Andre klimadiplomatiske indsatser

Udover danske indsatser globalt via fremme af grønne investeringer, fremme af grøn eksport, klimabistand, klimafinansiering og bilaterale myndighedssamarbej-der deltager Danmark også aktivt i en række klimadiplomatiske sammenhænge for at øge klimaambitionerne og reducere de globale udledninger. Dette arbejde gennemføres bl.a. gennem samarbejde bilateralt (jf. Danmarks energi- og miljø-samarbejder), inden for EU, gennem EU, multilateralt og i partnerskaber og glo-bale initiativer.

Dette afsnit giver en kort oversigt over udvalgte større klimadiplomatiske aktivite-ter, som Danmark har deltaget i siden klimaprogrammets lancering dels i EU og dels globalt. De globale drivhusgasreduktioner som konsekvens af disse aktivite-ter lader sig ikke kvantificere, men de bidrager samlet set til styrkelse af en grøn dagsorden globalt.

65 Beregnet bl.a. pba. oplysninger i artikel. (THI, 2016).

Miljøministeriet anslår, at vandtabet i Delhi medfører en merudledning i størrelsesorde-nen 270.000 ton CO2e per år⁶⁵ i form af spildt energi, hvorfor en dansk indsats for at nedbringe vandtabet i Indien kan have en yderst positiv klimaeffekt.

Boks 36: Miljøsamarbejdet med Indonesien

Indonesien: Affald og cirkulær økonomi

Indonesien er en af verdens største udledere af drivhusgasser. Det anslås at landet i 2015 udledte 2,4 mia. ton drivhusgasser, herunder også udledninger forårsaget af æn-dringer i jord- og skovanvendelse. Til trods for at have ratificeret Paris-aftalen, forven-tes Indonesien at øge udledningerne i løbet af de kommende årtier. (CB, 2019).

Affald er den 4. største bidragsyder til udledning i Indonesien og bidrager med 5-7 pct.

af landets totale udledning (CB, 2019). Det indonesiske Ministerium for Miljø og Skov-brug vurderer, at halvdelen af de 65 mio. ton affald, der produceres årligt, ender på overfyldte lossepladser, mens resten henkastes i naturen, vandveje og havet eller af-brændes lokalt.

Miljøministeriets samarbejde med Indonesien foregår både på nationalt plan med fo-kus på de nationale rammer for affaldshåndtering og cirkulær økonomi, og på et mere regionalt plan. Sammen med Energistyrelsen, støtter Miljøministeriet grøn omstilling og reduktion af CO2e-udledning på øerne Lombok og Riau ved at introducere løsninger, der kobler effektiv affaldshåndtering med energiproduktion baseret på affald.

Klimadiplomatiske indsatser i EU

Danmark arbejder for en mere ambitiøs og omkostningseffektiv klima- og energi-politik i EU. Med Europa-Kommissionens fremlæggelse af sit flagskibsprojekt, Den Grønne Pagt, i december 2019, blev der sat en retning for det europæiske samar-bejde. En retning, der kan drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU, og samtidig kan fungere som løftestang for global handling, hvor EU kan lægge pres på andre lande til at øge deres bidrag til Parisaftalen. Samtidig skaber en fæl-les EU-regulering lige konkurrencevilkår og mindsker risikoen for, at virksomheder og arbejdspladser flytter ud af landet og dermed flytter udledningerne fra ét land til et andet. Fra dansk side arbejder man for en ambitiøs udmøntning af Den Grønne Pagt, der bidrager til at sikre, at man når målet om klimaneutralitet i EU i senest 2050.

Som led i Den Grønne Pagt fremlagde Europa-Kommissionen i foråret 2020 et for-slag til den første europæiske klimalov, der skal gøre EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. samt målet om klimaneutralitet senest i 2050 juridisk bindende og etablere de rammer, der skal sikre, at EU når i mål. Danmark arbejder for, at man hurtigst muligt når i mål med en ambitiøs aftale for den europæiske klimalov. Man har desuden sat adskillige danske aftryk på forhandlingerne som f.eks. at sikre en god proces for midtvejsmålet i 2040, at EU skal have negative udledninger efter 2050 samt at overføre den danske model for klimapartnerskaber til europæisk plan.

Det indgik ligeledes i Den Grønne Pagt, at EU’s 2030 klimamål skulle øges fra mindst 50 pct. og op til 55 pct. Danmark har sammen med en kreds af ligesindede lande arbejdet målrettet for en ambitiøs forøgelse af EU’s klimamål i 2030 til mindst 55 pct. ift. 1990-niveau. På Det Europæiske Råds møde den 11. december 2020 lykkedes det at opnå enighed om at hæve EU’s 2030-klimamål fra mindst 40 pct. til mindst 55 pct. Danmark var også klar til at støtte et endnu højere mål på 65 pct., men det viste sig ikke at være muligt at danne en alliance med andre med-lemslande om et mål på det niveau.

I sommeren 2021 forventes Kommissionen at fremlægge den såkaldte ”Fit for 55”-lovpakke, der skal udmønte EU’s opjusterede klimamål på mindst 55 pct. i EU’s klima- og energiregulering jf. Boks 37. Frem mod lanceringen af ”Fit for 55”-pakken i sommeren 2021 arbejder Danmark for at sikre, at EU’s 2030-mål implementeres så ambitiøst og omkostningseffektivt som muligt. Der arbejdes især på at styrke EU’s kvotehandelssystem og udvide det med vejtransport og opvarmning af byg-ninger samt på at sikre en væsentlig styrket sektorregulering bl.a. ved at øge CO2 -standarderne for lette køretøjer. Der arbejdes ligeledes for muligheden for en ud-fasning af benzin- og dieselbiler fra senest 2030.

Energisektoren er en central sektor i forhold til at sikre opfyldelsen af EU’s kli-mamål. På energiområdet arbejdes der for, at EU opjusterer målet for fremme af vedvarende energi (VE-målet) til 45 pct. og målet for energieffektivitet (EE-målet) til 40 pct.

Boks 37: Europa-Kommissionens lovgivningspakke ”Fit for 55” med re-vision af EU’s klima- og energipolitik

Europa-Kommissionen forventes i sommeren 2021 at fremlægge en lovgivningspakke, der skal bidrage til at indfri et højere EU-klimamål på mindst 55 pct. i forhold til 1990 og sætte kurs mod klimaneutralitet senest i 2050. Kommissionen lægger op til, at fælles-europæiske instrumenter og markedsbaseret regulering skal spille en større rolle inden for alle sektorer frem mod 2030 og 2050 mhp. at fremme en mere omkostningseffektiv omstilling. Lovgivningspakken forventes at bestå af lovgivning på følgende områder:

• EU’s kvotehandelssystem (ETS)

• Byrdefordelingsaftalen for de ikke-kvotebelagte sektorer

• Udledninger og optag af CO2 i jorde og skove (LULUCF)

• CO2-krav til biler og varebiler

• CO2-grænsetilpasningsmekanisme

• Energibeskatningsdirektivet

• Udbygning af infrastruktur til alternative brændstoffer

• Vedvarende energi (VE)

• Energieffektivitet (EE)

• Reduktion af metan-udledning fra energisektoren

• Bygningers energimæssige ydeevne

• Tredje energipakke for gas Kilde: (EC, 2020).

Globale klimadiplomatiske indsatser

Som følge af COVID-19 blev de internationale klimaforhandlinger under FN’s klima-konvention (UNFCCC) og COP26 udskudt til 2021. Der blev dog fortsat, herunder af Danmark, ydet en global klimadiplomatisk indsats for at opfordre parterne, sær-ligt de store udledere, til at indmelde opdaterede nationale klimabidrag (NDC’er) og indsende langsigtede udviklingsstrategier for lavemissioner under Parisaftalen.

Danmark indsendte sin langsigtede lavemissionsstrategi ved udgangen af 2020.

En række store udledere som Japan, Sydkorea og Kina udmeldte i 2020 ambitiøse klimamål. Denne klimadiplomatiske indsats foregår bl.a. via EU, som bilateralt skubber på for at øge ambitionerne for NDC’erne hos en række store udledere.

Danmark bidrager positivt til arbejdet i EU qua sine bilaterale energisamarbejder, hvor Danmark kan bruge sin tekniske viden til at implementere eventuelle øgede NDC-ambitioner. Derudover har Danmark arbejdet aktivt for at få konkretiseret EU’s klima- og energidiplomati ved blandt andet at sætte fokus på kuludfasning som en del af en forstærket global indsats for en retfærdig grøn omstilling. Danmark har desuden presset på i EU for et styrket klimasamarbejde med Kina, der er verdens største drivhusgasudleder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren blev i januar 2021 udnævnt som formand for Det Internationale Energiagenturs nye globale energikommission, der skal være med til at sikre en social retfærdig omstilling til grøn energi i verden. Derudover blev Danmark i januar 2021 udnævnt til en ledende rolle i arbejdet med energiom-stilling frem mod FN’s højniveaudialog om Verdensmål 7, der finder sted under FNs generalforsamling i september. Danmark støtter desuden i en række fora op om

det britiske formandskab for COP26, herunder gennem deltagelse i en britisk-ledet kampagne for energiomstilling i en række nøglelande i Afrika og Asien. Danmark deltager i den forbindelse i tekniske og diplomatiske dialoger med partnerlande vedr. dansk understøttelse af omstillingen af landenes energisektorer.

Med aftalen om stop for olie- og gasefterforskning i Nordsøen bød 2020 desuden på fornyet momentum for en global diskussion om udfasning af fossil produktion.

Danmark påbegyndte i 2020 arbejdet for at tage lederskab i oprettelsen af et inter-nationalt initiativ om udfasning af fossil produktion i samarbejde med alliancepart-nere. Danmark indgår desuden som aktivt medlem i den såkaldte Powering Past Coal Alliance, der arbejder for global kuludfasning. I 2020 arbejdede Danmark end-videre aktivt for at sikre højere klimaambitioner i de multilaterale udviklingsbanker, herunder for at de multilaterale udviklingsbankers COVID-19-genopretningsmidler blev investeret i grønne løsninger, som led i det nordiske Build-Back-Better-and-Greener (BBBG) initiativ.

Danmark arbejder desuden gennem en række centrale multilaterale klima- og ener-giorganisationer samt klimafonde for at fremme den grønne dagsorden. Der arbej-des systematisk på at sikre, at den danske indsats multilateralt supplerer danske bilaterale klimaindsatser og interesser. Eksempler på igangværende dansk støtte til tilpasning til og reduktion af klimaforandringer gennem internationale program-mer og grønne multilaterale organisationer fremgår af bilag 6.

Danmark har i 2020 arbejdet videre med de dansk faciliterede initiativer inden for energiomstilling fra FN’s klimatopmøde i september 2019, herunder Cool Coalition om energieffektiv køling og det privatsektorledede partnerskab ”Getting-to-Zero-Coalition” om søsætning af CO2e-neutrale skibe i 2030 og klimaneutral skibsfart i 2050. Danmark har efterfølgende forberedt et initiativ om en international såkaldt skibsfartsmission i regi af ”Mission Innovation”, som vil understøtte samarbejdet mellem regeringer og den private sektor om innovative grønne løsninger inden for international skibsfart.

Klimadiplomatiets betydning for de øvrige myndighedsindsatser beskrives i Boks 38.

Boks 38: Klimadiplomatiet understøtter de øvrige myndighedsindsatser Klimadiplomatiet understøtter og komplementerer de tekniske bilaterale samarbejder, så alle instrumenter kommer i spil for at sikre højere ambitioner og nye policy beslut-ninger om grøn omstilling i samarbejdslandene. En række danske ambassader er ud-nævnt til klimafrontposter⁶⁶. Klimafrontposterne spiller en vigtig rolle som frontlinjen i dansk klimadiplomati, der er med til at realisere ambitionen om globalt dansk leder-skab på det grønne område. Klimafrontposterne i) øger fokus på klima og det grønne

66 Følgende ambassader er udnævnt til klimafrontposter: Abu Dhabi, Addis Ababa, Beijing, Berlin, Brasilia, EU-Repræsentationen i Bruxelles, Hanoi, Jakarta, Kairo, London, Mexico City, Nairobi, New Delhi, New York, Paris, Pretoria, Rom, Seoul, Tokyo, og Washington.

på tværs af arbejdsområder fra eksportfremme over udviklingsbistand til myndigheds-samarbejde og public diplomacy, ii) sætter klimaet på den politiske dagsorden, herun-der ved at løfte de danske myndighedssamarbejherun-der og udviklingsindsatser fra det tek-niske niveau og ind i de afgørende beslutningsrum, iii) samtænker den lokale klimaind-sats på tværs af sektorer og instrumenter, hvor også danskfinansierede multilaterale indsatser synliggøres og udnyttes i værtslandene, og iv) styrker eksportfremmeindsat-sen for grønne danske løsninger.

7. Politiske aftaler med global