsen af en fælles sag. Igennem dette afsnit, vil vi se på hvordan disse partnerskaber eller partneskabslignende forhold gør sig gældende i kommunikationen.
Partnerskaber er nødvendigt at inddrage, da samarbejdet mellem virksomheder, brancheforeninger og interesseorganisationer, har en underliggende betydning for politiseringen af biobrændstof. Kommunikationen om biobrændstof bliver ikke kun konstrueret af Novozymes, men går også gennem andre aktører. For at kunne se på politiseringen af biobrændstof, er det derfor en forudsætning også at forstå tilstedeværelsen af partnerskaber i et energipolitiske felt.
Vi har dog ikke haft adgang til partnerskabskommunikationen, da vi f. eks. ikke kan se hvilken kommunikation der har været koordineret mellem samarbejdspartnere og under hvilke rammer de uformelle samarbejder og partnerskaber foregår. Vi kan derfor udelukkende redegøre for partnerskabernes tilstedeværelse og hvordan de indgår i politiseringen af biobrændstof.
Et af de tilfælde, hvor vi ser et samarbejde mellem flere aktører, sker i forbindelse med Landbrug & Fødevarers initiativ til at danne Forum for Bæredygtige Biobrændstoffer:
”Troen på biobrændstof har fået brancheorganisationen til at danne Forum for Bæredygtige Biobrændstoffer (FBB) sammen med selskaber som Novozymes, Danisco, Dong Energy og Energi- og olieforum.
Målet er at få regeringen og partierne bag det nuværende energiforlig til at sætte tempoet op for brugen af biobrændstof” (Jyllands-Posten, 2010).
Her ser vi hvordan de nævnte virksomheder og brancheorganisationer indgår i et formelt samarbejde, med et fælles mål, der handler om at fremme brugen af biobrændstof.
Figur 5: Forum for Bæredygtige Biobrændstoffer
I et andet tilfælde ser vi en alliance opstå mellem Novozymes, Dong, Landbrug & Fødevarer og Haldor Topsøe:
”Dong Energy er nemlig én af fire parter, som netop er gået sammen i en ny Biorefining Alliance, der har det overordnede formål at udnytte den begrænsede biomasse-ressource bedst muligt - med udgangspunkt i de teknologier, som de fire parter allerede behersker” (Wittrup, 2011).
Denne alliance har som Forum for Bæredygtige Biobrændstoffer også et fælles mål som parterne i alliancen, er gået sammen om. Hvad mere er, at vi kan se alliancen bestå af fire parter, der hver især udfolder en særlig specifik rolle, som berettiger deres deltagelse i samarbejdet.
Landbrug & Fødevarer repræsenterer landbruget og dermed også producenterne af ressourcer, der skal bruges i produktionen af biobrændstof. Novozymes bidrager med enzymerne der muliggør produktionen. Haldor Topsøe har det tekniske know-how til opførelsen af et anlæg til produktion af biobrændstof. Mens DONG står som elselskabet, der skal drive anlægget. Vi
sig gøre i Danmark. Hver part i alliancen er dermed også afhængig af de andre og af det fælles samarbejde, for at nå målet.
Figur 6: BioRefining Alliance
Fra samarbejdet i Biorefining Alliance ser vi også følgende:
“Planen er, at vi til juni offentliggør en strategirapport, der vil sige noget om, hvilken forskning og demonstrationsanlæg der er behov for inden for de nærmeste år. Samtidig vil den pege på, hvilke teknologier og forretningsmuligheder der er realiserbare inden for de næste par år.
Det vil give os et sigte for, hvad der er opnåeligt inden for de næste par år og på sigt, og det vil gøre det lettere at koordinere forskning og udvikling herhjemme ud fra en samlet vision.” (Springborg, 2011).
Udtalelsen stammer fra Anne Grethe Holmsgaard efter offentliggørelsen af hendes ansættelse som direktør for Biorefining Alliance. Hun understreger, at alliancen altså ikke kun blot er et kortvarigt og uformelt håndslag, men en langvarig forpligtelse for de involverede parter.
Og ydermere at parterne, under alliancens fastsatte rammer, forpligter sig på et koordinerende arbejde inden for arbejdet med biobrændstof.
Alle parter i alliancen har noget på spil og alle parter har noget at vinde. Og det er uanset om arbejdet foregår i det fælles regi, såvel som ved mere individuelle indsatser. Eksemplificeret ved DONGs finansiering af rammen for forsøgsværket Inbicon i Kalundborg (Sjællandske Slagelse, 2010).
Selvom projektet Inbicon ikke er foregået inden for rammen Biorefining Alliance, viser det et eksempel på parternes gensidige afhængighed, for at opnå succes. For projektet Inbicon fungerer ikke kun som et forsøgsanlæg, men også som en løftestang for et fuldskalaanlæg for biobrændstof. Et sådan anlæg vil være en gevinst for alle parterne i alliancen. En gevinst som ikke nødvendigvis kun berører det økonomiske system, når Novozymes tjener penge på salget af enzymer. Det vil eksempelvis også berøre det politiske system. En implementering af biobrændstof, vil betyde vækst og arbejdspladser i udkantsområderne i Danmark, såvel som en stærkere økonomisk position for de danske landmænd. En stærkere samfundsposition for landmændene vil i sidste ende også betyde en stærkere politisk position for Landbrug &
Fødevarer, som derigennem vil kunne tale med en øget vægt i det politiske system.
Parterne i alliancen er derfor afhængige af samarbejdet med DONG, i kraft af organisationens position som dominerende energiselskab i Danmark. Denne afhængighed er gensidig, i kraft af de andre parters styrkepositioner og kompetencer.
Der er altså en fælles forpligtelse til opgavevaretagelse i alliancen, en forpligtelse om et længerevarende samarbejde mellem parterne og et fælles mål blandt samarbejdspartnerne. Det udgør tilsammen hvad vi i teoriafsnittet definerer som et partnerskab.
Udover de formelle partnerskaber, ser vi også - særligt gennem interviews - at mere uformelle partnerskaber finder sted. Et eksempel herpå, er 3Fs forståelse af deres partnerskab med Novozymes, som det præsenteres af konsulent Jesper Lund Larsen ved interview:
”For os er det et partnerskab [med Novozymes]. Men vi har et uafhængigt partnerskab, forstået på den måde, at vi ikke er bundet op og skal støtte dem. Hvis Danisco ville gøre det samme, så ville vi også gå ind og sige, at her vil vi godt lave et samarbejde med jer for at fremme det her. For os er det vigtigste, at vi får skabt nogle jobs herhjemme. Og hvem der gør det, er vi som sådan ligeglade med. Det samme har vi, hvis Vestas ikke kan leverer varen til DONG. For kan Siemens gøre det, jamen så er det fint. Det er stadig arbejdspladser herhjemme.” (Larsen, Bilag 9)
Et resultat af den mere uformelle partnerskabsform er, at forpligtelsen i opgavevaretagelsen ikke er så stærk som i den formelle. Partnerskabet opstår som udtryk for gensidig interesse i en fælles målsætning, uden gensidig forpligtigelse. Men ikke desto mindre finder den sted, i kraft af udsigten til en fælles gevinst. Dette vil vi belyse nærmere i refleksionen.