• Ingen resultater fundet

Kapitel 1. Et fælles klageorgan

2. Erfaringer fra andre klageorganer

2.4. Norge

I maj 2005 vedtog det norske Storting en lov, hvorefter der den 1. januar 2006 blev oprettet et “Likestillings- og diskrimineringsombud” (herefter ombudet), der samlede eksisterende ligestillingsorganer i et nyt fælles om-bud.30

Mandat

Ombudet håndhæver flere love; lov om likestilling mellom kjønnene, lov om forbud mot diskriminering på grunn av etnisitet, religion mv. og ar-beidsmiljølovens likebehandlingskapittel. Derudover håndhæver om-budet diskrimineringsforom-budet i følgende boliglove: husleieloven, eiersek-sjonsloven, burettslagslova og bustadbyggjelagslova.

26) Se pressemeddelelse fra The Equality Authority: “Equality Authority to Play Role of Amicus Curiae for First Time in High Court Proceedings,

http://www.equality.ie/index.asp?docID=505

27) http://www.equality.ie/index.asp?locID=136&docID=61 28) Article 41 i The Employment Act of 1998

29) http://www.migpolgroup.com/multiattachments/2905/DocumentName/Equinet_Ire-land_en.pdf

30) Se nærmere herom på http://www.ldo.no/

Et fælles klageor gan

Ombudets myndighed og virksomhed er fastsat i diskrimineringsom-budsloven og forskrift om organisasjon og virksomhet for Likestillings- og diskrimineringsombudet og Likestillings- og diskrimineringsnemnda.

Ifølge diskrimineringsombudsloven skal ombudet arbejde for at fremme ligestilling uanset køn, etnicitet, national oprindelse, afstamning, hudfarve, sprog, religion og livssyn inden for alle samfundsområder. Det fremgår videre, at ombudet inden for arbejdsmarkedet yderligere skal arbejde for at fremme ligebehandling uanset politisk overbevisning, medlemskab af fagforening, seksuel orientering, handicap og alder. Inden for bolig-sektoren skal ombudet yderligere arbejde for at fremme ligebehandling uanset homoseksuel orientering.31

Forbudet mod forskelsbehandling varierer på de forskellige samfundsom-råder.

Inden for arbejdsmarkedet er forskelsbehandling forbudt på baggrund af køn, etnicitet, hudfarve, religion, handicap, seksuel orientering eller alder.

Forbudet gælder inden for alle områder af arbejdsmarkedet. Chikane er li-geledes ulovlig.

Inden for boligområdet er forskelsbehandling forbudt på baggrund af køn, etnicitet og seksuel orientering. Forbudet gælder både ved salg og udlej-ning. Dog er udlejning i private hjem undtaget fra forbudet.

Forskelsbehandling på baggrund af køn, etnicitet og religion er forbudt indenfor alle samfundsområder.

Samtidig skal ombudet påse, at Norge overholder de internationale for-pligtelser i henhold til FN’s konvention om forbud mod diskrimination af kvinder og FN’s konvention om forbud mod racediskrimination.

Ombudet kan afgive udtalelser i klager om overtrædelse af de love og be-stemmelser, der hører under ombudets mandat samt give råd og vejledning herom. Ombudet skal søge at få parterne til frivilligt at rette sig efter udta-lelsen, men såfremt en part ikke følger ombudets udtalelse, kan ombudet bringe sagen for Likestillings- og diskrimineringsnemnda (Ligestillings- og diskriminationsklagenævn) (herefter nævnet). En sag kan også bringes for

31) Diskrimineringsombudsloven § 3

Et fælles klageor gan

nævnet, såfremt en part ikke er enig i ombudets udtalelse. Såfremt ombu-det beslutter at afvise en sag eller henlægge den, kan ombu-dette påklages til næv-net. Ombudet har endvidere mandat til at tage sager op af egen drift eller efter anmodning.

Ombudet kan i sin udtalelse påpege, at en part i henhold til loven har krav på en godtgørelse. Hverken ombudet eller nævnet kan imidlertid tilkende godtgørelser. Sager herom må indbringes for de almindelige domstole.

Ombudet og nævnet har ansvaret for, at sagen oplyses. Offentlige myn-digheder har pligt til at afgive de oplysninger, der er nødvendige. Sådanne oplysninger kan også kræves af andre, der har vidnepligt efter tvistmåls-loven. Ombudet og nævnet kan udføre undersøgelser, der er nødvendige i forhold til at udføre deres mandat, og såfremt det er nødvendigt, kan poli-tiet træde ind og hjælpe. Ombudet og nævnet kan kræve bevisoptagelse ved domstolene.32

Ombudet har udover lovhåndhæverrollen også en såkaldt “pådriverfunk-tion”. Heri ligger, at ombudet skal afdække og påpege forhold, som mod-virker ligestilling og ligebehandling.

Ombudet har endvidere til opgave at holdnings- og adfærdspåvirke, her-under øge bevidstheden om ligebehandling og oplyse borgerne om status og udfordringer på området.

Endvidere skal ombudet støtte, vejlede og informere med henblik på at fremme ligebehandling i den offentlige, private og frivillige sektor og skal vejlede arbejdsgivere om etnisk mangfoldighed i arbejdslivet.33

Endelig skal ombudet dokumentere og formidle viden om ligestilling, mo-nitorere karakteren og omfanget af diskrimination og fungere som møde-sted og informationscentrum og som tilrettelægger af samarbejde mellem forskellige aktører på ligebehandlingsområdet.

En ny lov, der først træder i kraft om et år, giver ombudet mulighed for at indtræde i en sag som amicus curiae, dvs. som “ven af retten” frem for som

32) Dette afsnit jf. diskrimineringsombudsloven § 11

33) Af § 1d i forskrift om organisasjon og virksomhet for Likestillings- og diskrimineringsom-budet og Likestillings- og diskrimineringsnemnda fremgår alene etnisk mangfoldighed.

Denne arbejdsopgave vedrører således ikke andre former for mangfoldighed.

Et fælles klageor gan

part i sagen, og som sådan forelægge oplysninger af diskriminationsretlig karakter med relevans for den pågældende sag.34På nuværende tidspunkt har ombudet dog ikke mandat til dette.

Struktur

Ombudet er et uafhængigt organ, der administrativt er underordnet Barne-og likestillingsdepartementet, men som ikke kan modtage instruks i en-keltsager eller ved udøvelse af sin myndighed. Departementet kan heller ikke omgøre sager. Det samme gør sig gældende for nævnet.

Ombudspersonen, som er leder af ombudet, er udnævnt af den norske re-gering for en periode på fire år med mulighed for én genudnævnelse.35 Om-budet består af en informationsafdeling, en juridisk afdeling, en socialaf-deling og en administrativ afsocialaf-deling.

Som nævnt ovenfor kan ombudets udtalelser indbringes for nævnet, som er et uafhængigt forvaltningsorgan, ligeledes underordnet Barne- og likestil-lingsdepartementet. Nævnet kan ikke modtage instruks i enkeltsager eller få omgjort sine afgørelser af departementet.36Nævnet består af en formand, en næstformand og seks øvrige medlemmer samt fire varamedlemmer.37 38 Formanden og næstformanden skal begge opfylde betingelserne for at be-stride et hverv som dommer. Nævnet kan tage ombudspersonens sager op af egen drift og kan afgøre, om der foreligger brud på de relevante love.

Nævnet kan pålægge et forhold at ophøre eller træffe andre foranstaltninger for at sikre, at forskelsbehandling ikke fortsætter eller gentager sig.39 Endvi-dere kan nævnet idømme tvangsbøder, såfremt fristen for at efterkomme et pålæg fra nævnet er udløbet.40Nævnets afgørelser kan indbringes for dom-stolene.41Nævnet har sit eget sekretariat til at behandle sager etc.42

Ressourcer

Ombudet har ca. 34 ansatte. Budgettet for 2006 er på 26 mio. NOK, og for 2007 er der foreslået et budget på 29 mio. NOK. Det svarer til henholdsvis ca. 23,35 mio. DKK og 26 mio. DKK.

34) Ifølge oplysninger modtaget pr. e-mail fra ombudet 35) Diskrimineringsombudsloven § 2 (1)

36) Diskrimineringsombudsloven § 5 (3) 37) Diskrimineringsombudsloven § 5 (1) 38) Et “varamedlem” er en suppleant 39) Diskrimineringsombudsloven § 7 (2) 40) Diskrimineringsombudsloven § 8 (1) 41) Diskrimineringsombudsloven § 12 (1) 42) Diskrimineringsombudsloven § 6 (4)

Et fælles klageor gan