^ hvilken T id vi end hensoette Grundlæggelsen af det agyptiske M onarki, saa var dog det assyrifke Rige, h iin ts Sam tidige og Medbejler paa M agtens O m raade, idet- mindste ligesaa gammelt, om ikke af endnu ho-iere A ld e r.
D ets Stiftelse tilla g g e s ncesten eenstemmigt N im ro d , h iin valdige Jaeger fo r Herren, hvis N avn blev et M undheld blandt Menneskene, og som va r den forske S p ire t i l Herosdyrkelsen. Under den oprindelige Benoevnelse B a r - chus (S o n af Kusj), der med Lethed gik over t i l „B a cch u s", optoges han blandt den hedenske M ythologies Guddomme;
Historien bevarer hans Person i det mere slaaende N avn N inus, og de nyere Tiders Skarpsyn, der ikke viger t i l bage fo r nogen Vanskelighed, har gjenkjendt ham i 1ste Mosebogs Assur. S agnet, i slige T ilfa ld e et paalideligt Vidne I udpeger ham med lige Bestemthed som N inives og B abylons Bygger.
O m N inive havde de F o lk , vi pleie al kalde de Gamle, og som ere Historiens Grundlæggere, ingen K u n d skab. Homer g js r en kort Hentydning t i l Assyrien, idet han henregner M em non, dengang en assyrifk H svding, blandt T ro ja s Forbundssoeller; men N inive var uden S p s rg s m a a l gaaet tilg ru n d e , fsrend Grcekenland dukkede op af B a rb a rie t. D e t er paa Bibelens hellige Blade, vi maae ssge O p ly s n in g om den oeldste blandt Byerne, og saa fuldstoendigt gik de Straffedom m e, som de jsdiske Propheter havde varslet den, i O pfyldelse, at man af alle andre A arbsgers Taushed noesten kunde formode, at en saadan S ta d ingensinde havde voeret t il. Verdens
styrelsen forbeholdt vor T id og en Engelskmands S n ille at opgrave den moegtige R uin og saaledes ved dens B ru d stykker at stadfoeste den hellige S k rifts ufeilbarlige Sandbed.
D a Menneskene begyndte at m angfoldiggjsres paa J o rd e n , vandt N im ro d , i fjerde Led W tlin g af Noah, hvis ni Aarhundreder varende L iv endnu ikke var endt, sin store Udmcrrkelse og Hceder, idet han lagde sit M o d fo r Dagen ved at opssge vilde D y r i veilsse Orkencr, som a ld rig ssr vare betraadte af Mennesket. Hans Urcedhed, hans Besiddelser og hsie B y rd , i Forbindelse med en n a tu rlig Herskelyst, stemplede ham snart som de Svages Vcern, de Kjcekkes F s rc r, de M m y g e s og Uvidendes H svding ; eller, sto
lende paa sin egen K ra ft, tilto g han sig efter al Sandsynlighed en M yndighed, som kun Faa lystede at bestride. T il dette S k rid t blev han efter al Rimelighed tilskyndet af en
Q vinde — th i v i to r tro e , at N im rod s Hustru var S e m i r a m i s .
M onarkernes Fader opslog Seedet fo r sin M a g t i N inive. D e t skildres af J o n a s , der besogte det under Kongerne af det andet D ynasti, som „en overmaade stor S ta d paa tre Dages R eise", hvilket, afpasset efter den jodifke Maalestok, er blevet beregnet t i l en Omkreds af femten danste M iil. D en omgaves af M u re , der vare hundrede Fod i Hviden og af tilsvarende B rede; ifslg e D io d o ru s kunde tre Vogne kjsre joevnsides paa M u u r- veieu. Nedenfor, trin d t omkring hele Forsiden af denne In d h e g n in g , gabede en dyb G ra v . der havde leveret B ygningsm atcrialierne — M uursteen, broendte i S o le n , der vare forfærdigede af det opgravne Leer; og paa alle H jernerne reiste sig Tindetaarne, i hvilke flinke S kild va g te r afgave V a g t og Voern. Befolkningen i den assyriste S torhe ds Zenith er bleven sat t i l 6 0 0 0 0 0 ; den A l mægtiges Tilkendegivelse t i l J o n a s , at Byen indeholdt sex Snese Tusinder af Personer, som ikke kjendte deres hsire Haand fra den venstre, har man nemlig meent hen- pegede t il Bsrnene. Contexten synes im id le rtid at give stsrre Fsie t i l at antage, at Betegnelsen sigtede t i l den Moengde vankundige Voxne, hvis tykke Uvidenhed satte dem ud af S ta n d t i l at stjelne G odt fra O n d t og troengte t i l den barm hjertige G uds Overboerelse. B etragtet fra dette S yn spun kt — naar man antager, at de sex Snese Tusinder ere et U dtryk fo r Boermen af Indbyggerne —
maa Befolkningen regnes t i l idetmindste en M illio n , hvilket stemmer bedre med Byens Udstrækning og dens Kongers Raaderum og Vcelde.
B a b ylo n va r Tvillingssster t i l denne oervoerdige Hoved
stad. D e ts Omkreds var, ifslge Herodots Udm aaling, den samme, idet den udgjorde en Rundstroekning af 15 danske M iil. M urene, tre i T a lle t, den ene indeni den anden, vare af tilsvarende O m fang og synes at have vceret indesluttede af et Kobberbrystvoern, medens M alm porte, flankerede af mcrgtige Taarne, forsvarede alle Adgangene. Ligesom N inive, var det bygget i en S le tte , og ligesom den oeldre B y var en P ry d fo r T ig ris 's Bredder, saaledes bslgede E u p h ra ts skyndsomme Vande gjennem den anden. Foruden at fo r syne Byens fts rre og mindre Vandledninger god Floden et r ig t Vceld i utallige kunstige C analer, som, under- ststtende N aturens gavmilde H aand, tjente Indbyggernes T ra n g og Overdaad. De vidtnavnkundige „B a b y lo n s Vande" slyngede sig gjennem P ilehaven, hvor Z ions kummerfulde D o ttre hang deres H arper i Troeerne, og vcvdede M arker og Vange, der tilligemed flere end eet kongeligt Jagtrevier indesluttedes af tindebesatte M ure . Paa disse rolige S trom m es Bredder sogte de Fornemme og de rige Kjobmcend Ly mod Sommerheden, og de ta l
rige S m aaoer i M id tlo b e t vare besaaede med P avillonner, i hvilke O ldtid ens Jzaak W a lto n 'e r dreve deres dyb
sindige T idkort. E t af disse Tilflugtssteder er blevet op
daget af M r . L a y a rd , som i sin forske Beretning om
Assyrien har bevaret en Tegning deraf, og det er mærke
lig t, at denne ringere Levning, idet den indbefatter S s ile r , bcerer Prceg af storre Fremskridt i Byggekunften, end Ruinerne af det kongelige P a lla d s.
Husene i N inive og B a b ylo n byggedes- af M u u r- steen, der vare broendte i S o le n ; men det In d re blev, efter at vcere bekloedt med G ip s , prydet med M a le rie r eller panelet med Alabast, og Palladserne og Templerne, der frembsde mere Raaderum fo r Kunsten, vare smykkede med omhyggeligt udforte S c u lp tu re r, hvis LEmner vare af historisk, allegorisk eller re lig io s N a tu r. D a man ikke har fundet noget S p o r af V in d u e r, gisner M r . Layard, at i de anseeligere B yg ninge r fa ld t Lyset ned gjennem L o fte t, men at man anbragte virkelige V induer i de a l
mindelige Huse. Dette stadfoestes ogsaa af folgende O rd hos D a n ie l: „ D a nu D a n ie l vidste, at S k rifte t var undertegnet, gik hom ind i Huset, og idet hans V i n d u e s t o d a a b e u t i hans Vcerelse mod Jerusalem, fa ld t han paa sine Kncee tre Gange om Dagen og b a d ". G je n nem dette Vindue blev han, naar Skodderne vare aabne, seet af sine Fjender, hvoraf fkjsnnes, at det ikke kan have vceret et Vindue i L o fte t, og det har sandsynligviis kun siddet et P a r Fod fra Jorden. Assyrerne kjendte G la s materien, men synes at have havt temmelig uklare F ore
stillinger om dens B r u g ; th i den fortræ ffelige Egenstab at indlade Lyset, ved hvilken den kommer t i l at spille en
saa vcrsenlig Rolle i nyere Tiders B ygninger, var neppe gaaet op fo r dem.
Propheten Ezechiel, som levede i Fangenskab pa a ' Chebars B redder, i den ovre Deel af Mesopotamien, skildrer Decorationerne i et assyrisk P a llads med megen O m hu og Trostab. De indbefattede — og Layards moerkvoerdige Opdagelser reise sig af deres tretufindaarige G ra v , fo r at bevidne Udsagnets Sandhed — „M e n n e sker afstildrede paa M u re n , B ille d e r af Chaldceerne skil
drede med G jorde om deres Lcender, udmærkende sig ved farvede Klcedebon paa deres Hoveder, A lle Fyrster at see t il, ret saasom Babylonerne af Chaldoea, deres Hjem stavns L a n d ". E t Toeppe v a r bredt paa G u lv e t; S to le , stoppede med D u u n , men endnu ikke forsynede med denne overdaadige S ts tte , som vi kalde Ryggen, stode opstillede trindtom kring, og en K u rv med Blom ster i Gangen fyldte Vcerelset med med en behagelig, vederqvcegende D u ft.
E n saadan Velm agt fandtes der, selv i fjerne Tider, i hine B y e r, hvis tidligste U dvikling skyldtes S em iram is.
M en de Vcrrker og S to rb e d rifte r, der udfsrtes af denne mcegtige D ro n n in g , det forste Statsoverhoved af sit K jo n , have Ret t i l en omstoendeligere Behandling paa disse
Blade.
S e m ira m is's Fsdsel er indhyllet i et af de S a g n , der kaste T vivlen s Skygge paa O ld tid e n s Historie og, medens de soge at hoevde deres H e lt Nedstammelse fra G uderne, efter a l Sandsynlighed kun tilfls re en dunkel.
om ikke uhcederlig Oprindelse. I sin B arndom siges hun at voere bleven opklcekket af D u e r, in d til hun ved en lykkelig Hcendelse blev funden af S isona, Assyrcrkongens Hyrde, og af ham opdragen som hans eget B a rn . Denne svage Opfindelse kan neppe dolge fo r Efterverdenen, at S isona virkelig var hendes Fader, stjsnd t hun siden fandt det mere harmonerende med sin Dronningvoerdighed at forklare deres F o rh o ld paa en anden Maade.
S e m ira m is havde maaskee naaet sit trettende A a r
— Wgteskabsalderen i Osterlandene — , da M e n o n , en hsitstaaende Hofembedsmand, blev udsendt fra N inive, fo r at syne Kongens H jo rd e , og i dette Oiemed viste sig i Sisonas H uus. Den unge Pige undlod ikke at lade sig see fo r ham; og overrafkedes han strax af hendes S k jo n - hed, saa blcendedes han, da han tilta lte hende, ved det F o rtrylle n d e i hendes Vcrsen, som efter alle F orfatteres eenstemmige Vidnesbyrd stal have iklcrdt hende en mere end menneskelig Elskværdighed. Hendes Vcesen v a r endnu mere henrivende end hendes Fagerhed; det omgav hende med en U nde, der na vn lig maatte indtage en ssterlandfl Phantasi. E fte r sin Ophsielse paa Thronen behsvede hun blot at vise sig i et af Palladsets V in d u e r, fo r at stille Folkebevægelsens oprsrte B s lg e r, og V a le riu s M a x i
mus fortceller, at da hun engang blev kaldt fra sit T o i
le tte , fo r at dcempe en O pstand, og derpaa i ufuldendt Paaklcrdning red gjennem Gaderne og viste sig fo r Folket, ilede Enhver med at vende tilbage t i l Lydighed, og U ro lig
hederne ophorte. T il M inde om denne Begivenhed op
rejste Babylonerne en Kobberstatue af S e m ira m is ; den forestillede hende i det M e b lik , da hun red frem blandt F o lk e t, med H aaret bslgende f r it ned ad Skuldrene og b lo tte t B ryst, saaledes som hun virkelig viste sig.
D a Hofmanden M enon havde.synet Kongens talrige H jo rd e , dvcelede han endnu i Sisonas H y tte , lcenket as hans D a tte rs S ire nerost; men da han omsider opdagede, at han ingensinde vilde kunne udholde at skilles fra hende, bevcegede han S e m ira m is t il at blive hans Hustru og folge tilbage med ham t il N iuive. D e r indemurede han hende i sit P a lla d s , mere som en Fange end som en B ru d , af F ry g t for, at hendes Skjonhed skulde gjore et a ltfo r dybt In d tr y k paa Kongens letfcengelige H je rte ; men hendes ualmindelige Aandsgaver vandt snart, under
stottede af hendes Dejlighed, et saadant Herredomme over ham, at hendes H andlinger bleve fritagne fo r ethvert Baand.
Hendes pragtfulde B o lig s G lands tilfredsstillede hende ogsaa ligesaa lid t som hendes Faders smudsige H ytte, og hun ventede utaalm odig t paa en Lejlighed t i l at udmcrrke sig i Verdens M n e ved en stor, heroisk B e d rift uden Mage. D a Assyrerne an
grede M edien, forlangte hun at ledsage M enon i K o n gens F o lg e , men holdt sig, fo r at indlulle hans bange Anelser, aldeles afsondret, in d til Hceren efter en uafbrudt Rcekkc af S eire standsedes af B a ktra s voeldige M u re , der bleve saa haardnakket forsvarede, at hele Hceren truedes af Undergang. D a fremstillede denne modige Q vinde sig
O
Semiramis's Mod. 97 fo r det Raad, h vo ri hendes forbavsede LEgtefalle drsftede S tillin g e n med Kongen, og erklcerede, at da Byens M u re vare uindtagelige, burde man gjsre et Angreb paa Fæst
ningen. H un fremsatte den bedste Maade at udfore F ore
havendet paa og udbad sig, medens hun indrommede den store med Planen forbundne F a re , den W re at fore Tropperne i Kampen — en Post, som Kongen; hvor lidet han end onskede at udsatte hende fo r saa stor Fare, ikke kunde Andet end tilstaae en saa fager K rig s m a n d , og som sandelig kun Faa af den raadvilde Forsam ling agtede at gjore hende stridig.
Hele H a re n stod opstillet, fo r at see M enons deilige Hustru satte sig i Spidsen fo r dette Vovestykke, — hver M and opildnedes sikkerlig ved det Exempel, der gaves af denne Forerske, som, medens Trommerne lode og Fanerne vaiede, skred frem mod Fjendens Forskandsninger. I nogle Dieblikke var Udfaldet tvivlsom t. E n S k y af P ile og en t a t S pydregn styrtede ned i fra de hoie Tinder, gjorde lyst i Angribernes Rakker og dampede maafkee deres N id k ja rh e d ; men uboiet af Faren, ilede S e m ira m is stedse videre, og In g e n kunde vagre sig ved at folge efter der, hvor en Q vinde gik fremmerst. Storm stigerne reistes mod M ure ne; den uforfardede Amazone var den Fsrste, der naaede Toppen, og medens Assyriens H order endnu studsende saae t i l . blev N in u s 's gyldne B anner plantet
vaa Fastningens Tinde.
7
Den assyriske M onark, som var vant t i l at tilfre d s fredsstille enhver af sine A ttra a e r og Lidenskaber, og som holdt en uindskrænket og uansvarlig M a g t i sin Haand, huede det ingenlunde, at en saadan Q vinde vedblev at voere en Undersaats Kone, og saasnart han havde betraadt den indtagne S ta d , afkrcevede han M enon S e m ira m is's Overgivelse. O fferet var stsrre, end at den ulykkelige Mgtefcelle kunde bevceges t i l at bringe det, og han vovede at modscrtte sig den kongelige V illie . Ved det assyriske H of var Modstand Forroederi, og Hevnen, der ikke tarmmedes af Loven, ramte brat den Ulydige. Ncrste D a g blev M enon kastet i et skummelt Fcengsel, og fo r at forsone ham med Tabet af sin H u s tru , bersvede N in u s ham O inene, hvorefter den usoele M a n d hengav sig t i l Fortvivlelse og gjorde Ende paa sin Tilvoerelse.
S em ira m is havde nu Lod i Assyriens Herfkerthrone, hvilken hun, lykkelig i ethvert L iv s fo rh o ld , snart bragte en A rv in g — Fader t i l en Roekke af Konger. M en denne hsithigende Q vinde saae med F o ra g t ned paa Halvdelen af et Diadem, fkjsndt Deeltageren i hendes M a g t nsiedes med at vcere hendes Troel. I et fo rtro lig t O ieblik lod N in u s sig overtale t i l at paabyde, at hun i fem Dage skulde besidde den sverste M yn d ig h e d , og efter at hun havde overdraget Tillidsposterne t i l Moend, der vare hendes T a rv hengivne, var hendes fsrfte H a n d lin g , da hun var skreden t i l Kongehvervet, at ashugge sin bedaarede W g te
-fcelles Hoved. D a va r hun i Enebesiddelse af Thronen og satte nu ikke mere sin W rg je rrig h e d nogen Grcrndse.
A ld rig har Q vinden siden naaet en S t illin g , der i saa udm arket en G rad satte hende istand t i l at gjenfsde og v a rig t paavirke Menneskeslcegtens Fcerd saavelsom at hcrvde sit K js n s naturlige Rettigheder. D e t syntes nasten, som om Him len, medens Edens Forbandelse endnu va r i fuldeste K ra ft, naadelig overdrog hende selv det Hverv at ivcerksoette sin egen Befrielse og afkaste det Je rn a a g , der var paalagt hende. Tiden — th i den nye Verden var endnu i sin spade B arndom — , M id le rn e og Redskabet, en Q vinde af hsieste S kjsnhed, S n ille og Handlekjcekhed, en D ro n n in g og Heltinde, syntes alle at vare s a rlig t be
stemte fo r dette store F o rm aal. M en det guddommelige Forsyn havde fra Tidens Begyndelse forudseet, at den menneskelige Fornedrelse ikke selv evnede at have sig fra sin A fgrund, om end Forholdene vare a ld rig saa heldige, og kun en himmelsk O m danner kunde gjenoprette K js n - nenes Lighed. M andens slette Lidenskaber havde saa lange siddet paa H sisadet, at de havde smittet og fo rd a rv e t Q v in d e n , og N aturen var fo rg ifte t i sin K ilde. D e t er u m u lig t at see tilbage paa de G rum heder, de Raaheder og de oprsrende Forbrydelser, der forsvedes i hine Dage
— paa Rettens fuldstandige Kuldkastelse ved M agten, de Svages P ly n d rin g og Underkuelse ved de S ta rk e , og den vrange Synsmaade, der ledede stsrste Delen af Menneske
slagten, uden at faae en blandet Fornemmelse af F o r-7*
bauselse og Harme. D e t vilde heller ikke falde vanskeligt at godtgjore, at dette almindelige B a rb a ri var Udbyttet og en n a tu rlig Folge af den langvarige Underkuelse af det svagere K jo n , hvis mildnende Indflydelse er et nod- vcndigt Element i C ivilisationen og ikke kan lades ucendset uden t i l Fordcerv fo r Manden.
S e m ira m is , der var begavet med enhver Evne t i l at opnaae Navnkundighcd, hvilken hun betragtede som Livets ypperste F orm aal, odslede fin I d paa Foretagender, som kun smigrede hendes egen Forfængelighed. Jstem- mende den Tone, som Tidens A ttra a bod, jog hun efter en falsk LEres Skygge, istedetfor at soge ved sit Exempel og stue Love at omdanne og hceve sit K jo n og sin A rt.
M andens Uretfærdighed og fkjendige Tsiesloshed blev saa- ledes hjemsogt med fo le lig Gjengjoeld, og Q vin d e n , som ifolge N aturen skulde have voeret Fredens Bringerske, stod
op som T y ra n og Undertrykkerne.
O g dog kan E ftertiden ei Andet end blcendes af denne store D ro n n in g s B e d rifte r og S n ille . M id t under et brodefuldt og ureent L iv gjennemforte hun sine F o r m aal med urokkelig Fasthed og utræ ttelig Omhu. B a bylons hoengende H aver, lcrnge et af Verdens Under
værker. vare et glimrende V idnesbyrd om hendes Odselhed.
E n M u u r af toogtyve Fods Tykkelse omhegnede disse prcegtige Anlceg, der i Terrasser, som ststtedes ved B uer af gigantisk Hside, loftede sig op t i l Bymurenes Tinder, medens hver Terrasse var dyb nok t i l at rumme Roden
af de stsrste Trceer. og P la n te r og Blom ster, alle af sjeldneste S la g s , voxte i rig F y ld e , udfoldende den osterlandfke Vegetations hele Farverigdom . Den sverste Terrasse indeholdt et Vandgjemme, som ved Hjoelp af en sindrig Mechanisme hentede sin Forsyning fra E u p h ra t, og her
fra ledtes forfriskende S tram m e gjennem bugtede C analcr t i l alle Egne af Haven. Hsitliggende S teder vare kro
nede af smagfulde P a v illo u n e r, og fra dem havde man Udsigt t il flere Q v a rtc re r af den voeldige S ta d og t i l den ubegrcrndsede S le tte nedenfor.
M id t i sin Hovedstad, paa Bredden af den dybe og snare F lo d , oprejste S e m ira m is to P alladser, af hvilke det ene strakte sig noesten to danske M i i l langsmed F lo den, medens det andet, paa den modsatte B red, bedoekkede henved een. D e to B yg ninge r vare oven Vande fo r bundne ved en B ro , der spoendte over den brede E u p h ra t, og neden Vande frembsd en T u n n e l, et Arbeide af en patriarchalsk B r u n e l, en bedoekket V ei gjennem F lo d sengen. B la n d t.d e tallsse Voerelser i den stsrre B y g ning fandtes tre M alm stuer, der, ligesom R o lf Blaaskjoegs mystiske K am m er, vare hermetisk tillukkede fo r Hverdags- sine og blot kunde aabnes ved Hjoelp af en F je r , som ikke var kjendt af Andre end D ronningen og hendes F o r trolig e. De andre Voerelser vare udstyrede paa den kost
bareste Maade og r ig t dekorerede med S k u lp tu re r og M a le rie r, og fo r at forevige hendes Adspredelsers Cha- rakteer, forestillede nogle af dem den uforfoerdede D ro n n in g
paa Lsvejagt med sin Mgtefcelle, gjennemborende Skovens Konge med et S p y d .
E t andet af S e m ira m is's Voerker var Belustem plet, en B yg n in g saa colossal, at Bochart har antaget den fo r selve det babelske T aarn. Dersom vi kunne foeste Lid t i l S tra b o 's B eretning, reiste otte Taarne, hvert sexhundrede Fod h s it, sig over hinanden fra Bygningens M idtpu nkt, der saaledes fik den utrolige Hside af henved en dansk F je rd in g ve j, og paa Toppen af denne architektoniske A lp fandtes et O bservatorium , sverst paa hvilket man saae tre S ta tu e r, forestillende J u p ite r, Ju n o og Rhea. Den vidtberømte Tordengud, der stod oprejst, et V idunder i h iin tidlige K unst, var fyrretyve Fod h s i; Gudinderne vare af tilsvarende Dimensioner og ligesaa stor Skjsnhed.
Forved Billedststterne stod et mcegtigt G u ld b o rd , og to Drikkekar af samme M e ta l, af hvilke Him lens rigelige D u g opfangedes, tilbsde de sjcrllsse Guddomme en pas
sende Vederqvoegelse. Sertusind trehundrede babyloniske Talenter vare bekostede paa dette Gudehuus — et B elsb, der u d g jo r adskilligt over atten M illio n e r R igsm sntdaler og var en fabelagtig S u m i hine gamle Dage.
S em ira m is prydede sin Hovedstads M id te med en Obelisk, der blev udhugget i en Masse fra de armeniske Bjerge og af Mennesker og LE sler bragtes ned t i l F lo den; ad denne blev den derefter paa en stor og stcrrk Tommerflaade, som holdtes iveiret af oppustede Huder, fo rt t i l sit Bestemmelsessted. Denne S o ilc af massiv K