H vori Historien gaaer omtrent to D a g e frem.
D e t f o r s t e C a p i t e l .
S o m er all for kort til at behsve en Fortale.
^ H ø r e r e nogle gejstlige eller snarere m o ra le r F o rfattere, som lcrre, at D yden er den visse V ey til Lyksalighed, og Lasierne til E le n dighed i denne V erden. E n meget nyttig og rrosiefuld Lcerdom, som jeg har ikkun een In d v en d in g im od, nem lig: at den er ikke
sand.
D ersom disse F orfattere forsiaae ved D y den Udsvelsen a f de H o v e d -D n d e r, der, lige
som gode H u sh o ld e rsk e r, blioe hiemme, og t a g e , allene vare paa d e t, der angaaer deres egen F am ilie; saa er jeg fcerdig til at tilsia a e , at de have R e t ; thi disse D y d er fore saa vist ril Lyk-
N l. Aarg. I. B . H H . H
salig-*
salighed, og bidrage saa meget d e rtil, a t jeg kunde ncrsten enske ar forandre alle de gamle og nyere Forfatteres Bencevnelser, og vilde heller kalde dem K logskab, end D y d e r; thi i Henseende til dette L iv, h a r, saa vidt jeg kan begribe, ingen Lcerebygning vceret klogere end de gam le E p ic u r c e e r s , som troede, ar denne K lo g skab udgiorde det hoyefte G o d e: og ingen n ar
agtigere end deres Contrasters de nyere E p i c u rc e e r s , som scette al deres Lyksalighed i fuld
kommen at tilfredsstille alle deres sandselige Lyster.
M e n dersom m an ved D y d forstaaer, fog det troer jeg nasten m an bor) en vis relativ E g en skab, som altid beskæftiger sig ude, og synes a t tage sig ligesaa meget a f andres Lykke fom a f sin egen, saa kan jeg ikke saa let tilstaae, at det er den sikkerste V ey til Lyksalighed i V erd en ; th i da m aae v i, frygter jeg, indsiutte F a ttig dom og F o rag t, tilligemed alle de Ulykker, som B a g ta le lse , M isundelse og Utaknemmelighed paafore M enneskene, i det B egreb- vi giore os
om Lyksalighed: ja vi ville endog undertiden, maaskee blive nodte til a t folge denne samme
Lyk-i s ;
Lyksalighed til et Fsengsel; da mange ved den om talte D y d have bragt del saa v id t, at de ere
komne derind.
-N u har jeg ikke T id til at indlade mig i saa vidllsfkig og dybsindig en M a te rie , som her synes at frembyde sig for'm ig. M in Hensigt var allene at udslette en Lcerdom, der laae paa Mitt V e y ; siden Dicrvelcn eller en anden ond A and, MaasVee i et MennejlkeS Skikkelse, var sicerk i Arbeyde med ar giske I s n e s fuldkommen elen
dig ved ai befordre hans S s p h i e s U ndergang, imedens han selo udfsrte den dydigste Handling-, man kan forestille sig, ved det han arbeydede paa a t redde sine Medsikabninger fra en fuldkommen
U ndergang.
D e tte vilde altsaa synes at vcere en U ndtas gelse fra den omtalte R e g e l, om det ellers var en R e g e l; men da v i,p aa vor Reyse igiennem Livet have seet saa mange andre Undtagelser dek- sra, saa ville vi heller bestride den Lcerdom, den
ne Regel grgnder sig p a a ; da vi frygte, den er ikke christelig; da vi ere overbeviiste o m , den er ikke sand, og da den i S andheds omsteder er
H r a f
a f de cedelste B e v iis , vor blotte F o rn u ft kan frem bringe for SicelenS Udodelighed.
M e n siden Laserens N ySgierrighed (om han ellers er nysgierrig) nu maae vcere opvakt og begierlig efter at tilfredsstilles, saa ville vi strcebe at stille den, det snareste vi kunne.
D e t a n d e t C a p i t c l .
H vori et meget skammeligt An stag imod S o p h i e bliver aaben baret.
f x ,
^ H eg erindrer mig en klog gammel H e rre , som pleyede at sige: " naar B o rn giore intet, saa
" gisre de F o rtre d " . J e g vil ikke udstrcrkke denne ziirlige S e n te n s til den smukkeste D eel a f
S k ab n in g ern e i A lm indelighed; men dette maae m an dag tilstaae m ig, a t naar m an ikke seer V irkningerne a f ct F ru en tim m ersIalo u sie i de
re s rette F a rv e r, som V rede og R aserie, saa h a r m an A arsag til ak fatte M istanke om at denne ulykkelige S indslidelse er hemmelig i A r- beyde, og ssger a t underminere d et, som den ikke anfalder aabe nlyst.
D e tte viiste Lady B e lla s to n ved sin O p- fsrsel. H u n M ulede nu sin V rede imod S o r
phie
r o ?
v h ie under et m ildt og smilende A n sig t, og da h u n tydelig saae, at denne unge D am e'hindrede hende i at faae sine Lyster fuldkommen styrede, saa besluttede hun at stkille sig a f med hende paa en eller anden M a a d e : og det varede heller ikke lange, forend hun stk en meget onffeligLeykighed til at udfore sin H ensigt.
Laseren vil behage at erindre sig, at v i, da S o p h i e v ar bragt i den Bestyrtelse og F o r
virring paa Com oediehufet, formedelst et lystigt I n f a ld af en D eel unge H e rre r, fom kalde sig selv P u b lic u m , fortalte h am , at hun havde givet sig i en ung A delsm ands B e n y tte lse , og a t han havde bragt hende i Sikkerhed til hen
des Portechaise.
D en n e A d elsm an d , som besegle Lady B e lla s to ii meget flittig, havde mere end engang
seet S o p h i e hos hende, siden hun var kommet d e r, og havde faaet megen Lyst til hende: og da S kionhed aldrig er mere elskvcerdig end n aar den har M o d g a n g , saa havde S o p h i e , i den Skrcrk hun var i , foroget hans Lyst saa meget, a t m an uden at tale meget uegentligt, gierne kunde sige, at han nu var virkelig forelffet i hende.
H z M a n
. I OH
M a n kan let forestille sig, at han ikke vilde lade saa god en Leylighed til at forege sit B e -
kiendts'kab med den, han elffede, siden den tilbod sig afsig selv, slippe sig af H an d ern e: og des
uden vilde Levemaadsn alleye have tilstyndet ham ril ak astegge en Bessgelse hos hende.
M orgenen ester denne Hændelse giorde han alrsaa sin O pvartning hos S o p h i e , med de sædvanlige Com plim enter og H aab om ar hun ikke befandt sig ilde efter den Tildragelse om A f
tenen tilforn.
D a K ierlighed, ligesom I ld e n , n aar . -en forst eengang er blevet ret oppustet, snart brander i lys Lue, saa fuldforte S o p h i e me
get snare sin E robring. N u sioy Tiden nfors Marker b o rt, og M ylord havde v aret to T im er i hendes S e lsk a b , forend det faldt ham in d , ak han havde giort sin Besogelse akt for lang.
EndsViont denne Omstændighed allene vilde giort S o p h i e u ro lig , da hun var bedre i S k a n d til a t beregne T id e n , saa havde hun dog et meget tydeligere Kiendetegn i hendes Elskeres A y n e paa hvad der gik fyr sig i hatid H ie rte ; thi, uag
tet han ikke giorde hende nogen ordentlig K ier-
ligheds-IO 9
Ngheds-Erklcrring, saa vare dog mange a f hans
^Udtryk alt for varm e og alt for em m e, til a t m an kunde tilskrive den blotte H eftighed dem , og det endog i den T id sa ld e r, da saadan en Heftighed var i M oden. O g i vor Levetid veed enhver selv, a t just det M odsatte er den her
skende M ode.
Lady B e lla s to n var bleven underrettet om M ylordS B essgelse, i det samme H yeblik han kom: hun var meget vel tilfreds m ed, a t han blev der saa lcenge, da det v ar hende et B e v iis paa, at alle T ing gik som hun onskede, og som hun allerede havde forestilt sig den anden gang hun havde seet dette unge P a r sammen.
M e n da hui , og det efter mine T anker med N ette, sluttede, at hun paa ingen M aad e vilde befordre sin H ensigt, om hun gik ind til d em , saa befalede h u n , ar hendes Tienere skulde sige . M y lo rd naar han gik, at hun onskede at tale
med h a m , og imidlertid beskæftigede hun sig med at udponse, hvorledes hun best skulde ud
fore en P l a n , som hun tvivlede ikke p a a , a t M y lo rd jo vilde v are fcerdig til at paatage sig at fuldfsre.
-H 4 Lord
I i o
Lord F e lla m a r (thi saaledes hedde denne unge A delsm and) blev aldrig saa snart fert ind til H endes N aad e, ferend hun anfaldt ham paa felgrnde M a a d e : " G u d bevare mig M y lo rd ,
" er D e her endnu? jeg troede, Tienerne havde
" b e g a a e t en F e y l, og ladt dem tage bort, uag-
" tet jeg gierne vilde tale med D em om en S a g
" a f V igtighed " . — " J e g forundrer mig i
" S a n d h e d ikke, M y la d y " , sagde h a n , " a t
" D e er bestyrtset over mit lange B e sS g ; thi
" jeg h ar voeret her over to T im er, og jeg troede
" ik k e , jeg havde varet her over en h a lv " . —
" H vad llkal jeg slutte deraf, M y lo rd " ? sag
de b u n , " d e t maae vcrre et meget behageligt
" S e l M b , som kan faae Tiden ti! at glide saa
" v e l , uden at man marker d e t" . — " D e t
" er paa min 2 E re det behageligste, jeg nogen-
" sinde har v aret i " , sagde han. " J e g beder
" D e m , Lady B e lla f to n , stig mig d o g , hvem
" er den glimrende S tie r n e , som D e saa plud-
" selig har bragt ind imellem os " ? " H vad for en glimrende S tie rn e , M y lo rd " ? spurgte hun, og lod fom hun ikke forstod ham . " J e g me-
" ner den D a m e , sagde han, som jeg saae her
" den anden D a g , som jeg havde i mine A n n e i G a a r
" G a a r A ftes paa Com oediehuset, og som jeg
" n u har aflagt dette urimelige B esog hos
" O ! min Cousine W e s t e r n " ! sagde h u n :
" I h ! den glimrende S tie rn e er en D a tte r a f
" en rolperagtig L andsbye-Iunker; og hun h a r
" aldrig varet her i B y e n ser disse florten
" D a g e — " D a vilde jeg paa min S i a l
" svarge p a a , svarede h a n , at hun v ar op-
" draget ved et H o f; thi jeg har aldrig seet no-
" g en , der har varet saa smuk^ saa a rtig , saa
" fe ls o m , og der har havt saa god en Levemaa-
" d e som h u n " . — " B r a v o " ! raabte H en
des N a a d e ; " jeg m arker nok, min Couflne
" har fanget D em — " J e g vilde paa min
" T E r e enffe, hun havde m ig^„ svarede h a n ;
" thi jeg er dsdelig forelsket i h en d e". 7— " J a ,
" da onsker D e D em heller ikke noget ont, My-»
" l o r d " , svarede h u n ; " t h i hun har meget
" s to re M id le r, hun er eeneste B a r n , og jeg
" forflkkrer D e m , at hendes Faders G o d s gi-
" ver sine gode tre tusinde P u n d a f sig om A a-
" r e t" . " S a a kan jeg ogsaa forflkkre D e re s N aad e " , svarede M y lo rd , " a t jeg holder/
" hende for der beste P a rtie i hele Engelland " . H 5
" J a , synes D e om hende M y lo rd " , svarede h u n , " saa vilde jeg i S a n d h e d onsike D em af
" mit H ierte, at D e havde hende". " E fter- som D e er saa forbindtlig imod mig " , sagde H an, " vil D eres N aad e da ikke gisre mig den
" 2E re at foresiaae det for hendes F a d e r, siden
" hun er i Fam ilie med D em " ? M en er
" Der da virkelig. D e re s A lv o r, M ylord " ? raabte hun med en forstilt A lvorlighed. " J e g
" h aab er, D e har alt for gode Tanker om mig,
" M a d a m " , svarede h a n , " t i l at forestille
" D e m , at jeg vilde spege med D e re s N aad e
" i en S a g a f denne N a t u r " . " J a , saa vil
" j e g i S a n d h e d " , svarede M y la d y , " m e d
" storste B eredvillighed foresiaae D em for hen-
" d e S F a d e r; og, jeg tro e r, jeg kan forsikkre
" D e m , ak han vil tage imod Forslaget med
"G .lced e; men der er en H in d rin g , som jeg
" ncesten sikammer mig ved at ncevne, og som
" D e dSg aldrig vil vare i S k a n d til at over
v i n d e . D e har en M edbeyler, M y lo rd , og
" det en M edbeyler, som jeg vel undseer mig ved
" at ncevne, men som dog hverken D e eller no-
" gen anden i hele V erden er i S ta n d til at
" stikke
n z
" stikke u d ^ D e t, D e der forkaster, Lady
" B e l l a s t o n " , raabre h a n , " gier mit H icrte
" saa beklem t,at jeg er fcrrdig at miste mit L iv " .
" F y , M y lo r d " , sagde h u n , " je g havde sna-
" rcre h aab et, D e var blevet F y r og F lam -
" me. E n Elsker tale om H im eklem m else!
jeg havde snarere forestillet m ig , D e vilde
" spurgt om D eres M edbeylers N a v n , at D e
" kunde strax vovet en D yst med h a m " . " J e g
" forsikkrer D e m , M a d a m " , svarede h a n ,
" a t der er meget faa T in g , som jeg jo vilde
" paatage mig for D e re s yndige CousineS S k y ld ;
" men jeg beder D e m , hvem cr denne lykkelige
" M a n d " ? " I h ! han e r " , sagde h u n , " d e t -
" som deSvarre de fleste M andspersoner, der ere
"lykkelige hos o § , ere: een a f de gemeeneste
" K a r l e i V erden. H a n er en T ig g e r, en
" H oreunge, et H ittebarn, en K a rl, der er i slet-
" tere Omstændigheder end nogen af D e re s Tie-
" nere, M ylord " . " E r det m ueligt" , raabte h a n , " a k saa fuldkommen og ung en D am e
" kan tanke paa at give sig bort til een, der er
" hende saa uvcrrdig " ? " A h ! M y lo rd " , svarede h u n , " r a n k paa Landet — Lander
" er
/
H 4
" e r alle unge F ruentim m ers Ulykke. D e r
" f a a e de en stor D eel ro m an ce B eg reb om
" K ie rlig h e d , og jeg veed ikke selv hvad for
" D aarlig h ed er i H ovedet, som B y e n og godt
" S elsk ab neppe kan udrydde igien i en heek
" V i n t e r " . " I S a n d h e d , M a d a m " , sva
rede M y lo rd , " D e re s Cousine er alt for uen-
" delig meget vcerd til at hun ffulde kastes saa-
" ledes bort: vi m aae forekomme hendes Under-
" g a n g " . " A h ! M y lo rd , raabte h u n , den
" kan ikke forekommes. Fam ilien har allerede
" g i o r t , alt hvad der stod i dens M a g t; men
" jeg tro e r, P ig e n er forhexet, og vil ikke lade
" stg noye med mindre end sin U ndergang. O g
" naar jeg ffal sige min M ening reent u d , saa
" v e n te r jeg hver D a g at hore, at hun e rlo - bet bort med ham " . " D e t , D e der siger
" m i g , Lady B e U a s to n " , svarede M y lo rd ,
" r o r e r mig paa det ommeste, og opvakker al-
" lene min M edynk, men formindsker ikke den
" K ierlighed, hvormed jeg tilbeder D e re s Cou-
" sine. M a n maae sinde paa eet eller andet
" M iddel for at redde saa kostbar en I u v e e l.
" H a r D e re s N aad e forssgt a t raade hende
der-" f r a der-" .
" fra " . H er flog M ylatzy en tvungen Latter op og raabke: " D e tiender os vifl nok alt for
" got M ylord til at tale o m , a t faae et ungt
" Fruentim m er ril at forlade fln Tilboyelighed
" ved at raade hende derfra. Disse usikaiteerlige
" J u v e le r cre ligesaa d sv e, som de J u v e le r de
" bare paa sig. T id en , M y lo rd , Tiden er det
" eenefle M iddel, som kan helbrede deres D a a r-
" lighed. M e n det er en M ed icin , som , jeg
" er vis p a a , hun ikke vil tage ind. J a , jeg
" er hvert H yeblik i en flor Angefl for hende;
" k o r t at sige: intet uden voldsomme M id ler
" k a n giore d e t" . " H v a d skal vi g io re " ? raabke M y lo rd , " hvad M id ler M l v ib ru g e ?
" — E r der noget M iddel paa J o rd e n ? O
" Lady B e lla s to n , der er intet, som jeg jo vilde,
" p a a ta g e mig for saadan en B e le n n in g " . —
" J e g veed i S a n d h e d intet M id d e l" , svarede M y la d y , efter nogen T au g sh ed , og derpaa rang hun lidt igien, og raabte saa — " m in hele V ittighed er paa min S i e l gaaet flsyten
" for denne P ig e s S k y ld . — S k a l hun red-
" d e s , saa m aae vi foretage os noget strax, og
" in te t, som jeg sagde fo r, uden voldsomme
" Midler
" M id ler kan giore det. — D ersom D e vir-
" kelig har denne Kierlighed for min Cousine,
" M y lo rd , (og naar man vil lade hende veder
f a r e s N e t, saa maae m an tilstaae, at hun fortiener det i alle H enseender, uden for den-
" ne daarlige Tilboyeligheds S k y ld , som hun
" dog snart selv vil indsee, er meget tosset) saa
" t r o e r jeg, der kan endnu varet et M id d el;
" m e n , det er sandt, det er et meget ubehage
l i g t M id d e l, og jeg er nisten bange for a t
" tanke paa det. — D e r horer et stort M o d
" dertil, det forsikkrer jeg D em " . " D e t troer
" jeg ikke, jS^ har nogen M an g el paa, M ad am " , svarede h a n , " og jeg h aab er, m an m istanket
" mig heller ikke derfor. D e t m aatte vare en
" forfardelig M a n g e l, der ffulde komme mig
" til at holde mig tilbage ved denne Leylighed".
" N e y , M y lo r d " ! svarede h u n , " je g e r m e - get langt f r a , at tvivle om D e m , jeg tvivler
" meget mere om mit eget M o d , for jeg udsat-
" ter mig for en skrakkelig F are derved. K o rt at sige, jeg maae siaae saa stor en Liid til D e-
" res 2 E r e , som et klogt Fruentim m er neppe
" v i l flaae til nogen M andsperson i noget T
il-" fa ld e il-" .
" f^ ld e " . I denne Henseende stillede M y lo rd hende ligeledes meget vel tilfred s; thi han hav
de er overmaade got R y g te , og han fortiente ogsaa virkelig, at m an burde tale vel om ham .
" V e l a n d a , M y lo rd " , sagde h u n , — " J e g
" — J e g m aae tilstaae, jeg kan ikke udstaae
" d e n F ry g t. — N e y , det maae ikke M e . —
" I det mindste m aa m an fsrst forssge alle an -
" dre M id ler. K an D e stippe for at tage no-
" get andet S te d h e n , og spise til M iddag hos
" m ig ? S a a vil D e faae Leylighed til at see
" min Cousine lidt m ere, M y lo rd . — J e g
" forsikkrer D e m , vi har ingen T id at give bort.
" H e r kommer ingen andre end Lady B e c c y ,
" og M iss E a g l e og Oberste H a m f te d , og
" T h o m a s E d w a r d s ; de tage alle snart
" bort igien, — og jeg M l ncegte mig hiemme
" for alle andre. S a a kan D e give D em lidt
" tydeligere ar forstaae, M y lo rd . J a jeg M l
" finde paa et M id d e l, til at overbevise D e m
" o m , hvor meget hun er den K a rl hengiven " . M y lo rd giorde hende de passende Com plim enter, log imod In d b y d elsen , og derpaa M ltes de ad fo ra t klcede fig paa z da Klokken v ar alleredeiover
om M orgenen, eller, for at regne efter den gamle S t j i l , om Efterm iddagen.
D e t t r e d i e C a p i t e l .
Hvori den foregaaende Plan videre udvikles.
§ a fe re n har vel allerede for lange siden sluttet, a t Lady B e lla s to n var en M edlem (og det in
gen ubetydelig M edlem ) a f den store V erd en ; men hun var og en meget betydelig M edlem a f d e n lille V e r d e n , ved hvilket N a v n man be
tegnede et meget agtvardigt S e ls k a b , som for kort T id siden endnu v ar ril i dette Kongerige.
J b la n t andre gode G rundregler, som dette S e lsk a b var grundet p a a , var der een, som var meget m erkvardig; thi ligesom det var en R e gel ved en arefuld Club af H e lte , som kom sammerr ved S lu tn in g e n a f den forrige K rig, a t M edlem m erne skulde i det mindste een gang om D a g e n slaaes, saa var det en R egel i dette S e l skab, at enhver M edlem skulde i fire og tyve T im er i det mindste fortalle een lystig S t r a g , som alle B rsd re n e og S sstren e siden>zrdspredde.
D e r
H A
. ^ D e r hlev foxral^manqe daarliqe Historier om dette S e lf f a b , som m an , og det m aaffee Med M k e fop en E genffabs S k o ld , som de besadde, troede, havde deres Oprindelse fra
S e lffa b e t selv : som for Exem pel, atD icevelen v a r Prcesident, og at han sad i egen P e rso n .i en Lcrnestoel ved den sverste E nde a f B o rd e t.
M e n efter en meget neye Efterfporgsel har jeg befundet, at der er ikke et sandt O rd i nogen, a f disse Fortæ llinger, og at Seljikaber bestod af en Forsam ling a f et meget godt S la g s F o lk ,. og at de Historier, de ydspredde, ikke ffadede noxzen, men sigtede.allene ril at opvakte Latter og M u n -
terhed^ ^ >
E d w a r d s .var ogsaa en M edlem a f dette Hvmisike S e ls s a b : til ham vendte altsaa Lady B e U a sto n sig, som til een, der var beft sikikket til hendes H ensigt, og forsynede ham med; en H istorie, som han sikulde komme frem m ed , naar M ylady erindrede ham derom ; og det sikuk-
tze ikke sikee, fsrend om A ftenen, naar S elskabet v ar taget bortuden Lord F e lla m a r og h a n , og imedens de sadde i el dobbelt P a rtie W hist.
- . Til
H. I
,
I2O
T il denne T id , som var imellem syv og otte om A ftenen, E e vi altsaa bringe vore La
sere, og forrcelle dem, at Lady B e lla s to n , Lord F e lla m a r , M iss w e s t e r n og T h o m a s El>- w a r d s sadde og spillede W h ist, og vare ved S lu tn in g e n a f deres dobbelte P a r tie r , da Lady B e lla s to n erindrede T h o m a s om Historien paa folgende M aav e! " J e g vidner, T h o m a s ^
ar D e er paa en kort T id blevet ganste uud-
^ staaelig. T ilforn pleyede D e at forkalke os akt
" det N y e, der var »B yen ; men nu veed D e ikke
^ meer a f V erden, end om D e ikke var i den D e rp a a begyndte H r. E d w a r d s saaledes som folger: " D e t er ikke min S k y ld , M a d a m !
" det er vores dumme T idsalders S k y ld ; Folk
" giore ikke noget, som er v ard t at tale om. —
" D ogV lad mig see, nu faldet det mig just
" i n d , den stakkels Oberste w i l c o p har havt
" en meget fortredelig Hcrndelse. — S tak k els
" M an d ! — - D e kiender h am , M y lo rd , alke
" M ennester kiende ham : det gier mig i S a n d -
" h e d meget ondt for ham " .
" J e g beder D em , hvad er d e t " ? spurgde Lady Bellaston.
^ "Ih!
" I h ! han har stukket en ihjel i M o rg es
" i en D u e l, det er det altsammen
M y lo rd , som ikke var M edvider i H em
-. « ' ' s ^
-m eligheden,. spurgte -med en alvorlig M in e , hvem der v a r, han Havde stukket ihiel? hvortil
, ^ ^ ^ ' ' '
E d w a r d s svarede: " E t ungt M enneffe, som
" ingen a f os tiender, en K arl fra S o m m e r
-^ > - - - ^
s tts h ire , som nyclig er kommet her til B y e n ;
" han kalder sig I o n e s , og skal vare en n a r
" P aareren d e a f en vis H r . A ltv c r r d , som
" je g tro e r, D e nok har hert tale om , M y -
" lord. J e g saae. just det unge Hllenneffe, m an
" havde lagt ham dod ind i et C affehuus. —
" H a n havde paa min S i « l saa smuk en K ro p ,
" som jeg nogensinde har seer i mit hele Liv
" som jeg nogensinde har seer i mit hele Liv