Det offentliges rolle ift. at tiltrække finansiering til den grønne omstilling

Virksomheder kan møde udfordringer ift. at finde finansiering til den grønne om-stilling, herunder af investeringer i udlandet. Det gælder bl.a. i forbindelse med risikovillig finansiering af større projekter, særligt når det drejer sig om projekter med lang investeringshorisont, hvor der er behov for lån med lange løbetider, samt på mere risikable markeder såsom i vækstøkonomier og udviklingslande.

Tilsvarende kan det være en udfordring for både nye og etablerede virksomheder at finde finansiering til udvikling af nye teknologier og løsninger, der kan fremme den grønne omstilling.

For at imødekomme disse udfordringer har staten en række finansielle institutio-ner, som kan bidrage med finansiering der, hvor den private finansielle sektor ikke umiddelbart har appetit på det. Den offentlige finansiering er dermed med til at mindske risikoen ved projektet og mobilisere privat finansiering, så investeringen kan realiseres. De væsentligste af de finansielle institutter med internationalt fo-kus er EKF Danmarks Eksportkredit, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)⁴¹ og de internationale finansielle institutioner, som Danmark er medejer af⁴². Dertil kommer etableringen i 2020 af Danmarks Grønne Fremtidsfond, hvis midler skal gå til at styrke grønne projekter, herunder også internationalt.

EKF Danmarks Eksportkredit fremmer dansk eksport af grønne løsninger

EKF Danmarks Eksportkredit (EKF) understøtter dansk eksport og internationali-sering ved at udstede eksportkreditgarantier og dermed bidrage til at sikre dan-ske virksomheder mod de økonomidan-ske og politidan-ske risici, der kan være forbundet med at eksportere til andre lande. Dermed bidrager EKF til at muliggøre og mobili-sere internationale investeringer og projekter. En overvejende andel af EKF’s ek-sportfinansiering går til at understøtte klimarelateret eksport. Garantier til grønne projekter, først og fremmest vindmølleprojekter, udgør således mere end 70 pct.

af EKF’s samlede forretninger. Dette gør EKF til verdens grønneste eksportkredit-agentur.

Som det fremgår af Tabel 5, er EKF’s klimarelaterede eksportkreditter primært koncentreret i vind, men der er også ydet kreditter til solceller og biomasse samt til elektrificering af transport og el-infrastruktur. EKF’s garantier udgør ofte kun en mindre andel af finansieringen til de pågældende investeringer og projekter. EKF har således stor betydning for mobilisering af private investeringer til klimarelate-rede projekter.

41 Se kapitel 6.1 om IFU.

42 Se kapitel 6.1. om de multilaterale udviklingsbanker med fokus på udviklingslandene

Teknologisk fordeling 2017 2018 2019 2020*

Anm: Tallene viser eksportkreditter med mere end 2 års kredittid. ”Klimarelateret” er defineret ud fra en metode benyttet i OECD-gruppen for eksportkreditter. Der kan være afvigelser ift. EKF’s officielle regnskab på grund af valutakursomregninger.

*Data for 2020 viser foreløbige tal.

Kilde: Tal beregnet af EKF Danmark Eksportkredit til Global Afrapportering 2021 pba. EKF’s årsrap-port 2020

Omkring 20 pct. af EKF’s klimarelaterede eksportkreditter gik i 2017-2020 til pro-jekter i EU, jf. Tabel 6. Den resterende del af EKF’s klimarelaterede eksportkredit-ter – ca. 80 procent – gik til eksport uden for EU. Af denne reseksportkredit-terende del gik ca.

40 pct. til projekter i udviklingslande.

Anm: Tallene viser eksportkreditter med mere end 2 års kredittid. ”Klimarelateret” er defineret ud fra en metode benyttet i OECD-gruppen for eksportkreditter. Der kan være afvigelser ift. EKF’s officielle regnskab på grund af valutakursomregninger. Definition af udviklingslade er baseret på DACs ODA-liste.

*Data for 2020 viser foreløbige tal

Kilde: Tal beregnet af EKF Danmark Eksportkredit til Global Afrapportering 2021 pba. EKF’s årsrap-port 2020

EKF har hverken i 2019 eller 2020 udstedt garantier til fossil energiproduktion. Se-neste finansiering var således tilbage i 2018. EKF støttede projekter vedrørende produktion af fossile brændstoffer samt fossilt fyrede kraftværker har en værdi af ca. 4,1 mia. kr., som er fordelt på fem projekter. Der er tale om projekter inden for olie- og gasindustrien, opbevaring af gas, dieselfyrede kraftværker og oliefyrede

Tabel 5: EKF's klimarelaterede eksportkreditter opgjort på teknologi, mio. kr.

Tabel 6: EKF’s klimarelaterede eksportkreditter opgjort geografisk, mio. kr.

Geografisk fordeling 2017 2018 2019 2020*

kraftværker. EKF's engagement i tre af disse projekter, til en samlet værdi af 3,4 mia. kr., udløber ved udgangen af 2022. De resterende 0,7 mia. kr. forbliver i EKF’s portefølje det meste af det kommende årti. Disse langsigtede aktiviteter er relateret til oliefyrede kraftværker.

Den danske regering besluttede i 2020 et eksplicit stop for eksportfinansiering til kulkraft, termisk kuludvinding og termisk kullogistik. Hvis klimaeffekten af ek-sportfinansiering for alvor skal slå igennem, skal spørgsmålet løftes internatio-nalt. Danmark har internationalt i eksportkreditregi de sidste 15 år været forkæm-per for at styrke rammerne for eksportfinansiering til grønne teknologier i EU og OECD, jf. Boks 24.

Boks 24: OECD’s aftaler om offentlige eksportkreditter

I OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) er der skabt fælles internationale rammer for den offentlige eksportfinansiering gennem en række sektor-aftaler, hvoraf særligt to er vigtige for klimaområdet. Det er følgende to aftaler: 1) En vedvarende energi-/klimasektoraftale, der har til formål at skabe finansielle incitamen-ter for at vælge grønne teknologier og løsninger og 2) en kulsektoraftale, der begræn-ser offentlig eksportfinansiering til kulfyrede kraftværker.

Der arbejdes på at revidere begge aftaler i 2021. Den danske holdning er, at eksportfi-nansiering relateret til termisk kul skal stoppes. EU Kommissionens linje flugter i øje-blikket med den danske, men der er ikke enighed blandt EU-medlemslandene. Enighed i EU er en forudsætning for, at EU kan stille forslag i OECD.

Danmarks Grønne Fremtidsfond skal styrke den grønne omstilling både nationalt og internationalt

Danmarks Grønne Fremtidsfond blev etableret i 2020 og har til formål at finan-siere og investere i virksomheder og projekter, der bidrager til national og global grøn omstilling. Fremtidsfonden råder over 25 mia. kr., som er fordelt på fire statsejede institutioner, EKF Danmarks Eksportkredit, Investeringsfonden for Ud-viklingslande (IFU), Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF) og Vækstfonden.

De fire institutioner forventer - baseret på egne erfaringer og beregninger (EMF, 2020) - at Fremtidsfonden kan blive løftestang for at sikre op mod 85 mia. kr. i privat finansiering. Samlet set kan Danmarks Grønne Fremtidsfond derved gene-rere op mod 110 mia. kr. til finansiering af grønne virksomheder og projekter.

Størsteparten af de 25 mia. kr. – nærmere bestemt 15 mia. kr. – er afsat til at styrke grønne projekter og virksomheder internationalt gennem EKF (14 mia. kr.) og IFU (1 mia. kr.). De øvrige 10 mia. kr. afsat til DGIF (6 mia. kr.) og Vækstfonden (4 mia. kr.) skal primært anvendes til at styrke grøn omstilling og innovation i Danmark. Det kan imidlertid også indebære udvikling af nye grønne produkter og løsninger, som efterfølgende kan udbredes globalt.

EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer samt andre vurderingskriterier af relevans for national og global grøn omstilling vil blive inddraget, når projekter og

virksomheder finansieret under Danmarks Grønne Fremtidsfond skal vurderes ift.

deres potentiale for at bidrage til den grønne omstilling (DGF, 2020).

Rammerne for Danmarks Grønne Fremtidsfond blev fastlagt i september 2020.

Der er derfor ikke grundlag for en egentlig afrapportering for fondens internatio-nalt relaterede investeringer i Global Afrapportering 2021. I fremtidige globale af-rapporteringer forventes der at blive taget udgangspunkt i den rapportering, der vil tilgå Advisory Board for Danmarks Grønne Fremtidsfond⁴³.

Øget klimafokus i de internationale banker, hvor Danmark er medejer

Danmark er medejer af en række internationale banker. En del af mandatet for disse banker er at finansiere den globale bæredygtige omstilling. De internatio-nale banker er med til at finansiere konkrete projekter i både private virksomhe-der og i lande, regioner og kommuner, men bidrager også til at sætte retning for den grønne omstilling. Samtidig har de internationale banker betydning for udvik-ling af de finansielle markeder for bæredygtig finansiering, herunder markedet for grønne obligationer. En række af de internationale banker har et klart fokus på ud-viklingslandene – de multilaterale udviklingsbanker beskrives i afsnit 6.1 om den danske klimabistand. Andre af bankerne yder lån og finansiering til en bredere gruppe af lande. En oversigt over disse banker og deres klimafokus, fremgår af Boks 25.

Boks 25: Oversigt over internationale banker med dansk engagement

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er ejet af EU-landene og EU-kommissionen og yder primært lånefinansiering til både lande og private virksomheder. Bankens formål er at fremme Europas potentiale med hensyn til beskæftigelse og vækst, støtte indsat-sen for at afbøde klimaændringerne og fremme EU-politikker uden for EU. Ca. 90 pct.

at bankens aktiviteter er inden for EU. EIB har en ambition om at blive en klimabank og har sat et mål om, at 50 pct. af bankens udlån fra 2025 skal gå til miljømæssigt bære-dygtige investeringer, samt at finansieringen af nye projekter fra 1. januar 2021 flugter med Parisaftalen. EIB vil stoppe finansiering af fossile brændsler fra udgangen af 2021.

Den Nordiske Investeringsbank (NIB) er ejet af de fem nordiske og de tre baltiske sta-ter og yder ligesom EIB finansiering til både offentlige myndigheder (kommuner, regio-ner, lande) og private virksomheder. NIB’s mandat er overordnet at styrke produktivite-ten og den grønne omstilling i de nordiske og baltiske lande.

European Bank for Reconstruction and Development (EBRD) er en udviklingsbank ejet af 61 lande og to internationale institutioner. Bankens formål er at finansiere opbyg-ning af markedsøkonomier i 30 lande i Centraleuropa og Centralasien. EBRD sigter mod inden 2025 at være en bank, hvor majoriteten af investeringerne sker i den grønne omstilling. Det skal bl.a. ske via bankens ”Green Economy Transition” (GET) initiativ, der skal bidrage til at skabe et grønt, inkluderende og modstandsdygtigt økonomisk opsving efter COVID-19.

43 Der skal oprettes et rådgivende organ i form af et Advisory Board for at sikre de bedst mulige rammer for Fremtidsfondens arbejde. Konkret får Advisory Board bl.a. til opgave at rapportere om fremdrift og samlede grønne effekter. (FM, 2020a).

6. Dansk klimabistand samt