Gennemgangen af de danske nyhedssites tegner et billede af, at blogs indgår som en fast del af mange etablerede mediers nyhedssites, men blogdelen fungerer typisk i et selvstændigt og nøje afgrænset debatunivers adskilt fra det journalistiske nyhedsstof.
Medierne med blogs kører efter to forskellige strategier: enten faciliterer de et selvkørende univers af amatørbloggere, eller også har de et fast og lukket panel af højtprofilerede
kommentatorer, politikere og egne journalister, der jævnligt skriver blogindlæg.
Bortset fra det mindre site Urban.dk, hvor amatørbloggere så at sige udgør hele sitet, så synes medier med amatørblogging at lægge meget få kræfter i denne aktivitet. F.x. på tv2.dk og
stiften.dk er det næsten umuligt at finde blogsektionen, når man går ind fra forsiden, og medierne giver ikke indtryk af at lægge kræfter i at redigere eller skabe moderation i debatten ved
eksempelvis at fremhæve særlige indlæg. I stedet er der en uoverskuelig og næsten kaotisk strøm af indlæg og kommentarer om stort og småt. Blogsektionerne fungerer som selvstændige,
hengemte universer for de, der kender til dem i forvejen.
0 2 4 6 8 10
Der er et uforløst potentiale blandt brugerne for gode historier og perspektiver, som ikke kommer frem
Medierne burde satse mere på at fremme og hjælpe brugergenereret
stof igennem
Mulighederne i det brugerdrevne stof og i egne brugermedier er
overvurderet
Medierne har også før "nye medier"
ladet sig inspirere af borgernes erfaringer og holdninger, tips m.v.
1 2 3 4
Medier med professionelle bloggere synes i højere grad at fremhæve blogindlæg, bl.a. med
fremhævede citater på forsiden af deres site. Der er tale om bloggere, som gerne er kendte navne, og som medierne selv har valgt skal skrive, og derfor forventeligt promoverer.
Til gengæld lader også disse mere professionelle blog‐fora debatten løbe maskinelt i form af
”seneste kommentar” eller ”mest læste” uden redaktionel fremhævelse, udpluk eller moderation af debatten.
Debatten på bloggen synes medierne ikke at tage alvorligt, og det kan være svært at spore de mange nye stemmer fra bloggen, som lå i de oprindelige tanker om de brugerdrevne blogs. Det ser ud til i højere grad at være etablerede navne, der får synligheden.
Ifølge redaktørerne på danske landsmedier har blogs incl. kommentarer og andre
brugermuligheder meget begrænset afsmitning på nyhedsproduktionen. Medierne angiver, at bloguniverset i snit genererer 1,6 artikel om ugen ud af de ca. 1400 artikler, som der hver uge produceres på de større medier, og ser de på alle former for brugerhenvendelser, tips mv. – også via mails og telefon bliver det til 9,6 artikler pr. uge, altså noget under 1% af den samlede
nyhedsproduktion, der har en eller anden form for brugergenereret karakter.
Blogs kan af og til i mere bred forstand inspirerer til atikler eller nye kilder eller perspektiver på en sag. Redaktørerne betoner, at bloggen har en styrke i den samlede offentlige debat, og den giver adgang til flere stemmer.
Medierne angiver, at de med bloggen gerne vil fremstå som et medie med holdninger, og de vil give brugerne mulighed for at diskutere, ligesom de egentlig ønsker input og en tæt dialog med brugerne.
De etablerede mediers brug af blogs virker mere som en udvidelse af et debatunivers end en bestræbelse på at få et samspil i gang mellem brugerne og nyhedsproduktionen. Bl.a. bruges der tilsyneladende meget få redaktionelle kræfter på at løse denne opgave.
Ser man på det samlede nyhedsforbrug, tiltrækker de ”gamle” etablerede mediehuse langt hovedparten af opmærksomheden (Schrøder & Kobbernagel, 2010 p. 121), og der er ikke for alvor kommet nye mere brugerdreven eller blogdrevne medier frem, der kan siges at udfordre de etablerede medier på opmærksomheden, når det gælder emner om politik og samfundsforhold.
Med andre ord er opmærksomheden ikke flyttet væk fra de etablerede medier, når det gælder nyhedsstof.
4.4 Konklusion på forventninger versus empiri
Den teknologiske udvikling har gjort det lettere for almindelige borgere at publicere og kommunikere via internettet, og udviklingen er blevet betegnet som en medierevolution, der vender op og ned på de vante roller og magtforhold i medieverdenen. Forhåbningerne tog fart fra omkring årtusindeskiftet med bloggen som eksponent for brugernes egne stemmer og
uafhængige deltagelse.
En del af forhåbningerne er båret af en kritik af de etablerede ”gamle” medier for at være for elitære, for meget oppe‐fra‐og‐ned‐tilgang, for påståede objektive og for dårlige til at inddrage folkelige stemmer og perspektiver.
Heri ligger en konkret mediekritik og for andre, blandt andet fra 80´ernes fortalere for
borgerjournalistik, også en bredere forhåbning om at skabe et mere samtalende og deltagende demokrati.
Men i praksis kan det være svært at finde dette brugeraftryk i nyhedsstrømmen. Nok faciliterer mange nyhedsmedier blog‐universer ligesom de tillader brugere at kommentere artikler, men der er intet nævneværdigt samspil med brugere om selve nyhedsproduktionen.
Redaktører fra landsmedier anslår, at blogs fører til i snit 1,6 historie om ugen – ud af ca. 1400 artikler, som hvert medie producere/redigerer hver uge.
Bloggen lever i et debatunivers adskilt fra nyhedsdelen, og medierne synes således at fastholde det traditionelle skel mellem news og views.
Generelt bruger medierne ikke mange redaktionelle kræfter på deres blogs eller
kommentardelen, der får lov at flyde i en kronologisk strøm. Nogle medier med højtprofilerede (etablerede stemmer) bloggere gør reklame for deres blogs andre steder på deres site eller andre medieplatforme, men ellers lever blogdelen noget hengemt.
Hvis man accepterer metaforen om journalisterne og de etablerede medier som gatekeepere, synes de nye medier og brugerne ikke at have væltet dem af pladsen. Trods en svækket økonomi er det fortsat dem, der udvælger, redigerer og producerer hovedparten af de nyheder, der flyder i nyhedsstrømmen, og netop talen om nye samarbejdsformer mellem journalister og brugere synes kun at ske i begrænset omfang. En del af aktiviteten på nettet er flyttet over i sociale medier, ikke mindst Facebook. Dette aspekt indgår ikke direkte i denne opgave, men disse platforme synes i højere grad at anbefale, kommentere og videresende nyheder fra den
etablerede medieverden og mindre at generere nye nyheder i traditionel forstand (Holmgaard 2011/videnskab.dk 23.9.2010).
Overordnet kan man i retorikken omkring brugerdrevent indhold på nettet indlæse en næsten ubegrænset tillid til, at brugerne kan selv, at de vil trække på samme hammel og har en masse at bidrage med, hvis de bare får lov. Og nu har teknologien således frisat dette brugerpotentiale.
Men heller ikke ved siden af de etablerede medier er det muligt at spore markante nye stemmer og aktører. Der er ikke kommet nye medieaktører til i mere bred forstand trods de lettere og billigere muligheder via nettet, og hellere ikke rene blogs eller brugersites har slået igennem ift.
at sætte en politisk dagsorden, når man sammenligner dem med de etablerede medier.
De største politiske blogs har trafiktal (brugere), der udgør få procent af den opmærksomhed, som eksempelvis Jyllands‐Postens nyhedssite har, og generelt tiltrækker de etablerede medier omkring 90 % af al opmærksomhed, når det gælder nyhedsstof.
I dette blik på brugernes møde med de etablerede nyhedsmedier er anlagt et traditionelt syn på, hvad der kendetegner nyheder, og hvad der kan defineres som politik (kampen om fordeling af værdier i samfundet.)
På den ene side har de ivrigste fortalere for brugernes potentiale (Dan Gillmor: ”We the media”
m.fl.) selv valgt at måle sig med disse alen, da de har set de etablerede medier som
overflødiggjorte og rendt over ende af brugerne, hvad der som nævnt er svært at finde belæg for.
På den anden side kan det være uretfærdigt at se så traditionelt på politik og nyheder. Som de svenske forskere Jönsson og Örnebring påpeger, så kan brugerdrevne stof nok ikke erstatte den
traditionelle journalistik, men de mener, at brugerbidrag og brugerdrevne medier om livsstil m.v.
er med til at udvide og dermed styrke demokratiet i bred forstand.
Dermed har det en betydning , men måske ikke så markant og så dominerende, som mange havde troet og håbet for år tilbage.
Del 2:
5.0 Hvorfor dette begrænsede bruger‐gennemslag?
Denne del af specialet vil søge at lokalisere og analysere, hvad det er for mere eller mindre synlige barrierer, der gør det svært for de almindelige brugere at være producenter eller medproducenter af relevant nyhedsindhold til medierne.
Først vil forklaringer fra redaktørerne på de etablerede medier blive gennemgået og suppleret med nogle betragtninger om en række praktiske barrierer for brugerne.
Men hovedvægten i denne 2. del vil blive lagt på en mere teoretisk gennemgang og analyse af de mekanismer og fagligheder, der ligger i mediernes måde at fungere på. Her vil forståelsen og betydningen af nyhedskriterierne blive behandlet nærmere, da de anses for at være
bestemmende for indholdet i nyhedsmedierne, og dermed udgøre en form for barriere for brugerne. Det samme kan siges om metaforen om gatekeeperen, der gerne bliver brugt som billede på medierne i den gamle medievirkelighed, der nu er afløst af et væltet hegn, hvor brugernes bidrag kan strømme forbi. Men holder metaforen om gatekeeperen?
Endelig vil denne mere teoretiske del af specialet analysere og diskutere, hvad det betyder for brugernes muligheder, hvis man betragter medierne som en samlet institution med egne regler og normer.