Sammenfatning Tekstboks 4-1 indeholder en kort sammenfatning/konklusion for casen: lige adgang til forsikringer.
Tekstboks 4-1 Sammenfatning: lige adgang til forsikringer
Konkrete sager tyder på, at nogle personer med handicap, særligt personer med psykiske handicap, har oplevet sig diskrimineret i forbindelse med ansøgning om indgåelse af for-sikringer, især livsforsikringer.
Vi antager, at et diskriminationsforbud vil betyde, at alle forsikringsselskaber som ud-gangspunkt skal tilbyde forsikringer til personer med handicap på samme vilkår som an-dre, medmindre det i det enkelte tilfælde kan påvises/sandsynliggøres, at et eksisterende eller tidligere handicap med rimelighed kan forventes substantielt at øge sandsynligheden for at den hændelse indtræffer, som personen med handicap ønsker at forsikre sig imod.
Den afgørende forskel ved et diskriminationsforbud vil være en omvendt bevis-byrde. Det vil sige, at det herefter vil påhvile forsikringsselskaber at bevise, at ligebe-handlingsprincippet ikke er blevet krænket (såfremt der påvises faktiske omstændighe-der, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbe-handling).
Det kan ikke afvises, at forsikringsselskabernes risiko vil blive (marginalt) højere, samt at deres præmieindtægter vil blive ændret. Dette er dog svært at vurdere størrelsen af.
Vi forventer desuden, at forsikringsselskabernes administrative byrder og omkostninger øges, såfremt der i sager, hvor der kan være tvivl om en evt. forhøjet risiko samt størrel-sen heraf, må foretages en grundigere sagsbehandling, herunder i forbindelse med ud-formningen af begrundelse for evt. afslag eller forbehold m.v. Sådanne forøgede admini-strationsomkostninger vil formodentlig i sidste ende blive ”væltet over” på alle forsik-ringstagere i form af generelt højere priser på forsikringerne.
Vores øvre skøn på de samlede administrative meromkostninger beløber sig til i størrelsesordenen 4 mio. kr. pr. år.
Til sammenligning viser nøgletal fra Finanstilsynet, at alene livs- og pensionsforsikrings-selskabernes samlede administrationsomkostninger vedrørende livsforsikringer samt syge- og ulykkesforsikringer ifølge brancheregnskabstal beløber sig til i størrelsesordenen 3.790 mio. kr. i 2015. De 4 mio. kr. øgede administrationsomkostninger udgør blot omkring 0,1% af dette beløb.
På gevinstsiden vil de berørte forsikringstagere opleve en større (økonomisk) sikker-hed og trygsikker-hed i hverdagen, og/eller i færre tilfælde forhøjede præmier og der-med i sidste ende billigere forsikringer. Derudover kan muligheden for at få efterprø-vet en sag om mulig diskrimination i sig selv medføre en generelt mindre oplevelse af diskrimination (en større "retfærdighedsfølelse").
Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenholde gevinster og omkostninger, og det bliver derved i sidste ende et politisk spørgsmål, om de – i den store sammen-hæng – relativt beskedne administrative meromkostninger er acceptable.
4.3 Hvad er omkostninger og gevinster ved lige
desuden et fokus på den enkelte elev med handicap, da nogle tilpasninger vil blive iværksat med henblik på at afhjælpe barrierer for en given elev.
Vi forestiller os, at et diskriminationsforbud – med henvisning til kravet om rimelig tilpasning og tilgængelighed – vil betyde, at det fra politisk hold vil være accepta-belt, at blot 5% af de danske folkeskoler vil blive pålagt at gennemføre tilgængelig-hedsinvesteringer. Antallet af folkeskoler, der tilpasses, vil selvfølgelig afvente en endelig politisk beslutning. Det kan f.eks. ske i forbindelse med etableringen af flere centerklasser på udvalgte skoler, så de kan inkludere elever, der er bevægelses-, syns- eller hørehæmmede. Det vil således især være et spørgsmål om at forbedre den fysiske adgangen til undervisningslokalerne og forbedre hjælpemidler i skole-bygningen. Vi forestiller os således, at elever med handicap vil blive samlet på for-holdsvis få folkeskoler i Danmark, og dermed ofte ikke vil gå på skoler i nærområ-der. Mange vil samtidigt have en væsentlig transporttid til skole. Dette er dog alle-rede tilfældet på nuværende tidspunkt mht. det at gå i en specialskole.
Vi antager, som vist i Tabel 4-3, at et diskriminationsforbud som udgangspunkt både vil gælde de 1.290 folkeskoler i Danmark (2015 data9) og de 553 friskoler og private grundskoler – dvs. i alt 1.843 skoler (i det følgende kaldt folkeskoler). 75%
af folkeskolerne kategoriserer vi som gamle og dermed 25% som nye. Det bygger vi på, at hver tredje folkeskole anslås af KL (2009b) til at være opført før 1960, og hele 87% før 1980. En analyse fra COWI (2009c) viser desuden, at mange skoler er nedslidte. Hele 72% af folkeskolearealerne viser sig at have funktionelle problemer.
De 5% af folkeskolerne, dvs. 92 folkeskoler, som vil blive udvalgt til tilpasning som følge af et diskriminationsforbud, antager vi vil være nye folkeskoler (dvs. 20% af de nye folkeskoler), da de vil kræve færre tilgængelighedsinvesteringer end gamle folkeskoler (se Tabel 4-4).
Tabel 4-3 Folkeskoler i Danmark
Gamle
folkeskoler Nye
folkeskoler I alt
Antal folkeskoler 1382 461 1843
Andel af folkeskoler som tilpasses 0% 20% 5%
Antal folkeskoler som tilpasses 0 92 92
Kilder: https://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-folkeskolen-og-frie-skoler/Stati-stik-om-grundskoler/Antal-grundskoler og COWI antagelse.
Note: Folkeskoler dækker over både almindelige folkeskoler og friskoler og private grund-skoler.
Omkostninger Vores bud på gennemsnitlige tilpasningsomkostninger vist i Tabel 4-4 bygger på nogle grove skøn lavet på baggrund af norske opgørelser (Analyse & Strategi, 2011) samt vurderinger af COWIs egne tilgængelighedseksperter og bygningsinge-niører. Skønnene bygger på, at der stilles krav til, at det skal være let at komme til bygningen, belægninger skal være jævne og faste, der skal være niveaufri adgang til alle yderdøre og alle undervisningslokaler, flugtveje skal være tilgængelige for
9 Derudover er der 252 efterskoler, 170 specialskoler for børn, og 192 dagbehand-lingstilbud (dvs. i alt 2.457 grundskoler i Danmark i 2015),
Kilde: https://www.uvm.dk/Service/Statistik/Statistik-om-folkeskolen-og-frie-sko-ler/Statistik-om-grundskoler/Antal-grundskoler
alle, trapper skal være sikre og gangvenlige for alle, elevatorer skal være tilgænge-lige (dørene skal have tilstrækkelig bredde etc.), fælles adgangsveje skal have plads nok og være tydelige, information om bygningen skal være let forståelig. Der skal være god luftkvalitet, akustik og lysforhold (der er til gavn for alle elevers ind-læring), toiletter skal være placeret på passende steder og være tilgængelige, der skal være plads til kørestolsbrugere i undervisningslokaler og andre fælleslokaler, alle skal kunne bruge udstyr så som lyskontakter, dørhåndtag, elevatorknapper, automater, og der skal være teleslynger i undervisningslokalerne.
De gennemsnitlige tilpasningsomkostninger dækker overen række forskelle mellem folkeskolerne. De givne tilpasningsomkostninger vil selvfølgelig være afhængig af skolens størrelse, arkitektur, alder, og placering. Det har dog ikke været muligt her at analysere denne variation. Nye centerklasser antages, som de nuværende, især at blive placeret på forholdsvis store folkeskoler. I beregningerne antager vi såle-des, at de folkeskoler, der vil blive tilpasset, er ca. tre gange større end gennem-snittet. Vi antager derfor, som vist i Tabel 4-4, at de også er dyrere at tilpasse end gennemsnittet.
Tabel 4-4 Gennemsnitlige tilpasningsomkostninger: tilgængelighedsinvesteringer og hjælpemidler – folkeskoler
Gamle folkesko-ler
Nye folkeskoler
Nye folke-skoler der tilpasses Gennemsnitlig
skole, i 1000 kr. pr. skole (2016 priser)
Investeringsomkostninger 1049 258 773
Årlige drifts- og
vedlige-holdelsesomkostninger 205 73 219
Kilder: Bilag A [Analyse & Strategi (2011) og ekspertvurderinger].
Vores bedste bud, er således, at tilpasningsomkostningerne for én af de 92 nye skole vil være 773.000 kr. i investeringsomkostninger (engangsomkostninger) med årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 219.000 kr.
Tabel 4-5 [de to første rækker] viser, så vores bud på tilpasningsomkostninger samlet set for de 92 nyere skoler. Dette giver en samlet investeringsbehov på om-kring 71 mio. kr. og årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 20 mio. kr.
Tabel 4-5 Tilpasningsomkostninger ved diskriminationsforbud: tilgængelighedsinveste-ringer og hjælpemidler – folkeskoler
Nye folkeskoler 92 skoler, mio. kr.
(2016 priser) Investeringsomkostninger 71
Årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger 20 Andel af tilpasningsomkostninger som kan tilskrives manglende opfyldelse af
eksisterende lovgivning 10%
92 skoler, mio. kr.
(2016 priser) [minus 10%] Investeringsomkostninger 64
Årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger 18 Kilder: Bilag A [Analyse & Strategi (2011) og COWI-vurderinger].
Tilpasninger af de 92 nye folkeskoler som følge af et diskriminationsforbud vil såle-des indebære omkostninger – især for kommunerne. Nogle folkeskoler er dog alle-rede i gang med at blive tilpasset behovene blandt mange af eleverne med handi-cap. Sådanne omkostninger kan ikke tillægges et nyt forbud. De skyldes i stedet til dels byggelovens krav til ny bebyggelse (SBi, 2015b), til dels at nogle skoler har lærere, som har et handicap, og som dermed har foretaget de nødvendige tilpas-ninger – tilskyndet af diskriminationsforbuddet på arbejdsmarkedet, og til dels som følge af den tilpasning der er sket i forbindelse med de seneste års indsats for at in-kludere elever, der før gik på specialskoler.
Som nævnt i afsnit 3.2, viser en undersøgelse fra SBi (2012), at selv hvor lovgiv-ningen er på plads, sker der ofte mange fejl i forhold til opfyldelsen af kravene til tilgængelighed igennem hele byggeprocessen. Faktisk finder SBi ved en gennem-gang af ti byggeprocesser, at kun omkring halvdelen af de definerede målepunkter for tilgængelighed opfyldes. Der findes dog ikke et overblik over, i hvilket omfang byggeloven er opfyldt for folkeskoler. Vi antager i vores beregninger, at de fleste helt nye skolebygninger overholder lovgivningen, mens der nok er nogle mangler i de nye, men ikke helt nye, folkeskoler (og sikkert også i nogle gamle folkeskoler, hvor der er foretaget ombygninger). Som vist i Tabel 4-5, anvender vi et meget groft og usikkert – og måske konservativt skøn, at 10% af de fremtidige omkost-ninger ved at opnå rimelig tilpasning som følge af et diskriminationsforbud ikke bør tilskrives forbuddet, men tilskrives opfyldelse af eksisterende lovgivning.
Disse samlede tilpasningsomkostninger vil selvfølgelig være 10% lavere, hvis denne andel kan tilskrives manglende opfyldelse af den eksisterende lovgivning, og der-med ikke et nyt diskriminationsforbud [de tre sidste rækker i Tabel 4-5].
Tilpasningsomkostningerne for folkeskolerne, som følge af et diskriminationsforbud, skal ses i sammenhæng/tillæg til de allerede nødvendige/planlagte investerings- og vedligeholdelsesomkostninger for de danske folkeskoler. I denne sammenhæng blev det i 2009 (KL, 2009a og 2009b) antaget, at kommunerne skulle bruge knap 5 mia. kr. årligt (1,7 mia. kr. vedr. vedligeholdelsesbehov og 3,2 mia. kr. vedr. inve-steringsbehov) i perioden 2010-2013 (dvs. i alt omkring 20 mia. kr. over den fir-årige periode) på at modernisere og udbygge nedslidte folkeskoler. De 70 mio. i in-vesteringsomkostninger vil dermed kun være en 5,4% stigning i investeringsbeho-vet og de 20 mio. kun en 1,2% stigning i det årlige vedligeholdelsesbehov. Disse renoveringer omfatter store udgifter forbundet med vinduer og døre og tekniske in-stallationer generelt, samt udgifter forbundet med et dårligt indeklima ofte relateret
til manglende eller dårlig ventilation og temperaturproblemer (for varmt om som-meren og for koldt om vinteren), eller relateret til fugtproblemer i bygningerne.
Derudover indeholder de udgifter til udbedring af dårlig akustik.
Vores bud på tilpasningsomkostninger, for følge af et diskriminationsforbud, synes således både realistiske og meget begrænsede i en større renoveringssammen-hæng. Tilpasningsomkostningerne er også begrænsede set i sammenhæng med, at de kommunale udgifter til folkeskoleområdet beløber sig til mere end 40 mia. kr.10 Endelig antager vi, at et diskriminationsforbud udover udgifter til tilgængelighedsin-vesteringer og hjælpemidler også vil indebære flere hjælpepersoner til eleverne med handicap. Det kan være ekstra lærere, tegnsprogstolke, og personlige hjæl-pere. Vi antager dog, at der samtidig vil være tilsvarende sparede udgifter til speci-alskoler. Dette bygger på en vurdering af Ministeriet for Børn, Undervisning og Li-gestilling (2016), som anslår, at der i de senere år i vidt omfang er fulgt ressourcer med fra special- til almenundervisningen. Dette vurderes, selvom det ikke er muligt at følge de specifikke ressourcer – og dermed give et godt bud på størrelsen af dem – i forhold til, at elever er flyttet fra segregerede specialundervisningstilbud til den almene undervisning, eller at flere elever er fastholdt i almenundervisningen. Dette skyldes til dels, at der på folkeskoleområdet mange steder er gennemført generelle effektiviseringer og eventuelle besparelser, der i praksis kan betyde, at de medføl-gende ressourcer er mindre synlige på skolerne. Samlet set har udgiftsudviklingen på det samlede folkeskoleområde dog været forholdsvis stabil over de senere år.
Gevinster Som introduceret i Figur 4-1 ovenfor forventes lige adgang til folkeskolen både lede til gevinster for individet og for samfundet som helhed. Udfordringen er her som sagt, at en del af disse gevinster, såsom øget livskvalitet for elever der oplever lige adgang til folkeskolen, er svære at opgøre – ikke mindst hvis målet er at opgøre det i kroner og øre. Mens samfundet i princippet er os alle, er det heller ikke helt enkelt at fastslå hvor mange elever, der vil få gavn af de tiltag, som kan tilskrives et nyt diskriminationsforbud.
For det første kræver dette et bud på hvor mange børn med handicap, der er i fol-keskolealderen. I Kapitel 2 anslog vi, at der er omkring 98.000 og 160.000 perso-ner under 16 år med handicap i Danmark, altså noget afhængig af hvordan det op-gøres. Vores bedste bud – baseret på SFI (2015), befolkningsdata fra Danmarks Statistik, samt egne beregninger – er, at der omkring 70.000 personer med handi-cap i folkeskolealderen 6-15 år. For næsten halvdelen (43%) af disse angives syg-dom som det væsentligste handicap. Dette kan være sukkersyge, hjertekarsyg-domme, åndedrætsbesvær, hudlidelser, eller problemer med ryg eller nakke eller andre dele af kroppen, der ikke nødvendigvis betyder et mobilitetshandicap. Vi an-tager som vist i Tabel 4-6, at de resterende knap 40.000 elever med handicap kan have et behov for tilgængelighedstiltag. Det gælder dog ikke alle.
10 http://www.kl.dk/Folkeskolen1/FAKTA-OM-FOLKESKOLEN-id83270/
Tabel 4-6 Personer med handicap i alderen 6-15 år, 2015
Antal Andel
Personer med handicap i alderen 6-15 år 70000 100%
- mobilitetshandicap 18304 26%
- sanse- og kommunikationshandicap(1) 4261 6%
- psykiske lidelser 11037 16%
- sygdomme 30194 43%
Kilder: SFI (2015), tabel 3.7, side 55; Danmarks Statistik; og egne beregninger.
Note: (1) Vi antager at ca. 2/3 er synshæmmede og 1/3 er hørehæmmede (der er også nogle, forholdsvis få, med talebesvær).
Derudover er der selvfølgelig en del elever, som allerede går på eller vil komme til at gå på skoler, hvor der på nuværende tidspunkt er ingen eller kun få tilgængelig-hedsproblemer. På den anden side vil alle andre elever også nyde gavn af bedre til-gængelighed, f.eks. af elevatorer og bedre belysning. Vi antager, således i bereg-ningerne de 92 skoler, der tilpasses, hver i gennemsnit får en tilgang på 50 elever med handicap – altså tilsammen godt 4.600 elever med handicap. Derudover anta-ger vi, at skolerne størrelsesmæssigt nok er større en gennemsnitlig skole dvs.
mere end 350 elever. Vi antager således, at de 92 skoler, der tilpasses, i gennem-snit har 1.000 elever, således at 92.000 elever i større eller mindre grad for gavn af tiltagene (se Tabel 4-7).
Tabel 4-7 Antal elever på de 92 skoler der tilpasses Antal
Elever med handicap 4.600
Elever uden handicap 87.400
Elever i alt 92.000
Kilder: COWI-antagelser
Der har siden lovændringen i 2012 om inklusion af elever med specielle behov i den almindelige undervisning været fokus på den nødvendige pædagogiske indsats for at sikre inklusionen af elever med forskellige behov. I denne sammenhæng har fo-kus især været på elever med indlæringsvanskeligheder f.eks. som følge af AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel), ADHD, aspergers, autisme og andre former for læse/skrivevanskeligheder. Der findes derimod ikke megen viden om effekten af in-klusion af elever, der er bevægelses-, syns- eller hørehæmmede, i den almene fol-keskole.
Vi må således forlade os på de effektvurderinger, der er lavet for elever med indlæ-ringsvanskeligheder, og som er præsenteret i forskningskortlægningen og det sy-stematiske review af effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med sær-lige behov i grundskolen (Clearinghouse, 2012 og 2013), og i afrapporteringen af inklusionseftersynet foretaget af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016).
Begge effektvurderinger kiggede på elevernes faglige/skolemæssige præstationer, på elevernes sociale færdigheder og på trivselsmæssige effekter generelt.
Konklusi-onen er overordnet set, at øget inklusion påvirker elevers faglighed i en positiv ret-ning. Der er dog nogen diskussion, om dette også gælder de andre elever. Nogle undersøgelser viser, at der ikke er nogen negativ afsmitning på de øvrige elever ved inklusion af elever med særlige behov med hensyn til akademisk udbytte. An-dre undersøgelser viser, at negativ afsmitning kan undgås ved, at der følger res-sourcer såsom støttelærere og god pædagogisk indsats med de inkluderede elever.
Endelig vurderer nogen, at læring bedst sker i et miljø, hvor eleverne møder sam-fundets diversitet og lærer at håndtere den. Sidstnævnte har også noget at gøre med trivsel og opbygningen af sociale færdigheder.
De undersøgelser, vi referer til, forsøger dog ikke at opgøre effekterne/gevinsterne for eleverne i kroner og øre, så de kan sammenholdes med tilpasningsomkostnin-gerne. Dette skyldes, at det er svært at sætte værdier på livskvalitet, f.eks. det at gå på skoler i nærområder, og dermed være sammen med dem man leger med i fritiden. Det skylder også, at vi ikke har nogle resultater for, hvordan øget faglighed på længere sigt kan udmønte sig i øget beskæftigelse og indtjening.
Med hensyn til sidstnævnte er det være at bemærke, at DCH/COWI (2014) vurde-rer, at der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at få flere personer med handicap i arbejde. F.eks. viser en beregning, at hvis det gradvist over en tiårig pe-riode lykkes at få flyttet 1 procentpoint personer med handicap fra førtidspension til fleksjob, dvs. godt 6.000 personer – uden at vi behøver at bruge ekstra ressourcer på arbejdsmarkedsrettede indsatser – vil vi opleve en samfundsøkonomisk gevinst på omkring 3,3 mia. kr. (netto-nutidsværdi over en tiårig periode).
Udover sådanne mulige faglige og sociale gevinster fra øget inklusion, antages tilta-gene at give gevinst for eleverne – især eleverne med handicap, men også for de andre elever (og andre brugere af skolebygningerne f.eks. i aftentimerne) – i form af nemmere adgang til skolebygningerne og til undervisningen.
Tabel 4-8 viser vores skøn på værdien af tilgængelighedsinvesteringerne og hjæl-pemidler. Dette meget grove skøn er baseret på et norsk værdisætningsstudie (Analyse & Strategi, 2011), hvor man har spurgt et repræsentativt udsnit af den norske befolkning – dvs. både personer med handicap og personer uden handicap – om hvilket værdi, de tillægger tilgængelighedstiltag for bygninger og udeområder.
Disse skøn har vi justeret, så de antages at gælde for en gennemsnitlig dansk sko-leelev. Dette gælder ikke kun en omregning fra norske til danske kroner og fra 2011 priser til 2016 priser. Det gælder også det forhold, at det norske repræsenta-tive udsnit af befolkningen antages at omfatte ca. 15% personer med handicap, mens der kun ca. er 6% af de danske skoleelever, der har et handicap – og vi anta-ger, at personer med handicap værdsætter tilgængelighedstiltagene noget højere11 end personer uden handicap. Derudover antager vi, at en skoleelev uden handicap værdsætter sådanne tiltag lidt lavere end den gennemsnitlige person uden handi-cap, da rørligheden alt andet lige er højere. Med andre ord, vi har forsøgt at justere de norske gennemsnitsværdier ned til at gælde en gennemsnitlig dansk skoleelev.
11 Vi antager her en faktor 10.
Tabel 4-8 viser f.eks., at bedre belysning værdsættes højst af den gennemsnitlige elev. Dette skyldes nok, at dette er til stor gavn for både elever med og uden han-dicap, mens ramper, handicaptoiletter, og teleslynger især er til gavn for de for-holdsvis på elever med handicap. Samlet set anslår vi så, at den årlige gevinst fra et diskriminationsforbud beløber sig til godt 36 mio. kr. Denne beregning er baseret på en antagelse om at der er er 200 skoledage på et år, at der går ca. 92.000 ele-ver i de skoler, der tilpasses som følge af et diskriminationsforbud.
Tabel 4-8 Gevinster ved lige adgang til folkeskolen (nemmere adgang til undervisningen) – individet (2016 priser)
Værdi kr. pr. besøg(1) Værdi pr. år, mio. kr.(2)
Nemmere adgang til undervisningen Tilgængelighedsinvestering
Jævn belægning på gangbaner 0,6 2,9
Ramper 0,2 0,4
Elevator 1,0 1,9
Gelænder 1,5 6,7
Belysning 3,5 16,3
Skiltning 0,4 1,9
Hjælpemiddel
Handicaptoilet 0,2 0,4
Teleslynge 0,2 2,9
Specialdesignede undervisningsmaterialer 0,2 2,9
I alt – værdi af nemmere adgang 36,3
Kilder: Analyse & Strategi (2011) og Bilag A.
Note: (1) Norske værdier justeret til at gælde for en gennemsnitlig dansk skoleelev.
(2) Baseret på en antagelse om at der er er 200 skoledage på et år, at der går ca.
92.000 elever i de skoler, der tilpasses. Endelig er der ikke gevinster i de skoler, hvor det givne problem allerede er løst.
Endelig kan lige adgang til folkeskolen også ses som et led i en overordnet politisk målsætning om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og har lige adgang til samfundets res-sourcer. Vi antager således, at der vil være en politisk betalingsvilje for lige adgang til folkeskolen, hvis størrelse må være op til politikkerne.
Når man sammenligner gevinsterne fra et diskriminationsforbud med omkostninger, er det – udover at begge opgørelser er forbundet med stor usikkerhed – vigtig, at være opmærksom på, at omkostningerne vil bliver båret af kommuner, mens ge-vinsterne vil opnås af skoleeleverne, mens også af samfundet mere generelt.
Dette betyder, som vist i Tabel 4-9, at omkostningerne skal tillægges et skattefor-vridningstab, da kommunerne vi have et finansieringsbehov. Gevinsterne er derud-over – via nutidsværdier – gjort sammenlignelige med omkostninger, da disse ikke altid falder på samme tidspunkt. Faktisk antager vi i beregningerne, at selve inve-Gevinster
sammen-lignet med omkost-ninger
steringsudgiften vil falde her og nu. Det skal dog i denne sammenhæng understre-ges, at lovforslaget ikke foreskriver en slutdato, som jo i sidste ende skal bestem-mes af politikerne.
Tabel 4-9 viser, at når vi sammenligner de samfundsøkonomiske omkostninger ved et diskriminationsforbud (uden at reducere for at nogle af tilpasningerne bør tilskri-ves manglende opfyldelse af eksisterende lovgivning) med de kvantificerbare gevin-ster fra nemmere adgang til undervisningen, får vi et samfundsøkonomisk under skud på 62 mio. kr. (set over en tiårsperiode). Dette må anses som et lille under-skud, som med stor sandsynlighed vil blive opvejet af ikke-kvantificerbare sam-fundsøkonomiske gevinster – herunder en politisk betalingsvilje. Faktisk beløber mankoen sig kun til 13.431 kr. pr. folkeskoleelev med handicap og 672 kr. pr. fol-keskoleelev generelt (i de 92 skoler over en tiårsperiode).
Tabel 4-9 Kvantificerbare samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved lige ad-gang til folkeskolen (uden reduktion som følge af manglende opfyldelse af ek-sisterende lovgivning)
Nutidsværdi (10-års tidshorisont, 4% kalkulationsrente)
Omkostninger, mio. kr. 368
- Investerings, drifts og vedligeholdelsesomkostninger, mio. kr. 320
- Skatteforvridningstab, mio. kr. 48
Gevinster, mio. kr. 306
Gevinster minus omkostninger, mio. kr. -62
Gevinster minus omkostninger, kr. pr. folkeskoleelev med handicap (i
de 92 skoler) -13431
Gevinster minus omkostninger, kr. pr. folkeskoleelev (i de 92 skoler) -672 Kilde: COWI beregninger.
Hvis vi derimod reducerer omkostningerne ved at tilskrive nogen af dem (10%) manglende opfyldelse af eksisterende lovgivning, får vi som vist i Tabel 4-10, et no-get mindre samfundsøkonomisk underskud, der faktisk nærmer sig break-even.
Tabel 4-10 Kvantificerbare samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved lige ad-gang til folkeskolen (reduktion som følge af manglende opfyldelse af eksiste-rende lovgivning)
Nutidsværdi (10-års tidshorisont, 4% kalkulationsrente)
Omkostninger, mio. kr. 331
- Investerings, drifts og vedligeholdelsesomkostninger, mio. kr. 288
- Skatteforvridningstab, mio. kr. 43
Gevinster, mio. kr. 306
Gevinster minus omkostninger, mio. kr. -25
Gevinster minus omkostninger, kr. pr. folkeskoleelev med handicap (i
de 92 skoler) -5433
Gevinster minus omkostninger, kr. pr. folkeskoleelev (i de 92 skoler) -272 Kilde: COWI beregninger.
Sammenfatning Tekstboks 4-2 indeholder en kort sammenfatning/konklusion for casen: lige adgang til folkeskolen.
Tekstboks 4-2 Sammenfatning: lige adgang til folkeskolen
Et diskriminationsforbud vil indebære et krav om en rimelig tilpasning af og tilgængelig-hed for folkeskolen. Dette betyder, at skoler og undervisningen, hvor der er et behov og så vidt muligt, tilpasses så elever med handicap kan deltage i undervisningen på lige vil-kår med elever uden handicap.
Vi forestiller os, at kravet om rimelig tilpasning og tilgængelighed vil betyde, at det fra politisk hold vil være acceptabelt, at blot 5% af de danske folkeskoler, dvs. 92, vil blive pålagt at gennemføre tilgængelighedsinvesteringer. Det kan f.eks. ske i for-bindelse med etableringen af flere centerklasser på udvalgte skoler, så de kan inkludere elever, der er bevægelses-, syns- eller hørehæmmede. Det vil således især være et spørgsmål om at forbedre den fysiske adgangen til undervisningslokalerne og forbedre hjælpemidler i skolebygningen.
Vi forestiller os således, at elever med handicap vil blive samlet på forholdsvis få folke-skoler i Danmark, og dermed ofte ikke vil gå på folke-skoler i nærområder. Mange vil samtidigt have en væsentlig transporttid til skole. Dette er dog allerede tilfældet på nuværende tidspunkt mht. det at gå i en specialskole.
Vi anslår, at tiltagene vil indebære investeringsomkostninger på omkring 71 mio.
kr. og årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 20 mio. kr. Disse om-kostninger skal ses i lyset af, at der er et generelt renoveringsbehov for de danske folke-skoler (blev i 2009 anslået til 5 mia. kr. årligt i perioden 2010-2013), samt at de årlige kommunale udgifter til folkeskoleområdet beløber sig til mere end 40 mia. kr.
Tiltagene forventes at have gevinster for både individet – især for elever med handicap, og for samfundet. Vi anslår, at den nemmere adgang til undervisningen for elever med handicap (men også for elever uden handicap) vil indebære en værdi på omkring 36 mio. kr. årligt. Derudover forventes der at være en del ikke-kvantificerbare gevin-ster, såsom øget livskvalitet, f.eks. det at gå på skoler i nærområder, og dermed være sammen med dem man leger med i fritiden, eller øget faglighed, der på længere sigt kan udmønte sig i øget beskæftigelse og indtjening.
Sammenlignes omkostningerne med de kvantificerbare gevinster (nutidsværdi over en 10-årig periode) fås et begrænset samfundsøkonomisk underskud.
Dette underskud vil med stor sandsynlighed blive opvejet af ikke-kvantificerbare ge-vinster.