" fra Vid og Forstand; der er i Sandhed intet
" andet, der kan undskylde saadan en Opforsel,
"
My-M yloch -7- ' J e A er y S a n d h e d »rvhelig
" i sqadan etrT ilstan d ^ .fM D e for
" M a d a m " , i raable^ M y lo rd F ellgM ax- " og
" D e M -qe j S a n d h ^ M lg iW M rkgj.ygerne a f
" et R aftriF -rso m D eselv h ar givet A nledning
^ i l ; thiK iepljgheZ'har saa aldeles berøvet mig
" lyifs? F o r s t ø sttjegueppe kan. svare til noget .".af.Hvad jeg foretager mig " , ' " J e g M s tq a e r
^ mig paa-W in M r e hverken p^a De^eS H rd
" M x xaa - D e re s Opforftl^,. M y lo rd " , sagde ." - ^ W d >mig-da, M ad am " , raabte h c m ,^ f M f o r F l a r e ^ M M g e for D e re s Fod-
" a t- a O M M ip hele S i « l for D e m , og erklcere,. at jeg ex rasende forelsket i D e m ,
" og. a t jeg tilbeder D ^M med saa hceftig en K ier-
" l i g hed, at jeg er ryderliz F a re for at gaae ud
" a f m igselv. O tilb edeksevarrdig ste, guddom-
" meltgste P ig e ! i hvad S p ro g kan jeg udtrykke,
" hvad mit H ierte soler " ? " J e g forsikkrer
" D e m , M y lo c h " , sagde t z s p h j e - " at jeg
" v i l ikke blive hev og hore-m ere paa faadan S n a k ^ T ank dog ikke" , raabte h a n ,
" paa at forlade mig paa saa grusom en M a a -
" de: kiendte D e kun det halve as den P in e , jeg
" foler,
' i z 5
. s
" f o l e r , saa m aatte D eres omme B ry st ynke
" mig for d e t, som diste A y n e have foraarsa-
" g e r" . D erp aa drog han St dybt S u k , tog fat paa hendes H a a n d , og blev ved at tale i nogle M in u ter i cn S r iil, der vil behage Lceseren ligesaa lid et, som den behagede S o p h i e ; og rilsidst sluttede han med den E rklæ ring, at han vilde largge hele V erden for hendes Fodder, om . han var H erre over den. D e rp a a trak S o p h i e sin H aand med M a g t fra h a m , og svarede me
get kicekt: " J e g forsckkrer D e m , min H e rre ,
" a t jeg skulde stede D e re s V erden og dens
" H erre fra mig med en lige F o ra g t" . D e r
paa bod hun sig til at gaae; men Lord F e lla m a r tog igien fat paa hendes H a a n d , og sagde:
" T ilg iv m ig, min tilbedte E n g e l, en F rih ed ,
" som intet uden Fortvivlelse kunde fristet mig
" t i l at tage mig. — T roe m ig , kunde jeg
" havt noget H aab om at D e vilde taget im od
" min T itel og mine M id le r, som dog begge
" ikke ere ubetydelige, undtagen n aar de
" sammenlignes med D e re s ufkatterlige Vcerd,
" saa havde jeg tilbudet D em paa den ydmygste
" M aade at tage derimod. — M e n jeg kan IH .A a rg .l.B .H .H . K " ik k e
ikke taale at miste D e m . — J e g vil ved H im l e n heller miste mit Liv. — D e e r , D e m a a ,
" D e skal blive min allen e". — " M ylord " , sagde hun, " jeg beder D em , staae a f fra saa for-
" giceves et Foretagende, thi jeg vil paa min 2 E re
" aldrig hore eet O rd mere a f D em om den S a g .
" S l i p min H a a n d , M y lo rd , thi jeg har be-
" sluttet at forlade D em i Ayeblikket, og aldrig
" a t see D em mere " . " J a , saa Maae jeg
" b ru g e dette A yeblik det beste jeg kan, M a -
" d a m e " , raab:e M y lo rd , " t h i jeg kan ikke,
" og jeg vil ikke leve uden D e m " . " H v a d
" m e e n e r D e derm ed, M y lo r d " ? sagde S o p h ie , " jeg skal kalde Folkene i G aard en tit
" H ielp " J e g frygter for intet, M a d a m e " , svarede h a n , " uden for at miste D e m , og det
" har jeg beslutter at forekomme ved det seneste
" M id d e l, som Fortvivlelsen viser mig " . — D e rp a a tog han hende i sine A rm e , og hun skreg saa hoyt, at hun vist m aatte have bev«- get nogen til at komme sig Al H ielp, dersom Lady B e U a sto n ikke havde baaret Omsorg for a t skaffe alle dem afV ey en , som kunde hort det.
Men
IZ7 M e n nu tra f der en lykkeligere Omstændig
hed ind for S o p h i e : nu herre m an en anden A llarm , der nasten dsvede hendes S k rig . N u gav hele Huset G ienlyd af: " H v o r er h u n ?
" D y v e le n annamme mig, om jeg ikke vil jage
" hende ud af hendes H ule i Ayeblikket.' V iiS
" m ig hendes K am m er- siger jeg. H vor er
" min D a tte r? jeg veed- hun er i H uset, og jeg
" vil have fat paa hende- i fald hun ellers er
" ovett over Jo rd e n . V iiS Mig, hvor hun e r " . V ed disse O rd sprang D o rren op, og J u n ker W e s te r n rraadde in d , tillige Med s in P r a s t
og nogle G ripom enufer i H alene paa sig.
Hvilken elendig Tilstand m aa deN stakkels S o p h i e ikke have v aret i, da hendes F aders vrede Rost var en velkommen Lyd for hendes A r e n ? og velkommen var den virkelig, og han kom ogfaa ret til p a s ; thi det var den eeneste Handelse i V erden, fom kunde hindre, at hen
des S indsrolighed ikke blev odelagt i B u n d og G ru n d for evig.
U agtet S o p h i e var meget forskrækket, kiendte hun dog strax sin F aders S te m m e , og M ylord F e lla m a r kiendte, i hvor forelffet han
K 2 end
1 Z8
end v a r , F ornuftens S te m m e , som forsikkrede Ham ganste udtrykkelig, at det nu ikke var T id a t fuldfore hans Skielmstykke. D a han alrsaa Horte, a t Rosten narmede sig, og hsrte tillige.
Hvis den v a r, (thi ligesom Junkeren mere end eengang udbrolede det O rd D a tte r, faa raabte S o p h i e ogsaa under den M odstand, hun giorde M y lo rd , paa sin Fader) jaa holdt han det foe raad elig t, at lade sit B y tte fare: og havde ak
tens bragt hendes Halstorklcrde lidet i U orden, sg begaaet nogen V o ld paa hendes elskværdige H a ls med hans uhosiige Laber.
D ersom Laserens Indbildningskraft ikke Hielper m ig, saa vil jeg aldrig vare i S ta n d til a t beskrive den Tilstand, disse ro Personer vare i, d a Ju n k e r w e s t e r n rraadde ind til dem. S o
p h ie faldt sikialvende tilbager sin S t o e l , hvo?
Hun fatte sig, og var forvirret, bleeg, aander lo s , fardig ar briste a f Forbittrelse over Lord F e ll a m a r , forstrakkct og dog mere glad over Hendes F aders Ankomst.
M y lo rd salte sig ned ta t ved hende: h an s H aarpung hangte ud paa een af hans S k u ld re ; der ovrige a f hans D ra g t var ogsaa noget i Uor
den,
d e n , og ved B ry stet saae m an noget mere a f h an s Linken, end scrdvanlig. I ovrigt var h an bestyrtset, forffrcrkket, forvirret og skamfuld.
H vad Ju n k er W e s te r n ang aaer, da var h an a f en Handelse paa den T id undertvunget a f e n vis F iende, som meget ofte forfolger, og nasten altid overvinder de ficste L an d sb n e-H er
rem and her i R iger: eller, at vi skulle sige det reent u d , han var drukken, og denne Omstæn
dighed tillige med hans naturlige Hidsighed kun
de ikke frembringe nogen anden V irk n in g , end a t han strax m aatte lebe hen ti! sin D a tte r, som han ogsaa strax anfaldt paa den skammeligste M a a d e med sin T u n g e; ja han havde formo
dentlig lagt H aand paa hende, dersom P ra ste n ikke havde lagt sig der im ellem , og fagt: " F o v
"H im m e le n s S k y ld , S i r , tank p a a , D e er i
" en stor D am es H u n s. J e g beder D em , un-
"d c rtry k D eres V rede: D e burde vcrre over-
" maade fornoyet over, at D e har fundet D e -
" r e s D a tte r; thi hvad H avnen an g aaer, da
" horer den ikke os til. J e g opdager store T egn
" paa, at den unge D am e fortryder det, i hendes
" Ansigt. J e g er sorsikkret om , at hun vil
an-K z "gre
" gre alle sine forbigangne Forseelser, og blive
" e n lydig D a tte r igien, dersom D e vil tilgive
" h en d e".
Prcrstens stcerke A rm giorde i B egyndel
sen storre N y tte, end hans S ty rk e i Veltalenhe?
den. M e n hans sidste O rd virkede dog noget paa Ju n k e re n , som svarede: " J e g vil tilgive
" h e n d e , dersom hun vil tage ham . D ersom
" D u vil tage ham S o p h i e , saa vil jeg til-
" give D ig det altsammen. H vorfor taler D u
" ikke? V il D u have h a m ? D u M l Dicrve-
" len annam m e mig rage ham . H vorfor svarer
" D u ikke? var der nogensinde saa gienstridig
" en T o s t i l ?
" T illa d mig at bede D e m , S i r , at D e
" vil vare lidt mindre hidsig " , sagde Prcesten;
" D e indjager den unge D am e saadan en Skrcrk,
" at hun er ikke i S ta n d til at aabne sin M u n d "«
" I S ta n d til at aabne m i n ...^ svarede Ju n k eren . " I tager altsaa hendes P a rtie ?
" gior I ? naa, det er en smuk Prcrst, at holde
" med et ulydigt B a r n . J o ! jo! jeg vil give
" J e r D oden og Dicevelen og intet K c M J e g vil heller give det til Fanden, end til J e r
"2eg
" J e g beder ydmygst om F o rla d e lse " , sagde Proesten, " jeg forsikkrer, naadige H erre,
" at det ikke var min M ening
N u traadde Lady B e lla s to n in d , og gik- hen til Ju n k e re n , der aldrig saa snart saae hen
de, forend han besluttede at folqe sin S o s te rs Forskrifter, og bukkede sig paa Landsbyemaneer meget dybt, og giorde hende nogle Complimen- te r, del beste han kunde. O g der paa begyndte han sirax at beklage sig og sagde: " D e r staaer
>
-" d e t ulydigfte B a r n i V erd en , Cousine: hun
" hcenger efter en gemeen Tiggerkncrgt, og vil
" ikke giore eet a f de beste P a rtie r i hele E ngel-
" la n d , som vi have udseet til h e n d e s
" I S a n d h e d , Cousin w e s t e r n " ! sva
rede Hendes N a a d e , " D e gior min Cousine
" U ret, J e g er vis p a a , hun h ar bedre F o r-
" stand. J e g er overbeviist o m , at hun vil
" ikke afflaae noget, som hun maae selv indste,
" er saa meget til hendes Fordeel
D enne Feyltagelse begik Lady B e lla s to n med V illie ; thi hun vidste nok, hvem H r. W e
ste rn .m eente; dog tcenkte hun m aaffee ogsaa,
K
4 atat det vilde vcere en let S a g , at formaae ham til at tage imod M ylord F e U a m a rs T ilbud.
" H orer D u " , sagde J u n k e re n , " hvad
" H endes N aad e siger? D in hele Fam ilie on- ffer dette P a rtre . K om S o p h i e , vcrr nu en
" god P ig e ; vcrr smuk lydig, og gror D in F a-
" der lykkelig " .
" D ersom min D o d kan giere D em lyk-
" k e lig , S i r " , svarede S o p h i e , " s a a vil
" D e snart blive det
" D e t er Logn, S o p h i e , der er en for-
" bandet Lsgn, om nogen siger det: Vet veed D u
" selv " : sagde Ju n k eren .
" D e gier i S a n d h e d D e re s Fader U ret,
" M i s s X V e s te rn " , sagde Lady B e lla s to n ;
" han seer allene paa D e re s Fordcel ved dette
" P a r t i e , og baade jeg og alle D e re s andre
" V enner maae erkiende den store 2 E re, der skeer
" Fam ilien ved dette F orflag " .
" J a v i s t , det vil vi allesam m en", sagde J u n k e re n ; " d o g kom Forflaget ikke fra mig.
" H u n veed, det var hendes Faster, der foreslog
" det forst for mig. — K om S o p h i e , jeg vil
" endnu bede D ig eengang, vcrr en god P ig e ,
" og
" og giv mig nu D it J a , her i D in CousineS
" Ncervcerelse
" Lad mig give ham D e re s H a a n d , Cou-
" sin e", sagde H endes N a a d e ; " I vore T i-
" d e r er det paa M o d e n , at giore det kort og
" godt, og springe over det langvarige Frierie
" J a , hvortil nytter det ogsaa" ? sagde Ju n k eren , " faae de ikke T id nok til at frie siden
" efter. M a n kan jo meget gierne frie, fordi
" man har vceret i S e n g sammen
D a M ylord F e lla m a r v ar ganffe vis p a a , at det var h a m , Lady B e lla s ts n meente, og havde aldrig hverken hort et O rd om B l i f i l , eller havt den mindste M istanke om , at der var saadan een til, saa tvivlede han siet ikke p a a , a t Faderen jo ogsaa meente ham . H an gik der
for hen til Ju n k eren , og sagde: " E n d M o n tje g
" ikke har den W r e at vare personlig kiendt a f
" D e m , S i r , saa maae jeg d o g , da jeg fin^
" d e r, at jeg er saa lykkelig, at D e tager imod
" m i t T ilb u d , giore en Forbon for den unge
" D a m e hos D e m , S i r : Lad nu vcrre at an-
" holde mere hos hende for denne gang " .
" D e gior en Forbon for hende, min
" H e rre " ! sagde Ju n k e re n , " I h ! hvem Dicr- velen er D e " ?
" J e g er Lord F e lla m a r, S i r " , svarede han, " o g den lykkelige M a n d , som, jeg haaber,
" D e har gjort den 2 E re , ar antage til D eres
" S v ig erfo n
" I maae veere Fandens S v ig e rs o n " ! svarede Ju n k eren . " I min S v ig erso n ! faer
" I ad Helvede til med samt J e r e s galonerede
" Klceder
" J e g vil taale mere af D e m , S i r , end
" a f nogen a n d e n " , svarede M y lo rd ' " m e n
" jeg maae sige D e m , at jeg er ikke vant til ak
" hore saadant el S p ro g , uden at vise min For-
" trydelse derover"»
" V iis J e r Fortrydelse i min sagde Ju n k e re n ; Tcrnker D u , jeg er bange for saa-
" d a n en K a rl, som D u e r, fordi D u har ek
" S p id d , der hcenger og dingler paa Laaret a f
" D ig ? L«g S p id d e t fra D ig , saa skal jeg
" vise D ig , hvad D u vinder ved ar blande D ig
" i S a g e r, som ikke komme D ig ved. — J e g
" stal
" M l lcere D ig at kalde mig S v ig e rfa d e r: jeg
" M l banke D in T ro y e " ,
" M eget v e l, min H e rre " ! sagde My-»
lord F e lla m a r , " je g vil ikke giore nogen A t-
" larm i D am ernes Ncervarelse. J e g er me- ger vel forneyct. D e re s ydmyge T ie n e r,
" S i r ! Lady B e lla s to n , D e re s underdanige
" T ie n e r" ,
S a a s n a rt M ylord var ude a f D o rren , gik Lady B e lla s to n hen til Ju n k e r W e s te r n , og sagde: " G u d bevare mig, S i r , hvad har D e
" g jo r t? D e veed ikke, hvem det e r . D e h ar
"fo rn æ rm et: det er en meget fornem og riig
" A d e ls m a n d , som i G a a r har giort D e re s
" D a tte r et. F o rfla g , som , jeg er vis p a a , D e
" m aalte tage imod med den sterste F orneyelse" .
" P a s D e paa D e m selv, C o u sin e", sagde J u n k e re n , " jeg vil ikke have noget med
" nogen af J e r e s M ylocder at bestille. M in
" D a tte r M l have en retskaffen Landsbye-H er-
" rem and; jeg har udseet een ril hende— , og
" ham M l hun have, D e t gier mig ondt i m it
" H i e r t e , at hun har giort D e re s N aad e saa
" megen Ulcylighed H er giorde Lady B e l la s io n
la s to n mange Coniplimenter i A nledning a fd e t O rd U le jlig h e d , hvortil Junkeren svarede:
" .2 ^ , ste! det kalder jeg artigt, — og jeg vil
" gisre det samme imod D eres N a a d e : og det
" bor i S a n d h e d ogsaa P aarorcnde giore imod
" hverandre: og saa vil jeg onfl'e D eres N aade
" e n god rolig N a t. — K om n u , M adam e!
" og gaae med mig med det gode, ellers lader
" jeg D ig flabe ned i V o g n e n " .
S o p h i e sagde, hun vilde fotge ham , hvor han vilde, uden den mindste M odstand, men bad, a t hun m aatte blive baaret i en Portechaise;
thi hun kunde ikke raale at tage afsted paa no
gen anden M aad e.
" H ille m c m d " ! raabte Ju n k eren , " D u
" vilde nok bilde mig ind, at D u kan ikke taale
" a t kiore? vilde D u ikke? naa, det er smukt.
" N e y , uey, jeg vil ikke lade D ig komme mig
" af S y n e , fsrend D u er g ift, det kan jeg for-
"sikkre D i g " . S o p h i e sagde, hun kunde see, han havde besluttet at knuse hendes H ierte.
" Knuse D it H ierte! gaae D u Fanden i V o ld " ! sagde Ju n k e re n , " en god M a n d vi! knuse D it
" H ierte. J e g agter aldrig nogen ulydig T o s
, 1 4 7
" for saa meget som en S ty v e r , ja ikke engang
" for saa meget som en H a lv M lin g " . D e r- paa greb han hende fasi om hendes H aan d , hvor- paa Prcesien endnu engang lagde sig derimellem, og bad ham at bruge Mildere M id ler. H erpaa tordnede Junkeren en E ed u d , bod Prcesien holde sin M u n d , og sagde: " N u siaaer D n
" ikke paa Prædikestolen; naar D u er der oppe,
" s a a bryder jeg mig ikke om hvad D u siger;
" men jeg kan ikke lide, at en P ra s i M l ride paa
" mig, og jeg vil ikke lcere, hvordan jeg M l op- fore mig, af D ig — " J e g s n M r D e re s
" N aad e en god rolig N a t " . — " K o m nn
" m ed, S o p h i e ! veer en god P ig e , saa M t
" alting blive godt. D u M l tage h a m : D u ^ M t , D iavelen p id M mig, rage ham " .
Jo m fru e H o n o u r siod nede paa T rappen, neyede meget dybt for Ju n k e re n , og bod sig til a t folge med S o p h i e ; men han siodle hende tilbage og sagde: " H o ld t J o m fru e , kom I
"ik k e mit H u u s n a r m e re "! " V i l D e da tage
" min P ig e fra mig " ? sagde S o p h ie . " J a ,
" je g v il, M a d a m " ! ra a b te Ju n k e rc n , " D u
" behover ikke at frygte fo r, at D u ikke M l
. " faae
t 7 4
148
" faae nogenPige igien: jeg ffal nok ffaffeD ig
" e n anden P ig e , og det en bedre P ig e , env
" denne h er; thi jeg tor satte Mit Hoved i P a n t
" paa, at hun er ikke Mere P ig e , end jeg er.
" N c y , ney S o p h i e , hun skal ikke mere lagge
" P la n e r til F lu g t for D i g , det ffal jeg love
" D ig " . D erp aa pakkede han sin D a tte r og P r u sten ind i en H yrevogn, og sprang saa selv ind i den, og befalede K udsten at kisre til det S te d , hvor han var laget ind. P a a Veyen derhen talede han intet til S o p h i e , Men underholdt sig med at holde en Forelæsning for Prcesten om gode S « d e r og en anstcendig Opforsel imod sine O verm and.
M u elig t var d et, at Junkeren ikke havde kunnet fore sin D a tte r saa let bort fra Lady B e l - ' la s to n , dersom den gode D am e havde havt Lyst til at beholde hende hos sig; men hun fornoyede sig ikke lidet over detFaNgsel, S o p h i e nu stulde ind- siutteS i: og da den P l a n , hun havde lagt med M y lo rd F e lla m a r , ikke lykkedes, saa var hun vel fornoyet med, at man nu vilde bruge andre vold
somme M id le r for en anden M a n d s S k y ld . D e t
D e t s i e t t e C a p i t e l .
P a a hvad M aad e Ju n k e ren fik a t vide, hvor hans D a tte r var^
E n d s tio n t Laseren i mange Historier m aa kaale laUgt urimeligere S y n e r, end H r. w e s t e r n her, uden at han bliver paa nogen M aad e tilfreds
stillet, saa ville vi dog n u , da vi gierne ville liene ham> naar vi kunne, begive os til at vise ham , paa hvad M aad e Ju n k eren opdagede, hvov»
h an s D a tte r var.
2 det tredie Capitel i den foregaaende B o g udlode vi os altsaa (thi det er ikke vor V a n e , nogensinde at udvikle m ere, end Omstændighe
derne udfordre) m ed, at F ru e F itz p a tric k , der gierne onstede at blive forligt med sin Oncle og T an te w e s t e r n , havde troet, at hun havde en meget god Leylighed dertil red den Tieneste, hun kunde giore S o p h i e , ved ar hindre hende i a t begaae den samme Forbrydelse, som havde paa- draget hende Fam iliens V rede. E ster en lang B etæ nkning besluttede hun altsaa at underrette sin T an te w e s t e r n o m , hvor hendes Cousine
v ar, hvorpaa hun ffrev det folgende B re v , som v i.
I s o .
v i,'a f.ste re end een A arsag , ville give Laseren heelt og holdent:
" Heystcerede T an te l
" A arsagen til denne Skrivelse vil maa-
" l?ee giore mit B re v mere behageligt for min
"d y re b a re T ante for een a f hendes N iecers
" S k y ld , end jeg har A arfag til at haabe, a t
" det vil blive det for den andens S k y ld
" Uden videre Forsvar maae jeg altfaa
" sig e D e m , at jeg, da jeg kom reysende, for
" i min Ulykke at kaste mig for D eres F sd d e r,
" msdte ved den besynderligste Hcendelse i V er-
" d e n min Cousine S o p h i e , hvis Historie de
" v e e d meget bedre end jeg, endskiont jeg des-
" vcerre veed a lt for m eget, og nok til at vcrre,
" v i s p a a , at h u n , om hun ikke bliver
" strax forekommet, staaer i F are for a t lobe ind
" i den samme ulyksalige E lendighed, som jeg . " til min Ulykke har styrtet mig i, ved det jeg var
" saa daarlig og d u m , at jeg ikke fulgte D eres
" vise og kloge R a a d
" K o rt ar sige: jeg har sect denne K a r l,
" j a jeg var endog ncesten den hele G a a rs D a g S e lffa b med ham , og det er en smuk ung
" K arl,
" K a r l , det forsikkrer jeg D e m . D e t vilde
" veere alt for vidtlsftigt og kiedsommeligt nu a t fortcelle D em , ved hvad Leylighed han er ble-
" ven bekiendr med m ig; men i M o rg es er jeg
" flyttet for at undgaae h am , at han ikke ved -
" H ielp a f mig M l opdage, hvor min Coufi'ne
" e r; thi han veed endnu ikke hvor hun e r, og
" d e t er nok raadeligst, at han ikke faaer det at
" v id e , forend-min Oncle h ar sat hende i S ik -
" kerhed. M a n maae derfor ikke spilde nogen
" T id , og jeg behsver M ene at underrette D e m
" om , ar hun er nu hos L a d y B e lla s to n , som
" j e g har bessgt, og som, jeg finder, har i
" S in d e at fkiule hende for hendes F am ilie.
" D e veed, at hun er et forunderligt Fruenrim -
" m er; men intet vilde klcede mig m in d re, end
" om jeg vilde fordriste mig til at fremfore det
" mindste O rd for en D am e a f saa stor en F o r-
" stand, og saa noye et B ek ien d rM b med V e r- d e n , uden den blotte Underretning om S a -
" gen selv
" J e g h aab er, N aadige T a n te , at den Omsorg, jeg ved denne Leylighed har viist for min Fam ilies B ed ste, vil igien recommendere
1U .A arg.I B .i l. H. L mig
" m i g hos en D a m e , der altid h ar udviist saa megen Nidkierhed for hele Fam iliens W re
og sande Fordeel, og at den vil blive et M id -
" del for mig til at erhverve mig D e re s V en -
" s ta b , som i forrige Tider udgjorde saa stor en
" D e e l a f min Lykke, og som er faa nodvendigt
" for min tilkommende Lysalighed. J e g er med
" den stsrste Hoyagtelse
" Heystoerede T an te
" D e r e s forbundne Niece
" o g cerbodigsteog ydmygste Tjenerinde
" Harriet Fitzparrick".
F rsken w e s t e r n var paa den T id i sin B ro d e rs H u n s , hvor hun havde opholdt sig siden S o p h i e s F lu g t, for at troste den stakkels J u n k e r i hans Bedrovelse. A f denne T ro st, som hun delede ud til ham i daglige P o rtio n e r, have vl allerede tilforn givet Lceseren en P ro v e.
H u n stod just med Ryggen ril C am inen, og uddeelte, med en P riiS S n u u sto b a k imel
lem F in g ren e, den D a g s P o rtio n Trost til J u n
lem F in g ren e, den D a g s P o rtio n Trost til J u n