• Ingen resultater fundet

Dansk eksport af grønne miljø- og energiteknologiske løsninger

In document Forord - Vi skal sænke (Sider 86-89)

4. Dansk erhvervslivs indsats for det globale klima

4.2 Dansk eksport af grønne miljø- og energiteknologiske løsninger

Eksport af danske produkter og serviceydelser bidrager til drivhusgasreduktioner i udlandet, såfremt produkternes samlede klimaaftryk er lavere end klimaaftryk-ket fra de produkter, som ellers ville være benyttet. Dette afsnit fokuserer på dansk eksport af grønne miljø- og energiteknologiske løsninger. Inden for grøn energiteknologieksport fortrænger de danske løsninger fossil energi og bidrager til bedre udnyttelse af energien imens dansk eksport af miljøteknologi bidrager til reduktioner af drivhusgasudledninger fra både vand- og affaldssektoren.

Afsnittet tager udgangspunkt i 2019-data fra (ENS, 2021b) (MST, 2020) samt (MST, 2020a). Fokus rettes særligt mod den del af teknologieksporten, som kan karakteriseres som ”grøn” ifølge Eurostat38. Anvendelsen af 2019-data betyder, at effekten af COVID-19 ikke er afspejlet i afsnittet. Dertil skal bemærkes, at 2019 var et ekstraordinært godt år for særligt eksporten af vindenergiteknologi (54,5 mia. kr.) med markant højere eksport end i 2018 (43,1 mia. kr.).

Den opgjorte eksport dækker alene eksport fra virksomheder beliggende i Dan-mark. Dermed indgår salget fra de mange danske virksomheder, der har produk-tion i andre lande, og som eksporterer grønne løsninger derfra, ikke i statistikken.

Den danske eksport af grøn miljø- og energiteknologi er stigende

Den samlede vareeksport af miljøteknologi og energiteknologi var hhv. 25,4 mia.

kr. og 99,6 mia. kr. i 2019. Grøn teknologi udgør hhv. 77 pct. af den samlede vare-eksport af miljøteknologi og 79 pct. af den samlede varevare-eksport af energitekno-logi. Den grønne andel har været stigende siden 2010, hvor opgørelsen af disse tal begyndte.

Igennem de seneste 10 år har der været en stor stigning i eksporten af både miljø- og energiteknologi, jf. Figur 21. Siden 2010 er eksporten af grønne miljø- og energiteknologier steget med hhv. 55 pct. og 57 pct. Til sammenligning er den samlede vareeksport steget 36 pct. i samme periode. Det skal understreges, at der kan være overlap i eksporten af miljø- og energiteknologi, og disse kan derfor ikke lægges sammen uden risiko for dobbelttælling. Eksport af grønne løsninger,

38 I definitionen af ”grøn” tages udgangspunkt i Eurostats vurdering af, hvilke varekoder der kan karakteriseres som ”grønne”, dvs. tilknyttet produkter, der er karakteriseret ved udnyttelse af VE og grønne løsninger samt bedre ressourceudnyttelse, (DIE, 2017). Det er baggrunden for, at den samlede eksport i indeværende analyse er mindre end den totale eksport i hhv. Miljøstyrelsens opgørelse af eksport af vandteknologi og analysen af ek-sport af energiteknologi, da begge disse opgørelser medtager varekoder, der ikke pr. definition er ”grønne”. Be-mærk, at Danmarks Statistik opgørelse af eksporten af grønne varer og tjenester bygger på en anden metode og indregner grøn eksport fra flere sektorer end denne opgørelse. Til eksempel kan nævnes, at Danmarks Statistik også omfatter grønne tjenester, enkelte elementer fra landbrug, skovbrug og fiskeri samt varer, der i betydelig grad er produceret på genbrugsmaterialer.

herunder inden for miljø og energi, understøttes bl.a. gennem den offentlige til-skudsordning EUDP (se også Boks 19) og er et element i regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats ”En Grøn og Bæredygtig Verden” (KEFM, 2020b).

En uddybning af eksporten af miljø- og energiteknologiers fordeling på teknolo-gier samt de største aftagerlande fremgår af Bilag 3.

Kilde: (ENS, 2021b), (MST, 2020) og (MST, 2020a).

Boks 19: MUDP og EUDP understøtter virksomheders eksport af grøn miljø- og energiteknologi

Forskning og udvikling er en forudsætning for fortsat eksport også inden for miljø- og energiteknologiske løsninger.

Hovedparten af den danske satsning på forskning, udvikling og demonstration (FUD) i 2020 (500 mio. kr.) blev udmøntet gennem den offentlige tilskudsordning Det Energi-teknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Ordningen støtter ny tek-nologi på energiområdet, som kan bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima. EUDP’s fokus er at udvikle, demonstrere og skalere teknologierne op på dansk grund med henblik på at kunne eksportere teknologierne. På tilsvarende vis findes tilskudsordningen Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationspro-gram (MUDP) for miljøteknologi. MUDP’s fokus er primært fremme af miljøteknologi inden for områder som vand og klimatilpasning, affald og cirkulær økonomi, luft og støj, kemikalier samt bæredygtigt byggeri. I 2021 er der ca. 140 mio. kr. til den samlede miljøteknologiske indsats.

0 20 40 60 80 100 120 140 160 180

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Eksport (Indeks 2010=100)

Udviklingen i eksporten af varer og grøn miljø- og energiteknologi

Danmarks totale vareeksport Eksport af grøn energiteknologi Eksport af grøn miljøteknologi

Figur 21: Udviklingen i eksporten af varer samt grøn miljø- og energiteknologi

MUDP og EUDP understøtter dansk erhvervslivs eksport af miljø- og energiteknologi.

Ifølge den seneste evaluering af EUDP fra april 2019 eksporterede halvdelen af virk-somhederne før deltagelse i et EUDP-projekt, imens det er tre fjerdedele efter deltagel-sen. Evalueringen fremhæver også, at EUDP har hjulpet klimavenlige teknologier på markedet, som i dag er med til at reducere brugen af fossil energi. Konkret fremgår det, at tre fjerdedele af projekterne har eller forventes at resultere i energimæssige ef-fekter dvs. efef-fekter vedr. energieffektivitet, CO₂-udledning, forsyningssikkerhed og/eller omkostningseffektivitet.

Den seneste evaluering af MUDP fra 2017 konkluderede bl.a., at hver tredje af MUDP-projekterne også sigter efter reduktion af CO2e. Det skyldes, at CO2e-reduktioner kan realiseres af projekter inden for de fleste teknologiområder gennem mere effektiv an-vendelse af ressourcer og energi. Fx er der mange af de vandrelaterede projekter, hvor der er fokus på at energioptimere infrastruktur og vandrensning. Deltagerne i MUDP forventer, at 56 pct. af den øgede omsætning tre år efter projektafslutning skal afsæt-tes til det globale marked.

Eksportcase: Frekvensomformere fra Danfoss

Et konkret eksempel på en virksomhed, der eksporterer energi- og miljøteknologi, er Danfoss. De udvikler energieffektive produkter og services, eksempelvis frekvensom-formere til elektronisk styring af motorer.

Danfoss vurderer, at alene deres salg af frekvensomformere til det globale vand- og spildevandsområde leverer en CO2e-besparelse på ca. 1,1 mio. ton CO2e pr. år. Leveti-den for frekvensomformere er ifølge Danfoss typisk 20 år.

Frekvensomformer indgår bl.a. som en nøglekomponent (men ikke eneste komponent) i en energi- og klimaneutral vandsektor. Inddrages også salget af frekvensomformer til andre forretningsområder såsom fx fødevaresektoren og varme-, ventilation og air conditioning, kan tallet ganges med ca. en faktor 10, fremhæver Danfoss, og vil give en CO2e-besparelse på 11 mio. ton CO2e pr. år ift. et scenarie, hvor frekvensomformere ikke benyttes.

Danfoss er en del af klimapartnerskaberne for Affald og Vand, Cirkulær Økonomi samt Produktionsvirksomhed.

Danmark eksporterer foruden teknologi også viden inden for grønne løsninger Ud over eksport af grønne teknologier bidrager dansk viden også til eksport af globale grønne serviceydelser. I 2019 eksporterede den danske energibranche serviceydelser for 21,5 mia. kr. mens serviceeksporten fra vandbranchens var 3,1

mia. kr. 39 Dertil havde rådgivende ingeniører en eksport på 2,3 mia. kr. inden for miljø- og energiområdet. Eksporten fra rådgivende ingeniører inden for de to om-råder knytter sig til energiplanlægning, vedvarende energi, andre energiopgaver, vandforsyning og kloak og afvanding.

Eksportcase: Vestas’ vindmøller

Vestas udvikler, producerer og installerer vindmøller og sælger service tilknyttet deres vindmøller. Vestas har installeret 132 GW vindmøller i mere end 83 lande, der samlet set fortrænger 186 mio. ton CO2e om året jf. Vestas. For at optimere elproduktionen fra vindmøllerne i deres 25 års levetid serviceres og optimeres de løbende.

Udover at producere og servicere produkter der fortrænger CO2e udledninger, har Ve-stas forpligtet sig til at være en CO2-neutral virksomhed i 2030. Derfor planlægger Ve-stas at udfase brugen af biler med traditionelle brændselsmotorer i 2025, og elektrifi-cere 5.000 biler og service-transporter.

Vestas er en del af klimapartnerskaberne for Energi- og forsyningssektoren og Produk-tionsvirksomheder.

In document Forord - Vi skal sænke (Sider 86-89)