Diskriminationsgrundene og lovgivningen

For at skabe overblik over den retlige beskyttelse i forhold til de enkelte diskriminationsgrunde sammenstilles i det følgende reglerne inden for de enkelte områder: Alder, handicap, køn, race eller etnisk oprindelse, religion og tro samt seksuel orientering.

90) Lov om etnisk ligebehandling, lov nr. 374 af 28.05.03

91) Bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling, Bekendtgørelse nr. 233 af 29.03.04

Et fælles lovgr undlag

Det angives kort, hvilket lovgrundlag, der er relevant og anvendeligt, og hvorvidt det er muligt at indgive klage til et administrativt klageorgan el-ler til domstolene.

Alder

Et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder findes alene i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. Personer udsat for forskelsbehandling på grund af alder kan gennem det arbejdsretlige sy-stem klage over ulovlig forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Der fin-des ingen regler om beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af alder på andre områder så som sundhedspleje, sociale goder, uddannelse, adgang til bolig og adgang til vare- og tjenesteydelser. Adgang til at klage over forskelsbehandling på grund af alder er begrænset til det almindelige domstolssystem. På andre områder kan en klage over forskelsbehandling på grund af alder som udgangspunkt ikke domstolsprøves, idet der ikke er et lovfæstet forbud mod forskelsbehandling. Der er ikke gennemført særlig administrativ klageadgang.

Handicap

Lovbestemt beskyttelse mod forskelsbehandling af personer med funk-tionsnedsættelser findes i Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. I overensstemmelse med sektoransvarsprincippet, efter hvilket ansvaret for ligebehandling af personer med funktionsned-sættelser inden for et givent samfundsmæssigt område placeres hos den myndighed, der i øvrigt har ansvaret for det pågældende område, er de handicappolitiske grundprincipper til gengæld indarbejdet i lovgivningen på mange områder. For eksempel fremmes funktionsnedsatte personers erhvervsbeskæftigelsesmuligheder gennem bestemmelser i Lov om kom-pensation til handicappede i erhverv og lov om aktiv beskæftigelsesindsats, efter hvilke der kan ydes kompensation. Her anvendes altså kompensa-tionsprincippet, hvorefter samfundet skal tilbyde mennesker, som har en funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger for der-ved at begrænse eller udligne konsekvenserne af funktionsnedsættelsen.

Også uden for beskæftigelsesområdet er princippet om kompensation ind-arbejdet i lovgivningen, f.eks. på social-, transport- og uddannelsesområdet.

Der er ikke i forbindelse med Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. gennemført en særlig administrativ klageadgang. En sag om diskrimination på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet vil skulle støttes direkte på det menneskeretlige forbud mod diskrimination på grund af handicap.

Et fælles lovgr undlag

Hvis Danmark vælger at ratificere FN’s konvention om handicappede per-soners rettigheder,⁹²vil det være nødvendigt at indføje et generelt forbud mod diskrimination på grund af handicap i dansk lovgivning.

Køn

Lovgivning i Danmark sikrer formelt kvinder og mænd lige muligheder og er i sit sprog kønsneutral, ved at de retlige subjekter defineres som enten

’individer’ eller ’personer’. Beskyttelse mod kønsdiskrimination findes i lov om ligestilling af kvinder og mænd, ligebehandlingsloven, lov om ligeløn og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de er-hvervstilknyttede sikringsordninger samt FN Konventionen om afskaf-felse af diskrimination mod kvinder. Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn findes primært inden for beskæftigelses- og erhvervsuddan-nelsesområdet. Med implementering af EU direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til levering af vare- og tjenesteydelser⁹³i dansk ret vil andre områder end arbejdsmarkedet blive omfattet af forbudet mod forskelsbehandling på grund af køn. Personer udsat for forskelsbehandling på grund af køn har adgang til et admini-strativt klageorgan, Ligestillingsnævnet, som har mandat til at behandle klager om kønsdiskrimination både indenfor og udenfor arbejdsmarkedet.

Mandatet dækker udelukkede sager, der ligger uden for det fagretlige system, og som ikke behandles ved domstolene.

Race eller etnisk oprindelse

Forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse findes i lov om forbud mod forskelsbehandling pga. race mv., straffelovens

§ 266b, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. og lov om etnisk ligebehandling. Desuden er danske myndigheder bundet af FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination som følge af Danmarks ratifikation af konventionen, uanset at konventionen ikke er inkorporeret i dansk ret. Indtil 2003 var et civilretligt forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse begrænset til primært at gælde indenfor arbejdsmarkedet. Med vedtagelsen af lov om etnisk ligebehandling blev lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. suppleret af et civilretligt forbud mod diskrimination

92) Konventionen åbnes for medlemsstaternes underskrift den 30. marts 2007. Se nærmere om konventionen i Udredning nr. 3, Personer med Funktionsnedsættelser i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, 2005.

93) Rådets Direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om li-gebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af vare- og tje-nesteydelser.

Et fælles lovgr undlag

udenfor arbejdsmarkedet. Loven gav desuden Institut for Menneskerettig-heder mandat til at oprette et administrativt klageorgan, hvor personer kan klage, hvis de mener at have været udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Instituttets Klagekomité for Etnisk Ligebe-handling kan behandle sager både inden og uden for arbejdsmarkedet.⁹⁴ Herudover gælder klageadgang til domstolene.

Religion eller tro

I Danmark er religionsfriheden sikret i grundlovens § 67, hvorefter alle bor-gere i det danske samfund har ret til gudsdyrkelse på den måde, der stem-mer med deres overbevisning. Religionsfrihed er yderstem-mere sikret gennem inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lov, jf. EMRK artikel 9. Herudover findes et generelt forbud mod diskrimi-nation på grund af tro i loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., straffelovens § 266b og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.

Der findes ingen beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro på andre områder, så som sundhedspleje, sociale goder, uddan-nelse, adgang til bolig og adgang til vare- og tjenesteydelser. Personer udsat for forskelsbehandling på grund af religion eller tro kan klage over ulovlig forskelsbehandling, som er sket på arbejdsmarkedet, gennem det arbejds-retlige system. Personer udsat for forskelsbehandling på grund af religion eller tro har ikke adgang til en administrativ klageinstans, med mindre der indirekte er tale om diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse, hvor man kan klage til Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling. På samme grundlag kan der indbringes klage for domstolene.

Seksuel orientering

Forbudet mod diskrimination på grund af seksuel orientering findes i lov om forbud mod forskelsbehandling pga. race mv., straffelovens § 266b og i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. Der fin-des ingen beskyttelse mod diskrimination af homoseksuelle og lesbiske på andre områder så som sundhedspleje, sociale goder, uddannelse, adgang til bolig og adgang til vare- og tjenesteydelser. Homoseksuelle personer udsat for diskrimination på arbejdsmarkedet kan klage over ulovlig for-skelsbehandling gennem det arbejdsretlige system. Adgang til at klage

94) Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling kan dog kun behandle en klage inden for ar-bejdsmarkedet, hvis klager godtgør, at vedkommendes faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af sagen.

Et fælles lovgr undlag

over forskelsbehandling på grund af seksuel orientering på andre områder end arbejdsmarkedet kan ikke domstolsprøves, idet der ikke er lovgrund-lag herfor. Der er ikke gennemført særlig administrative klovgrund-lageadgang.