Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Fullom, Stephen Watson.; oversat efter den engelske Originals 3. forbedrede Oplag af Ferd.
C. Sørensen.
Titel | Title: Qvindens Historie og hendes Forhold til
Religionen, Civilisationen og det huuslige Liv fra de ældste Tider indtil vore Dage
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : C. W. Stincks Forlag, 1856 Fysiske størrelse | Physical extent: 545 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
^ -
1300 2 15 6 6 26 9
> ^ . - .- ^ . — rr«W^ «' ^ a
7 ^
»
'
-' ' »
>
°-7
? > '
W - -
i>:
^ > t.
. .
.>'
- j ' , - ^ i .
^ ''
>1
'
> v
'-V'
- ^
'»:
-E »-
>» > 7
r l « ^ 1
KH
— K M M '
< H ^ S W
» '4 E M «
V
Omn-tns Historie
hendes Forhold til Religionen, Civilisationen og det huuslige Liv,
kra de reldste Gider indtil narr Hage. -
Stephen Watson Fullom,
Forfatter til Die farvels ok KeLeae.e.
Oversat efter den engelste O riginals tredie forbedrede Oplag
Csncl. pi,ilos. Ferd. C. Ssrenfen.
iW benhamt.
Bog- og Papirhandler, C> W . S t i n c k s Forlag.
T h i e l e s B o g t r y k k e r i .
l8 56.
Hr. Professor, voelor pKiiosopiuR, Rector
L. A. Thortsen,
den hsitfortjente F o rfa tte r, Smagsdommer og Skolem and,
mm udmirrkrdr Uirrer i Madersmaalei og drls M e ra tu r,
helliger jeg stjonsomst denne Fordanflning.
Vverscrtteren.
- r -d .- - -
' I -
r.M D
^ Mv ^ E-)'LckMd
^ 7 D M
W
^-7 M W K -
/ > « . > ' ' / > ' i ^ > ' - . ' . D ^ . / , . 7 , :,7 , M - >
D D ^ D c k .
7^
, . . . D
' 7^M'?
! „ 7 , ,
. 7 > ' > L ' 7 ^ 7,
j -
" ,
- D - E
V , . ' - / » -
' ' ' ,
-7. . ^ - ' . §
D > , . ,
^ '7 7 ^' ^ : , ' 7 7 , ' . , , ' - >
MDMD, > / 7. 7 ^ V , , , ^
. . . > '
> 1 '
7, i . ' . , ' '
: > H >
E M - ,
/ ' ^ . 7,-7
- ^ . ^v .
-V«
^ - > . , 7 ^ /
- _ , ^ . ' D
,
^ 7 ^
->> ' >
, - ' ,7 .'
k . - ^
7 . ^ ' '
r 7 -,
. . - -- M
7 - '
'7. '
, > > . , 7 ,
, ,7 7 , 7 - ^ , , -
. > ^ 7 < / 7 ^
- r , ' B . . - / ' - > 7 , , , 7 7,. 77
^ D , r M 7 7
D - . W M K / - , M . , W W K Z U
H 7 ' ' , > ^ F 7 - 7 L 7 - ! 7 ' ^ ^ , ' ' , 7 - V 7 7
. ' ' ' - . V
D - , ^
7 , - , '
L ^ L L 'n '
!
D k .^ HL-H-,Z7Ek-^^
' 7 -- ^ » ^ 7
' ! -
V ' >
! 7 l ' - - - ? , s
> ^ ' ' > 7 , '
D ' - - >
7 - / ! , - ' , - 7 7 7M . , , 7 7 7 7 , ^ 7 .
" V - , , ' . ' t - 7 ' '
^ 7 , , ^ ^ ^
Ktz M M t z O ' , n M ? , : O 7^^x!-^ i ^ ^
' 7 ' ' ^ 7 - 7 - 7
L" . 7-E ^ , ' . . 7 ^
7 ! 7>,
7,
' ^ ^ 7 ,
7 7, ' i 7'
» ' I ' " ' . ' E- i > > .
^ Hl'
- sM R i: 77-7 7-57,
. , , ^ 1 ' 7>
-7 - 7 ^ " 7 - ! 7 , . . ' , . 7.. - . .
7^ ^ /
-7'7-?M7 ttHiD. 7 M 7 7 7,^ALi!k7Al
' ^ r W M 7!-l'?;'i?fis-- «!!»
-«
7 / , .
^ , 7 >- 7,7^7
, - " - , . 7 7^ , ^ D . ' . - 7 7 7
. 5 » " - ^ 7. ^ ' 7 D ' 7 ? ^ D , < , D - , ^ .
'7' ^ 7 , / > 7 . ^ , . , ^ 7 . ^ - ^ ^
^ , 77' > 7> ' 7 7 7 , ! , , 7
7 " ^ ' 7 7 . ' 7 ^ ' ^ >, ,7 ^ ,
S L S M M - ^ M 7 » ' « M M R ''- ''7 7 " 7 - ' ^ « r'77
. 7, > t z ^ 7 7 ^ , D - . , 7 7 7 ^ 7 ^ 7 , , , .
> ^
^ . , s , 7 , 7 ^
^. . D L . » '
/7. 7, 7 ^ > ^
'7> 7> 7' . 7 < „,7 ^
7 7 - 7 ^ - ! 7
7 ^ 7 , .
W K 7 . W Z M
L M L !
7 7 77M K
N 777F , 7 W , 77
';^ 7 7 W M L U
^ . 7M 7, , >, ^
E W > ^ 7 > ' . ^ . , . 7 ' . - , 7 - „ 7
' 7 ^ 7 ' ' ^ . ,
, , r , > 7. . >. t
- M ^ 7 , ' - i ' / A D ,-
^ ,7. ^ . . . . ^.-!^ . 7' M '
, ,' <
' 7 -
- M
G . 7 / , 7 7
5 M 7,77
r
7 7^7
^R -A W ., d
- M K M ^ ^ >n > . , 7 7 ' ,7,
»MLK-77 ^ - . / 7 ^ - . ^ 7, ; > D V- ^ , ^ 7 ^ - . . : ,^-^MMy7'7 ,: ,s 4 7 M . ^ , ^ . ^ , , ,
M M - , « - « .
^ - 7 ^ . Z - K
E R
W M'MM
7-
- s s e ^ ' ' ' , 7, - 7' . - ' . ' -, « : > ! > o " < , , 7 ,
7 7 - -7^MM»
7 - '7/ 7 ^ 7, ^ »7
1 ^ . 7 , M M / 7
W . 4 , « 1 7 7' ^ 7 ,77^ . . 7
, i 7
.7 77,77
7 7 ,5D.'.,. -7 < 77 Af'W K -
777^ V 77 7 7 .7,
,
Hds. M a je M
Dronningen af Hannover
helliges dette Arbeide,
med H ds. Majestcets allernaadigste Tilladelse,
cerbodigst
af Hds. Majestoets underdanigste, hengivneste og taknemmeligste Tjener
Stephen Watson FuNom.
'
«
>
i >
r-
Fortale til tredre Oplag.
Z le t er med stor T ilfredsstillelse, at jeg paany be
finder m ig A nsigt t i l A nsigt med det store P u b lic u m . Led vcere, at den dyre B o g in dbringer flest Penge — en S tro m af Held under den Skikkelse fljenker dog i Virkeligheden ikke Forfatteren en saa reen Gloede som Tanken om , at hans A rb eid e , solgt t i l en billigere P r iis , finder Tusinder af Kjsbere og baner sig B e i t i l Titusinder af Loesere. V e l sandt, denne Omstoendighed medfsrer et um aadeligt A n svar, men
et, for hvilket kun Faa vilde gyse tilb a g e , og jeg haaber, at denne B o g ikke indeholder en eneste M e n in g s y ttrin g , som jeg nogensinde kunde enfle at
gjenkalde.
I en B o g , der er beregnet paa alm indelig U d
bredelse, vilde Anmæ rkninger kun vcere t i l B y rd e ;
de vilde snarere tjene t i l at plage og forstyrre Lceseren
end t i l at veilede ham. Je g har derfor, hvor det
syntes nodvendigt, ncevnt Hjemmelsmandene for mine Paastande i selve Texten. Bankets P la n har vundet det varmeste B ifa ld hos Pressen, der atter har ydet m ig en sandeles hcedrende Paaskjvnnelse, og jeg kan ikke A ndet end her u dtale, hvor megen P r iis jeg scetter paa dette Udbytte.
20, Chalcot Terrace, Primrose H ill, M a i 1855.
S . W . F .
V
' s
Fschc Assnit.
For Syndfloden.
>» ^W e n eneste Kundskab, vi besidde o m 'd e n menneskelige Histories tidligste T id e r, indeholdes i fem C a p itle r af fsrste Mose B og. M ed denne korte B eretning fo r D ie har man vanskeligt ved at forestille sig den K jendsgjerning, at det deri indbefattede T id sru m u d g jo r totusinde A a r eller over en Trediedeel af a l den T id , der er forloden siden Menneskets Skabelse. N a a r vi overveie, hvilke B e
givenheder der er foregaaet i Verden i de atten A a r- hundreder, der ere henrundne siden vo r Frelsers Komme
— hvorledes R iger ere opstaaede og faldne, R eligioner forsvundne og hele Folkecetter gaaede, tilg ru n d e — da ville vi bedre fatte, hvor saare ufuldkommen den S k ild rin g er. h iin fattige Frem stilling giver os af Menneskeslægtens Skjcebne fo r Syndfloden. Colossale M ona rkier maae vare fremvoxcde, K rige og Tvistigheder have raset, op- hoiede Charakterer blomstret. R e ligio ner, der vare fo r-
skjellige fra enhver af dem, vi kjcnde, g jo rt M illio n e rs H je rte r t i l deres Trcelle; men der er intet Mindesmærke levnet, som viser, at noget af a lt dette nogensinde har vceret t il. Hvilke Fremskridt man havde g jo rt i C ivilisatio n
— om Mennefkens B o rn a lt eiede en L ite ra tu r, og hvor vid t de vare bekjendte med Kunst og Videnstab, maa altid vedblive at voere en Gaade, der trodser selve G isninge n;
men den Omstændighed, at Patriarcherne fo r Syndfloden levede saa lcenge, tilb ra gte flere Aarhundreder her paa J o rd e n , har uden al T v iv l vceret overordenligt gunstig fo r Dannelsens Fremgang. N a v n lig maa Astronomien snart have fcrngslet de vandrende Stam m ers Opmærksom
hed, idet de paa deres Vei t i l ode og uudforskede Egne ikke havde andre Forere end Him lens S tje rn e r; og de to lv S tjernebilleder, der endnu tjene t i l Landemærker paa Himmelhvælvingens K o r t, bleve, dersom man kan stole paa S a g n e t, forst fundne af Viismcend, der levede fo r S yndfloden. I forste Mose B og hore vi om Musikens Opfindelse, hvilken vi skylde J u b a l, Lamechs S o n , og om T ub als D ygtighed som M etalarbejder; Josephus fo r tceller, at S e th s B o r n , da de af Adam havde erfaret, at Verden skulde odelcrgges af en V a n d flo d , oprejste to S s ile r , een af Kampesteen og een af Muursteen, t i l M inde om deres B e d rifte r, og som ved deres Sammensætning og F orm syntes at robe et ikke ringe Kjendstab t i l B v g - ningskunsten.
M en svcever man i en saadan Uvished med Hensyn t i l M andens K a a r gjennem al denne T id , saa ere O v in - dens dog indhyllede i et la n g t dybere M srke. O m hende meldes der os kun lidet M ere end to eller tre flygtige Hentydninger, der im id le rtid , om end kun svagt, vise, at hun stundum spillede en ikke ubetydelig Rolle i Tidens Jdrcet. O g sandelig, hun afstedkom ved meer end een Leilighed T ild ra g e lse r, der endnu have Indflydelse paa Verdens Gang.
D e t vilde voere et mere end srkeslsst Foretagende at underssge, om den B eretning, Moses giver om Q v in - dens Skabelse, skal tages i bogstavelig B etvdning eller b lo t som en Lignelse, der ved ligesaa staaende som pas
sende B ille d e r frem stiller Beskaffenheden af hendes F o r hold t i l M anden. Josephus bemcerker rig tig n o k , at den hellige Historieskriver nu begyndte „ a t tale philosophist", hvoraf Nogle maaskee slutte, at O ldtid ens Viism crnd i
I s r a e l heldte t i l den sidste M e n in g ; men medens dette er uvcesenligt som K jcndsgjerning betragtet, v il man stedse kunne disputere derom. Een T in g er a fg jo rt — at O vindens Skabelse fulgte efter M andens, skjondt den t i l visse va r paatcenkt og sorudbesluttet paa samme T id ; th i der siges os udtrykkeligt, at „G u d stabte Mennesket i sit eget B ille d e : i G uds Billede stabte han det — M a n d og Q v i n d e stabte han d e m " . O g uagtet E va fsrst senere blev sat i Verden, er det dog heraf indlysende, ligesom det aabenbart er Ordenes Hensigt at tilkjendegive.
at hendes N a tu r og K a ld allerede vare bestemte af den Almoegtige, som kun oppebiede det rette O ie b lik, fo r at knytte hende uoplsseligt t i l M anden.
Dette T idspunkt var kommet, da Adam , stjsndt enhver Nydelse stod t il hans Raadighed, fandt selve Edens velsignede S kygger trykkende uden en deeltagende Om gangs- f celle. Han havde ladet hvert levende Voesen gaae fo rb i sit B lik , men blandt hele denne M angfoldighed af S ka b
ninger ingen s in e t, der var stikket t il at oplive hans Eensomhed eller vinde hans Kjoerlighed. D a var det, :den Almoegtige, af Medynk med hans forladte S t illin g
— maastee givende efter fo r hans B sn n e r — stjenkede ham hans forudbestemte Livsfoelle, i hvem han skuede et flaaende og fagert Gjenbillede af sig selv, blidnet ved den qvindelige Åndes fine Linier.
E vas Fslelser i hendes fsrste Fornemmelse as T i l værelsen kunde kun fattes af M ilto n s ophsiede M use:
„H iin Dag jeg mindes tidt, da op af Sovnen Jeg vaagned forste Gang og hviilte blodt
Paa Blomster under Skvggen, og ei vidste, Hvor eller hvad jeg var — hvorfra, hvordan D id kommen."
D e t udkaarne P a rs Opholdssted var valgt af ud
trykkeligt Hensyn t i l dets soerlige T a rv og T rang . P la n te t af G uds H aand, indeholdt Edens Have, siges der os,
„ethvert Troe, der var liflig t at see t i l og godt t i l F s d e ". S kovkrat og Lunde, der ydede h e rlig t Ly mod
Middagsheden, brcrmmede en deilig. speilklar S tr s m , der bslgede m idt igjennem dette P a ra d is , snart beskyllende det flsielsblode Grsnsvoer, snart ncesten favnende B lo m sterne, der heldte sig ud over dens Vande. G u ld g lim rede i dens D y b , og dens Bredder vare toet besaaede med kostelige Stene, der- as Moses noevnes som B dellium og O nyx. Fugle af enhver Fjerbedcekning, endnu ikke skroemmede ved Menneskets Ncervcerelse, flagrede fra Troe t i l Troe, medens andre lode Skovene gjenlyde af deres S a n g , og saa uendelig m ild t var H im m elstrsgct, at vore forste Foroeldre efter eget Tykke vandrede gjennem enhver D eel af Haven uden andet Kloedebon end deres egen Uskyld. I - f i n „S y m p o s io n ", der gjemmer det hedenske Frasagn om Eden i sig, stadfcester P la to i denne Hen
seende Mose V idnesbyrd, idet han fortceller, at Menneskets lykkelige Stammeforoeldre gik uden S k ju l og udsatte fo r V e irlig e t, som de rigtig nok heller ikke havde G ru n d t i l
at frygte, da det hverken bragte S to rm eller Kulde.
M a n har g jo rt sig megen spildt Umage fo r at ud
finde Beliggenheden af Eden, hvilket Nogle henlcegge t i l M aanen, Andre midt i Lu ften , ligesom Muhameds L ig kiste, medens det udtrykkeligt betegnedes as Moses efter Grcendser, som man dengang heelt vel forstod, og som udentvivl vare overleverede fra den oeldre Verden. E t hvert S p o r af dets Tilvoerelse udslettedes n a tu rlig v iis ved
S yndfloden, og selv Mose fire F lo d e r er man nu ikke istand t i l at opdage; men den udmcerkede ssterlandsk
Larde og O ldkyndige S i r W illia m Jones h e n lig g e r det jordiske P a ra d is t i l Persien, og dette Antagende stad
fæstes ved Udtrykket „ost fo r A s s y rie n ", som man h id til synes at have overseet. I A d o n is's Have og Elysium bevarede Hedningerne et ufuldkomment S a g n om dets Skjunhed og G la d e r.
Menneskets lykkelige Hjem blev snart angrebet af det Ondes M a g t, som antog en synlig Skikkelse og indviede Menneskeslagtens Historie med en T rium ph over O vindens Svaghed. Her stude vi atter paa en F o rtæ llin g , som nogle K ritikere tage i b ille d lig , andre i bogstavelig B e ty d n in g , men som, hvorledes den end betragtes, er et
surgeligt Mindesmærke om vor Skrubelighed og Vanm agt.
Eva fa ld t, som Q vinden gjerne falder — et O ffe r fo r Forreederi, Falskhed og S v ig . A lligevel synes der ikke at vcere skjellig G ru n d t i l at bebyrde hende med hele S kylden fo r den skæbnesvangre B rude, og man kan med Fuie opkaste det S p u rg s m a a l, om v o rt stcerkere K ju n , der saa lange har studt Bebrejdelsen fra sig, virkelig har Ret t i l at afsige en saadan Kjendelse. S k ju n d t Fristeren henvendte sig t i l E v a , synes dog Adam at have va re t narvarende og ved sin Taushed stiltiende at have givet sit M ind e t i l S am talen. Ordene ly d e : „ — hun tog af Frugten og aad og gav ogsaa sin M and m ed s ig ."
Hvad er vel sandsynligere, end at de vare sammen — at de hvilede under Skyggen af h iin t T r a , der var saa
„ lif lig t at see t i l " , m idt i Haven og maaskee paa B red-
den af den fredelige S tro m , der vandede den? O g hvor kunde Adam vel vcrre, undtagen hos fin eneste O m gangs- foelle, med hvem han ikke blot deelte hver I d , men hvert O ieblik i stt L iv? A f E vas Hcender modtog han im id
le rtid den skæbnesvangre F ru g t, og paa hende ssgte han at kaste Ansvaret og S tra ffe n .
D e t var „ i Dagens S v a lin g " — om Aftenen, da tcette Skygger bredte stg over Jorden — , at den fo r-- foerdelige D o m blev u d ta lt. Q vinden kjendtes uvcerdig t i l stn fsrste Sendelse og skulde ikke mere voere M andens ' Lige, men hans Troel, medens de begge bleve udjagne af deres Uskyldigheds Hjem, som de havde kroenket ved deres F ald. M id t i N attens G ru betraadte de en vidtstrakt og ubekjendt Verden, fo r at skjule deres ubeskyttede H o veder i en foel Hule eller skummel S kov. M orgenen gryede kun, fo r at blotte deres Elendighed og vise den som Modscetning t i l de S aligheder, de havde mistet.
D en fsrste Ulykke, der timedes Mennesket, var et ssrgeligt Varsel om , hvad der skulde komme. U tilb s ie - lighed t i l at fcerdes i Noerheden af Skuepladsen fo r deres tidligere Lykke, eller F ry g t fo r det luende Svoerd ved Havens In d g a n g , der huskede dem paa den skrækkelige Forkyndelse af, at de skulde „visselig d se ", har udentvivl drevet de ulykkelige Forjagne t i l at vandre la n g t bort, fo r at opssge stg et n yt Hjem. M a n mener, at de om
sider have slaaet stg t i l Ro i In d ie n . Medens Adam her dyrkede et utaknemmeligt J o rd sm o n , hvis Frembringelser
G
kun ydede ham et usikkert, maaskee kun et kummerligt O pho ld, blev Eva overfalden af Fodselssmerter, uden at finde L in d rin g i sildigere Tiders mildnende Behandling.
Dornene fodtcs i S o r g , opdroges i S m e rte , og fslte Moderen end Gloede over sit Afkom, kunde hun saa dog, selv i sine gladeste Oieblikke, glemme den Skjoebne, der va r bebudet hendes Efterkomm ere? I sin M oderkæ rligheds Fylde havde hun givet sin Forstcfsdte Navnet C ain, eller
„ E i e " , ret som om denne nye S k a t trsstede hende fo r ethvert S a v n ; men hun synes snart at voere bleven sin Skuffelse va e r, og Benoevnelsen A b e l, eller „Forfæ nge
lig h e d ", Navnet paa hendes anden S o n , udraaber h o it sin egen M o ra l. S a n d e lig , tid t maa hendes Sjoel voere bleven hjemsogt af de oengsteligste Anelser, der afmalede Frem tiden med de msrkeste F a rv e r; men a ld rig kan hendes dybeste Bekym ring have forudsat den Tildragelse, at den ene af de S s n n e r, hun havde elsket saa sm t og opdraget saa omhyggeligt — at et Voesen saa b lid t som Abel, ved hvis daddelfrie N a tu r hendes partiske Oie kun a ltfo r gjerne dvoelede, skulde falde fo r den morke og vilde Cains Haand. Dette var et S la g , der vilde have knuust enhver M o d e r, men som ramte Menneskesloegtens Stammemoder med soerlig S tyrke .
A f den hellige S k r ift loere v i, at E va siden fik et ta lr ig t Afkom , og Josephus om taler, at hun skjenkcde
„mange andre B o r n " L iv e t, medens et gammelt S a g n paastaacr, at bun var M oder t i l treogtredive S o n n c r og
treogtyve D s ttre . D e t er soerdeles betegnende fo r Q v in - dens ydmyge K a a r efter Syndefaldet, at der i den hellige S k r ift ikke gjores. den mindste Hentydning t i l E vas D s t - tres Fsdsel; og at uagtet C ains H u stru, der maa have voeret en af hans S s s tre , omtales mere end een G ang, noevnes hendes N avn dog ingensteds. J a , saa lid e t oendsedes Q vindekjsnnet ved S id e n af M andens Voelde, at selve E v a , undtagen i A nledning af S eths Fsdsel, forbigaaes med Taushed, og at vi ei engang hore Noget
om hendes D s d .
Abel synes at have efterladt et ta lr ig t Afkom , da C a in , idet han staaer Ansigt t i l Ansigt med den A l mægtige, rober F ry g t fo r sit L iv , som om han ventede sig Hevn af sin B ro d e rs B o r n ; og af de flygtige Hen
tydninger t i l A n l« g af B y e r ere v i berettigede t i l at slutte, at Verden nu rummede en anseelig Befolkning. E n begavet fransk F o rfa tte r i J o u r n a l I 'u r is beregner, at dersom Adam og E va havde 8 B s r n i deres 25de A a r, saa have i deres 50de A a r disse 8 omtrent fkjenket 6 4 L iv e t, hvilket i deres 74de A a r vilde give 5 8 3 , i deres 98de A a r 4 0 9 6 , og i deres 120de A a r vilde deres
Efterkommere da have belobet sig t i l 3 2 ,8 0 0 . C ain myrdede rim e lig v iis Abel kort fo r S eths Fsdsel, da Eva, idet hun ncevner den S idste, siger: „G u d har bestemt mig en ny Soed istedetfor Abel, som C ain ih je lslo g ", og dette va r i det 130te A a r af Adams Liv.
Den korte Hentydning t i l Ada og Z illa , Lamechs H ustruer, kunde synes at meddele os liden eller ingen O p ly s n in g om , hvor vid t det var lykkedes Q vinden at lette eller lssne det A a g , der var paalagt hende: saa Meget kunne vi alligevel stjsnne, at N aturens mcrgtige Baand begyndte at mildne det Haarde og Haanlige i hendes K a ar. Manden havde loert, at det v a r - t il hende, han maatte vende sig, naar hans Hjerte trcengte t il Lcege- dom under de vilde A nfald af S o rg og S a m vittig hed s
nag, og Lamech betroede sine Hustruers Medfslelse den ssrgelige F o rtæ llin g om sin Overilelse og sin B rsde.
Im id le rtid see v i, at det menneskelige Sam fund tillig e havde optaget et andet Elem ent, d e r, medens det ikke kunde Andet end blive en S p ire t i l huuslig T vist, maa have bidraget vcrsenlig t i l at formindste og omsider t i l in te tg ø re Q vindekjsnnets voxende Indflydelse. I Lsbet af et Tusind A a r efter Skabelsen — maastee medens Menneskeslægtens M oder endnu levede — var Fleerkoneriet, denne frugtbare K ilde t i l saa mange O nder, blevet almeen Vedtcegt, og Mennesket havde allerede forvandlet N aturens helligste Forholdsregel t i l Ustik og Skjendsel. Virkningen af denne Fremfcerd blev snart aabenbar i en alm indelig Fordærvelse af Scederne, der omsider fornedredes i en G ra d , hvorom nyere T ider ikke engang kunne danne sig nogen Forestilling. Hedenste Forfattere vidne ikke mindre, end den gudbeaandcde Historieskriver, om denne ssrgelige Sandhed, og C a tu lls fabelagtige Fortæ llinger saavelsom
O vid s Metamorphoser kunde nceften have laant deres S k ild rin g e r fra den hellige S k r ift. Den Voldsomhed, der tog Overhaand paa Jo rd e n , havde kaaret Q vinden baade t i l fin Fristelse og t i l f it O ffer. M en medens hendes ncesten seraphiske Skjsnhed ceggede og lokkede t i l A ngreb, iklcedte den hendes Svaghed en uimodstaaelig Ånde, og der er G run d t i l at tro e , at hun endog talte Engle blandt fine Tilbedere. Vore vanartede Evner ere ude af S ta n d t i l at forestille sig det magelsst Henrivende i Skikkelse og Aasyn, der kunde bevirke noget saa V id underligt. V i kunne uden Overspamdthed antage, at den
himmelbaarne Menneskeskikkelse dengang var af en oedlere O rganisation, hvis S tyrke svarede t i l dens loengere Levetid;
og den Skjsnhed, der bevarede sin Friskhed gjennem H u n dreder af A a r, maa visselig have voeret af en hsiere og mere oetherisk Charakteer. „ D e r var Kcemper i hine D a g e ", og maafkee hele Menneskeslægtens Legemsbygning, lig den F o rm , hvori den var stsbt, stod la n g t over det nuvoerende T rin . Vore fsrste Forceldres op
rindelige Typus maa endnu have vceret den almindelige, og da Slcegterne kun beboede en ringe Deel af Jordkloden, vare de ikke underkastede de klimatiske P aavirkninger, som have havt en saa sdeloeggende Indflydelse i sildigere Tider.
Selve Jordens Overflade var af en anden Beskaffenhed, og Goldhedens Forbandelse kroevede a l Menneskets U d
holdenhed, naar den skulde boere F ru g t. C ain siges at have opfundet P lo ve n ; fra hans T id maa den personlige
Sysselscettelse med Agerbruget have udsvet en vcrsenlig In d v irk n in g paa det menneskelige Legeme, og h e rtil kom snart Krigens voldsomme Anstrengelser. Im id le rtid dreve S e th s Efterkommere sandsynligvis endnu Hyrdesyslen og afsatte, paa deres lange, eensomme N attevagter, S tje rn e - kyndighedens fsrste, ufuldkomne O m rid s.
Pausanias, P h ilo s tra tu s , O vid og P lin iu s , der a f
vige fra hinanden i andre mythologiske P u n kte r, bevare A lle Frasagn vedrsrende Kcemperne, og dersom vi god- kjende S a ta n s Kjodblivelsc i S langen ved Fristelsen, kunne vi ei benegte, at Englene, „G u d s S s n n e r " , eller maaskee allerede faldne A ander, ere traadte ud af deres Aandelighed ved den aabenbart vanhellige Forbindelse med „Menneskcns D s t t r e " . J a , endnu paa Apostlenes T id formaner P a u lu s sine qvindelige Disciple t i l at be- dcekke deres Hoveder — d. e. boere S l s r — „a f F ry g t fo r E n g le n e ", hvilket synes at godtgjsre Fortolkningens R igtighed; og i de apokryphiske B sg e r fremstilles Tobias's Ssnnekone som elsket af en ond A a nd, der efterhaanden drcebte hendes Wgtefoeller paa B ryllupsdagen, in d til hun ved B o n og O ffe r befriedes fo r hans Hjemsogelser.
D e t er fo r sine Hustruer at Propheten Lamech siges fsrst at have rsbet, at det var G uds A g t at tilin te tg js re Verden ved en Vandflod, og i fsrste Mose B og fortcelles han at have ved Noahs Fsdsel varslet, at hans nyfsdte S s n vilde blive et Redstab t i l at gjengive Jorden dens Frugtbarhed. „D enne Samme stal trsste o s ", udraaber
Lamechs Born. 21
han, „ fo r vore Hcrnders Arbeide og M s ie paa G ru n d af Jordsm onnet, som G ud har forbandet." Josephus fo r- sikkrer, at Lamech ved sine to Koner blev Fader t i l syv- oghalvfjerdsindstyve B o r n , af hvis Navne kun fem ere opbevarede, og kun eet af disse — Naamah — eies af en Q vinde. Den stille Hyrde Ja b a l, der elskede sit T e lts rolige Eensomhed, og Tonekunstneren J u b a l, hvis O p findelse af Basunen vi endnu mindes i O rde t „ J u b e l" ,
vare hans Hustru Adas B o r n ; og den vilde K rig e r Tubal, som „udmcerkede sig ved S ty rk e " og va r den Forste, der dannede Vaaben og Redskaber af M e ta l, var Z illa s S o n . V i faae ikke at vide, hvem der var Noahs M o d e r; men udentvivl var det en af disse.begunstigede Q vin d e r.
D a Noah var sexhundrede A a r gammel paa S y n d flodens T id , er det sandsynligt, at hans ta lrig e B rs d re og Sostre alle vare dode fo r den T id ; men vist er det, at ingen af dem fulgte ham ind i Arken. Hans A d varsler og Paamindelser syntes ogsaa at voere aldeles spildte paa en Verden, der var hengiven t il a l den Slethed, som den almindelige Fordcervelse kunde fremkalde. „ D e r va r G ifte rm a a l og B o rtg ifte ls e r" lige in d til selve S y n d flodens M o rg e n , da den beaandede P a tria rc h , adlydende Guddommens Paabud, tog sine S o n n e r og sin Hustru og sine S o n n e rs Hustruer — i A lt fire Q vin d e r — og betraadte Arken. Den ncrste K yst, de skulde sine, var i
en ny Verden.
Andet Afsnit.
Patriarchernes Tid.
E ^ m Mcnneflestcegtens anden Stammeinoder — Noahs Kone — hore vi i den hellige S k r ift ikke engang saa Meget som hendes N a v n ; Hedningerne derimod give hende i deres Deukalionsmythe Navnet P y rrh a . F ra det O ie b lik, da hun forlod Arken, ncrvnes hverken hun eller hendes tre S o n n e rs Hustruer, af hvis Afkom „hele Jorden o p fyld te s", med et eneste O r d , og O vinderne indtoge endnu en saa underordnet S tillin g , at der fsrst mange A a r efter S y n d floden, da vi hore, at A rphaxad, Sem s S s n , havde S s n n e r og D s t t r e , findes nogen udtrykkelig O m tale af deres Tilvcrrelse. O m tre n t halvfjerdehundrede A a r efter Vandfloden ncevnes Navnene paa S a ra og M ilk a . I nogleogtyve Aarhundreder, fra Skabelsen regnet, bliver det saaledes fem Q v in d e r, der have opnaaet denne Ud
mærkelse, nem lig: Eva, vor Stam m einoder; Ada og Z illa , Lamechs Koner, og endelig S a ra og M ilk a selv.
D et er ved Foden af A ra ra tb je rg e t, det sidste Led i den kaukasiske Kjoede, og paa den frugtbare Naksjivan- slette, der i den armeniske Benævnelse endnu mindes „det forste H vilested", at Frasagnet har henlagt Menneske
slægtens Vugge. I nogen T id klyngede den patriarchalske Fam ilie sig in d e rlig t t i l denne sin U u d lin g s p le t. hvor Melonen og V iin d ru e n , hvis S a ft forst udpressedes af Noah, endnu opnaae en andensteds ukjendt Fuldkommenhed.
D e t frug tb argjo rte Jordsm on krcrvede ikke lcengere uop- h o rlig Dyrkelse; Bjergenes G rusgange ydede deres Hjorde rigeligt Foder, og de dvcelede heel n a tu rlig t i en Egn, der var dem mindeværdig som Scenen fo r deres Befrielse
og dyrebar ved de ommeste Forbindelser.
M en medens Forogelsen af deres A n ta l slappede disse B a a n d , gjorde den det tillig e nodvendigt at sprede sig. I det tredie Sloegtled efter Noah finde vi N im rod, Kusj's, S o n , byggende en S ta d , der siden blev beromt under Navn af B a b e l; og paa Pelegs T id , to S lc rg tfo lg e r sildigere, var Menneskeslægten bleven saa ta lr ig , at J o r den, som man h id til havde afbenyttet efter eget Tykke, begyndte at blive deelt eller udskiftet t i l S tam m er og F am ilie r som scerligt Eie. Endnu betydningsfuldere F o r andringer paafulgte: Konger indstiftede den despotiske M a g t ; K rige og Rovertog, der endte med de undertvungne Stam m ers Fangenstab, in d fsrte Trceldommens unaturlige Skik, og Voldsherredommet begyndte paa sin gamle V iis at svinge Svoben over Mennestens S o n n e r.
L4 Familiecegreflaber.
Ikke ssrend paa Abraham s T id saae vi nogen O p lysn in g om Q vindens S t illin g under denne fremskridende C ivilisatio n. D a see vi af enkeltstaaende Kjendsgjerninger, at hendes L o d , undtagen paa det hoieste S a m fu n d strin , endnu var Underkuelse og Trceldom. Patriarcherncs Familiehistorie vidner tillig e , at der i alle Klasser herskede en paafaldende Misforstaaelse af Wgtefkabets hellige N a tu r. A t det kjsdelige Sloegtskabs Baand ikke be
tragtedes som en H in d rin g fo r Wgteskab, derpaa have vi et B e viis i S a r a , som var fin Wgtefcelle Abrahams Halvssster; og deres B ro d e r N ahor blev fin egen B ro d e r
datters M a n d , idet han cegtede fin B ro d e r H arans D a tte r M ilk a . Endog lcenge ester finde vi at man frem turer i disse Familiecegtefkaber, i den udtrykkeligt tilkjcndegivne Hensigt at vedligeholde Racens Reenhed, fkjondt E r faringen i Tidernes Lsb har g o d tg jo rt, at Fslgen altid uden Undtagelse bliver legemlig og aandelig Vanartelse, A fm agt og Ufrugtbarhed.
D e r er G ru n d t i l at antage, at Tilbedelsen af den eneste sande G u d , fkjondt den ikke var alm indeligt ud
bredt, dog endnu var meget soedvanlig blandt Menneskene, og en M o ra llo v lig den, der indeholdes i de t i Bud, lcrrtes og paabsdes ved Noahs syv Forskrifter. F l e r koneriet synes im id le rtid ikke at have vceret udtrykkelig fo rb u d t, fljs n d t der findes Exempler paa hellige Mcend, der gjennem deres L iv nedlagde en taus Indsigelse mod dets Vedvarende, og det er en Omstændighed, der fo r-
Fleerkoneri.
tjener Paaagtelse, at Abraham s huuslige Lykke ikke led mindste S k a a r, forend han krcenkede LEgtestabsbaandets Hellighed. V i maae betragte det som et forbavsende B ru d paa de naturlige F sle lse r, at det va r S a ra selv, der tilstyndede ham t i l dette S k r id t, og da L e a s og Rachels paafslgende Adfcerd tyder paa, at hun kun fulgte en alm indelig, vedtagen S k ik , bliver Begivenheden et sorgeligt V idnesbyrd om Q vindekjsnnets usle K a a r i hine celdgamle Tider.
I alle disse Tllfoelde see vi „Troelqvinden" aldeles voldgiven t i l fin Herskerindes Lune. endog i det L iv s forhold, der dybest bevoeger V illie n , S in d e t og Folelserne.
B o rtre vne fra deres Hjem, maaskee fra en formuende og kjcerlig Faders A rn e , af en eller anden Rsverflok, bleve unge P iger solgte t il, Troeldom, stilte fra Venner og Froender, sloebte t i l et ukjendt Land og med Legeme og S jcel overgivne t i l en fremmed E ie rs vilkaarlige H erre
domme. Kunne v i forestille os et mere rorende Billede af menneskelig Forurettelse? D o g, saadan var den S kik, der a lt havde faaet Hoevd i Verden og stod ved M a g t i selve Abraham s Huus.
S k jo n d t Patriarchens Historie er saa bekjendt, bor vi dog vistnok standse et O ieblik ved Episoden med H a- g a r, fo r af dens beloerende In d h o ld at fremdrage et andet Troek i hendes Klasses Lod. E n S o n s Fodsel havde udentvivl foroget hendes tvetydige S tillin g s B e tydning, om end ikke forhoiet dens Vcerdighed; men selve
den Begivenhed, hvoraf S a ra havde ventet at skulle ose en Tilvcext i sin Lykke, blev ved menneskelig Svaghed en K ild e t i l S p lid . Id e t Abraham gav efter fo r hendes uforstandige Indskydelser, der ene kunde udspringe fra M ang el paa T illid t il G uds Forjættelse, havde han om
skabt sit engang' saa fredelige T e lt t i l en Scene fo r ide
lig K iv , der i samme G rad undergrov hans Lykke som hans M yndighed. H ild e t i et saadant Voev af Bebrei- delser, evnede den vise M and ikke at fcrlde en retfcrrdig D o m , og medens Kjcerlighed og en vis Fslelse fo r det Rette lod ham helde t i l sin Hustrues S id e , bsnfaldt H agars Svaghed veltalende om hans Beskyttelse. D e t var G ud, der, efter at have lovet at sikkre Hagars frem tidige Velfcrrd, bod ham at bortjage den ubcsindige Trcel- qvinde fra sit H uus. V i see da, at den fangne Q vinde, efter at have underkastet sig den yderste Haan og det yderste T ry k , fo rla d t og vennelos kunde kastes ud i Verden med sit Afkom og sikkerlig mangen G ang om
kom i O rken, naar der ikke, som i H agars Tilfcelde, fandtes en god Engel t i l at husvale, raade og frelse.
Den hellige Historiker tilkjendegiver tydeligt nok, at Q vindekjsnnet endnu, ligesom fo r S yn dflod en, var be
gavet med en vidunderlig Evne t i l at vedligeholde sin Skjonhed, og S a ra s personlige Unde var uformindsket i en A ld e r, som vi nu vilde ansee fo r saare hoi. S e lv paa Canaans S le tte , hvor Abraham havde slaaet sit T ja ld i Skygge af Egen O gyges, „ta lte R yg te t," siger
Josephus, „v id t og bredt om hans Hustrues D e ilig h e d ", og hun gik i sit halvfemsindstyvende A a r , da hun, den
gang Abraham gjcrstede LEgypten anden G a n g , gjorde et saa fa rlig t In d tr y k paa Kong Abimelech. Denne T i l dragelse tjener t i l at oplyse, hvor liden Sikkerhed selv Q vin d e r as den hoieste Rang dengang node. E n arabisk E m ir , som reiser med et mcegtigt F s lg e , fryg te r fo r at vedgaae, at han er en smuk Q vindes M and , fo r at han ikke under et eller andet Paafkud skal blive tagen af Dage og hans Hustru ranet af den herskende Despot.
Hans F ry g t blev tildeels V irkelighed; th i saasnart S a ra havde sat sin Fod i M g y p te n , blev hun reven ud af sin Fam ilies S k jo d t i l T ro d s baade fo r Gjoestfribedens Vedtoegter og fo r S am fundets almindelige Love.
Jobs B o g synes at godtgjore, at det ikke var af M angel paa Kundskab om Ret og Retfærdighed, at Mcendene i H yrdelivet vedbleve saaledes at holde det svagere Menneskekjsn i Trcrldom . M id t under sine B e kymringer og Lidelser henpeger den ulykkelige Fyrste — vistnok den skjonneste Charakteer, som hele Menneske
slægtens Historie kan opvise — paa en rorende Maade t i l sin hcederlige B ehandling af Q vind ekjo nne t, i O rd , der ikke blive mindre ridderlige ved deres Sim pelhed og P athos. Den nyere C ivilisa tio n kan I n t e t foie t i l hans Fslelsers pure G u ld eller hans fine Opfattelse af O v in dens Hjcelpeloshed og Svaghed. O g medens vi dvcele ved dette W in n e , er det af Vigtighed at lcegge Mcerke
28 Agtelse for Q-vruden.
t il, at Job levede i Abraham s Fsdeland, ncesten i samme Afstand fra W gypten, og i en sildigere T id , altsaa i en, der va r mindre dydig, fo rd i den var mindre gudfrygtig.
Landet Jdumcea, eller E dom , hvor den cervcerdige E m ir boede, var Philosophiens, Lcerdommens og Kunstens forste Tilflugtssted. Endog i hine tidlige T ider var Byen Teman sammesteds navnkundig fo r sine S sn n e rs M is d o m : dens rige Kjobmcend droge, som Job selv fo r
tæller os, v id t og bredt paa deres dristige Handelsfcerd;
den havde sin M o n t, sine M indcsm crrker, sine offenlige In d s k rifte r og sine B o g e r! O m end Mange, naar „de saae S o le n , idet den skinnede, eller Maanen vandrende i sin K la rh e d ", „ ls n lig t henreves" t i l at tilbede de him melske Lys, saa erkjendte dog Job og hans Venner endnu kun den eneste sande G ud. Fleerkoneriet, der hos Nabo
folkene stadfcestedes af Vanen, synes at have vcrret fo r budt her. Job havde kun een H u stru, og ved hende hang han med Omhed, endog da hun i hans Sjoeleqvide overoste ham med bittre Haansord og Bebrejdelser. Hans S o n n e r og D o ttre bleve opdragne paa lige F o d ; de node de samme Behageligheder, og naar de unge Mcend mindedes deres Fodselsdage ved et G ilde, sendte de, som vi loese, „ B u d efter deres Sostre, fo r at de kunde spise og drikke med dem." D a Jo b var kommen t i l Velmagt igjen, fik hans D o ttre as andet Wgteskab, der beskrives som overgaaendc alle Andre i Skjonhed og M d e , lige Lod i Fam iliearven. Selve deres Navne ere et Vidnes-
byrd om deres Faders omme Kjoerlighed; og fljo n d t Je- mina, „fa u r som D a g e n ", Kezia, „yn d e lig som K a s s ia ", og Kerenhappuch, „prcegtig som S m a ra g d e n ", ere noksom udtryksfulde N avne, tale de dog ikke mere fo r de unge P ige rs personlige F o r t r in , end fo r deres Faders fine Fslelse.
I Hyrdernes T idsalder var det S k ik , at Q v in - derne, selv de af hsieste R a n g , vogtede S y s le r, der nu vilde blive holdte fo r nedværdigende, om ikke smudsige, og som de Ringeste af dette K jo n ogsaa forloengst have o p h srt at passe. Endnu paa Mose T id finde v i, at Raguels eller Jethros D o ttr e , hvis Fader var Proest i M id ia n og en M a n d , „hvem Egnens Folk h o ld t fo r vcerdig t i l stor L E re ", vogtede dennes Qvoeghjorde, „e t S la g s A rbeide", siger Josephus, „som det var brugeligt og. saare alm indeligt at M id ia n s Q v in d e r gjorde." E n deel af deres G je rn in g synes ikke at have udkrcevet ringe K rc rfte r, og naar de vandede deres H jo rd e , hedder det, at de forst droge det klare Element op af B ronden og der- paa heldte det i dybe T ru g e , h vo ri det vansmcegtende Qvcrg slukkede fin Torsk. . I denne Syssel forstyrredes de tid t af H yrder, som ogsaa vilde sorge fo r deres D r i f ter o g , naar Raguels D o ttre havde draget Vandet op,
grebe de fulde Truge og tvang de forskrækkede P ig e r t i l at flygte. D e t var ved en saadan Lejlighed, at de bleve saa venligt behandlede af M oses, der netop kom fo rb i og med en Ridderlighed, som ikke var spildt paa Z ip o ra ,
den celdste af Sostrene, ilede dem t i l H jcrlp og drev deres umandige Angribere paa F lu g t.
E n anden Qvindesyssel i Hyrdernes T idsalder var Naalearbeide, der allerede meget tid lig t omtales af Sise- ras M oder (Dommernes B og V, 3 0 ), da hun sad med sine „vise F yrstin d e r" og ventede paa sin S o n s Tilbage
komst. Rokken, rim e lig v iis en Levning fra fo r S y n d floden og opbevaret i Arken tilligemed andre nyttige Red
staber, har udentvivl ligeledes voeret alm indelig, ligesom der i Jobs B og ogsaa hentydes t i l Voeven og S k y t
telen.
Den F o rre tn in g at hente Vand t i l B ru g i Huset synes heel alm indeligt at have paahvilet Q vinderne; ja, baade den og mangen anden B yrde fra gammel T id maa Q viudekjonnet endnu bcere i mange ssterlandste Egne.
D a Abraham s Tjener ncermede sig H a ra n , hvorhen han var bleven sendt af sin Herre, fo r at staffe Isa k en H u stru, msdte han Byens P ig e r, der kom ud fo r at hente Vand ved en noerliggende B ro n d , og fremmerst i Roekken gik Rebekka, hvis B rod er, Laban, var en af Landets A p°
Perste. Naesten totusinde A a r sildigere finde vi den sama
ritanste Q vinde — der im id le rtid va r af la n g t ringere S ta n d — isoerd med en lignende S ysse l; t i l hende kom
mer Frelseren med den samme Begjcering, som A b ra hams udmattede Tjener saa frim o d ig t henvendte t i l
Rebekka.
Rebekkas S am tale ved B rsnd en med sin Farbroders Sendebud viser, at det selskabelige Samqvem mellem Kjsnnene ikke i hine Dage va r lcrnkebundet ved de I n d skrænkninger, der nuomstunder, som fo r mange Menneske- aldere tilbage, udgjsre Osterledens vilkaarligste Soedvane.
Uagtet den Gamle stod fo r hende i Lys af en aldeles Fremmed — en Reisende af simpel S ta n d , der ikke gav nogen tydelig Besked om sig og sit W rin d e , besvarede hun redebont alle hans S p s rg s m a a l om hendes Fam ilie, meddeelte ham de mindste Omstændigheder vedrsrende dens K a ar og S t illin g ; ja, efter Josephus, der stemmer fuldkomment med M oses, betcenkte hun sig ikke paa at lade ham forcere sig et P a r kostelige Arm baand og
„nogle andre P rydelser, som det tyktes passende fo r Ungmser at bcere", blandt hvilke der maaskee fandtes O re rin g e , G uldbaand t i l at spcende om Anklerne og det mere phantastiske Sm ykke, som kaldtes Ncrseklenodiet og regnedes t i l de ypperste Dele af den qvindelige P y n t.
B la n d t andre Klcedebon var S ls r e t, der nu er saa alm indeligt hos de ssterlandske D a m e r, allerede tildeels kommet i B ru g , iscer blandt Q vin d e r, der udmcerkede sig ved S kjsn h e d , og Kong Abimelech anbefaler S a ra at bruge „e t S k ju l fo r O inene", der v il beskytte hende mod den Fare at blive stirret paa af Mcengden. I mange Tider efter blev S ls r e t im id le rtid kun baaret ved h s i-, tidelige Lejligheder eller af den unge Pige i hendes For>
lovedes Overvcerelse. Saaledes hsre v i, at Rebekka, saasnart hun faaer D ie paa Is a k , idet hun noermer sig Abraham s B o lig , ifs re r sig denne kydske Prydelse (1ste Mose B o g X X I V , 6 5 ). „ O g hun sagde t i l S v e n d e n : ,Hvo er den M a n d , der gaaer os imsde paa M arke n?' O g Svenden sagde: ,D e t er min H erre.' D e rfo r t o g h u n et S l s r og skjulte
sig."
E fte r en T id af fem t i l sex Aarhundreder omtales det, at R u th , hvem hendes S vigerm oder har paalagt, at hun stal „salve sig og tage sin D ra g t pa a" — d. e. ifsxe sig sin smukkeste P y n t — , ogsaa boerer et S l s r , og B o a s begjoerer, at hun stal „hidbringe D i t S l s r , som e r p a a D i g , og holde det."Q vinderne boede i ' andre Leiligheder end Fam iliens mandlige D e e l, og sandsynligvis havde de hver sit Voe- relse eller T e lt, da vi loese om „ S a r a s T e lt" , „Rebekkas T e lt" og „ S a r a s Tjenesteqvindes T e lt" . D a Sisera flygtede fra Valpladsen, mindedes han ogsaa, at han kunde vcere try g i Jae ls T e lt: da det var Q vindernes B o lig eller Harem, vilde hans Forfolgere, der havde Fred med hendes Wgtefoelle Heber, ikke vove at angribe det.
Fremgangsmaaden ved Rebekkas og Jsaks Forening viser, hvorledes W gtestaber sluttedes i h iin fjerne T id.
Abraham havde sendt den unge Piges Fam ilie kostbare G aver — „saadanne T ing, som stode i A g t der, efterdi de sjeldcnt eller a ld rig bleve sete i det L a n d "; og da Tjeneren siden fremroekkcr „kostelige Qvindesmykkcr, hvilke
han beder Rebekka tage under sin soerlige V a re tc rg t", kunne vi udentvivl slutte, at naar Audestgaverne skulde b rin ges, huskede man B ruden efter T ilb o rlig h e d . F o r ceringerne t i l hendes F a m ilie , eller rettere t i l hendes
B ro d e r, udgjorde hendes B rudegave, der modtoges som et T ilb u d fra Brudgom m ens S id e , der saaledes ligesom skjenkede sin Forlovede en M e d g ift. Jakob tjente i syv A a r fo r hver af sine K o n e r, og Sjechem, Kong H am ors S o n , fortcelles, da han bad D in a s Fader om hendes Haand, at have sagt: „B e d mig om a ld rig saa megen M e d g ift og Skjenk, og jeg v il give, saaledes som D u siger t i l m ig ; men giv mig Pigen t i l H u stru ." S p o rg e r man om det forlovede P a rs Tilboielighed fo r hinanden, saa tcrnkte In g e n i mindste Maade paa slige romantiske T in g ; det vilde heller ikke have passet godt ind i deres B e regninger, da de unge F olk sjeldent fik Lov t i l at sees, forend den uigenkaldelige Overeenskomst va r sluttet. I sin S a m tale med Abraham s Tjener betragter Rebekka sig aldeles som undergiven sin B ro d e r, der var tra a d t i hendes Faders S te d , og beskriver ham tyd e lig t nok som
„sin Pigestands B e v o g te r". S a n d t at sige, synes hun noget begjcerlig efter at forlade Fcedreland, Sloegt og Venner, efter at byde sin scedrene Arne F a rv e l fo r evigt, fo r Jsaks S k y ld ; men Q v in d e rn e ' synes i h iin T id at vcere blevne opdragne i denne Folelse — t i l at betragte W gteffabet som deres fsrste L ivsfo rm a a l og betcrnke, at deres Haand ikke skulde bortffjenkes af Tilboielighed
3
eller Kjoerlighed, men saaledes som deres Faders V illie paabsd.
Musikeu var allerede meget tid lig t et A n d lin g s - tilb e h s r ved B ry llu p p e t som ved enhver anden Fest, og Laban bebrejder Jakob, at han ved at liste sig bort havde forhindret ham fra at forherlige hans Afreise „med Lystighed og S a nge , med Haandtrommen og H a rp e n ."
Musikinstrumenter vare upaatvivleligt blandt de G jen- stande, der bleve bevarede i Arken, da en stor Mcengde findes at vcere i B ru g to- t i l trehundrede A a r efter S y n d floden. I Job s B og er der Tale om H arpen, Luthen, Haandtrommen og F ls ite n , og Linien: „ D e svceve mun
te rt om t i l F ls ite n s L y d " viser, at O vinderne med deres naturlige S a n d s fo r det Åndige og S kjsnne a lt havde Dandsens fortryllende Bevcegelser i deres M a g t..
O m tre n t et h a lvt Aarhundrede efter Labans Ssster Rebekkas B r y llu p lader hans Fam ilie os atter opfange et G lim t af Tidens LEgtestabsscrdvaner. S o m G run d t i l ikke at give Jakob Rachels Haand anfsrer Patriarchen nem lig, at S a a d a n t var u m u lig t, saalcrnge Lea, hendes oeldre S s s te r, endnu var u g ift, da det vilde vcere et B ru d paa Landets vedtagne S kik. Bryllupsfcerden varede i syv Dage, efter hvad vi see, idet Laban i sin Sam tale med Jakob snfker, at Lea stal „fu ld b yrd e sin U ge."
Fleerkoneriet synes paa den T id at vcere bleven en fast- flaaet In s titu tio n . A f J s a k s . to S s n n e r havde Esau taget tvende Koner, Ada og A holibam a, og Jakob ceg-
tede, ester sin S vigerfaders Tilskyndelse, to S o stre , hos hvem den naturlige Kjcerligheds Tilboieligheder saaledes kroenkedes og tilin te tg jo rd e s. D en hjemlige Arnes I r e d blev det grumme O ffe r fo r denne ugudelige Forbindelse, og da de flette Lidenskaber forsi vare vakte, indbragte Rachel og Lea, opoffrende selve Kjcerligheden fo r Hev- nens F o rm a a l, ved Hjoelp af deres to Tjenestepiger et n yt S plidselem ent i deres ulykkelige og uenige Fam ilie.
M en uagtet Fleerkoneriet havde faaet Stadf«stelse ved saa ansete Mcend som Abraham og Jakob og siden helligedes ved Exem plet, skjondt ei ved Mose L o v , fo r kastedes det dog ikke sjelden af den menneskelige Folelses stoerke D r i f t , der godtgjorde, at K jcrrligheden, naar den er oprigtig, ogsaa maa vcere reen. Langt sildigere, skjondt endnu i Hyrdernes T id s a ld e r, fremstilles R u th s Frcrndc som vragende hendes Haand af den G ru n d , at han a lt havde en Hustru, og han flipper hellere en r ig ' A rv , end han indgaaer en ny Forbindelse med en u n g , , smuk O vinde. D e t er i Sandhed kun a ltfo r k la rt, at M e n
neskene fra de celdste T id e r fu ld tve l indsaae Fleerkoneriets Uretfærdighed og odeloeggende V irk n in g e r, men derpaa i sildigere T ider fik fo r S kik at folge deres egen T il- boieligheds In d fly d e ls e r frem for Religionens og M o ralens hellige Forskrifter.
D en qvindelige Fornedrelse naaede det laveste T r in blandt T ro g lo d yte rn e , der. i Jo b s oeldgamle T id skildres som kun lidet fo rtrin lig e re end M arkens Umcelende. „D e
3*
u d jo g c s ," siger den cervcrrdige S orgende, . „ f r a Menne
skenes S am fund, fo r at boe i Jordens H u le r og i K lip perne. B la n d t Buskene fsdes de; under Nelderne san- kedes de: de ere uslere end J o rd e n ." Troglodyterne synes at vcere det samme F o lk , der af Herodot omtales som boende i den Egyptiske Q rk , og hvis Behandling af Q vin d e rn e , som her nedvErdigedes i en endnu hsiere G rad end de selv, han betragter med harm fuld Afsky.
Josephus kalder Egnen mellem M g y p te n og M id ia n
„T ro g lo d yte rn e s L a n d ", og ^Strabo henscetter dem „paa den S id e af den arabiske B u g t, som er ncermest W g y p - ten og LE thiopien." Homer hentyder t i l dem under
Navn af Eremberne.
I slaaende Modscetning t i l T roglodyterne , eller
„Hulebeboerne", have de celdstc Egyptiske M indesm Erker opbevaret S p o r af et andet Eldgammelt FolkefE rd, der, fkjondt det uomtvistelig var et osterlandfk Hyrdesamfund, aabenbart havde naact en ho i G ra d af C ivilisation.
Denne forsvundne Race var ikke blot i Physiognomi, men i H udfarve, sorskjellig fra andre S tam m er af osterlandfk R o d ; dens Lsd var nemlig ly s , medens Rasten var mere lige, Haaret b ru u n t og Qinene blaae. Q vinderne havde g jo rt betydelige Fremskridt i T oilettets K u n s te r; en D a mes bolgende K jo le sammenholdtes nu af et Livbaand og pyntedes af tre Lceg paa Nederdelen! M atronernes H aar bares under en Kappe, prydet med en Q vast; men hos
de unge Q vin d e r omgaves del kun af et Baand og fa ld t i lange Lokker ned paa Skuldrene.
I det Hele taget, maae Q vindens K a a r i Hyrdernes T idsalder betragtes som usikkre, om ikke ulykkelige. U nder
kastet Trældommens Affkyligheder — udsat fo r, lig S a ra , at blive bortreven fra sin M a n d s S id e af en sam vittig
hedslos T y ra n eller, lig T in a , at blive behandlet med endnu stsrre Naahed, var hun paa anden S id e hverken istand t i l at raadfore sig med sin T ilbsielighed i det be
tydningsfulde W gteffabsspsrgsm aal eller sikker paa, naar hun var in dtra adt i W gtestanden, at komme t i l at in d tage en passende S t illin g i sin M a n d s H uus. H s i Fsdsel frito g hende ikke fra at rsgte de laveste S y s le r, og hendes Lod i Sam fundet proegedes ved M angelen paa alle de fiintfslende Begreber, der udgjsre et af Uskyldig
hedens og D ydens bedste Voern.
Tredie Afsnit.
D e t g a m l e T E g y p t e n .
C iv ilis a tio n e n s Vugge var W gypten. S a a langt t i l bage i Tiden, som menneskelig F ortæ lling og menneskelig Kunst naae — a lt i Frasagnenes tidligste G ry — stam
mes dets Navn af den spoede Verden i fo rtro lig e Toner som Navnet paa et vidtbekjendt Kongerige, og si'jondt Bencevnelsen „det fsrste blandt Folkefoerd" i S k rifte n t i l lægges Jdumcea, eller E d om , er der dog ingen G run d t i l at tro e , at Edomiternes C ivilisa tio n kunde staae ved S id e n af ^Egypternes, hvor meget de end have overgaaet dem i M ld e . W g yp te rn e , som vare af chamitisk O p rindelse, have m n lig viis f l i l t sig fra Noahs andre E fte r
kommere paa den T id , da B abel byggedes og Menneske
slægtens svagere S tam m er maafkee, ude af S ta n d t il at byde deres Underknere virksom Modstand, ssgte ved F lu g ten at undgaae h iin t Foretagendes M s ie og F a re r. Denne
G is n in g lader sig im id le rtid ikke godt forene med W g v p -
Egyptens Mindesmærker. 39
ternes Lidenskab fo r at bygge, t i l hvilken de saa » fo r beholdent hengave sig i deres nye F a d re la n d , og som vi
endog skylde de omstændeligste S k ild rin g e r af deres sociale, huuslige og personelle Historie. D a de ikke betrag
tede Noget som fo r ubetydeligt eller.sim pelt t i l at op
tages - paa deres M indesm æ rker, give disse a rv a rd ig e Levninger en saa fuldstandig Nogle t i l deres Soeder, Skikke og In s titu tio n e r, deres D ygtighedsgrad og H ja lp e -
» k ild e r, som den ivrigste O ldgranfker kan onske
sig,
og vi have i Virkeligheden fra deres G rave fremhentet alle den oeldgamle Verdens huuslige Scedvaner og religisse Dedtcegter, dens Ledingsfoerd, dens Hofskik og H ofprunk,ja selve dens B efolkning.
'E g yp te rn e regnede deres Historie fra en T id , der laa ligesaa la n g t tilbage som Chinesernes fabelagtige K ron iker, og Herodot fo rta lle r i sit Vcerks anden B og, at de ikke satte Herkules's Jndfsrelse blandt Guderne foerre end syttentusinde A a r fo r 'A m a sis's Regering. Hele den M angde Dynastier, de tilla g g e sig, kunde neppe ud
fylde et saa umaadeligt T id s ru m , og selve disse ere ugyldige som B e viis fo r Tidens F o rlo b , da det fsrst va r ved Hyrdernes In d fa ld , at hele E g y p te n forenedes under een Hersker ; af de uklare Beretninger turde det nu kunne gisnes, at de forskjellige D ynastier ikke repræsenterede en Roekke af forskjellige F a m ilie r, men af samtidige Regenter.
Frasagnet — i dette T ilfa ld e et paalide lig t Vidne — lader Kongeriget grundes af M is r a im , Chams S o n , 59
A a r efter den babyloniske Adsplittelse og 193 A a r fo r Abraham s Fsdsel, og det er en mcerkelig Omstandighed, at de celdste agyptiste Levninger ikke gaae langere t i l bage end t i l Abraham s T id . D e t er heller ikke rim e
lig t. at Moses, der var forfaren i „ a l ^Egypternes L å r dom ". saaledes skulde have ladet deres C hronologi uand- set i sin Tidsberegning, dersom den havde hvilet paa noiagtige O pgivender; af hans Taushed kunne vi slutte, at den ikke var bekjendt dengang, men horer t i l en sil- digere T id s tomme Opdigtelser.
Vildfarelse og Skuffelse vare den na tu rlige F ru g t af et System , der indskrænkede al Kundskab t i l P ræ sterne og derved forlenede dem en M yndighed, som muliggsordc de plumpeste M is b ru g , og ved hvis H ja lp det i Tidens Lyb lykkedes dem at standse Civilisationen, medens de tra lb a n d t deres Landsm ands Aand og fo r
vanskede deres Charakteer. Deres forste E ro b rin g var den nationale R e lig io n , der oprindeligt var rcen og hel
lig , idet den bod at tilbede en hoieste og almeen Gud og, som det turde vare tilla d t at troe, gav et guddomme
lig t Forvarsel om M essias's velsignede Komme. O siris.
en S o n af Guddommene Seb og Netpe, der formodes at vare S a tu rn og Rhea, fremstilledes som kommende t i l syne paa Jo rd e n ,, fo r at Menneskeslagten kunde befries fra den Ondes Herredomme, men blev ved dennes R a n ker ih je lfla a e t; efter sin Begravelse vendte han im idlertid tilbage t i l Livet og blev de D sdes Dom m er. E n lige-
saa in dho ld srig M ythe gjemmes i de T ria d e r, i hvilke Proesterne deelte den Almoegtizes skabende E v n e r, og hvori den tredie Jdee, opstaaende som en Seqvens, sag
des at f r e m g å ae af de to andre. Saadanne Ligheder ere a ltfo r flaaende t i l at vcere tilfceldige, og da det t i l lodes, at den tilkommende Frelsers hele Lsbebane lagdes fo r Dagen i Esaias's Spaadomme, har man ikke vanske
lig t ved paa G ru n d af disse oeldgamle M ysteriers B e skaffenhed at troe, at den, tilligemed Treenighedslceren, er bleven aabenbaret i en langt tidligere T id , fkjsnd t den viselig udelukkedes af Mose Meddelelser, fo r at ikke Jsraeliterne af gammel Vane skulde bsie sig under den oegyptiske O vertroes Aag. D e rfo r var Lovgiverens Hen- pegning l i l Messias, fkjsndt ty d e lig , alligevel vaersom og forbeholden, idet den mere skulde fremkalde F orventning
end gjenvcekke dunkle og forvanskede Frasagn.
N a a r vi betragte det hsie T r in , hvorpaa LEgyp- terne stodc i Kunst og'Videnskab nogle faa Aarhundreder efter Syndfloden — et T r in , som nyere T iders S n ille og Opfindsomhed have i visse Retninger voeret ude af S ta n d t i l at naae — saa kunne v i ikke forklare det paa anden Maade, end ved at antage, hvad der ogsaa synes rim e lig t nok, at det va r en A rv fra den gamle Verden, omhyggeligt opbevaret t i l Efterslægten ved Noah og hans S sn n e r. I Jobs B o g , som ogsaa rober en h s i G ra d af C iv ilis a tio n , synes dette at voere sagt med rene O rd ,
