f. 18. Juli 1818, d. 30. November 1844. — Datter af Hofskomager Peter Rudolph Schmidt og ^Hustru, Marie Amalie Holst, København, og Søster til Stationsforstander Fr. Schmidt, der døde 1906, 83 Aar.
H. R. var Købmand paa Højbroplads 8. Han kom i sin tidligste Ungdom over til sin Farbror, Hosekræmmer Jørgen Ravn, København, hvor han lærte Handelen og fik saa selv Forretningen paa Højbroplads (Uldne- og Lærredsvarer) i 1828.**)
Han var en smuk, anselig Mand, hvad der fremgaar af det store Oliemaleri, malet af Fiebig, og et mindre Maleri fra hans yngre Aar.
Der er fortalt om ham, at han var en dygtig Købmand, der stræbte
*) Fik 12. Juli 1838 Bevilling til Hjemmevielse.
♦♦) Borgerskab 19. Juli 1828.
opefter, og bl. a. naaede at blive Officer i Livjægerkorpset og Fugle
konge paa Skydebanen*) Han skal have deltaget i den politiske Bevæ
gelse i Begyndelsen af Fyrrene og være kendt med Orla Lehmann og flere Politikere. Jeg tror dog ikke, at H. R. spillede nogen egentlig poli
tisk Rolle mere end mange andre københavnske Borgermænd, der op- traadte som »politiske Kandestøbere« paa Skydebanen og i Klubberne.
Det er fortalt mig, at Orla Lehmann gjorde en Visit hos Henrich Ravns Kone, da han var kommen ud af Fængslet, formodentlig som Tak for noget Syltetøj. Damerne var paa den Tid Orla Lehmanngale. Der var ogsaa Orla Lehmann Kager og do. Bolscher, og hans Portræt fandtes
allevegne. Rasmus Nielsen.
Forskellige Bevillinger til H. R.:
»Vi Frederik den Sjette--- at eftersom Henrich Peter Hen-richsen Petersbjerggaard har andraget, at han ønsker at føre Navnet Ravn som Familienavn, saa ville vi allernaadigst have bevilget og tilladt
— maa for sig og sine Børn føre Navnet Ravn.« (6. Maj 1828, tinglæst 6. Februar 1832).
»Vi Frederik den Sjette — —--- at efter Henrich Ravn i nogen Tid som Overjæger ved Vort Livjægerkorps har staaet i Vor Tjeneste sig og imidlertid i alle Tilfælde efter sine Foresattes Vidnesbyrd ud og berømmelig forholdet og de ham paaliggende Pligter iagttaget, saa have Vi ham ej aleneste med denne Vor allernaadigste skrivtlige Afsked for Hans Os bevist allerunderdanig tro Tjeneste villet forsyne men end- ogsaa med Caracter som Secondlieutenant formedelst og i Kraft af dette ville benaade--- —.« (21. Jan. 1835.)
»Hosekræmmer Henrich Ravn maa ogsaa en gros handle med de Varer han ifølge sit Borgerbrev er berettiget til at sælge en detail.«
(Overpr., Borgermester og Raad 9. Aug. 1843 i Henhold til Dansk Gancellie Skr. af 25. Juni 1843.)
Efter sin Hustrus Død 1844 fik H. R. Bevilling (af 18. Jan. 1845) til at sidde i uskiftet Bo. Hans Møbler var assurerede for 5000 Rbdl. og hans Varelager for 30,000 Rbdl. i et køllnsk Assuranceselskab. Efter Henrich Ravns Død holdtes der (25. Maj 1846) Auktion over Varelageret (trykt Katalog). Ejendommen solgtes ved Auktion (11. Maj 1846) for 23,650 Rbdl.**) Boet blev først sluttet 15. Februar 1849. Den samlede Indtægt var 52,182 Rdl. 4 $ 9 /3, Udgift 39,350 Rdl. 5 $ 14 /3***). Arv til Datteren blev 12,830 Rdl. 4$ 11/3, i hvilket blev fradraget Vs pCt. Afgifter, hvorefter 12,766 Rdl. 3 $ 12 /3 indsattes i Overformynderiet for Datteren Charlotte Hen-
richdine Ravn. Sofus Eivius.
*) Medlem af det kgl. kjøbenhavnske Skydeselskab og Broderskab (Brev af 28. Ja
nuar 1833).
**) Var købt af Silke- og Klædevarerkræmmer Nic. Jacobsen for 18000 Rdl. Sølv (Skjøde 20. Maj 1833).
*•*) Af udestaaende Fordringer var mange tvivlsomme, Kbmd. S. Petersen, Kolding, skyldte f. Eks. 884 Rdl. 85 p ifølge Obligation af 12. Marts 1842, at afdrage til 1854.
Brev fra H. R. til Søsteren Kirsten hjemme paa Petersbjerggaard:
Kjøbenhavn, d. 23. Martz 1830.
Hjerte kiære Søster!
Dit kiærkomne Brev af 15. d. M. rigtig imodtaget, og seer deraf med hjertelig Deeltagelse, at Du og vores gode Moder begge har været Syge, og destoværre at Moder endnu ikke er kommen sig. Men Gud være Lovet, at Du dog er kommen paa Benene og befinder Dig vel. Det glæ
der mig Ret hjertelig, thi saa kan Du dog med barnlig ømhed pleje vores ømme og kierlige Moder, der vist ellers maa savne Alt. Baade Trøst og Lægedom. Jeg tvivler ikke paa, at dit Barnlige Sindshengiven- hed til enhver tiid vil søge at trøste vores gode Moder. Vel er jeg langt bortfiærnet fra Eder. — Men i mine tanker er i mig nær. Og til vor Gud, som alt Formaar skal jeg vistnok ikke forglemme i mine Bønner at bede for Eder. Og vær forsikkret, kjære Søster, der gives os ingen Byrde herneden, uden det gives os af Gud til vort fremtids vel. Thi, min Ven, dette Liv er en Prøvetid, — som er en Forberedelse til en bedre Verden — og til et højere Maal, hvortil vi hver Dag gaar med nærmere Skridt. Derhen maa vi fæste vort Øje, naar Sorg og Bekymring nedtrykke vort Mod — og i Guds velsignede Ord der finde vi en Trøst, en Lægedom, som intet Menneske har Kraft til at skjænke. — Ja, min kiære Søster, vær forsikkret [om]: Gad er den, som giør alting vet. —
I disse gudhengivne Tanker vil vi som Christne Bekjendere opmuntre og trøste os til enhvertiid; ingen Byrde skal formaae at nedtrykke vort Mod — med Taalmodighed vil vi søge at bære alt — og i det Haab — til den Retfærdige og Naadige Fader i Himlen; her saaes, hisset i den bedre Verden høstes. —
Og skal da snart den time slaae, for at forkynde os vor gode Mo
ders Død, Rolig og med Taalmod vil vi gaae den imøde. Vel vil det være for mig et Tordenslag for mit Barnlige Hjerte. — Men dog i mit stille huuslige Hiem skal jeg takke vor Gud, der ville løse hende ud af denne Verdens Elendighed; thi paa hendes Alderdom har hun kun havt faa Glade timer. — Hils hende tusinde gange fra mig, tak hende barnlig for hver en god og glad time, for hver en Moderkiærlighed, hun har skjænket mig. — Dybt, ja indtil mit sidste Aandedræt skal jeg velsigne hende. — Og da haaber jeg, at vor Gud, den naadige Fader, vil modtage hende til det bedre Liv — der skienker hende Løn for hendes vel
anvendte Dage. — Hils Broder Søren — at han ej forglemmer at se til Moder — og med barnlig Kiærlighed yde hende trøst — hils alle gode Vennfer, der med Beredvillig Haand søger at yde Eder trøst og Hielp. —
Og skal da den time komme, da Du staar ene tilbage. — Mit Haas og min Broderkiærlighed staaer altid for Dig aaben. — Forræsten træn
ger Du til mit Raad — og jeg er den efter min Forstand, der kan gavne Dig — saa har Du altid Fordring paa mig, og jeg skal søge at giøre for Dig som for mig selv. Gad Evig være Lovet, jeg har det godt, og jeg slaaer mig ræt godt igjennem — saa jeg ikke nok kan fuldtakke min Gud for sin faderlige Naade.
Det skulde være mig ræt kiært, om Du engang vilde komme over til mig, og da bestandig blive.
En kjærlig omgang skulle med Guds hiælp findes daglig.
Farbror Jørgen Ravn rejser i Morgen til Jensgaard og agter at ind
træffe der paa Løverdag. Han vil til Horsens med Ane Ravns Kjæreste for at kjøbe en Mølle — det bliver hos Eder selv. —
Flittige og mange Hilsener fra Eders hengivne og troe Broder