• Ingen resultater fundet

Gennemgangen
af
de
danske
nyhedssites
tegner
et
billede
af,
at
blogs
indgår
som
en
fast
del
af
 mange
etablerede
mediers
nyhedssites,
men
blogdelen
fungerer
typisk
i
et
selvstændigt
og
nøje
 afgrænset
debatunivers
adskilt
fra
det
journalistiske
nyhedsstof.


Medierne
med
blogs
kører
efter
to
forskellige
strategier:
enten
faciliterer
de
et
selvkørende
 univers
af
amatørbloggere,
eller
også
har
de
et
fast
og
lukket
panel
af
højtprofilerede


kommentatorer,
politikere
og
egne
journalister,
der
jævnligt
skriver
blogindlæg.


Bortset
fra
det
mindre
site
Urban.dk,
hvor
amatørbloggere
så
at
sige
udgør
hele
sitet,
så
synes
 medier
med
amatørblogging
at
lægge
meget
få
kræfter
i
denne
aktivitet.
F.x.
på
tv2.dk
og


stiften.dk
er
det
næsten
umuligt
at
finde
blogsektionen,
når
man
går
ind
fra
forsiden,
og
medierne
 giver
ikke
indtryk
af
at
lægge
kræfter
i
at
redigere
eller
skabe
moderation
i
debatten
ved


eksempelvis
at
fremhæve
særlige
indlæg.
I
stedet
er
der
en
uoverskuelig
og
næsten
kaotisk
strøm
 af
indlæg
og
kommentarer
om
stort
og
småt.
Blogsektionerne
fungerer
som
selvstændige,


hengemte
universer
for
de,
der
kender
til
dem
i
forvejen.


0
 2
 4
 6
 8
 10


Der
er
et
uforløst
potentiale
blandt
 brugerne
for
gode
historier
og
 perspektiver,
som
ikke
kommer
frem


Medierne
burde
satse
mere
på
at
 fremme
og
hjælpe
brugergenereret


stof
igennem


Mulighederne
i
det
brugerdrevne
stof
 og
i
egne
brugermedier
er


overvurderet


Medierne
har
også
før
"nye
medier"


ladet
sig
inspirere
af
borgernes
 erfaringer
og
holdninger,
tips
m.v.


1
2
3
4


Medier
med
professionelle
bloggere
synes
i
højere
grad
at
fremhæve
blogindlæg,
bl.a.
med


fremhævede
citater
på
forsiden
af
deres
site.
Der
er
tale
om
bloggere,
som
gerne
er
kendte
navne,
 og
som
medierne
selv
har
valgt
skal
skrive,
og
derfor
forventeligt
promoverer.



Til
gengæld
lader
også
disse
mere
professionelle
blog‐fora
debatten
løbe
maskinelt
i
form
af


”seneste
kommentar”
eller
”mest
læste”
uden
redaktionel
fremhævelse,
udpluk
eller
moderation
 af
debatten.


Debatten
på
bloggen
synes
medierne
ikke
at
tage
alvorligt,
og
det
kan
være
svært
at
spore
de
 mange
nye
stemmer
fra
bloggen,
som
lå
i
de
oprindelige
tanker
om
de
brugerdrevne
blogs.
Det
 ser
ud
til
i
højere
grad
at
være
etablerede
navne,
der
får
synligheden.


Ifølge
redaktørerne
på
danske
landsmedier
har
blogs
incl.
kommentarer
og
andre


brugermuligheder
meget
begrænset
afsmitning
på
nyhedsproduktionen.
Medierne
angiver,
at
 bloguniverset
i
snit
genererer
1,6
artikel
om
ugen
ud
af
de
ca.
1400
artikler,
som
der
hver
uge
 produceres
på
de
større
medier,
og
ser
de
på
alle
former
for
brugerhenvendelser,
tips
mv.
–
også
 via
mails
og
telefon
bliver
det
til
9,6
artikler
pr.
uge,
altså
noget
under
1%
af
den
samlede


nyhedsproduktion,
der
har
en
eller
anden
form
for
brugergenereret
karakter.


Blogs
kan
af
og
til
i
mere
bred
forstand
inspirerer
til
atikler
eller
nye
kilder
eller
perspektiver
på
 en
sag.
Redaktørerne
betoner,
at
bloggen
har
en
styrke
i
den
samlede
offentlige
debat,
og
den
 giver
adgang
til

flere
stemmer.


Medierne
angiver,
at
de
med
bloggen
gerne
vil
fremstå
som
et
medie
med
holdninger,
og
de
vil
 give
brugerne
mulighed
for
at
diskutere,
ligesom
de
egentlig
ønsker
input
og
en
tæt
dialog
med
 brugerne.


De
etablerede
mediers
brug
af
blogs
virker
mere
som
en
udvidelse
af
et
debatunivers
end
en
 bestræbelse
på
at
få
et
samspil
i
gang
mellem
brugerne
og
nyhedsproduktionen.
Bl.a.
bruges
der
 tilsyneladende
meget
få
redaktionelle
kræfter
på
at
løse
denne
opgave.


Ser
man
på
det
samlede
nyhedsforbrug,
tiltrækker
de
”gamle”
etablerede
mediehuse
langt
 hovedparten
af
opmærksomheden
(Schrøder
&
Kobbernagel,
2010
p.
121),
og
der
er
ikke
for
 alvor
kommet
nye
mere
brugerdreven
eller
blogdrevne
medier
frem,
der
kan
siges
at
udfordre
de
 etablerede
medier
på
opmærksomheden,
når
det
gælder
emner
om
politik
og
samfundsforhold.


Med
andre
ord
er
opmærksomheden
ikke
flyttet
væk
fra
de
etablerede
medier,
når
det
gælder
 nyhedsstof.



4.4
Konklusion
på
forventninger
versus
empiri


Den
teknologiske
udvikling
har
gjort
det
lettere
for
almindelige
borgere
at
publicere
og
 kommunikere
via
internettet,
og
udviklingen
er
blevet
betegnet
som
en
medierevolution,
der
 vender
op
og
ned
på
de
vante
roller
og
magtforhold
i
medieverdenen.
Forhåbningerne
tog
fart
fra
 omkring
årtusindeskiftet
med
bloggen
som
eksponent
for
brugernes
egne
stemmer
og


uafhængige
deltagelse.


En
del
af
forhåbningerne
er
båret
af
en
kritik
af
de
etablerede
”gamle”
medier
for
at
være
for
 elitære,
for
meget
oppe‐fra‐og‐ned‐tilgang,
for
påståede
objektive
og
for
dårlige
til
at
inddrage
 folkelige
stemmer
og
perspektiver.


Heri
ligger
en
konkret
mediekritik
og
for
andre,
blandt
andet
fra
80´ernes
fortalere
for


borgerjournalistik,
også
en
bredere
forhåbning
om
at
skabe
et
mere
samtalende
og
deltagende
 demokrati.


Men
i
praksis
kan
det
være
svært
at
finde
dette
brugeraftryk
i
nyhedsstrømmen.
Nok
faciliterer
 mange
nyhedsmedier
blog‐universer
ligesom
de
tillader
brugere
at
kommentere
artikler,
men
 der
er
intet
nævneværdigt
samspil
med
brugere
om
selve
nyhedsproduktionen.


Redaktører
fra
landsmedier
anslår,
at
blogs
fører
til
i
snit
1,6
historie
om
ugen
–
ud
af
ca.
1400
 artikler,
som
hvert
medie
producere/redigerer
hver
uge.


Bloggen
lever
i
et
debatunivers
adskilt
fra
nyhedsdelen,
og
medierne
synes
således
at
fastholde
 det
traditionelle
skel
mellem
news
og
views.



Generelt
bruger
medierne
ikke
mange
redaktionelle
kræfter
på
deres
blogs
eller


kommentardelen,
der
får
lov
at
flyde
i
en
kronologisk
strøm.
Nogle
medier
med
højtprofilerede
 (etablerede
stemmer)
bloggere
gør
reklame
for
deres
blogs
andre
steder
på
deres
site
eller
andre
 medieplatforme,
men
ellers
lever
blogdelen
noget
hengemt.


Hvis
man
accepterer
metaforen
om
journalisterne
og
de
etablerede
medier
som
gatekeepere,
 synes
de
nye
medier
og
brugerne
ikke
at
have
væltet
dem
af
pladsen.
Trods
en
svækket
økonomi
 er
det
fortsat
dem,
der
udvælger,
redigerer
og
producerer
hovedparten
af
de
nyheder,
der
flyder
i
 nyhedsstrømmen,
og
netop
talen
om
nye
samarbejdsformer
mellem
journalister
og
brugere
 synes
kun
at
ske
i
begrænset
omfang.
En
del
af
aktiviteten
på
nettet
er
flyttet
over
i
sociale
 medier,
ikke
mindst
Facebook.
Dette
aspekt
indgår
ikke
direkte
i
denne
opgave,
men
disse
 platforme
synes
i
højere
grad
at
anbefale,
kommentere
og
videresende
nyheder
fra
den


etablerede
medieverden
og
mindre
at
generere
nye
nyheder
i
traditionel
forstand
(Holmgaard
 2011/videnskab.dk
23.9.2010).


Overordnet
kan
man
i
retorikken
omkring
brugerdrevent
indhold
på
nettet
indlæse
en
næsten
 ubegrænset
tillid
til,
at
brugerne
kan
selv,
at
de
vil
trække
på
samme
hammel
og
har
en
masse
at
 bidrage
med,
hvis
de
bare
får
lov.
Og
nu
har
teknologien
således
frisat
dette
brugerpotentiale.


Men
heller
ikke
ved
siden
af
de
etablerede
medier
er
det
muligt
at
spore
markante
nye
stemmer
 og
aktører.
Der
er
ikke
kommet
nye
medieaktører
til
i
mere
bred
forstand
trods
de
lettere
og
 billigere
muligheder
via
nettet,
og
hellere
ikke
rene
blogs
eller
brugersites
har
slået
igennem
ift.


at
sætte
en
politisk
dagsorden,
når
man
sammenligner
dem
med
de
etablerede
medier.


De
største
politiske
blogs
har
trafiktal
(brugere),
der
udgør
få
procent
af
den
opmærksomhed,
 som
eksempelvis
Jyllands‐Postens
nyhedssite
har,
og
generelt
tiltrækker
de
etablerede
medier
 omkring
90
%
af
al
opmærksomhed,
når
det
gælder
nyhedsstof.


I
dette
blik
på
brugernes
møde
med
de
etablerede
nyhedsmedier
er
anlagt
et
traditionelt
syn
på,
 hvad
der
kendetegner
nyheder,
og
hvad
der
kan
defineres
som
politik
(kampen
om
fordeling
af
 værdier
i
samfundet.)


På
den
ene
side
har
de
ivrigste
fortalere
for
brugernes
potentiale
(Dan
Gillmor:
”We
the
media”


m.fl.)
selv
valgt
at
måle
sig
med
disse
alen,
da
de
har
set
de
etablerede
medier
som


overflødiggjorte
og
rendt
over
ende
af
brugerne,
hvad
der
som
nævnt
er
svært
at
finde
belæg
for.


På
den
anden
side
kan
det
være
uretfærdigt
at
se
så
traditionelt
på
politik
og
nyheder.
Som
de
 svenske
forskere
Jönsson
og
Örnebring
påpeger,
så
kan
brugerdrevne
stof
nok
ikke
erstatte
den


traditionelle
journalistik,
men
de
mener,
at
brugerbidrag
og
brugerdrevne
medier
om
livsstil
m.v.


er
med
til
at
udvide
og
dermed
styrke
demokratiet
i
bred
forstand.


Dermed
har
det
en
betydning
,
men
måske
ikke
så
markant
og
så
dominerende,
som
mange
havde
 troet
og
håbet
for
år
tilbage.



Del
2:



5.0
Hvorfor
dette
begrænsede
bruger‐gennemslag?


Denne
del
af
specialet
vil
søge
at
lokalisere
og
analysere,
hvad
det
er
for
mere
eller
mindre
 synlige
barrierer,
der
gør
det
svært
for
de
almindelige
brugere
at
være
producenter
eller
 medproducenter
af
relevant
nyhedsindhold
til
medierne.


Først
vil
forklaringer
fra
redaktørerne
på
de
etablerede
medier
blive
gennemgået
og
suppleret
 med
nogle
betragtninger
om
en
række
praktiske
barrierer
for
brugerne.


Men
hovedvægten
i
denne
2.
del
vil
blive
lagt
på
en
mere
teoretisk
gennemgang
og
analyse
af
 de
mekanismer
og
fagligheder,
der
ligger
i
mediernes
måde
at
fungere
på.
Her
vil
forståelsen
og
 betydningen
af
nyhedskriterierne
blive
behandlet
nærmere,
da
de
anses
for
at
være


bestemmende
for
indholdet
i
nyhedsmedierne,
og
dermed
udgøre
en
form
for
barriere
for
 brugerne.
Det
samme
kan
siges
om
metaforen
om
gatekeeperen,
der
gerne
bliver
brugt
som
 billede
på
medierne
i
den
gamle
medievirkelighed,
der
nu
er
afløst
af
et
væltet
hegn,
hvor
 brugernes
bidrag
kan
strømme
forbi.
Men
holder
metaforen
om
gatekeeperen?


Endelig
vil
denne
mere
teoretiske
del
af
specialet
analysere
og
diskutere,
hvad
det
betyder
for
 brugernes
muligheder,
hvis
man
betragter
medierne
som
en
samlet
institution
med
egne
regler
 og
normer.