" Dyrebare Nancy!
" Da jeg fandt, det var mig umueligt at
"sige Dem noget, som, jeg frygter, vil ikke
" vare mindre skrækkeligt for Dem, end for mig,
" saa har jeg valgt dette Middel for at lade
" Dem vide, at min'Fader vil endelig have, at
" jeg stal strax giore min Opvartning hos en
" ung riig Dame, som han har gjort sig Umage
" for at skaffe mig til - - - jeg behover ikke at
" skrive det forhadte Ord. Ved Deres gode
" Forstand vil De selv indste, hvor
fuldkorn-" men jeg er forbundet til en Lydighed, der for
" evig vil hindre mig fra at kaste mig i Deres
" elskede Arme. Den omme Kierlighed, De-
" res Moder Har for Dem, kan nok give Dem
" Mod til at betroe hende den ulyksalige Folge
"af
" a f vor K ierlighed, som man let kan ffiule for
" V e r d e n , og som jeg nok sikal bare Omsorg
" f o r , saavelsom for D em . J e g e n ffe r, D e , ikke maae fole, hvad jeg h ar lidt i denne A n l e d n i n g ; men saml al D eres Tapperhed sam-
" men til D eres H ielp, og tilgiv og forglem den
" M a n d , som intet uden der, at han saae sin
" visse U ndergang for A y n e , sikulde have tvun-
" get ril at l^'rive dette B te v . N a a r jeg beder
" D em glemme m ig, mener jeg allene som
" E l l a e r , thi D e sikal altid have den beske
" V e n i
'D e re s troe, men ulykkelige
I . N . "
D a J o n e s havde last dette B r e v , raug de begge og stode stille, og saae paa hinanden i et M in u t. Endelig begyndte han saaledes:
" J e g kan ikke sige D e m , M a d a m ! hvor be-
" styrtset jeg er over det, jeg har last. D o g vil
" jeg bede D e m , a t felge H r. N ig h tL n g a le s
" R a a d i een Henseende. T ank paa D e re s
" D a tte rs gode N a v n og R y g te " . — " D e t
" e r borte, H r. J o n e s " , raabte h u n , " d e t
" h a r hun tabt tillige med sin U ffyldighek D 5 " H u n
" H u n fik B re v e t i er Vcerelse, der var fuldt
" a f Frem m ede; og da hun besvimede^saasnart
" hun aabnede det, saa fik alle d e, der vare til- stcede, In d h o ld er at vide deraf. M e n i hvor
" tungt det end. e r, ar hun misier sit gode N a v n
" og R ygte, saa er det dyg ikke det vcrrsie. J e g
"fik al misie m it B a r n : hun har allerede to
" gange giort Forseg paa at tage Livet af sig
" s e lv : og uagtet vi hidindtil have hindret d et,
"forsikkrer hun dog, at hun ikke vil over-
" leve sin S k a m ; og jeg kunde heller ikke over-
" leve en Hændelse a f den N a tu r. H vad
" vil der blive a f min lille B e c s y , et hielpeloff
" faderlost B a r n ? D e n lille S tak k el! jeg rroer
" vist, hendes H ierte brister over deElendighe-
" der, hun seer, jeg og hendes S o ste r lider, end- fikiont hun ikke veed A arsagen dertil. O , det
" er det kierliaste, det beste lille D y r. -— D e n
" grumme B a r b a r — - har odelagt os alle. O
" mine stakkels B o r l l ! er det B elem ringen for al min O m sorg? er det Frugten a f mit hele
" H a a b ? har jeg ikke med G lad e opfyldt alle en
" M o d ers besvarlige P lig te r ? har jeg ikke v aret
" s a a em imod dem i deres U ngdom , og saa
"o m
hyg-" omhyggelig for deres Opdragelse ? har jeg ikke
" arbeydel i saa mange A a r, og endog ncegtetmig
"se lv Beqvem m eligheder i Livet, at jeg kunde
"h ie lp e dem med eet og an d et, og det for at
" misie den eene eller maafkee begge to paa saa-
" dan en M a a d e " ? " J e g ynker D em i S a n d -
" hed a f mit ganffe H ie rte , M a d a m " ; sva
rede I o n e s , " m e d T sarern e i H ynene.
" O ! H r . I o n e s " , svarede h u n , " je g veed,
" D e har det besie H ierte, men endogsaa D e
" k a n ikke giore D em nogen Forestilling o m ,
" hvad jeg foler. D e t beste, det em m este, det
" lydigste B a r n ! O ! min stakkels N a n c y , m in
" S ie ls P n d lin g ! mine H y n es Lyst! D u , fom
" jeg gjorde mig til a f i mit H ierte! D u , som
" jeg gjorde mig alt for meget til a f ; thi dette
" d a a r lig e , dette cergierrige H a a b , der reyste
" s ig a f hendes S k is n h e d , m aae jeg takke for
" hendes Ulykke. A h ! jegsaaem edFornoyelfe,
" at dette unge M enneske kunde lide hende: jeg
" troede, det var en dydig K ierlighed, og smi«
" grede min daarlige Forfængelighed med den
" T a n k e , at jeg skulde see hende gift med een,
" der var saa meget fornemmere end hun. O g
^ " tusinde
" tusinde gange i min Ncervcerelfe, ja ofte i D e -
" r e s , har han strcebt a t vedligeholde og smigre
" dette H aab ved de ædelmodigste Udtryk om
"u e g e n n y ttig K ierlighed, som han altid hen-
" vendte sig til min stakkels P ig e m ed, og som
" jeg, ligesaavel som hun, troede, var h an sH ier-
" t e s M en in g . K unde jeg tro et, at det var
" allene en S n a r e for at forfsre m it uskyldige
" B a r n , og giore os alle ulykkelige! " — V e d disse O rd kom den lille B e ts y ind i S tu e n og raabte: " K ie r e M a m a , kom for G u d s
" S k y ld ind ttl mm S o s te r: nu har hun et nyt
" A nfald ig ien , og min Cousine kan ikke holde h e n d e ". M a d a m M i l l e r opfyldte sirax hendes B e g ie rin g , men befalede forst B e t s y , a t blive hos H r. I o n e s , som hun b ad , at han vilde underholde hende et P a r M in u te r; og i det hun gik, sagde hun med den meest rorende S te m m e : " G o d e G u d ! lad mig dog beholde
" eet a f mine B o rn i det mindste
F o r at opfylde M oderens B egiering, gjor
de I o n e s a lt hvad han kunde, for a t troste den lille P ig e , endsikiont han var selv blevet meget rs rt ved M a d a m Millers Historie. H a n for
talte
»
* «
talte hende, at hendes S e s te r vilde snart kom- nte Hg igien, og a t , dersom hun vilde blive ved a t ffrige saaledes, saa vilde ikke allene hendes
S o ste r blive flettere derover, men hun vilde end
og giore sin M oder F o rtra d dermed. " J e g
" vilde i S a n d h e d ikke for hele V erden " , sva
rede h u n , " g is r e noget for at gisredem F o r-
" tr a d , min H e rre ; jeg vilde heller, mit H ierte
" ffulde briste, end de ffulde see, jeg grader.
" — M e n min stakkels S o ste r kan ikke see, a t
" je g grceder. — J e g er bange fo r, hun vil
" aldrig mere blive i S ta n d til at fte, jeg grad er.
" J e g ka«n i S a n d h e d ikke taale a< miste hende:
" ney, jeg kan i S a n d h e d ikke. — O g saa den
" stakkels M a m a , hvad vil der blive af hen-
" d e ? — hun siger, hun vil ogsaa d se, og
" fo rla d e m ig; men jeg har befluttet, at jeg
" ikke vil blive tilbage efter de an d re " . " O g
" er D e da ikke bange for al d se, min lille
" B e rsy " ? spurgte J o n e s . " J o " , svarede h u n , " je g har altid varet bange for at d se ,
" fordi jeg saa ffulde forlade min M a m a og
" min S o s te r, men jeg er ikke bange for ar gaae
" hvorhen der ffa l vare med dem , jeg e lf f e r " . D e tte
D e tte S v a r fornoyede J o n e s saa meget, a t han gav B a rn e t et hastigt K y s , og strax efter kom M ad am M i l l e r ind igien og sagde:
" H u n takkede H im m elen, at N a n c y var nu
"k o m m et til sig selv igien. O g nu kan D u
" g a a e ind til hende, B e rs y , for nu e r D i n S o -
" s te r bedre, og langes efter at see D i g " . — D e rp a a vendte hun sig til J o n e s , og begyndte a t undskylde sig paa nye, fordi hun havde sixe- rct ham med Frokosten.
" J e g haaber M a d a m " , s v a re d e J o n e s ,a t jeg M l nyde et meget ypperligere M a a ltid , end
" D e nogensinde var i S ta n d til at M ffe mig.
" O g d et, forsikkrer jeg D e m , vil M e , dersom
" je g kan giore denne lille kierligeFam ilie nogen
" Tieneste. M en i hvad Udfald mine B estrabel-
" serend ville faae, har jeg dog sat mig fo ra t satte
" et Forseg derpaa. J e g tager meget feyl, om
" H r . N i g h t i n g a l e , uagtet alt d e t, der er
" fo re g a a e t, ikke har et meget godt H ie rte , og
" en meget hastig K ierlighed til D eres D a tte r.
" O m saa e r, saa haaber jeg, han M l blive
" rort ved det S k ild e rie , jeg vil forelagge ham .
" S k ra b , M ad am , at troste D em selv, og M iss Nancy,
" N a n c y , det beste D e kan. J e g vil sirax
64 .
ved den Ulykke, han styrter sine M edskabnin- ger i.
H r. N i g h t i i i g a l e var i det mindste ikke saadan en P erson. I o n e s fandt ham tvert- imod meget tungsindig i sine nye V æ relser; der sad han vedC am inen, og beklagede i T augshed den ulyksalige T ilstand, han havde sat den stak
kels N a n c y i. S a a s n a rt han saae sin V e n , reyste han sig, for at gaae ham i M o d e , og sagde efter adskillige C om plim enter: " A ld r ig
" kunde D eres artige Besogelse have indtruffet
" p a a en beleyligere T id ; thi jeg har aldrig i
" mit hele Liv v aret i et siettere Lune end i
" D a g
" D e t gier mig o n d t" , svarede I o n e s ,
" at jeg maae bringe D em T idender, som rime-
" ligviis ikke ville opmuntre D e m : ja , jeg er
" overbeviist om , at de maae giore D em meget . " m e re bestyrtset, end nogen anden Tidende.
" M e n det er nodvendigt, at D e maae vide det.
" J e g kommer a ltsa a , uden nogen videre F or-
" tale, til D em , H r. N i g h t i n g a l e , fra en dy-
" dig F am ilie, som D e har styrtet i den yder-
" ste E l e n d i g h e d . V ed diffe O rd skiftede H r.
H r. N ig h tL n g a le F a rv e , men I o n e s blev ved uden at bryde sig derom , og afmalede med Le meest levende F a rv e r, den ssrgelige T ild ra
gelse, som Lceseren allerede er underrettet om i Ler foregaaende Capitel.
N i g h t i n g a l e faldt Ham ikke eengang ind i T alen under Fortæ llingen, men ved m ange S te d e r viiste han sig overmande hcrftig rort.
O g La den var fo rb i, drog Han et dybt S u k og sagde: " D e t , D e fortcrller mig der, min V e n , rsrer mig paa den ommeste M aad e. D e r Har i S a n d h e d aldrig tildraget sig saa forban«
" der en Hændelse, , som det, at den stakkels
" P ig e sikulde robe mit B re v . E llers Havde
" Hendes gode N a v n og R ygte ikke liidt noget,
" og S a g e n kunde blevet en dyb H em m elighed,
" og hun Havde ikke vcrret en siettere P ig e for
" d e t ; thi saadant noget skeer der saa ofte her i
" B y e n : og dersom Hendes M a n d sikulde fattet
" en liden M istanke, naar det var for sildig, saa
" vilde han nok vcrret saa klog ac sikiule sin M is -
" tanke baade for sin K one og alle a n d re " .
" D e t kunde i S a n d h e d aldrig have sikeet
" m e d D e re s stakkels N a n c y , min V e n " ,
III. Aarg. I. B . I. H. E
sva-svarede I o n e s . " D e h ar vundet hendes'K ier-
" lighed saa fuldkom m en, at det er ikke hendes
" tabte M r e , men det, at hun M l miste D e m ,
" der bedrover hende, og vil ende sig med hendes
" o g hendes F am ilies U n d e rg a n g " . " J a ,
" h v a d det a n g a a e r" , svarede N i g h t i n g a l e ,
" da forsikkrer jeg D e m , a t jeg elsker hende i
" saa hoy en G r a d , at min K o n e, i hvem det
" endog bliver, vil kun have meget liden D e e l
" i mit H ie rte " . " O g er det da m u elig t" , sagde I o n e s , " at D e kan tanke paa at foc-
" lade h en d e" ? " J a , hvad skal jeg g io re " ? spurgte den anden " . " S p o r g M iss N a n c ^ " , svarede I o n e s hidsig. " I den Tilstand D e
" h a r bragt hende, troer jeg i S a n d h e d , a t
" hun bor bestemme, hvad E rstatning D e M l
" giore hende. D e bor allene see paa hendes,
" og ikke paa D e re s egen Fordeel. M e n siden
" D e sporger m ig, hvad D e M l giore; hvad
" kan D e da vel giore m in d re ", r a a b te I o n e s ,
" end fuldfore d et, som hendes Fam ilie og hun
" selv venter a f D e m ? J a , jeg siger D e m det
" oprigtig, jeg h ar selv ventet det samme a f
" D e m , fra det forste A y e b lik , jeg saae D em
" hos
" hos hende. D e m aae tilgive mig, at jeg sto-
" ler paa det V e n ffa b , D e har bearet mig med,
" da jeg er saa rs rt a f M edlidenhed over disse
" stakkels Folk. M e n D e re s eget H jerte vil
" best sige D e m , om D e ikke h ar havt i S in d e
" ved D e re s O pfsrsel a t overtale saavel M ode- ren som D atte re n til a t tro e , at D e havde
" redelige H ensigter: og i saa F ald vil jeg over-
" lade til D e re s egen gode Forstand a t be-
" stemme, hvorvidt D e er forbundet til at qaae,
^ endskionr D e maaskee aldrig h ar givet hende
" noget udtrykkeligt M gtejV abs - Lofte
" J a , jeg maae ikke allene bekiende, a t
" det, D e der siger, er sa n d t" , svarede N i g h - t i n g a l e , " men jeg er endog bange fo r, at jeg
" just har givet hende det Lofte, D e taler o m " .
" O g kan D e , efter denne T ilstaaelse", sagde I o n e s , " betanke D eM e t-A y e b lik "? " B e -
" tank D e m , min V e n " , svarede den anden,
" j e g veed D e er arekier, og vilde ikke raade
" nogen til at handle imod W re n s R e g le r: kan
" j e g , om jeg ikke har nogen anden. Jn d v en -
" d in g , med 2 E re tanke paa saadan en Forbin
^ Ydelse, da hendes V an h eld er blevet offentlig
E r "
be-" b e k ie n d tbe-" ? be-" U d e n T v iv lbe-" , svarede I o n e s ;
" og den beste og sandeste M r e , Retjkaffenhe-
" d e n , fordrer det- a f D em . M e n da D e la-
" der D em forstaae med en T vivl a f denne N a -
" tu r , saa m aae D e tillade mig a s undersoge
" den noget noyere. K an D e med 2 E re voere
" skyldig i den B r e d e , at D e har bedraget
" et ungt Fruentim m er og hendes Fam ilie under
" fa lsk e P a a s k u d , og paa saa forrcedersk en
" M aad e berovet hende sin Uskyldighed? K a n
" D e med M r e v a re A arsag i et M enneskes
" U ndergang, og det med D e re s V idende og
" V illie , ja endog selv have lagt den kunstige
" P la n dertil? kan D e m ed'W re odelegge dette
" stakkels M enneskes gode N a v n og R y g te, og
" dets Rolighed, ja maaskee baade detS Legeme
" og S ie l? kan ^E ren taale den Tanke, at dette
" M enneske er en om , hielpelos, vcergelos ung
^ ^ P ig e? en ung P ig e , som elsker D e m , som
" raser a f K ierlighed til D e m , som doer for
^ D e m ? som h ar staaet den storste Liid til D e -
" res Lofter, og derfor opoffret alt det kicereste
" hun havde? kan 2Eren blot et A yeblik taale
" saadanne T an k er, som disse " ?
" D e n
. 69
" D e n sunde F o rn u ft" , svarede N i g h - t i n g a l e , "bekrcefter i S a n d h e d alt d e t, D e
" nu har sag t; men D e veed dog nok, at V e r- dens Tanker ere saa stridende derimod, at jeg
" m aatte ffam m e mig hver gang jeg lod mig
" see igien, ifald jeg tog en H o re , om hun end-
" o g ikke havde v aret det for nogen anden, end
" mig selv " .
" F y ! ffam D em , H r. V 7 ig h tin g a le " , sagde I o n e s , " k a ld hende ikke med saa nedrigt
" et N a v n . D a D e lovede at agte hende, blev
" h u n D e re s K one: og hun h ar synder meee
" imod K logffab end imod D y d . O g hvem
" udgior vel denne V erden, som D e vilde skam- me D em ved at lade D em see fol", uden ne-
" d r ig e , daarlige, ryggeslefe M ennesker? til- giv m ig a t jeg paastaaer, at-saadan en S k a m
" m aa have sin Oprindelse a f den falske B eske-
" denhed, der altid folger den falffe ')E re , fom
" dens S ky g g e. — M e n jeg er fuldkommen
" overbeviist o m , at der er intet virkelig for-
" nuftigt og retskaffent M enneske til i V erden,
" som jo vil cere og bifalde saadan en H andling.
" M e n sat endog, min V e n , at ingen anden E z " v ild e
" v ild e bifalde den, vil da ikke D e re s eget
" H ie r te giore det? og skaffe ikke de varm e, de
" henrykkende F olelfer, vi h av e, naac vi vide,
" a t vi have giore en god, en cedel, en hsymo-
" dig, en veldcrdig H andling, vor S i e l en langt
" fto rre F ornsyelfe, end hele M illioners ufor-
" tiente B erom m elser. H old nu disse to mod- fatte 2 in g for D e re s A y n e. S e e paa den
" eene S id e denne stakkels ulykkelige, om m e,
" lettroende P ig e , der udstonner stt sidste S u k i
" sin elendige M o d ers A rm e. H o r, hvor hen-
" des bristende H ierte udsukker D e re s N a v n i
" D o d en s A ngest, hvor hun snarere bejam rer
" end anklager den G rum hed, der styrter hende
" i den yderste Elendighed. A fm al D em , hvad
"O m stæ ndigheder hendes omme fortvivlende
" M o d er er i , da hun er fcerdig at blive rafen- de, og tager maaskee sin D o d over at hun
" skal miste sin elskværdige D a tte r. S e e det
" sta k k e ls, hielpelose, faderlose B a r n ! og n aar
" D e re s S i e l h ar opholdt sig et eeneste A y e-
" b lik ved saadanne Forestillinger, faa betragt
" D em selv som A arfagen ril denne elendige,
" lille,.dydige, vcergelose F am ilies U ndergang.
"Betragt
? r
" B e tra g t derimod D e m selv paa den anden
" S i d e , som den, der befrier dem fra deres
" Lidelser. Tcenk, med Hvad for en Glcede,
" med hvad for en Henrykkelse denne e lM a r-
" dige P ig e vil flyve i D e re s A rm e. S e e ,
" hvor B lo d e t vender tilbage til hendes blege
" K in d e r, Liv og M unterhed til hendes m atte
" H y n e, og Henrykkelser til hendes piinte B ry st.
" B e tra g t hendes M o d ers F ry d , hele F am i-
" lie n s Lyksalighed. Tcenk D e m denne liden
" F a m ilie , som en eeneste H andling af D em
" har giort fuldkommen lykkelig. Tcenk D e m
" disse to modsatte T in g , og jeg har i S a n d h e d
" giort mig meget galne T anker om min V e n ,
" dersom han behover at betcenke flg lange paa,
" e n te n han vil styrte disse Elendige for stedse,
" eller ved en eeneste hsymodig og adel B e fln t-
" ning oplofte D em fra B redden a f Elendighed
" og Fortvivlelse til den hoyeste S p id se a f men-
" nejlkelig Lyksalighed. — Foy endnu hertil een
" B e tr a g tn in g , denne B e tra g tn in g : a t det er
" D e re s P lig t at handle saaledes —- at den
" Elendighed, D e vil befrie disse stakkels Folk E 4 " f r a ,
7 2
" fra, er just den Elendighed, som D e selv med
" V illie har styrtet D e m i " .
" O ! min kicrre V en " , raabte V 7igh- t i n g a l e , " jeg behovede ikke, at D eres V elta-
" lenhed skulde bevcege mig. J e g ynker den
" stakkels N a n c ^ a f mit ganske H ierte, og vilde
" g ie rn e give alt hvad jeg eyer, ril at vi aldrig
" havde lader det komme dertil. J a , D e maae
" troe m ig , jeg m aatte s trid .' meget med min
" K ierlig h ed , inden jeg kunde overtale mig til
" a t skrive det grumme B r e v , som har foraar-
" faget den ulyksalige Fam ilie al den Ja m m e r.
" D ersom jeg Havde ingen at rette mig efter
" uden min egen T ilboyelighed, saa vilde jeg
" cegte hende i M orgen den D a g , ja ved H im -
" len vilde jeg saa; men D e vil let kunne
"forestille D e m ,a t det er um ueiigt a t faae min
" F a d e r overtalt til at samtykke i saadant et
" P a r t i e ; og desuden har han jo en anden K one
" t i l m ig, som han har udtrykkelig befalet, jeg
" skal giore min O pvartning hos i M orgen
" J e g har ikke den 2E re at kiende D e re s
" H r . F a d e r " , sagde I o n e s , " men sart, at
" m an kunde overtale h a m , vilde D e da selv
"
sam-"sam tykke i en H an d lin g , der er det reneste
" M iddel til at redde disse stakkels F o lk "? " Li-
" gesaa hceflig som jeg attraaerm in egen Lykke", svarede d T ig h tin g a le ; " t h i jeg bliver aldrig
" lykkelig med noget ander Fruentim m er. - -
" O min kiere V e n , kunde D e forestille D e m ,
" hvad jeg har felt for min stakkels P ig e i disse
"sidste tolv T im e r, saa er jeg overbeviist o m ,
" at D e vilde ikke Menke hende D e re s hele
" M edlidenhed allene. J e g kan ingen elj'ke
" u d e n hende, og de daarlige T v iv l jeg havde
" i Henseende ril 2E re n , har D e fuldkommen
" hcrvet. K unde min F ader blive bragt til at op-
" fylde mine H n f f e r , saa vilde intet mangle i
" m in, eller min N a n c y s Lykke".
" J a , saa har jeg b eslu ttet", sagde J a n e s , " a r paatage mig at underrette ham om
" denne S a g paa saadan en M a a d e , som jeg
" finder det nodvendigt. D e m aa ikke veere vred
" paa mig derfor; thi den kunde dog ikke lcen-
" g e blive fikiult for h a m , det kan D e forlade
" D em t i l ; thi naar T in g af denne N a tu r forst
"k o m m e ud iblant F o lk , som denne til a l
" Ulykke b r, saa lsbe de overmaade hurtig fra
E5
een" een og til en anden. O g fkulde der skee no-
^^gen Ulykke, som jeg paa min S i e l er bange
" f o r , dersom D e ikke hindrer det strax, saa
" vilde P u b licu m desuden forhaane D e re s
" N a v n paa en M a a d e , som m aatte stede D e -
" res F a d e r, dersom han har nogen mennesike-
" lig Folelse. D ersom D e altsaa vil sige mig.,
" hvor jeg kan sinde den gamle H e rre , saa vil
" jeg ikke spilde et A y eb lik , men strax begynde
" paa S a g e n , og im idlertid kan D e ikke fore-
" tage D em noget bedre end at gaae hen og be-
"so g e den stakkels P ig e ; saa skal D e sinde, at
" j e g ikke h ar overdrevet den B eskrivelse, jeg
" h ar giort over denne elendige F am ilies T il-
" sta n d " .
rrrL ghtM F L le bifaldt strax dette F o rfla g ; men da han havde underrettet ham om , hvor h an s F ader boede, og paa hvad C affehuus det v ar rimeligst at sinde h a m , betcrnkte han sig et A yeblik og sagde: " M in kiere H r. I o n e s ,
" D e paatager D e m en F o rretn in g , der er
" umuelig at fuldfore. D ersom D e kiendte
" min F a d e r, saa vilde D e aldrig tcenke paa at
" faae ham til at samtykke deri. — B ie lidt<>
" der
" der er et M iddel — S c rt, ar D e fortalte ham ,
" a t jeg allerede var g ift; det vilde maaskee vcere
" lettere at faae ham til at sinde sig deri naar
" det var giort. J e g er paa min M r e blevet faa
" rs rt over det, D e har fortalt mig, og jeg el-
" s k e r min N a n c y saa hceftig, at jeg ncesten
" vilde enske, det var giort, i hvad der end skul-
" de folge paa
J o n e s fandt stor B e h a g i dette In d fa ld , og lovede at benytte sig deraf. D e rp a a stilkes de a d , og N i g h t i n g a l e gik hen at besoge sin
N a n c y , og J o n e s ud at faae fat paa den gamle H r. N ig h t i n g a l e .
D e t o t t e n d e C a p i t e l .
H vad der foregik imellem J o n e s og den gamle H r.
N i g h t in g a l e , tillige med en P erson s Ankomst, som endnu ikke er ncrvnet i denne
Historie.
^ n d s t i o n t den rom erne S a ty ric u s ncegter, a t Lykken er en .G u d d o m , og S e n e c a er af sam
me T an k er, saa er dog C ic e ro , d er, ester m ine T a n k e r, var meget klogere end nogen a f begge de a n d re , a f en ganske anden M e n in g : og vist
nok
nok er d e t, at der gives nogle Hændelser i Li
v e t, som ere saa overmaade besynderlige, og som der er saa um ueligt at giore Rede fo r, at det lader som der udfordree meer end menneffe- lig In d s ig t og Klogskab til a t tilveyebringe dem.
A f dette S l a g s var den H andelse, der n u modte I s s n e s , som tra f den gamle H r.
N i g h t i n g a l e usaa critifft et A y eb lik , at Lyk
ken, om den endog virkelig fortiente al den D y r
kelse m an gav den i N om , ikke kunde frem bragt saadant eet S y eb lik til. K o rt at sige, den gam le H erre og Faderen til den unge P ia e , som h an havde udseet til sin S o n , havde i nogle T im er taget hinanden ganjke arrig i Ticneste,
kelse m an gav den i N om , ikke kunde frem bragt saadant eet S y eb lik til. K o rt at sige, den gam le H erre og Faderen til den unge P ia e , som h an havde udseet til sin S o n , havde i nogle T im er taget hinanden ganjke arrig i Ticneste,