Dansk lovgivning

Den danske lovgivning indeholder såvel strafferetlig som civilretlig be-skyttelse mod diskrimination, som åbner for forskellige typer af sanktioner og klagemuligheder. Den civileretlige regulering indeholder tillige defini-tioner på de diskriminationsformer, der er omfattet af beskyttelsen.

Grundloven

Grundloven indeholder en forholdsvis begrænset beskyttelse imod for-skelsbehandling. § 70 beskytter imod begrænsninger i adgangen til nydel-sen af borgerlige og politiske rettigheder på grund af trosbekendelse eller afstamning. Og det følger af § 83, at der ikke ved lov må knyttes fordele til adel, titel og rang.

Andre bestemmelser synes at bygge på en lighedsgrundsætning; § 76 fast-slår bl.a. at “alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen”, som ved en almindelig sproglig forståelse af ordlyden ’alle’ må dække alle børn uden forskelsbehandling. Også ud-trykket ’enhver’ i § 77 må læses sådan, at alle er berettiget til at offentlig-gøre sine tanker.

Ligebehandling og lige muligheder for alle ligger som begreber også lige for, hvis § 74, som beskytter den “frie og lige adgang til erhverv” læses i lyset af de grundsætninger, der har udviklet sig i EU-retligt regi.⁸¹ Til-svarende kan § 75 læses som sikrende lige adgang til arbejdsmarkedet:

“enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.”

§ 71, stk. 1, 2. punktum forbyder frihedsberøvelse på grund af politisk eller religiøs overbevisning eller afstamning og fastslår dermed, at politisk og religiøs overbevisning er beskyttelsesværdig, i den forstand at disse grunde i sig selv ikke kan danne grundlag for en frihedsberøvelse.

81) Se hermed EU-charteret art. 75, som fastslår frihed til at vælge beskæftigelse og til at del-tage i arbejdslivet som fundamentale rettigheder.

Et fælles lovgr undlag

Straffeloven

I forlængelse af overgreb på jøder i Tyskland i 1930-erne, blev den danske straffelov i 1939 udvidet med en bestemmelse i § 266b. I forbindelse med Danmarks ratifikation af FN’s konvention om racediskrimination i 1971 blev bestemmelsen tilpasset i forhold til Danmarks forpligtelser efter kon-ventionen og er også senere blevet tilpasset og udbygget.

Straffelovens § 266b forbyder således i dag truende, forhånende og ned-værdigende udtalelser og propaganda mod en gruppe personer på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel oriente-ring. Udtalelserne skal være offentlige eller være fremsat med henblik på udbredelse i en videre kreds. Overtrædelse af forbudet kan medføre fæng-sel i op til to år. Er der tale om udtalelser, der er rettet mod en enkelt person, hvor udtalelsen ikke går på personen som del af en gruppe, kan der være tale om en freds- eller ærekrænkelse i medfør af straffelovens regler herom.

Hensynet til bekæmpelse af diskrimination er også afspejlet i straftelsen. Ifølge straffelovens § 81, stk. 1, nr. 6) skal det ved straffens fastsæt-telse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at ger-ningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignede.

Forbudet mod at fremsatte forhånende eller nedværdigende udtalelser skal ses i lyset af ytringsfriheden, der også er en grundlæggende rettighed. Der-for vil der ofte være tale om en svær balancegang, hvor et væsentligt krite-rium vil være, om udtalelsen er fremsat som led i en saglig debat.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.⁸²

Loven indeholder mulighed for sanktioner i form af straf og medfører, at ingen på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering må diskrimineres ved blandt andet betjening og ad-gang til alle for offentligheden bestemte steder og indretninger såsom transportmidler, hoteller, restauranter, cafeer, teatre og parker. Loven blev vedtaget i 1971 og er senest ændret i 2000.

Mens § 266b og den netop nævnte forskelsbehandlingslov er strafferetlige, idet overtrædelse af bestemmelserne kan medføre straf, er der inden for de

82) Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. lov nr. 626 af 29.9.1987 (tek-niske ændringer v. lov nr. 433 af 31.5.2000)

Et fælles lovgr undlag

seneste år indført en række civilretlige love. Disse love er kendetegnet ved, at en overtrædelse af lovenes bestemmelser ikke kan medføre straf, men kan pådømmes ved domstolene eller medføre en udtalelse fra et klage-organ, som i visse tilfælde kan tilkende en godtgørelse. Dermed har en bor-ger mulighed for at få fastslået, om han eller hun har været udsat for forskelsbehandling. Herudover kan der i visse tilfælde opnås oprejsning gennem økonomisk kompensation. Denne mulighed kan være en fordel frem for en straffesag, hvor der er særlige krav til blandt andet bevisbyrde og sagsgang, og hvor spørgsmålet om erstatning afhænger af, at der rejses straffesag.

Den civilretlige lovgivning på diskriminationsområdet findes i en række love;

Ligebehandlingsloven⁸³

Loven regulerer ligebehandling på arbejdsmarkedet, for eksempel ved ansættelse, forfremmelse og afskedigelse. Loven indeholder også reglerne om barselsorlov. Loven blev vedtaget i 1978 og er senest ændret i 2006.

Ligelønsloven⁸⁴

Efter loven må der ikke ske lønmæssig forskelsbehandling pga. køn. En-hver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, herunder lige løn-vilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Loven blev vedtaget i 1989 og er ændret i 2006.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.⁸⁵

Loven indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Loven forbyder chikane og instruktioner om forskels-behandling og gælder i ansættelsessituationen, under ansættelse og i bindelse med afskedigelse. Endvidere gælder loven ved forflyttelse og for-fremmelse samt i forbindelse med løn- og arbejdsvilkår. Loven blev ved-taget i 1996 og er ændret i 2004, hvorved der bl.a. blev etableret klage-adgang til Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling.

83) Lov om ligebehandling af kvinder og mænd mht. beskæftigelse mv., LBK nr. 734 af 28.06.06 (ligebehandlingsloven)

84) Lov om lige løn til mænd og kvinder. LBK 906 af 27.08.06

85) Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. LBK nr. 31 af 12.01.05

Et fælles lovgr undlag

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger⁸⁶

Loven medfører, at såvel bidrag som ydelse skal være ens for mænd og kvinder i arbejdsmarkedspensionerne. Loven blev vedtaget i 1998 og er senest ændret i 2001.

Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.⁸⁷

Formålet med loven er, at personer med funktionsnedsættelser skal have samme erhvervsmuligheder, som personer uden funktionsnedsættelser.

Med det formål at styrke og stimulere funktionsnedsatte personers lige mu-ligheder på et foranderligt arbejdsmarked bygger loven på princippet om arbejdsmæssig ligestilling gennem kompensation for de individuelle eller omgivelsesbestemte konsekvenser af funktionsnedsættelsen og gennem udvikling og vedligeholdelse af den enkeltes erhvervskompetence. Loven blev vedtaget i 1998 og senest ændret i 2000.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats⁸⁸

Der er med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indført en fælles red-skabsvifte for kommunerne og arbejdsformidlingen. Redred-skabsviften skal anvendes, når der gives tilbud til dagpengemodtagere, kontant-hjælpsmodtagere, modtagere af starthjælp, revalidender, nyuddannede personer med funktionsnedsættelser, samt personer med varig nedsat arbejdsevne, der får førtidspension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats indeholder reglerne om fleksjob og reglerne om job med løntilskud.

Lov om ligestilling af kvinder og mænd⁸⁹

Efter loven skal kvinder og mænd behandles lige i offentlig, almen og er-hvervsmæssig virksomhed. Loven forpligter alle offentlige myndigheder til at arbejde for at fremme ligestilling ved at indarbejde ligestilling i al plan-lægning og forvaltning. Dette er et eksempel på det, der kaldes en main-streamingstrategi. Desuden regulerer loven Ligestillingsnævnet, der er et klagenævn for personer, der er blevet udsat for forskelsbehandling på grund

86) Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikrings-ordninger. LBK nr. 775 af 29.08.01

87) Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. LBK nr. 55 af 29.01.01 (tekniske æn-dringer ved Lov nr. 1038 af 17.12.02 og Lov nr. 418 af 10.06.03)

88) Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, LBK nr. 685 af 29.06.05

89) Lov om ligestilling af kvinder og mænd, LBK nr. 1527 af 19.12.04 (ligestillingsloven)

Et fælles lovgr undlag

af køn, og fastsætter regler for lige repræsentation af kvinder og mænd i råd, nævn og udvalg. Loven blev vedtaget i 2000 og er senest ændret i 2004.

Lov om etnisk ligebehandling⁹⁰

Loven beskytter mod forskelsbehandling og fremmer ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Den indeholder et forbud mod direkte og indirekte diskrimination, chikane, instruktion til diskrimination samt repressalier. Loven gælder for al offentlig og privat virksomhed inden for bl.a. sundhedspleje, sociale goder, uddannelse, adgang til bolig og med-lemskab af faglige organisationer. Loven, der endvidere etablerer Klage-komitéen for Etnisk Ligebehandling, blev vedtaget i 2003.

Bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling⁹¹

Efter bekendtgørelse af 29. marts 2004 om initiativer til fremme af ligestil-ling kan arbejdsgivere, myndigheder og organisationer iværksætte for-søgs- og udviklingsinitiativer for at tiltrække det underrepræsenterede køn. Der kan etableres uddannelsesvirksomhed af op til seks måneders va-righed for det ene køn, hvis formålet er at fremme ligestilling eller lige adgang til beskæftigelse, uddannelse og ledelse, og det er i annoncer tilladt at opfordre det underrepræsenterede køn til at søge ansættelse. Bekendt-gørelsen trådte i kraft den 15. april 2004 og gælder i 3 år.

Retsgrundsætninger

Som supplement til lovgivningen kan nævnes, at der i dansk forvaltnings-tradition eksisterer en række ulovfæstede retsgrundsætninger, som stiller krav til myndighedernes forvaltningsvirksomhed. En grundsætning siger, at lige forhold skal behandles lige for loven. Det hænger sammen med kra-vet om, at en skønsmæssig afgørelse alene må baseres på saglige hensyn.

Hvilke hensyn, der er saglige i en given sag, afhænger af sagens lovgrund-lag og den sammenhæng, hvori hensynet forekommer. Vurderingen af, hvad der er saglige hensyn, kan ændres over tid i takt med samfundsud-viklingen.