Mine interviewevener

Jeg har selv udført alle interview og dermed fungeret som både interviewer og moderator. Begge roller var nye for mig, men jeg har været klar over mine evner og begrænsninger. I de følgende afsnit vil jeg reflektere over mine evner i de udførte interview.

7.2.1 Enkeltmandsinterviewet

Selvom jeg var bevidst om min manglende erfaring inden for interviewdisciplinen, og selvom jeg udførte pilotundersøgelser for at teste min struktur, levede jeg ikke helt op til forskrifterne om, hvordan man udfører et godt interview. Jeg stillede blandt andet lange og ledende spørgsmål i interviewene med Mai Brøndal, som Kvale og Brinkmann (2009) pointerede, at man skulle undgå for ikke at påvirke den interviewedes svar.

I det første interview med Mai stiller jeg et todelt spørgsmål:

23) ”Og hvad er en snack så? Kan en snack være et mellemmåltid?” (bilag 23, linje 20).

67 Ved at stille to spørgsmål gør jeg det ikke klart over for Mai, hvad det er, jeg ønsker, at hun skal svare på. Jeg kunne have stillet de to spørgsmål et ad gangen for at skabe mere struktur over svaret. Jeg stiller ligeledes et ledende spørgsmål, der lyder:

24) ”[…]men hvad er en gulerod – er det en frugt eller en grøntsag?” (bilag 27, linje 144-145).

Det er ledende i den forstand, at jeg godt kender svaret på forhånd, og min forventning er, at hun også ved det. Det er samtidig ledende i den forstand, at jeg på forhånd havde stillet mig selv spørgsmålet ”Hvorfor hedder det en frugtstang, hvis den indeholder gulerod?” Herved fokuserer jeg på min egen interesse for produktet og mister fokus på specialets formål.

Det samme sker, da jeg spørger ind til Mais mening om, at der er en vindrue på forsiden af emballagen, når der ikke er vindruer i:

25) ”Men jeg synes for eksempel personligt, at der er forskel på smagen af vindruer og rosiner” (bilag 27, linje 291-292).

Ovenstående citater understreger Kvale & Brinkmanns (2009) pointe om, at et interview er lige så uforudsigeligt som en samtale og derfor svært at kontrollere. Trods mine personlige kommentarer og ledende spørgsmål vurderer jeg, at Mai Brøndals svar stadig er brugbare og valide, da de er baserede på hendes faglige viden omkring sundhed og ernæring.

7.2.2 Fokusgrupperne med forældrene

I fokusgrupperne blev der stillet konkluderende og opfølgende spørgsmål, som jeg vurderede var passende for den ikke-moderator-styrede og det semistrukturerede forløb, som fokusgrupper som metode lægger op til. Jeg vurderede, at moderatorens rolle var at dreje diskussionen ind på de temaer, som specialet har fokus på, og det kunne lade sig gøre ved netop at stille de

konkluderende og opfølgende spørgsmål. For at mindske min påvirkning mest muligt udførte jeg fokusgrupperne ved hjælp af en interviewguide indeholdende temaer og eksempler på spørgsmål.

Samtidig havde jeg også valgt at have samme struktur på begge fokusgrupper for at skabe

68 sammenlignelige resultater.

Indledningsvist forsøgte jeg at sammensætte så varierede fokusgrupper som muligt, hvilket dog endte med ni mødre og en far – alle fra København og omegn. Svarene kunne have været helt anderledes, hvis jeg udelukkende havde spurgt fædre eller foretaget undersøgelser i andre landsdele, da det ikke er sikkert, at familier i storbyer har samme indkøbsvaner som familier i mindre byer. Fokusgruppernes svar er dog stadig valide, idet metodetilgangen lægger op til at fokusere på et udsnit af befolkningen og har ikke det formål at få så meget data som muligt, men at få så brugbare data som muligt.

Resultaterne havde muligvis også været anderledes, hvis produktudvalget i fokusgrupperne havde været anderledes. Som redegjort for i afsnit 4.3.1 blev de ni produkter valgt ud fra de

karakteristiske træk, som blandt andet Mai Brøndal og Castus kom med. Jeg vurderede, at produktudvalget skulle indeholde ni produkter, idet det ville give et bredt

sammenligningsgrundlag. Havde udvalget bestået af færre eller flere produkter, havde resultaterne muligvis også været anderledes, idet forældrene måske ville være gået i dybden med andre

fokuspunkter.

Jeg forsøgte at højne kvaliteten ved at have den samme struktur i begge grupper, som blev fulgt ved hjælp af en interviewguide og forberedelse fra min side til rollen som moderator. På den måde var der plads til en åben diskussion, men stadig en fastlagt liste over temaer, så jeg ville kunne sammenligne deltagernes synspunkter.

7.2.3 Fokusgruppen med børnene

I modsætning til forældrenes fokusgrupper, forsøgte jeg at stille så mange spørgsmål som muligt – herunder også ledende spørgsmål og kommentarer:

26) ”Jeg spiser rigtig mange af de her tre slags frugtstænger her, fordi jeg synes, de smager meget godt” (bilag 26, linje 144-145).

27) ”Er det fordi, I ikke kan lide dem her?” (bilag 26, linje 162).

28) ”Så hvad synes I, der er mest sundt? Er det så frugtstængerne?” (bilag 26, linje 266).

69 Det var et bevidst valg taget på baggrund af teorien om børn i fokusgrupper. Mit mål var at skabe en tillid til børnene ved at vise dem, at jeg lytter til dem, og jeg forsøgte at skabe noget struktur i et interview, der bestod af megen snak i munden på hinanden, grin og rastløshed (som blev

accepteret som en del af interviewet (Gibsons punkt 4, afsnit 3.1.2.3)), og jeg ønskede at skabe trygge rammer (som i citat nummer 26-27).

Jeg opdagede dog, at børnene blev meget påvirkede af hinanden – det kan blandt andet ses i linje 14 til 18 i fokusgruppeinterviewet med børnene (bilag 26), hvor de bliver spurgt, om de har set alle produkterne før. M siger først ”Ja”, men efter L siger ”Jeg har ikke set den, den[…]”, skifter M

mening og siger, at han heller ikke har set dem alle før. Det kan derfor godt være, at deres

individuelle svar er påvirkede af hinandens svar. Det betyder dog ikke, at deres holdninger ikke er brugbare, idet de var i stand til at argumentere for deres valg af deres yndlingsprodukt, og selvom de var rastløse og snakkede i munden på hinanden, så hørte de efter, når jeg stillede spørgsmål.

Havde jeg haft flere fokusgrupper med børn, ville jeg have haft et større sammenligningsgrundlag blandt børns fortolkning af Castus Frugtstænger, men jeg vurderede, at én fokusgruppe ville være tilstrækkelig, idet mit formål ikke var at sammenligne børns fortolkninger, men holde dem op imod forældrenes.

7.2.5 Konkluderende bemærkning

Jeg har bestræbt mig på at skabe så brugbare resultater af så høj kvalitet som muligt. Det har jeg gjort ved at være bevidst om fordelene og begrænsningerne ved mine metodiske valg og også være klar over mine egne interviewevner.

Trods min omstrukturering af gruppesammensætningerne og manglende erfaring med interview med især børn vurderer jeg, at resultaterne er valide. Jeg har været bevidst om mine til- og fravalg, og at fordelen ved interviewmetoden – og specielt fokusgruppen – er, at der er fokus på

interaktionen mellem mennesker og ikke på mængden af data. Fokusgrupper er karakteriseret ved netop uforudsigeligheden og dynamikken mellem deltagerne, og det er blandt andet derfor, at hele interviewforløbet ikke har været kontrolleret. Den kvalitative metodetilgang viste sig at være passende til det hermeneutiske perspektiv, idet det har givet et kort indblik i en lille del af

70 befolkningens fortolkningsprocesser – dele, som jeg har brugt til at sætte ind i en større

forståelsesramme og en større helhed.