• Ingen resultater fundet

Definitioner på mellemmåltider, snack og slik

4. Forberedelsen til fokusgrupperne

4.2 Definitioner på mellemmåltider, snack og slik

34 udfører den en sport. Sportsgrenen varierer fra pakke til pakke - en spiller baseball, en jonglerer, en danser m.m. (se bilag 1-7 for alle pakkerne). På bagsiden af pakken ser man, at frugtstangen

kommer med en udtalelse i en taleboble. Indholdet i taleboblen varierer fra pakke til pakke – ligesom sportsgrenen på forsiden.

I deres udtalelser understreger frugtstængerne, at de indeholder en masse energi og fibre, og at børnene holder af frugtstængerne. Det gør frugtstængerne mere troværdige, da de taler direkte til forbrugeren. De trækker opmærksomheden mod en fantasiverden, hvor fantasien bliver til

virkelighed. De siger alle noget forskelligt, og man bliver derfor nysgerrig efter at vide, hvad de andre siger.

35 virksomheder. Jeg valgte at spørge Mai, om hun ville deltage i et interview til dette formål, fordi vi kender hinanden på forhånd. Af samme grund vidste hun forud for interviewet, hvad dette speciale ville omhandle. Der kan være en risiko for ubevidst påvirkning af resultaterne af interviewene på grund af vores indbyrdes forhold, dog vurderede jeg, at Mais mange års erfaring inden for

kostvejledning ville have givet hende en så tilstrækkelig ekspertise, at vores indbyrdes forhold ikke ville påvirke hendes faglige vurdering.

Udover at bidrage med en sundhedsfaglig vurdering af Castus Frugtstænger, vil Mai supplere med en viden om indholdet af frugtstængerne samt sætte dem ind i et sundhedsrelevant perspektiv.

Det vil blive uddybet i de næste afsnit.

4.2.1 Hvad er et mellemmåltid?

Lad os se på, hvordan Castus selv redegør for deres frugtstænger og definerer et mellemmåltider:

1. ”Castus [sic] produkter er smækfyldt med GOD ENERGI, masser af FIBRE og SUND FRUGT”

(Castus, 2013g).

2. ”Vores mission hos Castus er at sikre det gode mellemmåltid. Hvad enten det drejer som om 10-frikvarteret, ulvetimen, sport [sic] eller når du er på farten, så er Castus det oplagte valg” (Castus, 2013c).

3. ”Børn og unge skal dagen igennem spise sig til masser af god energi. Det gælder både ved de tre hovedmåltider, men også de vigtige mellemmåltider, som skal sikre, at kroppen får nok

næringsstoffer blandt andet vitaminer og mineraler. Både Castus Frugtstænger, Castus Frugtpålæg og Castus Frugtruller er et sundt og ernæringsrigtigt valg til f.eks. madpakken og de hyggelige stunder mellem måltiderne” (Castus, 2013d).

På baggrund af ovenstående udtalelser er et godt mellemmåltid nemt at spise, det skal indeholde vitaminer og mineraler, og det skal være noget, som kan give børnene ekstra energi mellem de store måltider.

Mai Brøndal er enig i de udsagn – et mellemmåltid skal give god næring til kroppen for derved at

36 stabilisere blodsukkeret i løbet af dagen, og så skal et mellemmåltid mætte. Det optimale

mellemmåltid skal indeholde både fedt, proteiner, kulhydrater og fibre (bilag 23, linje 13-14). En god pegefingerregel er, at et mellemmåltid skal indeholde cirka 100 kalorier, hvilket kan være svært at ramme, men kan være en god indikation for, hvad man har brug for (bilag 23, linje14).

4.2.2 Hvad er en snack?

Ifølge Mai Brøndal skal en snack stille den lille sult og giver ikke nok næring til at dække et helt måltid (bilag 23, linje 21). En sund snack kan ifølge hende være en blanding med mandler og rosiner (bilag 23, linje 48).

Fødevarestyrelsen har en anden definition på en snack. I 2008 udgav de en folder med gode

alternativer til snack. I folderen står der: ”Slik, kager, chips, saft og sodavand har førstepladsen over populære valg til mellemmåltider” (Fødevarestyrelsen, 2008) – her sidestilles snack og

mellemmåltider. I en anden kampagne fra Fødevarestyrelsen i samarbejde med

Tandlægeforeningen og De Offentlige Tandlæger fra 2011 kan en snack være alt fra frugt, nødder og smoothies til kiks, is og slik (Fødevarestyrelsen, 2011).

Desuden kommer Fødevarestyrelsen og Alt om Kost i kampagnen fra 2011 med nogle anbefalinger til en god snack – og et alternativ til slik:

Tørret frugt og nødder er et godt og sundere alternativ til slik og andre søde sager, men skal spises med måde på grund af et højt energiindhold og et højt indhold af frugtsukker i tørret frugt. Derfor er anbefalingen, at man maks. spiser 30 gram tørret frugt og maks.

30 gram nødder om dagen. (Fødevarestyrelsen, 2011)

Fødevarestyrelsen og Alt om Kost foreslår, at tørret frugt kan udgøre en (sund) snack, men at man ikke skal få for meget, idet det indeholder en del sukker.

4.2.3 Hvad er slik?

Mai Brøndal mener ikke, at man kan komme med en konkret definition på slik, idet det handler meget om folks opfattelse, og fordi slikvariationerne er brede. Hun vil i stedet fokusere på nogle

37 karakteristika: Slik indeholder tomme kalorier, et højt sukkerindhold, og så er slik ofte forarbejdede produkter, hvis indhold ikke bidrager med god energi til kroppen (bilag 23, linje 26-29).

Slik hører til i den usunde skala på sundhedskurven, og det bør indtages som et nydelsesprodukt – eksempelvis kan man indføre en tradition med fredagsslik. For meget slik giver kroppen for meget sukker, og det er ikke noget, som kroppen har godt af i store mængder (bilag 23, linje 26-29, bilag 27, linje 8-9, bilag 26, linje 40).

4.2.4 Hvad er forskellen på mellemmåltid, slik og snack?

Forskellen på de tre kategorier må være, at et mellemmåltid skal give god energi til kroppen i løbet af dagen baseret på sunde ingredienser, som blandt andet kommer fra frugt. En snack er til for at stille den lille sult, og slik er et nydelsesprodukt, som ikke er godt for kroppen.

Casus Frugtstænger placerer sig selv i kategorien for mellemmåltider. Frugtstængerne er baseret på (tørret) frugt, som kan være en vigtig del af et mellemmåltid. Dog er produktets

hovedingrediens dadler, som er den tørrede frugt, som indeholder allermest sukker (bilag 27, linje 324). Frugtsukkeret fra de tørrede frugter gør, at frugtstængerne har et højt sukkerindhold – eksempelvis indeholder en frugtsang med blåbær 17 gram kulhydrater, hvor 15 af de 17 gram er sukkerarter. Til sammenligning indeholder en Kinder Mælkesnitte 9,7 gram kulhydrater, hvoraf de 8,2 gram er sukkerarter (bilag 19). Et af de ovennævnte karakteristiske træk ved slik er det høje sukkerindhold – så hvis man kigger på Castus Frugtstængers sukkerindhold, bør produktet så ikke høre til i kategorien slik?

Samtidig pointerer Fødevarestyrelsen og Alt om Kost, at tørret frugt fungerer godt som en snack, og at man ikke bør indtage mere end 30 gram tørret frugt om dagen. En enkel frugtstang er på 25 gram og består af tørret frugt, så den kunne godt falde ind under kategorien snack.

Ovenstående definitioner er baseret på fakta fra Castus, Fødevarestyrelsen og Mai Brøndal, men det er stadig ikke klart, hvilken kategori Castus Frugtstænger rent faktisk hører ind under, selvom de markedsfører sig på at være et mellemmåltid. Fokusgrupperne skal hjælpe med at komme nærmere et svar på arbejdsspørgsmål nummer tre (side 8).

38