*) Mandtalslisten fra Dons 1834 har følgende Tælling for Gaard Nr. 4:
Chr. Henrifhsen Dons 48 Aar Mette Marie Bertelsdatter 39 — Peder Christiansen 19 — Kirsten Christiansdatter 16 — Ane Marie Christiansdatter 14 — Bertel Christiansen 9 — Maren Christiansdatter 7 — Ane Christiansdatter 5 —
192
Pederslyst i Dons.
I Søsteren Kirstens »Barndoms- og Ungdomsminder« nævnes gen
tagne Gange den ældre Bror Peder, og der fortælles om, da Ane kom
»langt vester fra«. Om hans Forhold til den gudelige Vækkelse paa den Tid, til Peter Larsen og til Askov Højskole vilde der være mere at for
tælle, end her er Plads til. — Morten Eskesen sang ved hans Jordefærd (2. Januar 1879):
Peder Dons var ingen Taler, talte dog til Hjærters Trøst;
det var ej med Ord, som praler, han oplod sin milde Røst. — Intet Uvejr med han bragte, Jordskælv ikke fulgte ham, i den stille Susen sagte gik hans gode Fylgje frem.
Bonde var han med de bedste, Virksomhed ham Livets Salt, og hans Hus var godt at gæste, naar om gode Raad det gjaldt -.
Til hans Viv, som med ham delte fra hans Ungdom Kaar paa Jord, mens hinandens Daad de delte, straaler Lys fra Englekor —.
Foruden Morten Eskesens Digt fremkom i »Højskolebladet« et Digt af Augustinus Sørensen i Dons:
Det var i Jul, det kimed og det klang, det var i Jul, Guds Børn med Engle sang
• et »Ære være Gud i Himmelen«
for Sønnen sin, vor Broder og vor Ven; — det var i Jul, Guds Børns den store Fest, det var i Jul, vor Ven blev Dødens Gæst;
dog lever han: Guds Ord han troede paa, og Daabens Vand som Livets Væld han saa.
Ja, Ordet, Herre! af din egen Mund, det elsked han af dybest Hjærtens Grund;
der fandt han Fred, saa i din Fader-Favn vi ham befale trygt i Jesu Navn.
Vi véd og tror, vi møder ham en Gang, naar du, o Fader! ved Basunens Klang oprejser ham og alle dine smaa, som lever, og som under Mulde laa.
Guds Fred med ham, han har det nu saa godt;
Guds Fred med hende, som nu græder smaat!
Gud! skænk du hende selv for Sorgen Bod, lad hende smage, du er Enker god!
u.
Ludvig Schrøder talte ved Jordefærden først om Peder Dons’ Forhold til Peter Larsen. Som de var Naboer, var de gode Venner om end meget forskellige. Peter Larsen havde et ildfuldt, heftigt Sind — Peder Dons var stille og mild. Maaske netop derfor var de gode Arbejdsfæller, og der var ingen, Peter Larsen hellere vilde have til Rejsefælle end Peder Dons.
Efter Peter Larsens Død var der et tomt Rum, som en enkelt ikke kunde udfylde. Men det blev særlig Peder og Ane, der lukkede Hjem og Hjerte op for Vennerne, og Peder Dons var »Patriarken i Vennelaget«. Han var ikke Ordfører i almindelig Forstand som Peter Larsen; men hjemme og ude var han den, der kunde opmuntre og styrke Venneforholdet. »Sin længste Rejse gjorde han, da han i Somren 1877 med en Del danske Højskole- venner drog op til Norge (Sagatun og Gausdal). Hvor han saaledes kom hen, var alle glade ved at se og samtale med den milde, gamle Mand, og han kunde da aflægge et hjerteligt Vidnesbyrd«. — Med sit hele Liv, ogsaa med sit Gods, vilde han »tjene, hvad han troede kunde være til Fremme for Livet i den danske Menighed og det danske Folk *)« —
»Peder Dons var en prøvet Mand, han, som saa’ sine Børn og tilsidst Karens Hjertensven (Marinus Jørgensen), der var kommen ham i Søns Sted, dø, inden han selv skulde lukke sine Øjne.« — »Det var Juledags Morgen, at han skiltes fra dette Liv, og Budskabet lød, at han var hen
sovet Under Julesalmerne.«--- (Efter »Højskolebladet« 1879, Nr 5.)
Ane**) Christensdatter kom til Dons 1. November 1837 som Tjenestepige hos Christian Dons og blev hentet Dagen før i Skjern af den unge Peder Dons, efter at hun forud af Forældrene var ført dér til. At hun blev fæstet saa langvejs fra til Dons, skyldtes et Besøg, som hendes Søster Ingeborg 1836 havde gjort - sammen med en Veninde — i Chri
stians feldt hos en tredie Søster, Ane Kirstine, der i 1833 var bleven op
tagen i Søsterhuset efter Paavirkning af Brødremenighedens Agent, Frans Lund, der var bosat i Skjern, men sædvanlig rejste omkring i Jylland for at missionere. — Paa Hjemturen fra Christiansfeldt gik de to unge Piger gennem Byen Dons og kom saa paa Vejen der i Snak med Christian Dons, der bød dem indenfor og beværtede dem. Under Samtalen, hvoraf Chr. D. skønnede, at de var kendt med Frans Lund i Skjern, i hvis Hjem hans Datter Kirsten tre Aar tidligere havde opholdt
•) Schrøder vidste bl. a., at da Marinus Jørgensens Broder Konrad J. i 1872 byggede sin Friskole »Fredevang« i Askov, hvortil Hjemmet ikke formaaede at støtte ham med mere end 600 Kr., ydede Peder Dons uopfordret et Tilskud af lignende Størrelse og gik endvidere (sammen med Henrik Havn paa Sorgenfri) i Kaution
for et Laan til Bygningen paa 1200 Kr. K. J.
••) Kirkebogen har Ana; selv skrev hun ofte Anne.
sig nogen Tid for at lære Haandgerning, sagde han til dem, at han nok kunde lide at have en Vesterbopige i sin Tjeneste. Paa det Ord søgte saa Ane om Pladsen, der bragte hende nærmere til sin Søster Ane Kir
stine. Hun maatte tjene i 6V2 Aar — mest hos Chr. Dons, men ogsaa hos Stænderdeputeret Petersen paa Dalbygaard —, før de unge, der straks var kommen til at holde afhinanden, fik Lov til at komme sammen.
»Det var jo noget sjældent«, skriver hun selv, »at det kunde gaa an den Gang, at en rig tog en fattig.«
De unge fik deres Hjem paa Gaarden Pederslyst, som Chr. Dons lod bygge til dem paa en temmelig mager Udlod af Fødegaarden, syd for Dons By. Peder Dons opførte siden et Teglværk, af hvis gule Sten bl. a.
Friskolen »Karensminde« i Nebel blev bygget. Om Peder og Ane Dons’ Liv og Betydning for Menighedslivet paa Egnen se iøvrigt Ludvig Schrøders Ar
tikel i »Højskolebladet« Nr.38—39 1885, der for en stor Del gengiver hendes egne Optegnelser, som ser ud til at være Schrøder overladte af hendes Broder, Lærer Christensen, Møborg, hvis to Døtre, Karoline og Mathilde var meget om hende paa hendes sidste Dage. Konrad Jørgensen.
Peder Dons var Medlem af »Rødding Højskoleforening« og stiftende Medlem af »S. S.« (1877) og »Dansk Højskoleforening«.
Ane Dons gjorde Aaret efter sin Mands Død Testamente, efter hvil
ket omtrent Halvdelen af hendes Formue skulde tilfalde hendes og hendes Mands Søskendes Børn til lige Deling, saaledes at kun de to førnævnte Broderdøtre, der i et længere Tidsrum havde været om hende, fik en større Part. Af den anden Halvdel af Formuen stiftede hun et Legat, der ved Boets Afslutning beløb sig til omtrent 20,000 Kr.
og hvis Fundats efter Raadførsel med L. Schrøder, Schjørring og Kon
rad Jørgensen kom til at lyde saaledes:
Fundats for »Peder og Ane Dons’s Legat«:
§
I-Den Kapital, som i Henhold til mit Testamente vil tilfalde det ovennævnte Legat, skal stilles under Bestyrelse af tre Mænd, som jeg selv vælget, nemlig: Gaardejer Bertel Dons, Dons ved Kolding, Højskole
forstander L. Schrøder, Askov, og Redaktør Konrad Jørgensen, Kolding, ligeledes vælger jeg to Mænd til at træde ind paa Pladser i Bestyrelsen, som maatte blive ledige ved Dødsfald eller af andre Grunde, nemlig som første Suppleant: Gaardejer Jørgen Ravn, V. Nebel, og som anden Suppleant: Gaardejer Jeppe Fink, Hejis. Efter min Død vil de tre Be
styrelsesmedlemmer have at udfylde de ledige Suppleantpladser, og Valget maa foretages saaledes, at hver Gang en Suppleant indtræder i Bestyrelsen, da ved dennes første Møde vælges en ny Suppleant i hans Sted.
§ 2.
Bestyrelsen har at sørge for, at Kapitalen, for saa vidt den ikke be- staar af uopsigelige Midler, bliver anbragt saa sikkert og til samme Rente som »de umyndiges Midler«. Saa længe dette er Tilfældet for den Kapitals Vedkommende, der i Henhold til mit Testamente kan
vente at blive anbragt med første Prioritet i Gaarden Pederslyst, ønsker jeg ikke denne opsagt til Udbetaling.
§ 3.
Bestyrelsen skal, efter at have udbetalt de i mit Testamente § 5 fast
satte Livrenter, anvende Renterne af Kapitalen til Bedste for Menigheds
livets og Folkeoplysningens Fremme paa en saadan Maade, som de efter deres bedste Overbevisning kunde formode, at min afdøde Ægtefælle og jeg selv kunde have ønsket at støtte disse Ting, om vi havde levet.
§ 4.
Som Foretagender, der, saa længe de kunne antages at være til Fremme af det i forrige § paapegede Hovedformaal, gerne skulde støt
tes af Legatets Renter, vil jeg nævne: Oprettelse, Vedligeholdelse og den videre Udvikling af Valgmenigheder (af lignende Art som den, der findes i 0. Jølby paa Mors), Folkehøjskoler (som den i Askov) og fri Børneskoler (som den paa Karensminde i V. Nebel og den i Skibelund).
Bestyrelsen maa selv afgøre, i hvilken eller hvilke af de her nævnte Retninger den til enhver Tid vil anvende Pengene.
§ 5.
Skulde den Tid komme, da ingen af de i foranstaaende Paragraf nævnte Retninger efter Bestyrelsens Skøn kunne siges at tjene til Fremme for det Menighedsliv og den Folkeoplysning, som min Ægte
fælle og jeg hjærtelig havde sluttet os til, vil Bestyrelsen selv have at bestemme, hvilke andre Bestræbelser til det nævnte Formaals Fremme den finder det værd at støtte med Legatets Midler.
§ 6.
For saa vidt der et enkelt Aar efter Bestyrelsens Skøn ikke er særlig Brug for Legatets Renter eller kun for en Del af dem, har Bestyrelsen fuld Frihed til at anvende det tiloversblevne det følgende Aar.
§ 7.
Medens Bestyrelsen frem for alt maa fastholde dét i § 3 betegnede Hovedformaal og saa vidt muligt ogsaa de i § 4 betegnede særlige For- maal ved Anvendelsen af Legatets Renter, saa vil den tillige kunne ramme min Ægtefælles og mit Ønske, om den, ved Understøttelse til Valgmenigheder og fri Børneskoler, tog særligt Hensyn til saadanne, der findes eller mulig senere fremkommer i Dons og nærmere Omegn, og om den, ved Uddelingen af Hjælp til trængende Højskoleelever, vilde tage særligt Hensyn til min afdøde Ægtefælles og mine trængende Slægtninge, især under Forudsætning af, at disse ville benytte Folke
højskolens Undervisning til en omfattende Uddannelse.
§ 8.
Efter hele den fri Maade, hvorpaa Bestyrelsen for dette Legat bliver stillet, uden nogen Autoritets Indblanding og uden nogen Regnskabs
aflæggelse, antages kongelig Konfirmation ikke at kunne erholdes paa
denne Fundats. Skulde det imidlertid i Tidens Løb vise sig, at saa- dan Konfirmation kan erholdes, blot imod, at Bestyrelsen aflægger et aarligt Regnskab til Revision af et Ministerium eller en anden Autoritet, da ønsker jeg Konfirmation erhvervet.
Nærværende i Kolding den 11. Juni 1879.
Til Vitterlighed:
Schjørring.
Ane Dons.
Foruden de fem i Testamentet nævnte Mænd har følgende siddet i Bestyrelsen i Aarenes Løb eller været udpegede som Supple
anter: Hans Christian Thorning, Petersbjerggaard, Christen Hansen, Dons, Hans Jørgensen, Dons Mølle, og Karen Thulesen, Ferup. Disse er alle gaaede bort, ligesom Bertel Dons, L. Schrøder, Jørgen Ravn og Jep Fink. Den nuværende Bestyrelse bestaar af Konrad Jørgen
sen, Kolding, Henrik Ravn og Hans Haar Ravn fra Dons, og som Suppleanter er udset Henrik Thulesen fra Ferup og Lærer P. Klausen fra Kolding. — Legatets Formue udgør f. T. omtrent 26,000 Kr., og den aarlige Rente uddeles med omtrent to Femtedele til Højskole
hjælp, to Femtedele til Støtte for Aagaard Valgmenighed og én Femte
del til Støtte for Aagaard Friskole. Konrad Jørgensen.