Danish University Colleges
”Brugergenereret indhold i de etablerede medier”
- en undersøgelse af omfanget af brugergenereret indhold i de danske medier og en analyse af barriererne for brugerne.
Vestergaard, Martin
Publication date:
2011
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Vestergaard, M. (2011). ”Brugergenereret indhold i de etablerede medier”: - en undersøgelse af omfanget af brugergenereret indhold i de danske medier og en analyse af barriererne for brugerne.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Speciale Cand. Public, september 2011
Titel:
”Brugergenereret indhold i de etablerede medier”
‐ en undersøgelse af omfanget af brugergenereret indhold i de danske medier og en analyse af barriererne for brugerne.
Speciale af Martin Vestergaard,
studienr. 19872022
Vejleder: Jacob Linaa Jensen, Institut for Informations‐ og Medievidenskab
‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐‐
2005:
”Vi må indse, at den gamle forestilling om journalister som gatekeepere er forældede.
Internettet har væltet alle hegn,” Bill Kovach, tidligere redaktør for The New York Times.
2011:
De etablerede medier dominerer fortsat nyhedsstrømmen.
Hvorfor?
‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐ ‐
September 2011
Danmarks Medie‐ og Journalisthøjskole & Aarhus Universitet Institut for Informations‐ og Medievidenskab
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning ... 4
1.1 Problemformulering ... 6
1.2 Problemfelt og afgrænsning ... 6
Del 1: 2.1 Høje forventninger til de nye medier ... 8
2.1.1 Båret af blogs og katastrofer ... 8
2.1.2 Skellet er brudt ned ... 9
2.1.3 Ny journalistrolle ...9
2.1.4 Rummer mediekritik... 10
2.1.5 Borgerjournalistik og demokrati...10
2.2 Opsummering om forventninger...11
3.1 Tidligere undersøgelser af brugerinddragelse...11
3.1.1 Britiske medier tøvende ...11
3.1.2 Blogs som inspiration... 12
3.1.3 Bloggere refererer til mainstream medier... 13
3.1.4 Internationalt – få traditionelle nyheder... 13
3.2 Opsummering af tidligere undersøgelser... 13
4.1 Metode i empiri... 14
Empiri: 4.2 Bloggens gennemslag i redaktionelle miljøer... 17
4.2.1 Udbredelsen af blogs i etablerede medier... 17
4.2.2 Hvem blogger? Amatører versus professionelle... 18
4.2.3 Aktivitet på bloggen... 19
4.2.4 Synlighed og styring... 21
4.2.5 Andre muligheder for brugerinddragelse, brugerdeltagelse…………... 22
4.2.6 Fra blogs til nyhedsstof... 24
4.2.7 Betydning for demokratisk debat...……... 27
4.2.8 Hvorfor medierne har indført blogs...29
4.2.9 Aktivitet ved siden af de etablerede medier...32
4.2.10 Redaktører om brugerne og deres potentiale...33
4.3 Opsummering på empiri... 34
4.4 Konklusion på forventninger versus empiri ... 35
Del 2: 5.0 Hvorfor dette begrænsede bruger‐gennemslag? ... 37
5.1 Professionelle og praktiske barrierer... 37
5.1.1 Opsummering på professionelle og praktiske barrierer... 39
5.2 Nyhedskriteriernes betydning... 39
5.2.1 Hvordan nyhedskriterierne var ment... 40
5.2.2 Opsummering på Galtung/Ruge og Østgaard... 43
5.2.3 Nyhedskriteriernes historik – fra 12 til 5 nyhedskriterier……… 44
5.2.4 Opsummering på nyhedskriterierne ift. brugerskabt stof... 45
5.3 Journalisten som gatekeeper ... 46
5.3.1 Opsummering på begrebet gatekeeper... 47
5.4 Nyhedsmedierne som institution – et kig bag gaten... 48
5.4.1 Opsummering på medierne som institution ...49
5.5 Konklusion på del 2 – hvorfor dette begrænsede brugergennemslag...50
6.0 Sammenfatning ... 51
6.1. Perspektivering... ... 52
7. Rapport ift. formidling af speciale... 53
7.1. Medie og målgruppe... 53
7.2 Udvælgelse af stof fra speciale... 54
7.3 Overvejelser om formidling... 55
7.4.1 Artikel 1: Overvejelser om kildevalg, formidling m.v. ……… 56
7.4.2 Artikel 2: Overvejelser om kildevalg, formidling m.v. ……… 58
7.4.3 Artikel 3: Overvejelser om kildevalg, formidling m.v. ……… 59
Artikel 1 (hovedartikel) ”Begrænset brugeraftryk på nyhedsstrømmen”……….. 61
Artikel 2 ”Gejsten sivede ud af borgerdrevet webavis”……….. 63
Artikel 3: ”Kræver særligt talent at blogge” ……….. 65
Graf til artikler ……… 66
English abstract……….. 68
Kildeliste……….. 69
Bilag 1: Skema – blogs i etablerede medier ……… 73
Bilag 2: Kodeskema – detalje om graden af UGC ………. 76
Bilag 3: Spørgeskema til redaktører ……… 77
Bilag 4: Følgebrev til redaktører ……… 82
Bilag 5: Deltagere i spørgeskemaundersøgelse. ………. 82
1.0 Indledning
Med internettet og den mere brugervenlige, digitale teknologi er det blevet enkelt, hurtigt og billigt for den almindelige bruger at producere eget indhold og dele det med andre.
Udviklingen er fra flere sider betegnet som en medierevolution, der vender op og ned på de vante roller og magtforhold i medieverdenen, da brugerne uhindret kan passere mediernes kriterier for udvælgelse af nyheder og debatindlæg og selv publicere, hvad de har lyst til, og derfor i stigende grad kan præge nyhedsbilledet og den demokratiske debat.
Det er blevet gængs at tale om, at ”hegnet er væltet” i og med brugerne kan manøvrere uden om den journalistiske ”gatekeeper”, der er blevet overflødiggjort (Kovach, 2005 p. 3; Gillmor, 2004 p.
44 ). Med andre ord rummer de såkaldte ”nye medier” store muligheder for at svække den herskende medieorden, hvor de etablerede nyhedsmedier har sat rammerne for de emner, de stemmer og de perspektiver, offentligheden skulle have del i.
Sideløbende er de etablerede mediers økonomiske grundlag svækket i form af faldende annonceindtægter og avissalg. Nyheder ligger gratis på nettet, og de brede nyhedsmedier har endnu ikke for alvor fundet modeller for at tjene penge på deres indhold. (Minke, 2009 p. 15‐20) Brugerne står over for en svækket medieverden, hvad der alt andet lige burde øge muligheden for at nye aktører og nye stemmer kunne trænge igennem.
Udviklingen med de nye medier og brugernes lettere adgang til at publicere bredt tog fart ved årtusindeskiftet med bloggen som eksponent for brugernes egne stemmer og uafhængige
deltagelse. Manual Castells tanker om netværkssamfundet (Castells, 1996/2003) og O`Reillys om web 2.0 (O`Reilly, 2005) har været med til at formulere denne vision om brugerne som de, der har teten i produktion og udveksling af information.
Op gennem 00´erne har der været megen fokus på internettet, blogs og brugernes muligheder. I 2006 blev forkortelsen UGC (User generated content), altså brugergenereret indhold på nettet, et af de mest anvendte nye udtryk i England (Hermida & Thurman, 2008 p. 343), og netop ved indgangen til 2007 prydede et spejl forsiden af magasinet Time. Magasinet havde udnævnt brugerne, ”You”, som årets person, fordi ”Du kontrollerer medierne nu,… fordi du arbejder for ingenting og slår profferne på deres egen banehalvdel, er du årets person”. (Time, 13. Dec. 2006)
Der har været en kolossal udvikling i antal blogs, wikis og sociale medier de seneste ti år, men det kan være svært at vurdere, hvor omfattende brugernes aftryk er på de traditionelle
nyhedsmedier. Nyere forskning viser, at danskerne stadig helt overvejende holder sig opdaterede via de traditionelle mediers forskellige platforme (Schrøder & Kobbernagel, 2010 p. 121), men det er sværere at se, om nyhederne bærer præg af medvirken fra brugere. Altså om idéerne i højere grad kommer fra brugerne, om noget af nyhedsindholdet er leveret af brugere, eller om brugere i højere grad sætter mediernes dagsorden.
Man kan sige, at det ville være en af konsekvenserne af, at gatekeeperen var væk eller havde skiftet rolle til i højere at samarbejde med brugerne, hvad ikke mindst den australske
medieforsker Axel Bruns har peget på som en vej frem for journalistikken.
Første del af denne opgave vil indkredse de store forventninger til brugernes udfordring af den etablerede journalistik, der er formuleret i takt med internettets fremkomst, og sætte disse forventninger op med en empirisk undersøgelse af, hvad der rent faktisk er sket.
Denne opgave vil således se på, hvordan de etablerede danske medier gør brug af eller spiller sammen med brugerne, og det vil hovedsagligt ske med afsæt i mediernes blogunivers, men også omfatte andre brugermuligheder, f.x. mulighed for at kommentere artikler, give tips og lignende.
En række udenlandske undersøgelser viser, at brugernes indvirken på de etablerede mediers nyhedsproduktion nok er mere begrænset end ventet for år tilbage.
Herhjemme fremstår bloggeren og journalisten Dorthe Toft og hendes samspil med en række brugere i afdækningen af skandalen omkring IT Factory i slutningen af 2008 fortsat som
”eksemplet” på en ny journalistrolle og på, at bloggeren kan sætte en dagsorden (From, 2010 p.
57; Elkjær, 2010 p. 132) , men der synes at være langt mellem de næste eksempler.
Anden del af denne opgave vil se nærmere på, hvad det er for barrierer, der er i mødet mellem det brugerskabte stof og de professionelle nyhedsrum. Nok er barriererne rent teknisk blevet lavere ift. at interagere mellem brugere og etablerede medier, eller for den sags skyld at brugerne selv kan etablere nyhedsblogs, men der eksisterer også mere usynlige barrierer.
Denne del af opgaven vil tage nogle af de formulerede forventninger til brugerne under nærmere behandling for at analysere og diskutere, hvor solidt disse forventninger er funderet.
Én barriere er nyhedskriterierne, der ofte bliver nævnt som bestemmende for, hvilket stof der får adgang til medierne. Men hvad handler disse kriterier egentlig om, og kan man bare ændre eller ignorere dem? Det spørgsmål vil opgaven forsøge at besvare, da graden af nyhedskriteriernes
”magt” netop kan have stor betydning for brugernes adgang til de etablerede medier eller til at etablere konkurrerende medier.
En anden barriere er barrieren selv i form af gatekeeperen, som ligeledes vil blive gransket nærmere og problematiseret ift. hvor dækkende metaforen egentlig er for den funktion, der bliver udført i mediernes nyhedsrum.
Metaforen om gatekeeperen er meget anvendt i formuleringen af forventninger om, at brugerne nu har får frit spil, og således bliver brugt som et billede på, hvordan de etablerede medier (tidligere) har holdt brugerne ude. Metaforen bruges også blandt fortalere for et rolleskifte for journalister, så de ikke længere agerer som gatekeepere, men i stedet som gatewatchere, som Axel Bruns kalder denne mere samarbejdende rolle.
Men hvad ligger der egentlig af forståelse i begrebet gatekeeper og metaforen om en gate og et hegn, der nu er væltet. Hvor er det, vi kommer hen, hvis vi som brugere frit kan passere den detroniserede gatekeeper? Opgaven vil søge at belyse dette spørgsmål nærmere for netop at få mere klarhed over, hvad der er indeholdt i forventningerne til brugerne, og hvad brugerne er oppe imod i mødet med den etablerede medieverden.
1.1 Problemformulering
Specialet består af to dele, hvor 1. del vil indkredse og uddybe de høje forventninger til brugerne i takt med internettets udvikling, som er nævnt i indledningsafsnittet. Dette vil udgør afsættet til formålet med specialets første del:
‐ at undersøge i hvilken grad blogs og andet brugergenereret indhold er slået igennem i de etablerede, redaktionelle miljøer?
De etablerede journalistiske medier, såvel landsdækkende som lokale, vil danne rammen om undersøgelsen. Herunder vil det også blive undersøgt, i hvilket omfang nye, brugergenerede medier har overtaget opmærksomheden fra de etablerede nyhedsmedier.
Ud fra flere udenlandske undersøgelse og egen erfaring som aktiv nyhedsbruger, vil
undersøgelsen have en hypotese om, at brugerne trods alt har begrænset, synligt gennemslag i de etablerede mediers nyhedsproduktion.
I forlængelsen af denne undersøgelse, vil specialet søge at komme med nogle forklaringer på udviklingen:
‐ hvad kan forklare det begrænsede gennemslag for blogs og andet brugergenereret stof i de etablerede, redaktionelle miljøer?
Forklaringerne vil tage afsæt i de forventninger til brugerne, der er nævnt i 1. del og blive sammenholdt med resultaterne af empirien. De vil blive suppleret med en
spørgeskemaundersøgelse blandt redaktører på en række medier, og derudover vil tidligere undersøgelser og teorier om mediernes måde at fungere på blive inddraget .
Opgavens 2. del vil således dykke ned i, hvad det egentlig er for mekanismer eller medielogikker, der er styrende for det redaktionelle indhold i de etablerede medier, og som kan siges at udgøre nogle mere eller mindre synlige barrierer i forhold til det brugergenererede stof. Herunder vil indgå, hvad der ligger i den journalistiske faglighed, som kan være med til at forklare skellet mellem en almindelig bruger og en uddannet fagperson.
1.3 Problemfelt og afgrænsning
Specialet behandler de etablerede medier forstået som de professionelle, journalistiske nyhedsmedier. Betegnelsen bruges som modsætning til brugerdrevne medier i forskellige former, eksempelvis græsrodsmedier, enkeltmandsblogs, brugersites m.v.
Opgaven ser især på nyheder forstået bredt som artikler frem for debatstof. Man skelner
traditionelt i journalistisk mellem news og views (Sneve, 2002 p. 47), og opgaven ser på, i hvilken grad brugernes bidrag bliver til news.
1.2.1 Blogs som eksempel
Analysen vil tage afsæt i bloggen som fænomen, da blogs fra den spæde start omkring
årtusindeskiftet kom til at stå som eksponent for den måde, brugerne selv kunne udtrykke sig uden om eller i samspil med den etablerede medieverden. (se afsnit 2.0 om Forventninger)
Det er således muligt at se på en udvikling gennem de seneste ti år og følge, hvilke forhåbninger der var knyttet til blogfænomenet, og hvorvidt disse er realiseret eller ej.
Bloggen eller web‐logen, som den blev kaldt i starten, opstod som en form for personlig dagbog, og ligger således langt fra de traditionelle, journalistiske formater.
Men netop bloggens mere personlige, uformelle og subjektive form blev anset som en mere ærlig måde at udtrykke sig på, end journalistikkens neutrale stemme og påståede objektivitet (Singer, 2005 p. 180). Samtidig kunne bloggere ved at linke til hinanden (blogosfæren) trænge igennem med væsentlige budskaber, påpege fejl og problemer i samfundet og skabe deres egen
offentlighed, hvilket på mange måder overlapper med den traditionelle journalistik.
Fra 2005/2006 har de etablerede medier taget bloggen til sig i forskellige modeller. På mange medier skriver ansatte journalister og tilknyttede kommentatorer blogindlæg, og de kan således benytte bloggens mere personlige og subjektive stemme og udtryksform, ligesom nogle af
medierne lader brugere blogge og kommentere indlæg og således tilbyder en åbning til brugerne.
Blogs omfatter langt flere emner (mode, sport, livsstil, hverdagserfaringer, politik m.v.). Alligevel vil en analyse af blogs i og uden for medierne kunne vise, om de etablerede medier og
journalister inddrager brugernes bidrag i nyhedsjournalistikken, og således lader brugerne være medproducenter på artikler. Desuden vil den kunne vise, om brugerne i form af blogs har været i stand til at sætte en dagsorden i og uden for medierne.
Man kan indvende, at en del af brugernes online‐aktiviteter givetvis har flyttet sig, og blandt er andet Facebook det store hit i øjeblikket.
Analysen vil alene se på blogs med det mål at kunne sige noget mere generelt om forholdet mellem den etablerede medieverden og det brugerproducerede stof, altså mødet mellem de professionelle og amatørerne, om man vil, som ud fra analysen i denne opgave nok kan vurderes at være gældende i andre sammenhænge, og således også på Facebook eller Twitter.
1.2.2 Kun om politik i bred forstand
Analysen vil orientere sig om den daglige nyhedsjournalistik om politiske og samfundsmæssige spørgsmål i bred forstand.
Her skal politik forstås ud fra den politisk teoretiske definition: ”Politisk aktivitet vedrører fordelingen af værdier som gyldighed for et samfund” (Binderkrantz, 2009 p. 166‐185)
Man kan sige, at det er det stof, som de daglige, klassiske nyhedsmedier typisk beskæftiger sig med på indlands‐ og udlandssider. Afgrænsning er sat for at indkredse, hvilket aftryk brugerne kan vurderes at sætte på den samfundsmæssige, demokratiske debat ud fra den
kontekst, at medierne hidtil har bestemt, hvilke stemmer, emner, problemer m.v. spørgsmål m.v.
der præsenteres i medierne.
1.2.3 Kun vestlige demokratier
Beskrivelsen af medieverdenen skal forstås inden for rammerne af de vestlige, demokratiske lande, hvor ytrings‐ og pressefrihed, demokrati og marked gennem mange årtier har skabt rammerne for den medieudvikling og de normer og spilleregler, der fungerer i medierne. Selvom der er forskelle, eksempelvis at de amerikanske medier er mere kommercielle og de
nordeuropæiske/skandinaviske medier forholdsvis mere publicistiske, er der generelt rigtig mange lighedspunkter (Hallin og Mancini, 2004 p 66‐68).
Det vil være for omfattende gennem opgaven at skulle tage forbehold og korrigere ift. andre medietraditioner i Østeuropa eller i andre lande med begrænset tradition for pressefrihed osv, hvorfor det eksempelvis kan være en sensation i Egypten, at en studerende skriver et kritisk blogindlæg, mens det samme ikke ville blive bemærket i Frankrig, USA eller Danmark.
Altså er det en forudsætning igennem opgaven, at vi her taler om medieforhold i traditionelle, vestlige demokratier.
2.1 Høje forventninger til de nye medier
Dette afsnit vil gennemgå hovedtrækkene i de forventninger til de almindelige brugerne og deres gennemslag i mediebilledet, som er blevet italesat de seneste 10 ‐ 15 år.
Forventningerne bygger alle på, at det med internettet og den mere brugervenlige teknologi rent principielt er blevet lettere og billigere for den menige bruger at lægge indhold ud på en
medieplatform og gå i dialog med andre.
Selv uden megen teknisk sans kan de fleste sidde med pc´en hjemme ved stuebordet og på kort tid oprette en egen blog, egen hjemmeside eller komme med bidrag til andres produktioner.
Adgangsbarrieren er for den enkelte sænket betydeligt (Finnemann, 2005 p. 202) i forhold til de trykte medier, radio og tv, der hidtil har udgjort de eneste medieplatforme.
Det koster penge og organisation at producere, trykke og distribuere sin egen avis eller tryksag, og kun få aktører har adgang til at udsende tv eller radio. Græsrods‐ eller lokalradio og tv er og har været en mulighed for den ikke‐professionelle, men den slags produktioner fordrer gerne, man møder frem et sted og indgår i mere formaliserede rammer.
Teknologien har således givet den almindelige borger nogle potentielt bedre muligheder for at udsende egne bidrag og interagere med andre.
2.1.1 Båret af blogs og katastrofer
Mange af forventningerne til den brugerdrevne journalistik blev formuleret ud fra en
konstatering af, at der faktisk skete en hel del fra årtusindeskiftet. I løbet af få år fandtes der millioner af bloggere verden over, og betegnelsen ”blogosfære” vandt frem som en vision om, hvordan de mange, uafhængige bloggere ved at linke til hinanden kunne udgøre et socialt
netværk eller en community. En betegnelse, der på mange måder er inspireret af Manuel Castells
”The rise of the network society” (Castells 1996/2003), der beskriver en positiv samfundsdynamik i form af netværk mellem borgere (Ørsten, 2007 p. 5 ff.).
En række dramatiske begivenheder som tsunamien i Østasien i 2004 og terrorbomberne i Londons undergrundsbane i 2005 viste helt konkret, at brugerne kunne producere og levere masser af relevant stof. BBC modtog 22.000 mails, 300 fotos og adskillige videoer på selve dagen for terroranslaget, og meget af det viste sig mere nyhedsegnet end professionelt indhold
(Hermida & Thurman, 2008 p. 344)
Den store fokus på brugerne og brugergenereret indhold, kaldet UGC (user‐generated‐content), fik flere britiske kommentatorer til at betegne UGC som ”the paramount cultural buzz phase of 2006” (Hermida & Thurman, 2008 p. 343), og det var netop ved udgangen af 2006, at the Time hyldede ”You” som årets person, fordi brugerne havde slået profferne på deres egen banehalvdel.
(Time, 13. Dec. 2006)
2.1.2 Skellet er brudt ned
I forventningerne til brugerne ligger en grundlæggende antagelse om, at et skel er brudt ned.
Qua den lettere adgang for brugerne kan de professionelle ikke længere bestemme, hvad der skal publiceres, og i stedet kan brugerne enten selv tage over, eller der kan eller vil opstå et
samarbejde mellem de professionelle og brugerne.
Dette er nok klarest udtrykt i begrebet Web 2.0 (O´ Reilly , 2005), som sammenfatter
teknologiens potentiale og brugernes ideelle anvendelse af den. Web 2.0 udtrykker en særlig tilgang, nemlig at skellet mellem producent og bruger er nedbrudt qua de teknologiske
muligheder, hvorfor det er brugerne, der producerer indholdet på deres blog, på wikipedia og sociale medier generelt. Web 2.0 forbindes således med fri informationsstrøm (ingen copyright), høj brugervenlighed, dynamisk indhold og mulighed for at interagere og være medproducent (O´
Reilly , 2005).
Web 2.0 relaterer ikke specifikt til nyheder og medieindhold men mere generelt til alt det, der kan produceres og interageres på nettet.
Det gør til gengæld Dan Gillmor i bogen ”We the media” (Gillmor, 2004). Den tager afsæt i en forståelse af, at brugerne allerede har fat i den lange ende. Det er bare et spørgsmål om tid, før det slår helt igennem, og hans pointe er, at ”Big Media”, altså de etablerede medier, endnu ikke synes at have forstået budskabet, modsat enkelte politikere, der har ”tapped the power of the grassroots”. (Gillmor, 2004 p. 237)
Gillmor kommer med en række eksempler på, hvordan almindelige brugere i form af blogs m.v.
er med til at sætte mediedagsordenen f.x. er amatørbloggere krediteret for oplysninger, der fik lederen af USA's senatsflertal, Trent Lott, til at træde tilbage i december 2002. (Gillmor, 2004, p.
44) Eksemplerne bruger Gillmor til at vise, at ”the gates come down” (Gillmor, 2004, p. 44) forstået som den gate, som de etablerede medier førhen har bevogtet.
Bill Kovach, der er tidligere redaktør for The New York Times og medforfatter til flere bøger om journalistik, bruger ligeledes metaforen om det nedbrudte skel. Han mener, at ”vi må indse, at den gamle forestilling om journalister som gatekeeper er forældede. Internettet har væltet alle hegn” (Kovach, 2005 p. 3). Han mener, at traditionel journalistik har mistet sin troværdighed og har glemt at være borgernes stemme, hvorfor der er god brug for en ny, mere brugerstyret journalistik.
2.1.3 Ny journalistrolle
Den australske journalist‐forsker Axel Bruns ser en ny, nødvendig rolle for journalister, hvis de skal have en funktion frem over, som han kalder ”Gatewatching” frem for gatekeeping. (Bruns, 2005 p. 2). De kan ikke længere alene bestemme, hvad der er relevant at publicere, og skal i stedet følge med i, hvad forskellige aktører lægger på nettet og medvirke til at sammenkæde, linke til og udfordre netværk af brugere. Han taler om ”collaborative online news produktion”, altså en nyhedsproduktion baseret på samarbejde, og hvor det er journalisten, der samler trådene (Bruns, 2005 p. 2).
Bruns er ligeledes kendt for at lancere udtrykket ”produsage”, som sammenfatter rollerne at producere (produce) og bruge (usage) i et, hvilket efter Bruns opfattelse kendetegner de nye
måder at skabe indhold på nettet. De er en fortløbende proces, hvor alle deltager, tilføjer og korrigerer, og man kan ikke skelne mellem de, der producerer og de der forbruger (Bruns, 2008 p. 23).
Axel Bruns forståelse af, at man ikke længere kan opretholde et skel mellem den professionelle udbyder og den passive modtager, kan genfindes i mange varianter. Eksempelvis i bogen
”Journalistik i netværk” (From, 2010) , hvori redaktionschef Rolf Ask Clausen, Ingeniøren, siger:
”For mig at se er vi entydigt på vej fra 1.0‐medier til 2.0‐medier. Fra klassiske medier, der dag efter dag pumper nyheder ud til folk på papir eller i nyhedsudsendelser. Og til involverende medier, hvor brugerne i langt højere grad er aktive deltagere. Jeg er helt sikker på, at det bliver sådan.” (From, 2010, p. 22).
2.1.4 Rummer mediekritik
Denne tro på, at brugerne rummer et stort, uforløst potentiale, som nettet nu kan forløse, har en række kendetegn, der trækker på lige dele mediekritik og bekymring for demokratiet, og ofte vævet sammen, da medierne indgår som en central spiller i den demokratiske debat m.v.
Den amerikanske medieforsker Lou Rutigliano har samlet en række citater fra forskere (Rutigliano, 2007 p. 228), der betoner det forløsende i, at internet og blogs ændrer forholdet mellem borgerne og medier: Blogs ”break down many of the existing barriers of the news proces.”
(Grabowicz 2003), og ændre journalistik fra ”a centralilized, top‐down, one‐way publication proces to many‐hands, perpetual feedback loop of online communication” (Andrews 2003), og blogs viser, at ”the readers wants to be a part of the news process”(Lasica 2003).
I en gennemgang af den alternative journalistisk udvikling i ”Journalism Studies”, 2009 betegner Chris Atton den traditionelle journalistik som et ”regime of objectivity” (Atton, 2009 p. 272), der netop driver græsrødder til at gå andre veje.
2.1.5 Borgerjournalistik og demokrati
I meget af den ovennævnte mediekritik og talen for mere brugergenereret indhold ligger en mere eller mindre eksplicit bekymring for demokratiet, der bygger på et billede af, at de almindelige borgere i den gamle medieverden ikke er blevet (tilstrækkeligt) hørt eller haft mulighed for at komme til orde. Den mulighed har de nu, men de nye medier.
Lou Rutigliano påpeger, at der i de mange argumenter for en mere brugerstyret medieverden findes mange ekkoer fra bevægelsen for borgerjournalistikken (citizen journalism).
Flere af argumenterne er de samme, som sidst i 1980´erne og starten af 1990´erne blev brugt i forsøget på at få de etablerede medier til at tage et samfundsansvar ved at inddrage og spille mere sammen med de almindelige borgere om deres vilkår (Rutigliano, 2007 p. 227).
Resultaterne var ifølge en række undersøgelser, som Rutigliano henviser til, ret begrænsede (Rutigliano 2007, p. 227), men bloggen har givet denne bevægelse nyt håb. Bloggens force, set med borgerjournalistikkens øje, er netop, at den er en form for uformel samtale, den er
holdningspræget og ikke påstået objektiv, og bloggen giver mulighed for at dele lokale, specifikke nyheder og for at netværke. (Rutigliano 2007 p. 226)
Borgerjournalistikken var drevet af en bekymring for den demokratiske samtale i Habermas´
forstand, altså dette at medierne i sin traditionelle måde at fungere på ikke formåede at facilitere
rammerne for den tvangfrie samtale eller det offentlige ræsonnement, som Habermas kalder det.
(Rutigliano 2007 p. 226).
Magtudredningens bog om ”Danmark som informationssamfund” (Hoff, 2004) nævner ligeledes informationsteknologiens ”hidtil usete muligheder for at skabe nye offentligheder og nye
fællesskaber, der i flere tilfælde har vist sig at kunne påvirke og ændre beslutninger hos autoriteter” (Hoff, 2004 p. 343).
2.2 Opsummering om forventninger
I kølvandet af internettet og den mere brugervenlige teknologi fulgte en række forventninger på brugernes vegne. De kunne nu selv komme til orde, producere indhold og interagere ved siden af eller i samspil med de etablerede medier.
Overordnet kan man i retorikken omkring brugerdrevent indhold på nettet indlæse en næsten ubegrænset tillid til, at brugerne kan selv, at de vil trække på samme hammel og har en masse at bidrage med, hvis de bare får lov. Og nu har teknologien således frisat dette brugerpotentiale.
Nogle ser disse forventninger eller visioner om brugernes indflydelse som allerede realiseret, da
”hegnet er væltet”, ”gatekeeperens rolle er elimineret”.
Andre lægger vægt på, at de etablerede medier og journalister trods alt fortsat har en rolle at spille, men de skal ændre rolle til i højere grad at spille sammen med brugerne og lade dem være medproducenter, ”produsage”, som Axel Bruns kalder det. Skellet mellem bruger og producent er nedbrudt med nettet, mener han, og journalistrollen skal skifte fra gatekeeper til gatewatcher, hvor de samarbejder med brugerne om indholdet.
En del af forhåbningerne er båret af en kritik af de etablerede ”gamle” medier for at være for elitære, for meget oppe‐fra‐og‐ned‐tilgang, for påståede objektive og for dårlige til at inddrage folkelige stemmer og perspektiver.
Heri ligger en konkret mediekritik og for andre, blandt andet fra 80´ernes fortalere for
borgerjournalistik, også en bredere forhåbning om at skabe et mere samtalende og deltagende demokrati i en habermask forståelse af det offentlige ræsonnement.
Sideløbende var de etablerede mediers forretningsgrundlag svækket, da de givtige aviser tabte oplag og nyheder blev gratis på nettet. Derfor syntes brugerne potentielt at have endnu lettere ved at komme til på bekostning af de etablerede medier.
3.1 Tidligere undersøgelser af brugerinddragelse
Dette afsnit vil se gennemgå, hvad vi allerede ved om gennemslaget af brugergeneret stof i eller ved siden af de etablerede medier.
3.1.1 Britiske medier tøvende
Forskerne Hermida og Thurman har undersøgt 12 førende britiske mediers reaktion på ”the emergence of UGC” (Hermida & Thurman, 2008 p 344) ved at se på, hvad deres websites tilbyder brugerne af muligheder for at interagere og levere bidrag, ligesom de har spurgt til
redaktørernes holdninger til brugerdeltagelse.
De har undersøgt medierne i april 2005 og igen i november 2006, og inden for dette halvandet år er der foregået en stor ændring i brugernes mulighed for at deltage. Fra næsten udelukkende at
have afstemninger og nogle debatfora i 2005 havde de 10 mediers nyhedssites halvandet år efter næsten alle fået blogs og givet mulighed for at kommentere artikler.
Der var således 7 blogs på de 12 mediers websites i 2005, mens de halvandet år efter havde 118 blogs med fuld mulighed for at kommentere.
Redaktørerne er blevet mere positive over for blogs i samme periode, og de betoner, at øget brugerinddragelse kan skabe mere loyalitet omkring et site, ligesom eksempelvis egne journalister kan få et sted at komme af med stof, som de ellers brænder inde med, f.x.
udlandskorrespondenter eller videnskabsjournalister, der ikke kan få plads i mediets etablerede, daglige rammer.
Men flere redaktører finder trenden med brugerinddragelse ”over‐hyped.” (Hermida & Thurman, 2008 p. 349), og nok åbner medierne mere og mere op for mulighederne for brugerbidrag, men samtidig slås de med at håndtere brugernes bidrag. Blandt andet er flere af redaktørerne bekymrede for deres medies troværdigheds‐image, hvis de bare trykker alle brugerindlæg og kommentarer. Derfor er blogs og kommentarer klart adskilt fra nyhedsstoffet, og medierne foretager en professionel sortering og moderation af debatten.
Medierne ser deres rolle, også som dem, der skaber overblik for brugerne.
”Vi er en organisation, der filtrerer og komprimerer nyheder, fordi vi servicerer et travlt publikum, som ikke har meget tid til at læse hverken avis eller nyhedssite. De opsøger os netop fordi vi har filtreret og komprimeret for dem,” siger en af redaktørerne i undersøgelsen (Hermida & Thurman, 2008 p. 351).
Men denne overvågning og moderation af brugerbidrag koster masser af ressourcer og er et kedeligt rutinearbejde. Eksempelvis giver Independent.co.uk ifølge undersøgelsen ikke mulighed for at kommentere blogs eller artikler, fordi selve moderationen af debatten ville fjerne
ressourcer fra journalister, der i stedet skulle researche og validere historier, ifølge Independents redaktør Richard Withley (Hermida & Thurman, 2008 p. 352).
Flere af redaktørerne overvejer, om udbyttet står mål med indsatsen. Tabloid‐mediet TheSun.co.uk får cirka tre til fire historier om ugen ud af brugernes bidrag, men redaktøren påpeger, at mediet også før webben fik en del tips og bidrag fra læserne. Den gang ringede eller skrev de til redaktionen.
Blogs og kommentarer fungerer på flere af medierne som små niche‐universer, og redaktørerne påpeger, at kun få af brugerne ønsker at være deltagere. En tidligere undersøgelse fra BBC News viste, at kun 0,05 procent af dagens unikke besøgende selv var bidragydere, mens The Guardian anslår, at det på deres site er 1‐ 5 procent, og avisens redaktør påpeger, at ”de få deltagere gør det meget mere interessant for de mange” (Hermida & Thurman, 2008 p. 353).
3.1.2 Blogs som inspiration
En undersøgelse af det tyske mediebillede i 2006 og 2007 af forskerne Neuberger og Nuernbergk (2010) viser, at de brugerdrevne medier som blogs og websites kun i begrænset omfang
beskæftiger sig med det, vi normalt forstår ved nyhedsproduktion. Men blogs har en mere indirekte påvirkning på det professionelle miljø, blandt andet scanner professionelle nyhedsfolk af og til blogs for at få inspiration til nye idéer eller nye aspekter af en sag. Omvendt tager
bloggere gerne afsæt i de etablerede mediers emner i deres egne indlæg (Reese et al., 2007 p.
235).
Ifølge de to tyske forskere kan man ikke tale om, at brugerne har overtaget dele af
nyhedsproduktionen, som i høj grad fortsat er styret af professionelle nyhedsfolk, men at de brugerdrevne medier og de etablerede medier komplementerer hinanden.
Endnu ser de to forskere kun eksperimentelle forsøg på at involvere brugere i nyhedsprocessen, og de mener, at der skal mere alvor bag, da de etablerede medier er nødt til at gentænke
journalistikken i lyset af, at de taber oplag og annonceindtægter. (Nueberger & Nuernbergk, 2010 p 331)
3.1.3 Bloggere refererer til mainstream medier
Undersøgelsen ”Mapping the blogosphere” (Reese et al., 2007 p. 257) viser, at de politiske blogs i USA i høj grad stoler på og læner sig op af de etablerede mediers indhold. De fire forskere bag undersøgelsen skriver, at man måske kunne have forventet en højere grad af afstand til de etablerede medier og deres bias´et indhold, som er blevet udtrykt af ”some higher profile anti‐
media moments”. I stedet bruger bloggere de etablerede mediers oplysninger til af opbygge og understøtte egne argumenter, hvorfor de således ikke bryder med den etablerede medieorden, men nærmere skaber et andet eller supplerende marked for de etablerede mediers materiale.
Forskerne har en positiv tilgang til blogging og ser store potentialer, som endnu ikke synes helt udfoldet.
3.1.4 Internationalt – få traditionelle nyheder
De nævnte undersøgelser er alle fra perioden 2005 – 2007, da de store forventninger til det brugerskabte indhold for alvor blev italesat ( jvf. afsnit 2.0 om Forventninger). Men de viser også, at brugerne ikke har fejet de etablerede medier af banen, men i stedet fungere ved siden af, som et supplement eller søges indarbejdet i inddæmmede universer på de etablerede mediers hjemmesider.
I artiklen ”User‐generated content and the news. Empowerment of citizens or interactive
illusion?” (Jönsson & Örnebring 2011) gennemgår de svenske forskere Jönsson og Örnebring en række internationale undersøgelse af erfaringer med brugerindflydelse på nyhedsstrømmen.
Blandt andet ser de nærmere på britiske og svenske medier, og deres konklusion er, at
brugergenereret stof har meget lidt at gøre med journalistik i traditionel forstand, selvom det ofte bliver diskuteret i relation til public‐journalism, borgerjournalistik eller deltagende journalistik. (Jönsson & Örnebring, 2011 p. 8)
Brugergenereret indhold handler ikke så meget om at skabe nyhedsegnet indhold som at kreere mere populær kulturorienteret indhold og personorienteret, dagligdags livsstilsindhold.
Dette kan dog også ses som en kulturel ligestilling, som er med til at styrke demokratiet i bred forstand, argumenterer forskerne (Jönsson & Örnebring, 2011 p. 8) De mener altså, at brugerne har sat sig lidt mere igennem i bred forstand, men slet ikke inden for de traditionelle
nyhedsmedier. Her et det fortsat professionelle nyhedsfolk, der producerer, sorterer og formidler indholdet.
3.2 Opsummering af tidligere undersøgelser
De forholdsvis få internationale undersøgelser af brugernes samspil med de etablerede medier tegner et billede af, at gennemslaget ift. nyhedsproduktion er forholdsvis begrænset, endnu.
De etablerede medier har fra midt i 00´erne givet brugerne flere indgange og muligheder for at kommentere m.v., men meget af brugeruniverset i form af eksempelvis blogs og kommentarer er typisk skarpt adskilt fra nyhedsstoffet, ligesom nyhedsredaktionerne kun i begrænset omfang lader sig inspirere til historier via input fra blogs eller andre brugerbidrag.
Blogosfæren synes i højere grad at stole på og læne sig op af de etablerede mediers indhold end omvendt. Man kan ifølge de tyske forskere Neuberger og Nuernbergk tale om, at blogs o.l.
komplementerer den etablerede journalistik, altså supplerer og udvider dens grænser, frem for at den konkurrerer eller erstatter den.
De svenske forskere Jönsson og Örnebring påpeger ligeledes, at det brugerdrevne stof ikke erstatter den traditionelle journalistik, men de mener, at brugerbidrag og brugerdrevne medier om livsstil m.v. er med til at udvide og dermed styrke demokratiet i bred forstand.
Ikke meget i de internationale undersøgelser peger i retning af, at hegnet er væltet og
gatekeeperens rolle udspillet, når man kigger snævert på nyhedsproduktionen. Ej heller tegner de et billede af, at journalister har skifte rolle til at være samarbejdende gatewatchere.
4.1 Metode i empiri
For at besvare spørgsmålet ”I hvilken grad er blogs (ugc) slået igennem i de etablerede, redaktionelle miljøer” vil jeg undersøge de danske etablerede nyhedsmediers hjemmesider for, hvad de tilbyder af adgange for brugerne til at deltage og være (med‐)producenter, og hvad der er af synlige brugeraftryk i deres redaktionelle indhold.
4.1.1 Hvad undersøges?
Undersøgelsen tilstræber at omfatte stort set alle daglige, journalistiske nyhedsmedier, både landsdækkende og regionale.
Som afsæt bruges de officielle oplagstal på dagblade fra Dansk Oplagskontrol, oktober 2010 (http://danskedagblade.dk/artikel/oplagstal‐1‐halv%C3%A5r‐2010), da netop aviserne kan siges at repræsentere den etablerede journalistik, og da aviserne som mediehuse også producerer nyheder på nettet.
Danmarks Radio og TV2 som dominerende elektroniske nyhedsmedier inddrages ligeledes, og endelig det selvstændige website avisen.dk, der er dagligt nyhedssite med ansatte journalister og som opererer efter traditionelle, journalistiske normer.
Undersøgelsen inddrager en række førende blogs for at kontrollere, om trafikken på nettet er flyttet fra de traditionelle medier til brugerdrevne‐medier, når det gælder det politiske, samfundsmæssige nyhedsstof. De førende blogs er fundet ud fra en gennemgang af ranglister over trafikken på websites og blogs. (Fdim.dk og chart.dk)
4.1.2 Afgrænsning
Via disse statistikker er der ligeledes kontrolleret for, om andre markante nyhedsmedier skulle være overset i denne udvælgelse af traditionelle medier.
Her dukker lokalaviserne sondagsavisen.dk og lokalaviserne.dk op med pæne besøgstal,
men det ville være uoverkommeligt at indarbejde alle ugeaviser i empirien, og de to nævnte sites er tjekket for, om de har særlige aktiviteter/indgange for brugerne, hvilket ikke var tilfældet.
Derfor synes det ikke at kunne øge forklaringskraften af forholdet mellem brugere og etablerede medier at inddrage ugeaviser.
Niche‐ og specialmedier som Ingeniøren, ing.dk, og Computerworld indgår ligeledes ikke i
empirien, da fokus er på almene nyhedsmedier. Og med opgavens fokus på samfunds og politiske forhold er sports‐sites også udelukket, selvom man kan sige, at de også inden for deres ramme bedriver almen, etableret journalistik.
4.1.3 Kodning af danske, journalistiske nyhedsmedier
Hvert website er kodet ud fra en tilgang, hvor det er en brugers møde med sitet, der vurderes.
Hvor let er det at finde ud af, hvad man kan bidrage med som bruger, hvor åbent er det, og hvor meget synes redaktionen at gøre ud af de bidrag, som brugerne kommer med osv.
Det er altså et udefra blik, som ikke nødvendigvis afspejler, hvad der rent faktisk sker på redaktionerne.
Hvert website er kodet ud fra et fast skema (se bilag for detaljer), der omfatter en vurdering og måling af,
‐ har mediet blogs?
‐ hvem blogger? (amatør vs. professionel)
‐ hvor mange skriver blogs og kommenterer (aktivitet)
‐ hvor let er det at komme til at blogge/kommentere (åbenhed)
‐ hvor synlig er bloggen på sitet (synlighed)
‐ hvor meget redigerer eller fremhæver mediet indlæg m.v. (redigering/moderation)
‐ hvilke andre muligheder har brugerne for at interagere med mediet?
Alle websites er kodet over tre omgange i perioden januar til marts 2011 for at korrigere for, at der kunne være perioder med særlig megen aktivitet eller andre udsving.
Kodningsskema er udarbejdet ud fra afsnit om lukket kodning af Mads Leth Jakobsen og Gitte Sommer Harrits s. 182‐186 i bogen ”Metoder i statskundskab” (Andersen 2010)
4.1.4 Trafiktal og opmærksomhed
Der er brugt gængse oplagstal og web‐trafiktal for at finde ud af, hvor stor opmærksomhed de enkelte medier og eksempelvis de etablerede medier har ift. brugermedier.
Det er ikke muligt at indhente separate besøgstal for mediernes blogsektioner, hvorfor dette ikke kan indgå i vurderingen af, hvor meget bloggen trækker af opmærksomhed i forhold til mediets øvrige indhold, og dermed i en vurdering af bloggens betydning. Det må alene basere sig på spørgsmål til redaktørerne.
4.1.5 Spørgsmål til redaktører
Kodningen bliver fulgt op af et spørgeskema til redaktører på de landsdækkende nyhedsmedier.
Denne fremgangsmåde blev valgt frem for dybtgående, kvalitative personinterview blandt 2‐3 udvalgte redaktører, da fordelene ved at kunne dække de landsdækkende medier bredt var større end de fordele, som det dybtgående iw kunne give i form af opfølgende spørgsmål og flere detaljer og nuancer. En af fordelene ved spørgeskemaet til alle landsdækkende medier er
muligheden for at kunne generalisere.
Spørgeskemaet indeholder i alt 27 spørgsmål (se skema i bilag), der er en blanding af spørgsmål om faktulle forhold og om holdninger og vurderinger, og under hvert spørgsmål er der et
”kommentar”‐felt med mulighed for at uddybe eller korrigere ift. svarmuligheder.
Første del af skemaet spørger til værdien af bloggen set fra mediets side og samspillet mellem blogs incl. kommentarer og nyhedsredaktionen.
I anden del af spørgeskemaet bliver redaktørerne bedt om at forholde sig til, hvorfor brugerne har fået så relativt begrænset plads eller indvirkning på nyhedsproduktionen.
Spørgsmålene i skemaet indeholder en blanding af spørgsmål med flere svarmuligheder, likert format, altså tage stilling til påstande, og modstillede påstande, som man kan erklære sig enig eller uenig i ud fra vurderingsskala (enig – uenig: 1‐5).
I påstandene er redaktørerne bundet af de valgte udsagn, men de har som nævnt mulighed for at kommentere, hvis de finder udsagnet irrelevant eller lign.
Test: Spørgeskemaet blev først gennemgået af projektleder Kresten Roland Johansen, der
underviser i kvantitativ metode på Journalisthøjskolen og har skrevet bogen ”En ny undersøgelse viser! Eller gør den?” (2011). Efter nogle småjusteringer blev skemaet testet på en redaktør (netnyhedschef Niels Chr. Bastholm) fra Jyllands‐Posten, der svarede fyldestgørende og fandt spørgsmålene relevante og meningsfulde. Testen gav ikke anledning til yderligere justeringer, og blev efterfølgende sendt ud til de øvrige redaktører.
Spørgeskemadelen er lavet ud fra teorien i afsnittet ”Spørgeskemadesign” af Kasper Møller Hansen s. 282 – 300 i bogen ”Metoder i statskundskab” (Andersen 2010).
4.1.6 Afgrænsning i antal redaktører
Jeg valgte at inddrage alle de landsdækkende medier i undersøgelsen, 14 i alt, hvoraf to af dem ikke har blogs (DR og Metroexpress), ligesom de øvrige medier har forskellige måder at facilitere blogs på, hvorfor der synes at være dækning for eventuelle forskelle i holdninger og tilgange til brugerinddragelse. Med valget af de landsdækkende medier ville det være muligt at generalisere på landsmedier, ligesom kodningen viste en stor variation blandt landsdækkende medier ift. hvor meget de prioriterer blogs og brugerinddragelse, hvor åbne de er ift. amatører frem for
professionelle m.v.
Jeg kunne have inddraget redaktører fra de lokale og regionale aviser også, men jeg vurderede at indsatsen ville være for stor ift. hvor meget mere, det ville kunne give af forklaringskraft.
Indsatsen skal vurderes ud fra erfaringer med at få svar fra de landsdækkende medier.
Det var ikke så ligetil at finde den rette redaktør til at svare, da spørgsmålene både retter sig mod bloggen i sig selv og om samspillet med nyhedsredaktionen, eksempelvis hvor mange nyheder bloggen genererer om ugen. På flere større medier er disse universer meget adskilt, ligesom eksempelvis en chefredaktør ikke nødvendigvis har et detailkendskab til den daglige
nyhedsproduktion.
Henvendelsen gik derfor typisk til det enkelte medies nyhedsredaktør, og med spørgeskemaet fulgte en opfordring til at rådføre sig med relevante folk i huset. (Det krævede flere opfølgende mails, telefonopkald m.v. for at indhente svar fra hvert medie – det er travle mennesker!!)
På nogle medier sendte nyhedsredaktøren spørgeskemaet videre til en wedredaktør,
onlineredaktør eller en debatredaktør, som sidder med blog‐delen. Derfor kan der være forskel på det perspektiv, som de enkelte redaktører ser spørgsmålene i.
Da jeg ikke har tydeliggjort over for redaktørerne, om besvarelserne var anonyme eller ej, vil jeg anonymisere de mere kontroversielle udsagn/besvarelser.
Spørgeskemaet er sendt ud og svar hentet ind i perioden 1. marts – 11. april 2011.
Empiri:
4.2 Bloggens gennemslag i redaktionelle miljøer
Dette afsnit gennemgår resultatet af kodning af journalistiske hjemmesider kombineret med spørgeskemaundersøgelse pba. redaktører fra 14 landsmedier.
Empirien er et forsøg på at give svar på problemstillingen:
”I hvilken grad er blogs (ugc) slået igennem i de etablerede, redaktionelle miljøer?”
4.2.1 Udbredelsen af blogs i etablerede medier
Min undersøgelse viser, at stort set alle de landsdækkende medier har blogs i en eller anden form på deres site. Eneste markante undtagelse er DR og gratisavisen MetroXpress, der ikke har blogs eller noget, der ligner, og Ekstra Bladet har ændret sin blog‐platform til at hedde ”min sag”, der i princippet minder om en blog, hvorfor den er medtaget i undersøgelsen som en blog.
Blandt de regionale og lokale medier er billedet mere varieret ud. De store regionale medier ser ud til at være mest med på blog‐vognen. Århus Stiftstidende og Nordjyske har en åben
blogsektion, Fyens Stiftstidende/Fyns Amtsavis har en blog, hvor alene den politiske redaktør skriver et indlæg i ny og næ, mens Jydske Vestkysten oplyser på sit site, at det har lukket sin blog‐platform ”min‐blok” ved årsskiftet 2010/2011.
Tabel 1: Blogs i etablerede medier
Landsdækkende medier
Blogs
Berlingske berlingske.dk/business.dk Ja
Jyllands‐Posten jp.dk/epn.dk Ja
Politiken politiken.dk Ja
BT bt.dk Ja
Ekstra Bladet ekstrabladet.dk ja* ‐ ændret til "min sag"
Information information.dk Ja
Kristeligt Dagblad kristeligt-dagblad.dk Ja
Børsen borsen.dk Ja
24 timer 24timer.dk Ja
Urban urban.dk Ja
avisen.dk avisen.dk Ja
tv2 tv2.dk Ja
MetroXpress metroxpress.dk Nej
DR dr.dk nej**
** DR har blogs på enkelte program‐sites Lokale/regionale medier
Fyens Stiftstidende/Fyns Amts Avis fyens.dk Ja
Nordjyske nordjyske.dk Ja
Skive Folkeblad skivefolkeblad.dk Ja
Århus Stiftstidende stiften.dk Ja
Helsingør Dagblad helsingordagblad.dk Nej
Lolland‐Falsters Folketidende folketidende.dk Nej
Bornholms Tidende bornholmstidende.dk Nej
Sjællandske/Dagbladet sn.dk Nej
Holbæk Amts Venstreblad/Kalundborg nordvestnyt.dk Nej
Herning Folkeblad aoh.dk Nej
Horsens Folkeblad horsensfolkeblad.dk Nej
Jydske Vestkysten jv.dk nej ** lukket d. 31.12.2010
Dagbladet Holstebro‐Struer dagbladet-holstebro-struer.dk Nej
Dagbladet Ringkjøbing – Skjern dagbladetringskjern.dk Nej
Midtjyllands Avis mja.dk Nej
Morsø Folkeblad mf.dk Nej
Randers Amtsavis amtsavisen.dk Nej
Vejle Amts Folkeblad/Fredericia vejleamtsfolkeblad.dk Nej
Viborg Stifts Folkeblad viborgfolkeblad.dk Nej
Medier med blogs i en eller anden form står bag 67 pct. af landets daglige avisoplag, og de tiltrækker sig 88 pct. af opmærksomheden på nettets nyhedssites.
Blogs er således et fænomen, der har vundet indpas på de etablerede mediers hjemmesider, og særligt på de landsdækkende medier. Der kan endda anes en bevægelse i retning af, at blogs er på vej ud igen, eller at de finder andre navne og former. (DR og Jydske Vestkysten har nedlagt deres blogsektion og EB har skiftet navn og profil på bloggen.)
4.2.2 Hvem blogger? Amatører versus professionelle
Medierne har tydeligvis valgt to forskellige strategier for deres bloggingunivers på nettet.
Enten har de et fast panel af højtprofilerede debattører i form af egne journalister, journalister, etablerede meningsdannere og politikere og uden adgang for andre til at blogge, eller også giver medierne fri adgang for alle til at etablere en egen blog, hvilket der i tabellen er angivet som
”amatør”.
Tabel 2: Professionel eller amatører som blogger og bloggens åbenhed.
Bloggere amatør vs. Proff Åben for blogging? Åben‐komm
Amatør‐bloggere:
blanding ‐ ikke fast panel Amatør åben ‐ email‐kontrol åben u. Kontrol
