Som det er fremgået af det forudgående kapitel virker Nationalbanken som bankforbindelse for en lang række kreditinstitutter, der har konto i Nationalbanken. Udover at modtage indlån og foretage udlån til disse kre-ditinstitutter varetager Nationalbanken tillige opgaven som afviklings-bank for en række betalingsafviklingsystemmer. Mere præcist virker Na-tionalbanken som afviklingsbank i forbindelse med pengeinstitutternes sumclearing, i forbindelse med afvikling af transaktioner i værdipapircen-tralen, ved afvikling af deriviatshandler samt i forbindelse med betalings-systemmet KRONOS der tillige indeholder den danske del af eurobeta-lingssystemmet TARGET.
5.1. Sumclearing
Pengeinstitutterne gennemfører årligt et stort antal betalingstransaktioner – ca. 400 mio. – på vegne af deres kunder. Fælles for disse er, at der er tale om forholdsvis små betalinger, eksempelvis i forbindelse med at kunder-ne betaler regninger via dankort eller check, overfører penge fra et penge-institut til et andet eller i øvrigt modtager løn via en overførsel til deres lønkonto. Disse transaktioner mellem pengeinstitutterne afvikles enten via den dokumentløse clearing eller via PBS-clearing såfremt der er tale om PBS-produkter. Ved den dokumentløse clearing er fremgangsmåden den, at de enkelte detailtransaktioner, der vel og mærke vedrører overførs-ler mellem forskellige pengeinstitutter, samles i det enkelte pengeinstitut for herefter at bliver overført elektronisk til en af flere datacentraler. Dis-se datacentraler udveksler så disDis-se detailtransaktioner, hvorefter et sumtal udvisende pengeinstitutternes nettostilling overfor hinanden sendes til Fi-nansrådets EDB-central der har PBS som operatør. Her opgøres det sam-lede nettotal på baggrund af indberetningerne fra de enkelte datacentraler.
65. Den øgede likviditet som salget af kroner har skabt på det danske marked, kan heref-ter udlignes ved et tilsvarende større udbud af indskudsbeviser. Er forholdet det mod-satte, dvs. at investorerne ikke længere ønsker at holde danske obligationer, vil det øgede udbud af kroner bliver udlignet ved Nationalbankens opkøb af kroner, evt.
kombineret med en forhøjelse af indskudsbevisrenten, der vil gøre det mere attraktivt for kreditinstitutterne at trække deres udenlandske placeringer hjem.
Det samlede nettotal for det enkelte pengeinstitut sammenholdes herefter med det trækningsmaksimum, som hvert enkelt pengeinstitut har i Natio-nalbanken på de respektive afviklingskonti66. Såfremt dette tal ikke over-stiger maksimumet godkendes clearingen og de relevante beløb posteres på de respektive pengeinstitutters afviklingskonti i Nationalbanken.
Da der kun kan ske træk på afviklingskontoen såfremt der er dækning på denne, har pengeinstitutterne mulighed for at overføre midler til afvik-lingskontoen fra foliokontoen. Tilsvarende vil der ved afslutningen af det pengepolitiske døgn ske en overførsel af ethvert indestående på afvik-lingskontoen til foliokontoen. Af selvsamme grund vil en direkte clearing-deltager være forpligtet til at have en foliokonto hos Nationalbanken. Et pengeinstitut kan dog medvirke i sumclearingen som en indirekte clear-ingsdeltager. Fremgangsmåden vil i den forbindelse være den, at den indi-rekte clearingsdeltager fører en konto hos den diindi-rekte clearingsdeltager.
De foretagne betalingstransaktioner vil herefter indgå i den direkte clear-ingsdeltagers nettopositioner, hvorefter denne via førnævnte konto afreg-ner med den indirekte deltager.
PBS-clearing vil i relation til Nationalbanken ske på samme måde, idet forskellen alene består i, at PBS-clearing er et centralt clearingsystem for PBS-produkter, hvorefter de allerede nævnte datacentraler alene modtager data fra PBS og videreformidler dem til pengeinstitutterne67.
Detailtransaktioner i euro kan tillige afvikles gennem sumclearing, såfremt der er tale om indenlandske betalinger. Fremgangsmåden er her den samme som ved sumclearing i danske kroner, idet det dog bemærkes at det pågældende pengeinstitut i et sådan tilfælde tillige vil være forplig-tet til at have en afviklingskonto i euro i Nationalbanken. I tilknytning til denne euroafviklingskonto, vil det pågældende pengeinstitut skulle opret-te en euro-foliokonto. Denne eurofoliokonto vil blive krediopret-teret et evt.
indestående på afviklingskontoen efter at Finansrådet har meddelt at sum-clearingen for den pågældende dag er afsluttet samt under alle omstændig-heder kl. 17.
5.2. VP-afvikling
En række pengeinstitutter foretager løbende køb og salg af fondsaktiver både på egne og på deres kunders vegne. Afvikling af disse handler finder
66. Mere præcist deres sumclearingskonto.
67. Ved dokumentclearing både modtager og afsender de enkelte datacentraler informa-tion vedrørende betalingerne.
sted i Værdipapircentralen, hvor nettopositionerne afvikles flere gange i døgnet. Som udgangspunkt afvikles positionerne i 4 blokke. Denne udveksling af nettopositioner vedrører dog kun værdipapirerne som sådan.
Betalingen for disse sker gennem Nationalbanken via en række afviklings-konti. Fremgangsmåden er i den forbindelse den, at Nationalbanken forud for afviklingen af hver blok meddeler Værdipapircentralen et maksimum for det pågældende kreditinstituts trækningsadgang, idet der heller ikke på denne konto må foretages overtræk. Såfremt der er dækning på kontoen afvikles blokken og kreditinstituttets nettoposition opgøres. Denne netto-position vil herefter sammen med evt. beløb overført fra foliokontoen udgøre den maksimale trækningsadgang, der kan anvendes i forbindelse med afviklingen af den næste blok af værdipapirtransaktioner. Afvik-lingskontoen vil normalt blive tømt efter endt afvikling, når nettopositio-nen er registreret på afviklingskontoen, dog ikke efter de to første blokke.
Derudover tømmes afviklingskontoen under alle omstændigheder ved udgangen af de pengepolitiske døgn kl. 15.30. Det indestående beløb vil uden videre bliver overført til kontohaverens foliokonto i Nationalbanken.
Tilsvarende har kreditinstitutterne mulighed for at oprette en VP-afvik-lingskonto i Nationalbanken, der føres i euro. Bestemmelserne og frem-gangsmåden er i øvrigt i store træk sammenfaldende med det ovenfor nævnte. Clearing og afvikling af værdipapirerne vil som udgangspunkt stadigvæk kunne foregå igennem Værdipapircentralen, idet denne har et samarbejde med udenlandske værdipapircentraler.
5.3. Afvikling af derivatshandler
Clearing og afvikling i forbindelse med handel med derviater, har traditio-nelt fundet sted i FUTOP –Clearingscentralen A/S, der er et datterselskab af Københavns Fondsbørs A/S. Som følge af en stærkt begrænset omsæt-ning af finansielle instrumenter på det danske marked, er handelen med disse omlagt således at handel med derivater nu foregår via handelssyste-met CLICK, således at medlemmer af Stockholmsbörsen samt OM Lon-don Exchange kan handle med danske derivater68. Clearing af de her foretagne handler foregår gennem det svenske clearingsystem. Nettoposi-tionen mellem deltagerne afvikles herefter på samme måde som det er til-fældet med VP-afviklingen – over afviklingskonti i Nationalbanken. Dis-se afviklingskonti føres i svenske kroner.
68. Jf. således Københavns Fondsbørs årsberetning 2001.
5.4. Betalingssystemmet KRONOS
KRONOS er Nationalbankens realtids bruttoafviklingssystem. I modsæt-ning til eksempelvis sumclearing er bruttoafvikling kendetegnet ved, at hver enkelte transaktion afvikles separat og med det samme. Dette har den fordel, at der opnås større sikkerhed for de involverede parter, idet beta-lingen er endelig så snart den er gennemført. Ved et nettoafviklingssystem som eksempelvis sumclearing er betalingen først endelig når den samlede nettoposition er afviklet. Idet nettopositionen ofte kun opgøres et par gan-ge i døgnet opstår der således en periode hvor betalingan-gerne er anvist, men hvor de endnu ikke er gennemført og derfor ikke er endelige. Omvendt vil en nettoafviklingssystem have den fordel, at likviditetsbehovet er mindre, idet det netop kun er nettopositionen der afvikles.
KRONOS er i stand til at håndtere både betalingsafvikling i kroner og i euro. Dermed kan systemmet anvendes til både indenlandske og uden-landske, dvs. grænseoverskridende betalinger. Med hensyn til betalings-afvikling i kroner, afløste KRONOS fra ultimo 2001 det gamle DN-fore-spørgselsservice, der hidtil har virket som kreditinstitutternes »office-banking«-system. En række store betalinger der hidtil er blevet afviklet gennem DN-forepørgselsservice vil således i fremtiden blive foretaget igennem KRONOS. Tilsvarende vil KRONOS kunne anvendes i forbin-delse med overførsler mellem kreditinstitutternes egne konti i National-banken69.
Med hensyn til grænseoverskridende betalinger i euro er der etableret et fælles europæisk eurobetalingssystem kaldet TARGET70. Dette brutto-afviklingssystem har siden 1999 forbundet en række nationale bruttoafvi-klingssystemmer og gør det muligt at foretage grænseoverskridende beta-linger. For Danmarks vedkommende har dette system indtil videre været DEBES71. DEBES har i den forbindelse kunnet anvendes både til grænse-overskridende betaling i euro, som den danske indgang til TARGET, men tillige til indenlandske eurotransaktioner, i det omfang at disse ikke er ble-vet afviklet gennem enten sumclearing eller VP-afviklingen. DEBES aflø-ses på samme måde som DN-forespørgselservice af KRONOS fra ultimo 2001.
69. DN-forespørgselsservice vil dog ikke af den grund helt blive udfaset. Det er således kun betalingsafviklingsmodulet der foreløbig overgår til KRONOS. Kreditinstitutter-nes køb af indskudsbeviser samt optagelse af pengepolitiske lån, vil fortsat foregå via DN-forespørgselsservice.
70. Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system.
71. Danmarks Euro BetalingsSystem.
Da KRONOS med hensyn til betalingsformidlingen overtager en del af DN-forespørgselsservice’s rolle, er det en betingelse for at oprette en folio-konto i Nationalbanken, at det pågældende kreditinstitut er tilsluttet KRO-NOS72. Selve tilslutningen til KRONOS kan finde sted via tre forskellige moduler, afhængig af om man alene vil have adgang til betalingssystemet i kroner, om man tillige vil have mulighed for at konvertere betalinger mel-lem kontohavere uden SWIFT-adgang til kontohavere med SWIFT-adgang eller om man yderligere ønsker at kunne foretage euro-betalinger. For de kreditinstitutter, der generelt ikke ønsker adgang til at kunne foretage euro-betalinger er der dog alligevel mulighed for at foretage sådanne via et andet kreditinstitut der har tilvalgt dette modul (TARGET-modullet).
Fremgangsmåden vil her være den, at den indirekte deltager opretter en konto hos det kreditinstitut der er direkte deltager i TARGET.