Forskelsbehandling Konkrete sager tyder på, at nogle personer med handicap, særligt personer med psykiske handicap, har oplevet sig diskrimineret i forbindelse med ansøgning om indgåelse af forsikringer, især livsforsikringer.
Problemstillingen omkring oplevet diskrimination med baggrund i handicap/hel-bredsproblemer synes primært at vedrøre de såkaldte personforsikringer6, som er forsikringer, der sikrer udbetaling af økonomisk kompensation ved kritisk sygdom, tab af erhvervsevne, invaliditet eller død. En undersøgelse fra Finanstilsynet (2015) har således fundet, at forsikringsselskaberne som udgangspunkt kun beder potenti-elle kunder om at afgive helbredsoplysninger i forbindelse med ønsker om tegning af individuelle personforsikringer såsom livsforsikringer og erhvervsevnetabsforsik-ringer, hvor der kan være behov for at kunne vurdere hvilken helbredsrelateret (økonomisk) risiko, et givet selskab dermed vil påtage sig7. Dette udgangspunkt
5 For den tredje case "lige adgang til transport" (afsnit 4.4) antager vi dog, at poli-tikkerne ser 30 år frem i tiden.
6 Eksempelvis livsforsikringer der dækker ved død, erhvervsevnetabsforsikringer der dækker ved nedsat erhvervsevne (invalidepension), eller sygdomsforsikringer som f.eks. forsikring for kritisk sygdom, sundhedsforsikringer, og sygeforsikringer.
7 Ifølge undersøgelsen er der endvidere i modsætning til tidligere en del forsikrings-selskaber, der er ophørt med at indhente helbredsundersøgelser ved tegning af
Samfundsøkonomi-ske beregninger
slås også fast af Forsikring og Pension (2015), hvor det endvidere understreges, at alle som udgangspunkt kan tegne almindelige forbrugerforsikringer såsom f.eks.
hus-, bil- og indboforsikringer, hvor der kun spørges til antallet af anmeldte skader, hvilket gælder alle forbrugere. Personforsikringer såsom livsforsikringer og er-hvervsevnetabsforsikringer indgår, som vist i Tabel 4-1 via tal fra pensionsbran-chen, ofte som del af en pensionsordning.
Tabel 4-1 Antal forsikringskontrakter og udbetalte ydelser i pensionsbranchen
2010 2011 2012 2013 2014
Antal forsikringskontrakter i pensionsbranchen Kontrakter tegnet uden for
ansættel-sesforhold 1.142.774 1.208.941 1.398.422 1.481.007 1.431.842
Kontrakter tegnet som led i et
ansæt-telsesforhold 3.891.501 4.059.209 3.997.145 3.801.555 4.153.361
Gruppelivskontrakter 4.945.426 4.956.098 4.489.095 3.785.582 4.092.120 I alt, antal kontrakter 9.979.701 10.224.248 9.884.662 9.068.144 9.677.323
Udbetalte ydelser fra pensionsbranchen, mio. kr.
Pensions- og renteydelser 34.111 35.275 35.597 37.333 40.142
Summer ved død og invaliditet 5.782 6.086 5.604 5.982 5.698
Sum ved udløb 6.541 7.732 8.865 15.758 24.876
Udg. til revalidering og sygebeh.
samt kritisk sygdom 613 595 976 1.021 1.074
Andet (kontantbonus o.a.) 4.873 4.688 4.945 5.109 4.525
I alt, udbetalte ydelser 51.920 54.376 55.987 65.203 76.315 Kilde: Forsikring & pension, Temaside med "Statistik og analyse".
Af Tabel 4-1 fremgår det, at der i perioden 2010 til 2014 i gennemsnit var tegnet knapt 9,7 mio. forsikringskontrakter i pensionsbranchen. I samme periode blev der i gennemsnit udbetalt rundt regnet 36,5 mia. kr. om året i pensions- og renteydel-ser - hvoraf en del må formodes udbetalt til invalidepensioner. Ligeledes blev der i perioden i gennemsnit udbetalt godt 5,8 mia. kr. om året i forbindelse med død og invaliditet, samt gennemsnitligt godt 850 mio. kr. i udgifter til revalidering og syge-behandling samt kritisk sygdom. Ud over det, der måtte være udbetalt til invalide-pensioner, er der fra pensionsbranchen således blevet udbetalt i gennemsnit knap 6,7 mia. kr. om året i relation til død og invaliditet samt kritisk sygdom i den nævnte periode.
Vi antager, at et diskriminationsforbud vil betyde, at alle forsikringsselskaber som udgangspunkt skal tilbyde forsikringer til personer med handicap på samme vilkår som andre, medmindre det i det enkelte tilfælde kan påvises/sandsynliggøres, at et eksisterende eller tidligere handicap med rimelighed kan forventes substantielt at øge sandsynligheden for at den hændelse indtræffer, som personen med handicap ønsker at forsikre sig imod.
ulykkesforsikringer, ”… da der er tale om forsikringer, som kan opsiges af forsik-ringsselskabet, idet de typisk kun tegnes for en periode på ét år ad gangen men lø-bende forlænges for yderligere ét år ad gangen, hvis de ikke opsiges.”
Det vil således selv med et diskriminationsforbud være lovligt at forskelsbehandle personer indirekte i relation til tegning af forsikringer, hvis det er sagligt begrundet og proportionalt. Selskaberne må altså eksempelvis fortsat gerne fastsætte højere præmier eller skærpede vilkår for en person med handicap, hvis dette sagligt kan begrundes med, at selskabet påtager sig større risiko end sædvanligt ved at tegne forsikring for vedkommende.
Den afgørende forskel ved et diskriminationsforbud vil være en omvendt bevis-byrde. Det vil sige, at det herefter vil påhvile forsikringsselskaber at bevise, at lige-behandlingsprincippet ikke er blevet krænket (såfremt der påvises faktiske om-stændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indi-rekte forskelsbehandling).
Med en bestemmelse om forbud mod diskrimination vil en sådan bevisførelse endvi-dere kunne efterprøves juridisk, i første instans ved Ligebehandlingsnævnet og evt.
efterfølgende ved domstolene.
Som situationen er i dag ifølge Finanstilsynet (2015), har 24 ud af de i alt 35 dan-ske livs- og pensionsselskaber mulighed for at støtte sig til vejledende evidensbase-rede retningslinjer fra Videnscenter for Helbred & Forsikring (HEFO), når medarbej-dere i selskaberne skal vurmedarbej-dere i hvilket omfang de eventuelle fysiske og psykiske helbredsproblemer, som en forsikringsansøger måtte have, øger forsikringsrisikoen.
Uanset dette er det dog i sidste ende det enkelte selskab, der fastsætter, hvilket udfald en helbredsvurdering skal have, og dermed fastsætter de endelige forsik-ringsvilkår. Selskabet er således ikke bundet af HEFO's vejledninger eller vejle-dende vurderinger, selvom disse dog angiveligt sædvanligvis indgår i selskabernes egne forsikringstekniske og aktuarmæssige overvejelser om forsikringsrisiko, risiko-summer, dækning, tegningsregler, aftaler m.v.8
Et diskriminationsforbud må da alt andet lige kunne formodes, at føre til færre af-slag på forsikringer, færre skærpede vilkår såsom forbehold, samt færre og/eller la-vere ”risikotillæg” dvs. færre forhøjede forsikringspræmier. Denne formodning be-grundes med en antagelse om, at særligt afgørelser i sager, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt der vil være en forhøjet risiko og/eller i givet fald tvivl om størrelsen
8 Det fremgår endvidere af undersøgelsen fra Finanstilsynet (2015), at ”Kunder, som har fysiske eller psykiske sygdomme, som efter selskabets vurdering øger for-sikringsrisikoen, vil få afslag på en eller flere forsikringer, blive tilbudt forsikring til forhøjet præmie, eller blive tilbudt forsikring på særlige vilkår med eksempelvis for-behold for bestemte lidelser eller diagnoser. Hvis et forsikringsselskab ikke er i stand til at vurdere hvilken forsikringsrisiko, der er forbundet med en kundes hel-bredsproblemer, er det almindelig praksis, at selskabet enten afslår at tegne forsik-ring for kunden eller tilbyder tegning med forbehold for de helbredsproblemer, som selskabet ikke er i stand til at risikovurdere. Nogle selskaber har f.eks. praksis for ikke at tilbyde tegning til forhøjet præmie, men alene tegning til almindelig præmie, eventuelt med forbehold for bestemte lidelser eller diagnoser. Andre selskaber har omvendt en praksis, hvor de ikke tegner forsikringer med forbehold, men alene – i de tilfælde hvor selskabet vurderer, at de kan påtage sig forsikringsrisikoen – tilby-der forsikring til almindelig præmie eller forhøjet præmie”.
af denne forhøjede risiko, oftere (end med den eksisterende retstilstand) vil falde ud til forsikringstageres fordel.
Omkostninger Det kan ikke afvises, at forsikringsselskabernes risiko, og i sidste ende skadesudbe-talinger, derved vil blive (marginalt) højere. Dette synes dog ikke at være givet, da risikospredningen på forsikringerne samtidig vil blive større.
Det kan heller ikke afvises, at forsikringsselskabernes præmieindtægter vil blive ændret. Det kan imidlertid ikke umiddelbart vurderes, om disse i givet fald samlet set vil blive entydigt højere eller lavere, når det er antagelsen, at der alt andet lige vil blive tegnet flere forsikringer, men færre forsikringer med forhøjede præmier.
Forsikringsselskabernes administrative byrder og omkostninger kan imidlertid for-ventes at blive forøgede, såfremt der i sager, hvor der kan være tvivl om en evt.
forhøjet risiko samt størrelsen heraf, må foretages en grundigere sagsbehandling, herunder i forbindelse med udformningen af begrundelse for evt. afslag eller forbe-hold m.v. Sådanne forøgede administrationsomkostninger vil formodentlig i sidste ende blive ”væltet over” på alle forsikringstagere i form af generelt højere priser på forsikringerne.
Området er datamæssigt ganske dårligt belyst f.eks. i form af valide data om antal sager og ikke mindst om antal afslag og årsagerne til disse. Dette skyldes ifølge Fi-nanstilsynet (2015) bl.a., at forsikringsselskaberne ikke i dag er forpligtet til at re-gistrere de forsikringsansøgere, der får afslag. Det er derfor meget vanskeligt at sætte tal på området.
Ifølge Finanstilsynet (2015) har HEFO) dog oplyst, at de årligt foretager vejledende helbredsmæssige risikovurderinger i omkring 3-5.000 konkrete sager. Såfremt det kan antages:
›
at disse i gennemsnit 4.000 sager udgør et øverste skøn for antallet af sager, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt der vil være en forhøjet risiko og/eller i givet fald tvivl om størrelsen af denne forhøjede risiko, samt de antages:›
at der i sådanne "tvivlssager" fremover anvendes flere ressourcer på sagsbe-handling i form af administrative medarbejderes tid, skønsmæssigt op til 2 ti-mer á anslået i alt kr. 500 pr. time i gennemsnit (alt inklusiv):da vil et øvre skøn, som vist i Tabel 4-2, for de samlede administrative meromkost-ninger beløbe sig til i størrelsesordenen 4 mio. kr. pr. år.
Tabel 4-2 Forsikringsselskabernes tilpasningsomkostninger ved et diskriminationsforbud
Antal sager
Meromkost-ning pr. sag, kr.
Meromkost-ning pr. år, kr.
Omkostninger
Øgede administrative omkostninger 4.000 1.000 4.000.000
Kilde: COWI-antagelse.
Til sammenligning viser nøgletal fra Finanstilsynet, at alene livs- og pensionsforsik-ringsselskabernes samlede administrationsomkostninger vedrørende livsforsikringer samt syge- og ulykkesforsikringer ifølge brancheregnskabstal beløber sig til i stør-relsesordenen 3.790 mio. kr. i 2015. De 4 mio. kr. øgede administrationsomkost-ninger udgør blot omkring 0,1% af dette beløb.
Gevinster På gevinstsiden vil de berørte forsikringstagere opleve en større (økonomisk) sik-kerhed og tryghed i hverdagen, og/eller i færre tilfælde forhøjede præmier og der-med i sidste ende billigere forsikringer. Derudover kan muligheden for at få efter-prøvet en sag om mulig diskrimination i sig selv medføre en generelt mindre ople-velse af diskrimination (en større "retfærdighedsfølelse").
Det vil i sagens natur være ganske vanskeligt at kvantificere og værdisætte gevin-ster i form af en oplevelse af en større (økonomisk) sikkerhed og tryghed i hverda-gen, samt en generelt mindre oplevelse af diskrimination.
Og, da området som tidligere nævnt datamæssigt og statistik synes meget dårligt belyst f.eks. i form af valide data om ikke mindst antal afslag m.v. på forsikringer og årsagerne til disse, bl.a. ifølge Finanstilsynet (2015), er det i det hele taget gan-ske vangan-skeligt at kvantificere effekterne af et lovforslag om lige adgang til forsikrin-ger som en del af et forbud mod diskrimination på grundlag af handicap.
Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenholde gevinster og omkostninger, og det bliver derved i sidste ende et politisk spørgsmål, om de – i den store sam-menhæng – relativt beskedne administrative meromkostninger er acceptable.
Som allerede nævnt kan vi dog ikke afvise, at forsikringsselskabernes risiko og i sidste ende skadesudbetalinger vil blive (marginalt) højere, når det måske bliver vanskeligere end hidtil at afvise eller tage forbehold over for forsikringstagere på et helbredsmæssigt grundlag. For at perspektivere dette kan det være nyttigt at fore-tage følgende tankeeksperiment. Såfremt det kan anfore-tages:
›
at flere end hidtil får adgang til at tegne en personforsikring og/eller adgang til at tegne en person forsikring uden forbehold, og›
at der er tale om gruppelivsforsikringer med en typisk årlig præmie på 2.500 kr. ved en typisk dækning i form af en engangssum på cirka 1 mio. kr. udbe-talt ved død, eller en engangssum på cirka 200.000 kr. udbeudbe-talt ved kritisk sygdom,da ville der skulle ske mere end et dødsfald eller mere end fem tilfælde af konstate-ret kritisk sygdom hvert år, for hver 400 ”nye” præmie betalende forsikringstagere, der får adgang til en sådan gruppelivsforsikring, før det bliver en underskudsforret-ning for forsikringsselskaberne.
Gevinster sammen-lignet med omkost-ninger
Sammenfatning Tekstboks 4-1 indeholder en kort sammenfatning/konklusion for casen: lige adgang til forsikringer.
Tekstboks 4-1 Sammenfatning: lige adgang til forsikringer
Konkrete sager tyder på, at nogle personer med handicap, særligt personer med psykiske handicap, har oplevet sig diskrimineret i forbindelse med ansøgning om indgåelse af for-sikringer, især livsforsikringer.
Vi antager, at et diskriminationsforbud vil betyde, at alle forsikringsselskaber som ud-gangspunkt skal tilbyde forsikringer til personer med handicap på samme vilkår som an-dre, medmindre det i det enkelte tilfælde kan påvises/sandsynliggøres, at et eksisterende eller tidligere handicap med rimelighed kan forventes substantielt at øge sandsynligheden for at den hændelse indtræffer, som personen med handicap ønsker at forsikre sig imod.
Den afgørende forskel ved et diskriminationsforbud vil være en omvendt bevis-byrde. Det vil sige, at det herefter vil påhvile forsikringsselskaber at bevise, at ligebe-handlingsprincippet ikke er blevet krænket (såfremt der påvises faktiske omstændighe-der, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbe-handling).
Det kan ikke afvises, at forsikringsselskabernes risiko vil blive (marginalt) højere, samt at deres præmieindtægter vil blive ændret. Dette er dog svært at vurdere størrelsen af.
Vi forventer desuden, at forsikringsselskabernes administrative byrder og omkostninger øges, såfremt der i sager, hvor der kan være tvivl om en evt. forhøjet risiko samt størrel-sen heraf, må foretages en grundigere sagsbehandling, herunder i forbindelse med ud-formningen af begrundelse for evt. afslag eller forbehold m.v. Sådanne forøgede admini-strationsomkostninger vil formodentlig i sidste ende blive ”væltet over” på alle forsik-ringstagere i form af generelt højere priser på forsikringerne.
Vores øvre skøn på de samlede administrative meromkostninger beløber sig til i størrelsesordenen 4 mio. kr. pr. år.
Til sammenligning viser nøgletal fra Finanstilsynet, at alene livs- og pensionsforsikrings-selskabernes samlede administrationsomkostninger vedrørende livsforsikringer samt syge- og ulykkesforsikringer ifølge brancheregnskabstal beløber sig til i størrelsesordenen 3.790 mio. kr. i 2015. De 4 mio. kr. øgede administrationsomkostninger udgør blot omkring 0,1% af dette beløb.
På gevinstsiden vil de berørte forsikringstagere opleve en større (økonomisk) sikker-hed og trygsikker-hed i hverdagen, og/eller i færre tilfælde forhøjede præmier og der-med i sidste ende billigere forsikringer. Derudover kan muligheden for at få efterprø-vet en sag om mulig diskrimination i sig selv medføre en generelt mindre oplevelse af diskrimination (en større "retfærdighedsfølelse").
Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenholde gevinster og omkostninger, og det bliver derved i sidste ende et politisk spørgsmål, om de – i den store sammen-hæng – relativt beskedne administrative meromkostninger er acceptable.