E ^ i n a , T a rta rie t, Thibet og Japan — Lande, der alle afskye Samqvem med Fremmede — ere Hovedsoederne fo r en stor Slcegt af Mennefkefamilien, der under Eet kaldes M ongolerne. De have beboet stsrste Delen af Asien fra meget gammel T id og gjsre af den G ru n d K ra v paa F o rra n g fo r E uropas oeldgamle Folkefcerd.
Den vigtigste af disse S ta te r er C h in a , et vceldigt Rige, som er befolket af en Race, der i enhver Henseende er uden Mage og ncesten tceller firehundrede M illio n e r S jc rle . D e t egenlige China, eller C e n tra lrig e t, kjendtes af de Gamle, og dets Indbyggere omtales af Ptolemcrus under N avn af Sinoeerne. Denne P ro v in d s indeholder Hovedstaden P eking, der indenfor sine M u re bedcekker et Fladerum af omtrent tre danske M iil, men ikke udmoerker sig ved architektonisk S kjsnhed. D e ts vigtigste B y g n in g er det keiserlige P a lla d s , , der siges at udgjore en F je r dingvej i Loengden og over en halv Fjerdingvej i V reden;
men det eneste tiltalende Troek i denne mcegtige Hob synes at voere dens T a g , der bestaaer af gule, stoerkt- glaserede Teglsteen og saaledes, naar det afspejler S o l- straalerne, tager sig ud som en Guldmasse. Vidtstrakte Haver omgive den keiserlige Residens, og en kunstig S s , besaaet med klippekrandsede Sm aaoer, udsender en Moengde Boekke over Jordsm onnet, som den chinesiske Kunst har udstyret med al den Afvexling, der frembringes ved B a k
ker og D ale, Lunde, V andfald og S pringvande. Staden deles i to B y e r: den chinesiske og den ta rta rifle ; men Gaderne i begge ere sncevre, og Hovedpassagerne ere, foruden at vrim le af Folk, opfyldte med vandrende Boder og med allehaande Handlende og Hokere, hvorved det bliver et vanskeligt Foretagende at bane sig Vei. I sit soerdeles interessante Voerk: 8 k 6 t6 ll6 r'3 l o u r r o u n ll i l i s W o r lc l giver M r . Elw es en komisk Beskrivelse af Gaderne i C anton, der ligeledes v il passe paa Peking, hvor M r . B a rro w saae Boder staae m idt paa Gaden, medens hsie Statsembedsmcend, der vare paa Veien t i l det keiserlige P a lla d s , efterfulgte af en lang Hale af Tjenere med F la g og V im p le r, bragte endmere Urede i Scenen. Boutikerne, der staae aabne fo rtil, ere prcrgtigt smykkede med F la g og B a a n d , med P a p irstrim le r, hvor- paa man laster et eller andet M o tto eller O rd sp ro g , og med alle det chinesiske S ta ffe lie s straalende Farver.
Nanking, Keiserrigets gamle Hovedstad, er af storre Udstroekning end P eking, men er nu kommet i F o rfa ld .
Provindsen bevarer im id le rtid i sit beskadigede Diadem Wdelstencn Su-cheu, der er saa navnkundig i den chine- siske Historie og har givet A nledning t i l O rdsproget:
„P a ra d is er i H im le n , men S u -ch e u paa J o rd e n ".
Denne skjonne S ta d er den chinesiske Adels N "d ^ n g s - opholdssted og er frem for alle andre B y e r i Kejserriget bekjendt fo r sine kostbare Brocader, sine G joglere, D a n d - sere og smukke O vin d e r. D id sendes de fornemste M a n dariners D s ttr e , ligesom t i l et U niversitet, fo r at ud
dannes i Hoviskhedens Kunster, Etikettens Videnskab og de mindre voesenlige Færdigheder M usik og D a n d s , og det indrommes a lm in d e lig , at S u -c h e u 's Q v iu d e r ud- mcerke sig ligesaa meget ved deres fine Vcesen som ved deres S kjsnhed.
Ehineserne, der betragte sig som Jordens celdste Folkefcrrd, fore deres Historie nogle og tredivetusinde A a r tilbage i T id e n : men S i r W illia m Jones kunde ikke forfolge den lcrngere end t i l Cheudynastiet, der va r sam
tid ig t med de sildigere Dommere i Is r a e l, omtrent ellevc- hundrcde A a r fo r Christus. Im id le rtid g o d tg jo r deres R egeringsform , der har bevaret de celdste T iders p a tri- archalske Charaktecr, tilfu ld e deres Oprindelses LElde, og det er sandsynligt, at disse Sems excentriske E fte r
kommere vare de Forske, der bosatte sig i det fjerne Osten.
Ehineserne synes kun at vcere blevne lidet fo ru ro ligede af Fremmede, in d til Dsjengiskhan, den store T a
r-ta rh s v d in g , lig en Lavin rullede ned fra Mellemasiens vcrldige B jergplateauer og udstrakte sit blodige H erre
domme over hele den sstlige Verden. S e lv E uropa skjalv ved den mongolske E ro b re rs N avn og fslte hans vilde H orders Naervcerelse. China modstod med en Energi, der va r dets crldgamle M in d e r vcerdig, kjcekt hans F rem marchs, men blev tilsidst undertvunget af hans S sn n e - ssn, K h a n -K h o u b ila i, som grundede Tartardynastiet Aouen.
E fte r at have vceret t i l i et Aarhundrede, blev dette, under C h u n -T i's svage Regering, styrtet af Bondesonnen T ch o n -U o u e n -T ch a n g , og fra denne heldige Rebel ned
stammede det navnkundige D ynasti M in g , der i 1 3 6 8 besteg Keiserthronen under Navn af Houng-wou. M in g - revolutionen forte t i l Tartarernes Udjagelse, eller snarere t i l deres Udryddelse, da enhver T a rta r, der fandtes inden
fo r Rigets Grcendser, blev slaaet ih je l; men henimod Begyndelsen af det syttende Aarhundrede brod den mcrg- tige M a n tsju n a tio n , opildnet ved sine Forfoedres Exempel, atter ind i China og tvang det snart t i l at underkaste sig. Dens Held lod Chinas Throne gaae over t i l D y n a stiet Tats'hing, der endnu har den usikkre A rv inde; men den frygtelige Bevcegelse, der nu foregaaer, og som staaer i P a g t med de to M a g te r N a tio n a lite t og Fanatisme, v il sandsynligvis inden lang T id vriste det nu svage Scepter ud af dets Hcender.
D a et Folks H u og Scrdvaner a ltid paavirkes dybt af den nationale R e lig io n , vcrkker det neppe Overraskelse
efter en omhyggelig Granskning af den chinesifke Charak- teer at finde, at det religiose Element kun nyder grumme liden Agtelse hos det „blomsterrige F o lk ." M r . Elmes, hvis Jagttagerblik pleier at see dybere end t i l O v e r
fladen, har lcert mig, at storste Delen af de dannede C h i- nesere er Atheister, og fljo n d t der findes tre autoriserede Religionssecter, mener O r . M o rris o n dog, at de mere ta a le s, end hcevdes, af den keiserlige Regering. D en gamle R eligion var et overtroisk A fg u d e ri, besmittet af de mest oprsrende Skikke; men denne blev meget snart afskaffet af Confucius og en reen Theisme grundet paa dens sdelagte og forladte A ltere. Denne hedenske A p o stel, der optraadte nogetncrr sexhundrede A a r fo r den christne T idsalder, var F o rfa tte r t i l S h u -k in g , en S a m lin g af hellige Q vad, der rim e lig v iis vare fremkaldte ved det gamle Testamente, eftersom de loere, hvad der da ene var bekjendt fo r Joderne, at der kun er een G ud, og at han er evig, allestedsncervcerende og alvidende. Verdens overste S ty r e r og Uddeler baade af B e lsn n in g e r og S tra ffe . Him len sagdes at vcere dette velgjorende Vcrsens synlige Em blem , og dette skulde tilbedes med ydmyge B s n n e r og O ffre paa Bjergenes Toppe — en Forskrift, der aabenbart er laant fra de Uskikke, der havde in d
sneget fig hos Joderne. M en i denne T ro indskod den mongolske O ve rtro snart den Lcere, at Elementerne vare G uder, saavelsom et tung t M askineri af Genier og A a n der, der fordunklede dens oprindelige Prceg og kastede
et morkere S l o r over Guddommens Majestcet. T e n store Reformer Lantse (5 5 0 s. C h r.) og den beromte K o n g -fu -tu , der blomstrede omtrent et Aarhundrede sil
digere, mcrgtede ikke ved deres Veltalenhed at nedkue A f
guderiets gjenvaagnende A a n d , og det har siden siaaet dybere og dybere R sd der, den ene T idsalder efter den anden, skjondt det fra M in g -ti's Regering (6 3 f. C h r.) har havt at koempe med Buddhaismens spidsfindigere Paafund.
Buddhaism en, der hersker i en stor Deel af China, Hindostan, T a rta n e t og det indiske Archipelag, har sin Rod i Thibet. Benævnelsen stammer fra Guddommen B u d d h a , som, ifolgc denne T r o , er bleven K jo d fo r stedse, idet han bestandigt kommer tilsyne igjen i et n y t' Legeme, saa at naar et er gaaet tilgrunde, opdager man ham strax i et andet. De religisse O rdener pleie at afsondre sig i Klostre, eller Lamascrier, af hvilke ethvert har fin levende B u d d h a ; men disse staae alle under Hovedguddommcn, D a la i-L a m a , der residerer i Hoved
staden L h a -S s a og er bekladt med den hoieste baade geistlige og verdslige M yndighed. Buddhaismen paabyder Udsvelsen af mange moralske D yd e r og frem for dem alle Menneskelighed mod hele Dyreskabningen — en Forskrift, som falder n a tu rlig i en R eligion, der, som en U dvikling af B uddha's stadige Gjenfodelse, h vile r paa den pytha
goræiske Lcere om Sjæ levandringen. N a a r en D a la i- Lama do e r, venter Præsteskabet hans Tilbagekomst i
ethvert nyfodt B a r n , og man soger ham ved Hjoelp af visse Kjendetegn, paa en Maade, der stoerkt minder om, hvorledes de oegyptiske Proester ledte efter A p is . T e ringere Buddhaer maae derimod engang imellem under- ststte deres Paastande paa Guddommelighed ved Hjcelp af et M ira k e l, og en af deres Undlingskunster er at sproette Bugen op paa sig selv i Overvcrrelse af en stor Skare Tilbedende og derefter hele den igjen ved at be- rore den med Fingeren. M en skjondt saadanne G jo g le - rie r sagtens nok bedrage de Uvidende og de Lettroende, forbause de slet ikke dem, der kjende de chinesiske T r o ld m ands snilde Præ stationer, som ere at see paa ethvert almeenbesogt S te d og la n g t overgaac de Pseudomirakler, der tilskrives Buddha.
Buddhaismen udover en saare fordæ rvelig I n d flydelse paa Q vindens sociale og moralske S t illin g ; men denne V irk n in g er navnlig fremtrædende i T h ib e t, hvor, ifslg e en gammel Scedvane, noesten den halve mandlige B efolkning overtager Præsteskabets magelige B estilling og Lofter. N a a r en saadan S kik gaaer i A rv fra Sloegt t i l S loegt, fs re r den n a tu rlig v iis t il en U ndervurdering af LEgteskabets B aand, der baade i Thibet og China ere af loseste S la g s , og de gifte Q vin d e r i disse Lande ere aldeles voldgivne t i l deres sandseslose Moend.
Chinas forceldede og vrange Love yde Q vindekjonnet kun liden Beskyttelse, skjondt de straffe dets Forseelser, ja selv dets Svagheder, med uskaansom Strenghed. E n
Kone er fra sit Wgteskabs forste D a g et O ffe r fo r den mest nedværdigende Troeldom ; og blandt de lavere Klasser er det hende, hvem det vanskelige og moisommelige A r- beide p a a h vile r, medens de lettere P lig te r paalcegges M anden. P aa Landet udfore Q vinderne den besværligste J o rd b ru g sg je rn in g og maae hele Dagen arbeide strengt i M arken, medens Morndene staae ledige og see t i l ; den taalmodige og flittig e Hustru kjorer — tid t endog naar hun er hjemsogt af Modersmerter — den tunge P lo v , overladende sin M and det lettere Arbeide at besaae J o r den. I Middelstanden og de hoiere Klasser ere Q v in derne fordom te t i l en Indespæ rring, der bliver (ens
betydende med Fcengsling. De beboe soerskilte Voerelse- suiter, ere udelukkede fra a lt Selskab, ja faae ikke engang Lov t i l — hvad der dog i Sandhed ikke vilde voere nogen stor Forrettighed — at spise sammen med deres Moend. D e t eneste S te d , man tilla d e r dem at besoge, er Tem plet, hvorhen de fores t i l visse T ider i en t i l dækket S t o l eller en K a rre, der er omhyggeligt tilh y lle t med G a rd in e r. D a man fra deres tidligste B arndom g jo r A l t , fo r at kue N aturens oedlere A ttra a e r hos dem — da de ikke faae nogen aandelig Opdragelse og hele deres Uddannelse indfkroenker sig t il et P a r unyttige Foerdighcder: tilb rin g e de hele deres L iv i evindelig Kjedsomhed, saa lidet paavirkede af a lt Tilværelsens Rore, at de maae hilse Doden med Gloede. De fornemste M a n d a rin e rs D o ttre loere ikke Andet end D ands og
Chinesist Ovindestik. 193
Musik og tye i deres ulykkelige Eensomhed t i l Tobaks
rygning eller O pium ens dsdbringende Dampe. Damerne af ringere S ta n d , hvem man ikke holder det fo r nod- vendigt at optugte i Lediggang, faae U nderviisning i B ro d e ri og M a ln in g , og det er disse Kunstnerinders Hcrnder, vi skylde de malede chinesifke S ilk e ts ie r, V ifte r og Kakkelovnsskærme, hvis glimrende og udmcrrkede C olo- re rin g v i saa alm indeligt beundre. D en umenneskelige S k ik at vanstabe de chinesifke D am ers Fodder er vel- bekjendt; men da den ikke omtales af M a rco P o lo , kunne vi med G ru n d ansee den, saavelsom mange andre B a rb a rism e r, fo r en Opfindelse af en sam m enligningsviis ny T id . M a n bemcegtiger sig Fsdderne noesten i selve Fodselens O ieblik og sammenpresser ved H jcrlp af Troe- baand Hoelene og alle Tcrerne, med Undtagelse af den store, in d til Foden faaer Skikkelse af en omvendt Kegle:
den bliver herved af S to rre lse som en Dukkes, idet den ikke bliver over fire Tommer i Lcrngden og sjeldent mere end to i Vreden. D e rfo r ere de chinesifke D am er ikke istand t i l at gaae et lcengere S tykke, og jo mere vak
lende deres G ang er, desto mere Fiinhed og Unde ansees de fo r at besidde. Lange Fingernegle betragtes ogsaa som et Udmcerkelsestegn fo r noble D a m e r, og de blandt Hofdamerne, der holdes fo r Fiinhedens Hoidepunkt, dyrke
dette F o rtrin med saa stort H e ld , at deres Negle siges at strcekke sig to lv Tommer ud over Fingerspindserne.
Den S kik at vanskabe Fodderne folges ikke i Provindsen
K ia n g -si, og da O vinderne i den E gn kunne bevoege sig f r i t om kring, ere de scerdeles tjenlige t i l Markarbejde, fo r hvilket de have skaffet sig et saadant R y , at J o r d brugerne scedvanligviis kjsbe deres Koner i Kiang-si.
Keisernes Hustruer og Prindsessernc af B lod et, der udgjore et S am fund fo r sig selv, ere ikke a ltid fordomte t i l den strenge Afspcrrring, der indelukker M andarinernes ulykkelige F a m ilie r, og i den store Khans mcegtige P a l
lads aflcrgge disse begunstigede D am er hinanden Besog, ere tilstede ved Fester og Selskaber og tale O n d t sammen om F o lk ved deres Thee. F o r Prindsesserne er dette im id le rtid kun en kort Henstand; th i naar de naae den g ifte færdige A lde r, ere de fordom te t i l at oegte en eller anden
affkylig M o ng olh ovding og jages da ud i T a rta rie ts triste S tepper og Orkencr. H er sukke de efter Pekings smilende og deilige H a v e r, hvor de tilb ra g te deres Ung- domsaar, og i een Periode vendte de saa hyppig tilbage t i l Hovedstaden, fo r at opsoge dens uskyldige M o ro , at det fandtes nsdvendigt at udstede en streng F o ro rd n in g , hvorved det paabodes, at de kun maatte vise sig ved Hoffet hvert tiende A a r.
M gtefkabsforbindclserne med Tartarhovdingerne have fundet S te d fra Keiser K a o ti's T id , da Tanjonernc, eller Hunnerne, efter en Mcrngde blodige In d fa ld aftvang den chinesifke Hersker, som forske F re d s v ilk a a r, et vist A n ta l af hans fagreste D o ttre aa rlig. I hiin gamle T id er der en kongelig S a p p h o , der seer tilbage paa sine unge