g u d e rn e s Historie er uadskilleligt knyttet t il LEgyptens
— i deres Forfoedres E ve n tyr, i deres fsrste U dvandring, deres Bofcrstelse i Gosen, deres langvarige Troeldom og deres B efrielse, og siden i deres K rig e , deres F orbund og deres Ulykker. M a n skulde derfor vente, at de vare dybt paavirkede af det herskende F o lk , isser ined Hensyn t i l det huuslige L iv og Q vindens soedelige F o rh o ld ; men deres Scedvaner vare tvertim od, undtagen i enkelte ube
tydelige Henseender, heelt andre, og under den mo
saiske Lov va r navnlig Q vindens S t illin g udprcrget -og soeregen.
M en det va r ikke b lot paa Lovens Enemcerker, at Q vindekjsnnet i I s r a e l va r enestaaende. Menneskeslægtens lcengstforjoettede Frelser skulde voere af den jsdiske Folkecet, en jodisk Q vindes Afkom, og da Enhver, fra de ypperste Moends B s r n in d til den ringeste Tjenesteqvinde, kunde haabe at blive M oder t i l det mcrgtige B a r n , udsvede
5
denne Form odning en stadig Indflydelse paa Is r a e ls D o ttre s Skjonhed saavelsom paa deres Charakteer, F o le l- ser og A ttra a e r. D e t er ikke blandt Abraham s nu
levende Efterkomm ere, at v i skulle soge O ld tid e n s he
braiske T y p u s ; th i skjondt den endnu kan opdages hos den osterlandste Jo d e , bevare Vestens Jod er i deres tungsindige Ansigtstræ k intet S p o r af deres Oprindelse.
Aarhundreders Underkuelse, som har avlet et la v t Trcrlle- sind, en indgroet Vane t i l smudsig F crrd , har aldeles forandret deres fordum smukke P hysiognom i, og vi ssge forgjcrves den arabiske Pande, det blaae Oie, den blcen- dende T e in t, der, som Historien vidner, vare Scerkjender fo r hine T id e rs Esthere og J u d ith e r, og som endnu mode den Reisendes Oie i Bethlehems ode Gader. Denne den jsdiske Q vindes Fagerhed forhoiedes, som a lt y ttre t, ved hendes idelige Ihukommelse af den hende bestemte Skjoebne — denne holdtes hende fo r O ine fra hendes tidligste B a rn d o m , den varsledes i de hellige Q vad, 'den forkyndtes i Tabernaklet, Synagogen og Templet.
D e Tanker, der herved tcrndtes i hendes A a n d , bleve K ild e n t i l en scedelig Hoide, der var fru g tb a r paa enhver
D y d , fo rd i de stabte og opholdt Selvagtelse.
Lovene vedrsrende Q vinden vare strenge, men h v i
lede i en retfcerdig. forstandig og vcernende Aand. De krcrvede et r ig t M a a l af osfenlig D y d og straffede B ru d paa det cegtestabelige Baand med D sden, men viste dog, saasom i 2den Mosebog X X I . 16, 17, Medynk med den *
*
O
menneskelige S kro b e lig h e d , medens de i 3die Mosebog X I X . 20 kastede K æ rlighedens Kaabc over Tjeneste- qvindens Svaghed. Enken, der var soerligt forsvarslos i et Hyrdesamfund, beskyttedes ved de strengeste Paaloeg, og G ud erkloerede sig gjentagne Gange fo r heildes Vaern og Hevner. „ D u stal ikke bedrove nogen E n ke", lo d det fyndige Paabud i 2den Mosebog X X I I . 2 2 . „ S a a - frem t D u bedrover dem paa nogen Maade og de ei undlade at raabe t i l m ig , v il jeg visselig hore deres Raab. O g min Harme skal vorde hed, og jeg v il om
komme Eder med Svoerdet, og Eders Hustruer skulle blive Enker og Eders B o rn faderlose." D e t regnes heller ikke som den cingeste af Jsraeliternes Forseelser, naar de afvege fra P lig te n s V e i, at de fo rfu lg te og underkuede Enken, saaledes krcenkende baade G uds og
Menneskets Lov.
O vinderne af Levi Stam m e havde Deel i V a re tagelsen af de religiose Skikke, og V a rslin g e n s hellige Klcedebon skjenkedes M irja m , D ebora og andre cervcerdige M a tro n e r, den gamle T id s O ra kle r og S y b ille r. P ig e r af proestelig W t , der soerskilt vare oplcerte t i l denne G je rn in g , fungerede ved Gudstjenesten i Tabernaklet og Templet som Musikere, Dandserinder og Chorsangerster.
I 15de C apitel as 2den Mosebog, efter at man er d ra gen over det rode H av, hore vi, at „P roph etind en M i r ja m , A ron s S o ste r, tog en Tromme i sin H a a n d , og alle O vinderne gik ud efter hende med Trom m er og med
Dandse. O g M ir ja m svarede dem: .S yn g e r t i l Herren, th i han har seiret s to lte lig /" M usik og S a n g havde en vcescnlig Deel i Jodernes religiose saavelsom deres sociale og huuslige Fester. M ed Hensyn t i l de Fsrste ydede Psalm erne, der omfatte en saadan M angfoldighed af M n n e r . og den hellige S k r ifts ta lrig e Q vad Præst
inderne et r ig t U d v a lg , og naar der feiredes en huuslig Fest. bleve Sange serrligt digtede t i l den. D a D a vid ordnede Tempeltjenesten, kom de levitiske Q v in d e r, Prce- sternes Hustruer og D o ttre indbefattede, t i l at udgjore den syvende S a n g e ra fd e lin g , der sattes under S h e m ira - moths Ledelse, og da E s ra gjenoprettedc den offenlige Gudstjeneste i Jerusalem , forsynede han det atter ov- bygte Tempel med en Skare af tohundrede „S v n g c - q vin d e r".
Psalmerne skildre os. hvorledes Musikerne betraadte Helligdommen i h s itid e lig Procession: „S angerne gaae forud, Musikerne 'folge efter, i M id te n slaae Pigerne paa T rom m e." B la n d t Musikinstrumenterne var Harpen, der
som v i kunne slutte fra dens overvejende B r u g , det a l
mindeligste og mest yndede; men S k rifte n ncevner tillig e Nabelen, P salteren, Luthen, Hakkebrcedtet og T ro m men. D en om taler ikke, at Q vinderne spillede andre Instrum en te r end Tromme og H arpe, og S io n s D o ttre skildres under deres Fangenskab i B a bylon som hcengcnde deres „H a rp e r mellem P ile n e ." S a n d syn lig viis spillcdes ogsaa Luthen af Q vin d e r.
ZEgreflaber. 69
A f Proesternes Hustruer og D s ttre , som indtoge en S t illin g , der maatte give deres Exempel stor B etydning, kreevedes der en soerlig P letfrih ed i Sceder og Vandel, og Loven hjemssgte deres Overtrædelser med en ubon- h s rlig Strenghed. F o r en B rode, der i scedvanlige T il- foelde lodes ucendset, blev en Proestedatter levende broendt
— en S tr a f, som Mose Lov ikke paaloegger nogen anden F o rb rvd e r. E n Prcest kunde ikke oegte en fra s tilt Kone, og Uppersteprarsten, som bekloedte det allerhelligste E m bede, var det forbudt at indgaae Forbindelse med en Enke.
D e t var Jsraeliterne formeent at indgaae M g te
-t
skaber med andre Folkefoerd, da det var forudseet af G ud, ja endog forudsagt, at dersom de knyttede saadanne F o r
bindelser, vilde deres Koner fo rfsre dem t i l de afgudiske Skikke, der herskede i de omkringliggende Lande. Moses selv blev dadlet as M ir ja m (4de Moseb. X I I , 1) „p a a G ru n d af den cethiopiske Q vinde, som han havde oegtet", og som u p a a tvivle lig t var den af Josephus omtalte F yrst
inde T h a rb is ; og da B a la am fa n d t, at hans O fsringer og T ry lle rie r i M oabs L e ir ikke havde nogen V irk n in g , opfordrede han B alak t i l at lokke Jsraeliterne i F o r dærvelse ved Hjoelp af de midianitiske Ungm ser. S a a tid lig t forvandlede Manden O vinden t i l et Redskab fo r det O nde, medens han ikke blev vaer, hvor la n g t M ere h u n , under passende V e jle d n in g , kan virke fo r det Gode.
»
Den store Ulempe ved Mose Forskrifter, saavidt de vedrsrte Q vinden, var den lette A dgang, de aabnede t i l Skilsm issen, hvilken den guddommelige M yndighed, uden at crndse Scedvanen, erklcercde at skulle vcrre en S t r a f
— „p a a G ru n d af Eders H jerte rs H aardhed", og naar alle dens V irkn in ger underkastes en moden Overvejelse, v il In g e n om tvivle, at den gjendrev sig selv, idet den, medens Tiden ra n d t, ikke bidrog lidet t i l Racens V a u - artelse. D a dette var det Resultat, som med Rimelighed maatte ventes, kunde man sporge, hvo rfor Moses fast
satte en saa uretfoerdig og fordcrrvelig Bestemmelse; men dersom her va r Stedet t i l at drsfte dette M m n e , kunde der nok anfsres Grunde for, at Menneskeslcegten gjennem et udkaarct Folks Historie burde lcere, at enhver V e l
signelse, som Forsynet kan skjenke, baadc i Henseende t i l Landeie og Regering og R e lig io n , ikke mcrgter at frelse et Folk, der ei cendser N aturens Ret og i Lovens krcen- kede N avn trceder Q vindens Svaghed under Fode.
Mgteskaber stuttes i Osterlandcne i en meget tid lig A ld e r, og de jodistc P ig e r bleve, ligesom Nabofolkenes, tid t forlovede i deres tolvte A a r. I n d t i l den T id fik de N a vn af A lm a , „ J o m fr u " eller „indelukket", hvad der henpeger t i l den strenge Afsondring, hvori de levede, og deres unge A a r betegnes med Udtrykket „ E n s U n g doms Fcestemo." Ved Forlovelsen tra f man O v e re n s komst om Udstyret — en M e d g ift, som Brudgommen srjenkede B ruden — , og Vilkaarene fo r Forbindelsen bleve
tid t skriftligt opsatte. Brudgommen forcerede ogsaa B r u den et Stykke S o lv t s i, idet han u d b ro d : „M o d ta g dette Sslvstykke som P a n t paa, at D u fta l blive min W g te - fcrlle." V a r B ruden M o , saa varede G ifterm aalscere- monierne, som i Patriarchernes T id , syv D a g e ; men var hun Enke, indftrcenkede de sig t i l tre. Samsons B r y llu p (Dommernes B og X I V ) og T o b ia s's (Tobice B o g V I I ) saavclsom S a lo m o s Hoisang og V o r Herre C hristi P a rabler give de fuldstændigste O p lysn in g e r om B rude- skikkenes F o rm og Charakteer. I S a lo m o s Hoisang, som fo rh e rlig cr M onarkens Trolovelse med P haraos D a tte r, beskrives hver D a g s Fcerd omstændeligt, ligesom ogsaa de Elskendes vexlende S tem ninger skildres. F orst den tredie. M o rg e n , lcere vi af dette B ry llu p s q v a d , blev det tilla d t den utaalmodige B rudgom at see sin Hersker
indes A nsigt, og da lader hun behagelystcn sit S lo r falde, ligesom af Vanvare, fo r at unde ham et G lim t af sine Trcek. Dette var det ftjcrbnesvangreste O ieblik i en osterlandft O vindes L iv ; th i hendes Unde maatte vcere a ld rig saa stor — saalcrnge den var d u lg t, kunde hun ikke vcere vis paa, at hun vilde vinde sin M a n d s B e undring eller Kjcerlighed; hun havde derfor baade den
ftrcekkelige Udsigt t i l Skilsm isse og t i l i det sidste O ie blik, naar hendes Trolovelse var bleven offenligt bekjendt, at maatte underkaste sig Forftydelsens Haan. D en konge
lige D ig te r har med Fiinhed ftild re t sin B ru d s bange Anelser i dette betydningsfulde M om ent. I sin beskedne
L u rd e rin g af sin tiltrækkende M a g t mistvivlede hun nem
lig om V irkningen af sin msrke T eint. „S e e ikke paa m ig ", udbryder h u n ; „ fo r d i jeg er sort, fo rd i S o le n har seet paa mig, vrededes min M oders B o rn paa m ig:
de lode mig passe Viinhaverne, men mine egne V iin have r har jeg ikke passet."
O m Aftenen den syvende D a g blev B ruden led
saget fra sin Faders B o lig t i l sit tilkommende Hjem as et stort F o lg e , bestaaende af hendes B rudgom og hans V enner, som paa deres G ang udstedte F ryderaab, der betegnede deres begunstigede Ledsagers Komme, og i N æ r
heden af Huset medtes Toget af B rudens ugifte Ven
inder, som bare Lamper og deeltoge i Glcrdesudbruddene.
De gik alle ind i Huset sammen; derpaa blev D s re n lukket, Enhver i F olge t kastede et Torkloede eller Skjers
— „e t Bryllupsklcedebon" — over sin S kulder og fulgte B ru d e p a rre t t i l B o rd e t, hvor Forscrdct fortes af B ru d gommens fortroligste V e n , Festens Leder. M a n gjettede' da Gaader, som ved Samsons B r y llu p , og ved den Lei- lighed forcerede Brudgommen de heldige Tydere Smykker og S m a a tin g .
Disse Skikke, der fra umindelige T ider vare i B ru g hos Joderne, jagttoges af de fleste osterlaudfke Folke- fcerd, ja staae endnu ved M a g t i mange af Osterlcdens Egne. I sin V is ^ v ok t lls H is t o r ^ ok tlle R in clo o s („U d s ig t over Hinduernes H isto rie ") giver W ard folgende tilsvarende S k ild rin g af et hinduisk B r y llu p : „ B r u d
-Bryllupsskikke. 73
*
gommen kom langt b o rte fra , og B ruden boede i S e ra m - pore, t i l hvilken B y Brudgommen skulde drage tilv a n d s . Ester at man havde ventet i to t i l tre T im e r, blev der omsider kort fo r M id n a t fo rkyn d t, ligesom med selve S k rifte n s O r d : ,S e e , Brudgom men kommer; gaaer ud ar mode ham'. A lle Vedkommende toendte nu deres Lamper og ilede med disse i Hcruderne ud at indtage deres P la d s i Processionen. F o r Nogle af dem vare Lamperne blevne borte; men nu va r det fo r silde at ssge dem, og R yttertoget bevocgcde sig frem imod B r u dens H u u s ... Brudgom men blev baaren af en Vens Arme og sat paa et prcegtigt Scrde m idt i Selskabet, hvor ban sad nogle Oieblikke; derpaa gik han ind i Huset, hvis D s r skrår blev lukket og bevogtet af S epoier.
Jeg og Flere gjorde D srvogterne F o re stillin g e r, men forgjoeves. A ld rig har Jesu skjonne P arabel grebet mig
saaledes som i dette O ie b lik: D o re n var lu k k e t!"
N a a r hendes M and var dod, gjorde den jodiske Q vinde, dersom hun stod b a rn lo s , hans oeldste.Broder eller ncermeste Frcende LEgteskabsforslag, og dersom den Afdsdes S lcrgtninge efter hinanden afsloge T ilb u d e t, be
holdt hun sin M a n d s Eiendom. E t Erempel paa denne S kik og de Ceremonier, der ledsagede den, omtales i fjerde C apitel as R uths B o g og giver et interessant
In d b lik i Tidens moralske Synsm aade.
E n Prindsesse eller jodisk S ta n d s d a m c , hvis F o r- oeldre^ besade tilstrækkelige M id le r, bar en B rud edrag t as
Jodiste Standsdamer.
kostbareste S la g s . V i sce dette af den B e re tn ing , som Hoisangen giver om den D r a g t, der bares af S alom os B r u d ; og Mangfoldigheden af de opregnede Gjenstande viser o s, hvilken Forsgelse den qvindelige S m ag a lt havde givet T oilettet. Legemet blev nu if o r t et S n s r - liv , som naaede t i l det filerede Arbeide, der snarere inde
sluttede end dulgte den svulmende B a rm , og juveelbesatte Spcender og O rcringe samt Perlesnore og Guldkjcrder gave den ssterlandske Skjsnhed en bloendende V irkn in g . Under S a lo m o s Regering siges S ilk e ts ie t at vcere foiet t i l T o ile tte ts Hjæ lpekilder, og det smukke K js n skylder en S sster — P a m p h y la , P a to u s's D a tte r — Opdagelsen af dette herlige S t o f , i hvilket O vinden fravristede N a turen en P ry d , som er hendes Pnde vcerdig.
Den jsdiske Q vindes almindelige D ra g t blev syet af Linned uden nogen Tilsæ tning af F a rv e r, hvorvel de, overensstemmende med Befalingen i 4de Mosebog X V . 3 8 , tilfsiede „F ryn d se r paa Fligene af deres Klceder"
og „satte et blaat Baand over Fryndserne paa F lig e n ".
D a J u d ith ssgte at indtage Holofernes, „ifs rte hun sig fin Glcedesdragt, hvormed hun var klcedt i Manasses, hendes M a n d s Levetid; og hun tog S a n d a le r paa sine Fsdder og ifs rte sig sine Arm baand og fine Kjcrder, og sine Ringe og fine O reringe, og alle sine Sm ykker, og pyntede sig stateligt, fo r at lokke S yn e t hos alle de Mcend, der skulde see hende". S panger med Wdelstene omgave hendes Ankler og henledte Blikket t il de fiin
t-formede hvide F a d d e r; og Holofernes siges — med en ssterlandsk T a le fig u r — at vare bleven „henreven af hendes S a n d a le rs S k jo n h e d ". Ligesom LEgyptens S k jo n - heder, forsmaaede hun ikke at tye t i l P a rfu m e r og F o r- skjonnelsesmidler, fo r at fremhcrve sin M d e , og fsrend hun tog u d , „salvede hun sig med kostelig S a lv e ". E t andet S te d siges Jesabel at have „m a le t sine O ie la a g ", og naar S a lo m o i Ordsprogene skildrer den svigefulde Q v in d e , besvcrrger han sin S s n ikke at lade sig „fange af hendes O ie la a g " ; her sigter han aabcnbart t i l B rugen af C o llyriu m . D en jsdiske Q vinde havde ikke nogen ringe Tak at bringe sine rige Lokker, der vare prydede med bslgende F je r og Perlesnore, og med Hentydning t i l denne S kik, der fra umindelig T id va r i B ru g blandt S tam m erne, erklcrrer den hellige P a u lu s , at „en Q v in - des P ry d er hendes H a a r". J u d ith „flettede sit Hoved- haar og ifs rte det et S m ykke ", og S a lo m o ligner i Hsisangen P haraos D a tte rs Hovedpynt ved B jerget K a r mel. J u d ith s S p e il omtales ikke; men det va r udentvivl forfcrrdiget af M essing, ligesom de, der i 2den Moseb.
X X X V I I I . 8. beskrives som „de i Hobetal kommende Q vind ers S peile, der flokkedes ved Forsam lingens P a u lu ns D o r " .
E n Enkes D ra g t v a r, ligesom Ssrgendes over
hovedet, forfcerdiget af Scekketoi, og J u d ith bar ogsaa „e t S k jo r t af H a a r". S orgetiden beroede paa Enkehustruens Folelser eller maaskce t i l en vis G ra d paa hendes F o
r-muesomstcendigheder, og Manasses Enke bar S o rg for hans D o d „ i tre A a r og fire M aaneder". Denne S o rg va r heller ikke en b lo t F o rm ; th i „h u n fastede alle fin Enkestands Dage undtagen Sabbathaftenerne og S a b - batherne og Nymaaneaftenerne og Nymaanerne og Festene og Hoitidsdagene i Is r a e ls F o lk ". Ligesom iM g y p te n , og da overhovedet i de fleste af Osterledcns Lande, gjorde Q vin d e r Tjeneste hos den afdsde Jodes Fam ilie som lciede Sorgersker, og efter Jordefærden indfandt hans Frcenker sig tid t ved G raven, fo r at udgyde T aarer over hans sidste Hvilested. Saaledes begav M a ria sig t i l Lazarus's G ra v , medens M a rth a blev hjemme, fo r at modtage sine Veninders deeltagende U ttrin g e r; og, ved en endnu mindevcerdigere Leilighed, vare M a ria M a g d a lena og andre Q vin d e r tilstede ved Forloserens G ra v.
O vindernes G je rn in g rettede sig efter deres S ta n d , og blandt de hoiere Klasser vare Naalearbeide og B r o d e ri, der i rig t M a a l odsledes paa deres egen D ra g t, A ndlingssysler. S am uels M oder syede ham en K jo rte l, som hun hvert A a r forte med t i l Jerusalem , og i en sildigere T id gjorde D orkas Kloeder t i l de Fattige. A t spinde regnedes ogsaa fo r O vindesysscl, og Moses siger (2den Moseb. X X X V ) , at „h v e r Q vinde, som va r viis i H jertet, spandt med sine Hoender og frem forte det, hun havde spundet: blaat U ldent og P u rp u r , Skarlagen og hvidt Linned. O g alle de Q v in d e r. hvis Hjerte be
vægede dem d e rtil med D iis d o m , spandt G edehaar".
Ovindegjeriung kos Jokerne. 77
I Ordsprogene bliver den dydige Q v in d e , om hun end kan byde over et stort H uns og har Tyende „klcedt i S ka rla g e n ", flild re t som ssgende „ U ld og H o r og arbej
dende v illig t med sine Hcender . . . H un staaer ogsaa op, medens det end er N a t, og giver sin F am ilie M a d og sine P ig e r deres D eel. H un betragter en M a rk og kjsber den; med sine Hcrnders F ru g t pla n te r hun en V iin g a a r d ...H un lcegger sine Hcender paa Tenen.
og hendes Haand holder R o k k e n ...H u n g js r sig Klcrder af Tcrpper: hendes D ra g t er S ilk e og P u rp u r
... H un g js r fiin t Linned og scelger det, og flyer Kjsbm anden B c rlte r". A t O vinderne havde fo r S kik at scrlge deres Roks Frembringelser, lcere vi af Tobias, der i sin Ulykkes T id blev ernceret ved sin Hustrues Arbeide.
„ O g min Kone A n n a ", siger den lidende P ro p h e t, „ to g Qvindearbeide at gjsre. O g naar hun sendte det hjem t i l E ie rn e , betalte de hende L s n og gave hende tilm ed - ogsaa et K id " . E n anden af den jsdiske Huusm oders S y s le r var at male K o rn . H e rtil sigter vor Frelsers mindeværdige S paadom : „ T o O vin d e r skulle male paa een M s lle ; den ene skal blive tagen og den anden la d t tilb a g e ". P aa Landet vedblev V andhentningcn, ligesom i Patriarchernes D age, ja vedbliver endnu, at vcere en af Hovedpligterne fo r den jsdiske F am ilies qvindelige Medlemmer; dette stilles os k la rt fo r Oie ved Begiven- beden med den samaritanske O vinde.
A f de hebrcriske Q vin d e rs Talenter v a r, ncrst efter M usiken, Dandsen der mest yndede og maaskee det a l
mindeligste. Denne fortryllende Kunst dyrkedes af begge K jo n og af fornemme D a m e r . saavelsom af de F a ttig e ; og Prindsesse S a lo m e , der va r grum nok t i l at kroeve Johannes D obercns Hoved som Lou, var sin T id s Tag- lio n i. Dandsen benyttedes af Joderne t i l de hellige H o itid e r og indfortes ved de offenlige Fester; det allerede anforte S te d af 2den Mosebog, hvor Jsraeliternes F ry d over deres F lu g t fra P harao bestrives, siger saaledes, at M ir ja m og de ovrige Q vin d e r dandsede t il T ro m mernes M usik; Jephtas ulykkelige D a tte r drog den t i l bagevendende H elt imsde „med Trom m er og med Dandse", og endelig blev J u d ith , da hendes P la n t i l at odelcegge Assyrerne havde faaet et saa heldigt U d fa ld , modtagen med lignende W resbeviisning cr. „ A lle Is r a e ls Q v in d e r", hore v i, „g jo rd e en D a nds indbyrdes fo r hendr, og hun tog Grene i sin Haand og gav ligeledes Q vindcrne, som vare med hende. O g de satte en O livekrands paa hendes Hoved og paa hendes Pige, der var med hende, og hun gik forud fo r a lt Folket i Dandsen".
D en Rolle, der i det jodifke Rige va r tildeelt Q v in - den, var scerdeles betydningsfuld: den strakte sig fra Religionens hellige R o gt in d til de ringeste S y s le r , og hendes Charakteer og Dannelse gjorde hende enhver S k illin g voren. I huuslige D yd e r overgik In g e n hende, og M ich a l, der skjermcr D a vid mod sin Faders Vrede —
Abigael, der gaaer i F o rb o n hos ham fo r sin sorbittrede M and — H a n n a , der forfcerdiger en K jo le t i l sin lille S o n , og de to S o stre , der sorge over Lazarus, saavel- som mange andre Begivenheder i S k rifte n , give os rorende Erem pler paa hendes Omhed og Godhed. K om Farens T id fo r Folket, da viste hendes Fæ drelandskæ r
lighed og Opoffrelse sig i samme herlige L y s ; og hvo kan lcese Z io n s D s ttre s dybtgribende K lager, medens de fade ved E u p h ra ts fjerne Bredder, uden Rorelse? H eller ikke i de kjcekkere E vner stod hun tilb a g e , og i ei fcerre end fire Tilfcrlde vare Q v in d e r Is r a e ls Besriersker:
Jaels. D eboras, Esthers og J u d ith s Navne, der hcedredes h s it i deres egne Dage, have K ra v paa hele E ftertidens Agtelse og LE refrygt.
O g dog var det i dette Land, at man vtd at om
gase og misbruge Lovene holdt Q vind en under et strengt, om ikke grum t Aag og gjorde selve hendes N a vn t i l en Bebreidelse. S e lv i hine T ilfc rld e , hvor hendes helte
modige Opoffrelse frelste Fcedrelandet, sagde man haan- lig t , at I s r a e l va r „b e frie t ved en Q vindes Hcender", ret som om denne Omstcendighed, istedetsor at vcere en Vancrre fo r selve Hebrcrerne, forsgede Q vindens U d- mygelse. Wgteskabet blev snart t i l en tom Form> og sank omsider ned t i l at blive en Handelssag. Hvad skal man sige om en Overeenskomst som- den, der beskrives i det tredie C apitel af Hoseas og i de stcerkeste U d tryk brcrndemcrrkes' som en af Tidens herskende Skikke? O g